Bøger udgivet af Cicero
-
44,95 - 198,95 kr. Til alle der elsker Outlander, Hulebjørnens klan og Game of Thrones kommer her en smuk og fantastisk fortælling fra jernaldertidens England om en kvindes kamp for at forsvare sit land og sin kultur.År 47 e.Kr.: Romerne har erobret magten i det sydøstlige Storbritannien, og under angrebene er Ailias hjem blevet udslettet. Hun flygter ud i skoven, og da hun vender tilbage, er verden helt forandret. I håb om at finde den britiske krigskonge Caradog, som står i spidsen for et felttog imod den romerske hær, drager hun mod de afsidesliggende walisiske bjerge.Ailia viser sig at blive uundværlig som rådgiver for Caradog, og de indleder et passioneret forhold. Men i takt med at båndet mellem dem vokser sig stærkere, går det op for Ailia, hvilken farlig rolle hun må spille i kampen for at redde sit land.Et endeligt opgør mellem briterne og romerne virker uundgåeligt, og Ailia må bruge sine evner til at beskytte det, der er allermest helligt for hendes folk. Hvis hendes land skal overleve, må og skal hun finde og synge sin egen sang.Pressen skriver:»… spirituelle aspekter beskrives frodigt og stærkt, og respekten for land og natur lyser ud af siderne. På en måde bliver denne fortælling om meget gamle dage derved højaktuel i disse klimabevidste tider … en smuk historie om at finde og stole på sig selv …«**** – Politiken
-
168,95 - 206,95 kr. Topcharmerende roman fra den britiske bestsellerforfatter Jenny Colgan om den unge kvinde Flora, der forlader sit hektiske liv i London for at åbne en restaurant i sin hjemby på den skotske ø Mure. Da Flora MacKenzie forlader den skotske ø Mure og den lille, stille by, hun er vokset op i, ser hun sig ikke tilbage. Der ved alle, hvem hun er, og ingen lader til nogensinde at ville lade fortid være fortid. I Londons pulserende byliv kan hun derimod være helt anonym – og give efter for sin håbløse forelskelse i sin charmerende chef Joel. Da en arbejdsopgave alligevel tvinger Flora tilbage på øen, befinder hun sig med ét tilbage i sin gamle tilværelse blandt sine brødre, der er ude af stand til at varetage basalt husarbejde, og faren, som hun knap nok har talt med siden morens død flere år tidligere. En dag falder Flora dog over en notesbog fuld af opskrifter, som har tilhørt hendes mor, og lige så stille får hun øjnene op for sin egen kærlighed til madlavning. Inden hun får set sig om, er hun i gang med at puste liv i en støvet, lille restaurant på havnen, og Flora indser, at hun er nødt til at gøre op med fortidens fejltagelser, før hun kan finde ud af, hvor hendes fremtid ligger. Pressen skriver: »… smelter på tungen som Nutella … Jeg elsker det!« ***** – Femina »… det er svært ikke at overgive sig til det eventyr, som ”Velkommen til Floras sommerkøkken” er.« **** – Nordjyske Stiftstidende »Romantisk og hyggeligt drama med charmerende personer og bedårende natur.« **** – Familie Journal
- Bog
- 168,95 kr.
-
140,95 kr. Det var næsten, som om noget ondt var steget op fra det dybe vand den dag i 1866, da en fl ok drenge trodsede udgangsforbuddet og gik ned til stenbrudssøen for at bade. Den dag druknede Peter Middleton. Den dag gik Hugh Pilasters far fallit, og Maisie Robinsons far blev arbejdsløs. Den dag smededes også et højst usundt venskab mellem Edward Pilaster, arvingen til et af de største bankfi rmaer i England, og Micky Miranda, søn af en af Sydamerikas store kvægavlere. I tre årtier bevaredes hemmeligheden om, hvordan Peter Middleton døde. Tre årtier, hvor verden var i rivende udvikling, og hvor grunden til så mange formuer blev lagt. I kølvandet fulgte magtkampe, korruption, hensynsløse ambitioner og grådighed, men også et begyndende opbrud i det stive klassesystem i victoriatidens England og kærlighed på tværs af klasseskel. Pressen skriver: »Velskrevet som altid hos Follett og med et fint blik for at skildre en historisk periode med mange detaljer – både i forretningsverdenen og i overklassens sociale og daglige liv. Den victorianske periode sitrer under begyndende kvindebevidstgørelse og et spirende opgør med stive klasseskel og hævdvundne privilegier. Som i alle gode og farverige romaner er der også plads til drama og hævn, kærlighed og bedrag.« – Helle Winther Olsen, Lektør
- Bog
- 140,95 kr.
-
140,95 kr. En underholdende og uforglemmelig roman om besættende kærlighed, et gådefuldt portræt og hemmeligheder, som ikke længere kan forties. Dorset, Sydengland, 1937. For 14 år gamle Mitzy Hatcher består livet af husarbejde og ensomme vandringer langs havet. Men da den berømte maler Charles Aubrey flytter ind i nabohuset med sin marokkanske elskerinde og deres to døtre, øjner Mitzy en fremtid hun ikke troede eksisterede. Aubrey beder hende sidde model, og det bliver starten på en række skæbnesvangre begivenheder. I løbet af tre hektiske somre holder Mitzy op med at se på ham med barnets uskyldige øjne. I stedet overtager et uregerlig, besættende begær ... Mange år senere tryllebindes galleriejeren Zach af intensiteten i Charles Aubreys førkrigsportrætter. Trangen til vide mere om modellen og miljøet leder Zach til Dorset, og langsomt kommer han på sporet af, hvad der egentlig skete mellem Mitzy og Aubrey for over 60 år siden.
- Bog
- 140,95 kr.
-
143,95 - 148,95 kr. Edie og hendes mor har aldrig haft et nært forhold, men da et gammelt brev fra Milderhurst Castle pludselig dukker op, får Edie en mistanke om, at forklaringen på moderens følelsesmæssige kulde måske har sin rod der. Hun beslutter sig for at trodse moderens ønske og selv besøge slottet. Efterhånden som Edie får optrevlet historien om, hvordan hendes mor, der som ung pige var evakueret til slottet under krigen, hører hun også en fjern hvisken fra slottets mure om andre gamle hemmeligheder, som har været begravet alt for længe. Pressen skriver: »Åh, det her er en god bog – den emmer af fortælleglæde og kan selv få selv den mest kyniske realist til at hoppe i med begge ben og tro på, at der bag selv de bedst polerede paneler gemmer sig en hemmelighed … eller et spøgelse! « –***** Femina »Kate Morton garnerer sin fortælling med passende, fint afmålte portioner af frygt, bedrag, brudte løfter, knuste hjerter, forældresvigt, rendyrket vanvid og rørende søstersolidaritet. Og hun krydsklipper fermt mellem Edies nutid i 1990’erne og den dramatiske tid under Anden Verdenskrig. (..)Jo, man er godt underholdt med Morton. « – Weekendavisen »Kate Morton garnerer sin fortælling med fint afmålte portioner af frygt, bedrag, brudte løfter, knuste hjerter, forældresvigt, rendyrket vanvid og rørende søstersolidaritet.« – Ringkøbing-Skjern Dagbladet
- Bog
- 143,95 kr.
-
123,95 - 198,95 kr. MADGLÆDE OG MORDGÅDER FORENES I EN UIMODSTÅELIG HYGGEKRIMI AF TV-KOKKEN ROSEMARY SHRAGERDen nyligt pensionerede tv-kok Prudence Bulstrode har længe set frem til en rolig og tilbagetrukket pensionisttilværelse i det idylliske Cotswolds. Den drøm splintres dog, da hendes tidligere tv-rival, Deirdre Shaw, bliver fundet død i et rabarberbed nær Farleigh Manor, hvor jagtsæsonen står for døren. Prudence har på fornemmelsen, at der er ugler i mosen, og påtager sig derfor køkkentjansen på slottet, så hun i skjul af gryder og pander kan opklare mysteriet.Snart går det op for hende, at den gamle herregård gemmer på flere hemmeligheder – gamle såvel som nye. Et opsigtsvækkende mord i 1800-tallet blev aldrig opklaret, og nu vækker området endnu engang opsigt. For efterhånden som Prudence undersøger omstændighederne nærmere, går det op for hende, at Deirdre Shaws død umuligt kan være et uheld ... Der er en morder løs på herregården!"Mord på menuen" er et muntert og begavet mysterium, der med garanti vil stille appetitten hos læsere med hang til hyggekrimier, britiske mordgåder og – ikke mindst – bordets mange glæder.Pressen skriver:“Herligt og muntert mysterium med madglæde og mordgåder”– Woman’s Weekly”Madguruen Shrager har virkelig sans og talent for vid og bid”– The Sun
-
123,95 - 198,95 kr. I Londons pulserende byliv har kærligheden trange kår. Så langt øjet rækker er der kun kvinder, kvinder, kvinder! Hvor er alle de dejlige mænd henne? Katie er glad for ikke at leve i en verden domineret af mænd. Men der kunne dog godt være lidt flere drømmeprinser. I London er der flere end 25 000 kvinder end mænd, og statistisk set er der større sandsynlighed for at blive ramt af lynet end Amors pil, så det er ikke ligefrem, fordi den store kærlighed tegner sig klart i horisonten.Derfor beslutter Katie sig for at udskifte byliv og høje hæle med det skotske højland og mudrede gummistøvler. Den afsides beliggende by Fairlish har nemlig noget, London ikke har – mænd! Mænd i stride strømme!Katie nyder opmærksomheden fra alle sine mandlige beundrere, særligt den pragtfulde Iain. Den eneste mand, hun ikke er helt så besnæret af, er hendes nye chef, den gnavne Harry. Harry er desuden på kant med Iain, og hun burde nok ikke komme imellem dem … Selv om det regner med mænd i Fairlish, er livet på landet dog ikke en dans på roser, men nu hvor Katie har taget springet, kan hun så overhovedet vende alt det sjove ryggen og drage tilbage til storbyen?
-
73,95 - 163,95 kr. -
198,95 kr. Nutid: På et øjeblik er Abi Howes’ tilværelse blevet knust. Hun må væk og beslutter sig for at rejse til Château Bellevue i Sydfrankrig. I takt med at hun lærer slottet og dets fortid at kende, er der særligt én kvinde, hvis historie kommer til at ændre Abis sommer – og liv.1938: Eliane Martin forelsker sig hovedkulds i Mathieu Dubosq. Sammen drømmer de om en lykkelig fremtid, men skæbnen vil det anderledes. Mørke skyer trækker sig sammen over Frankrigs østlige grænse, og Eliane beslutter sig for at kæmpe for Frankrigs frihed. Men kan hun samtidig kæmpe for kærligheden?Endnu en uforglemmelig fortælling af forfatteren til ET HAV AF MINDER om styrke og håb, om tab og nye begyndelser og om krig og kærlighed i det skønne Sydfrankrig.Pressen skriver:»Fiona Valpy er dronningen af stærke kvinder og romantik med et historisk twist.«– Søndag»En meget fin historie om at holde fast i den, man er.«**** – Femina
- Bog
- 198,95 kr.
-
123,95 - 198,95 kr. I denne charmerende og humoristiske roman rejser Anna fra England til Paris for at arbejde i en lille lokal chokoladebutik og bliver både klogere på sit håndværk og på sig selv.Da Anna Trent kommer ud for en ulykke på den chokoladefabrik i det nordlige England, hun arbejder på, står hun over for en længere hospitalsindlæggelse, som efterlader hende rask, men arbejdsløs og en lille smule fortabt. Heldigvis vil tilfældighederne, at Anna støder på sin gamle fransklærer Claire, og hun giver Anna et tilbud, hun ikke kan sige nej til.Snart befinder hun sig i Paris, i gang med at fremstille den fineste håndlavede chokolade for sin nye chef, Thierry. Mens Paris’ gader myldrer af liv, mikser, pisker og tempererer Anna på livet løs fra tidlig morgen til sen aften i en lille chokoladebutik.Langsomt går det op for Anna, at selvom hun er kommet sig fysisk, er der stadig sår, der skal heles, og med en lille smule held og en stor portion tålmodighed finder hun sig til rette i Paris og lærer mere om sig selv, end hun nogensinde havde forestillet sig.
-
73,95 - 238,95 kr. Inspireret af en sand historie har Jamie Ford skrevet en vidunderlig bittersød roman om at finde kærligheden i en verden, hvor alt – også mennesker – er til salg.Seattle 1909. For den halvkinesiske børnehjemsdreng Ernest virker tilbuddet om at besøge den store verdensudstilling som noget af en gave, men midt i al hurlumhejet med eksotiske udstillinger, fyrværkeri og pariserhjul opdager han, at det i virkeligheden er ham, der er gaven. Dagens store begivenhed er bortlodningen af 'en sund og rask dreng til et godt hjem' – ham!Vinderloddet viser sig at tilhøre den flamboyante Madam Flora, der driver et bordel for byens bedre borgerskab og bryster sig af at tage sig godt af sine piger. Her får Ernest job som stikirenddreng og får for første gang nogensinde noget, der minder om et hjem og en familie.I 1962, godt halvtreds år senere, er der igen verdensudstilling i byen. Ernest er nu en ældre mand, og hans datter Juju, der er journalist på den lokale avis, stiller nysgerrige spørgsmål til den første verdensudstilling. Der er minder fra den tid, Ernest helst ikke vil genbesøge, og gamle hemmeligheder, der ikke må se dagens lys, men samtidig må Ernest måske åbne lidt op, hvis han også skal hjælpe sin syge kone med at få hukommelsen tilbage.”En stemningsfuld, inderlig og smuk fortælling … Det er Ford, når han er bedst.”– Kristin Hannah, forfatter til Nattergalen
-
140,95 - 168,95 kr. Sød og charmerende historie fra den britiske bestsellerforfatter Jenny Colgan om at turde vælge et helt nyt liv, når man er kørt fast i det, man har. Polly Waterfords liv er gået i stå. Forholdet til kæresten har længe skrantet, og nu er den tegnestue, de har drevet i fællesskab på randen af konkurs. Noget må der ske. På sin jagt efter et nyt sted at bo falder Polly over en stor toværelses med bad, som hun utroligt nok har råd til. Eneste minus er, at den ligger på en lille gudsforladt tidevandsø i det sydvestlige hjørne af England. Her slår hun sig ned og for at glemme sine sorger kaster hun sig over sin yndlingshobby: at bage. Polly bager og bager, med en beslutsomhed og en kreativitet, som hun ikke vidste, at hun havde… Og det går ikke ubemærket hen på den lille ø. Pressen skriver: »En underholdende feelgood-roman med masser af humor, dramatik og kærlighed […]« ***** – Familie Journal » […] en fin lille roman til alle os, der elsker Jojo Moyes og at få at vide, at det morads, vi sidder i, rent faktisk kan forandres. Og nårh ja – til alle os, der elsker romantik. « **** – Femina »Godt selskab til en hyggelig weekend.« – Litteratursiden
- Bog
- 140,95 kr.
-
- Roy Grace 10
140,95 kr. Tiende bind i den populære krimiserie med Roy Grace. Om stor forelskelse og farlig besættelse. Om enhver kvindes værste mareridt.»Rødhåret alenepige på 29. Er du gnisten, der kan fyre op under mit slumrende, ulmende sexliv? Jeg er til sjov, venskab og måske - hvem ved – endnu mere?«Da Red Westwood møder den flotte og rige Bryce Laurent gennem et online-datingbureau, falder hun straks pladask for ham. Men efterhånden som forholdet udvikler sig, opdager hun, at han har en mørk side, der har været gemt under den charmerende facade. Alt, hvad han har fortalt om sig selv, er løgn, og hvor hun før var tiltrukket af ham, er hun nu direkte bange for ham.To år senere får Red endelig smidt ham ud af sin lejlighed og får et polititilhold, men mareridtet er først lige begyndt. For Bryce er sygeligt besat af hende og vil gøre, hvad han kan for at skade alt og alle, hun holder af, inden turen kommer til Red selv.Pressen skriver:»På liv og død holder et godt tempo i en intens fortælling om en ung kvinde, der forfølges af sin temmelig ihærdige, opfindsomme og skrækindjagende ekskæreste, som ikke kan tage et nej for et nej. Virkelig noget, der kan holde øjnene på vid gab, selv om man har indtaget hovedpuden, i den tro at det er sovetid.«– Politiken
- Bog
- 140,95 kr.
-
123,95 - 248,95 kr. På den lille isolerede ø Nantucket tilbringer Olivia Donatelli vinteren efter hendes søn, Anthony, er død. Anthony var ikke nogen almindelig dreng. Han havde autisme, og Olivia kæmper nu både med sin sorg, men også med at forstå, hvad meningen var med hans alt for korte liv. Rundt om hjørnet bor Beth Ellis med sin mand Jimmy og deres tre piger. Men da Beth en dag modtager et kort med ordene 'Jeg har en affære med Jimmy', ryger manden ud, og Beth beslutter sig for at finde tilbage til den kvinde, hun var engang. Hun begynder igen at skrive. En historie om en lille dreng, der ikke er som alle andre. En dreng, der kunne være Olivias Anthony. Pressen skriver:»Den er rørende, ganske enkelt. Rørende, genkendelig, gribende, virkelighedsnær og brugbar.«– autismetanken.dk
-
116,95 - 198,95 kr. Sophie Jones har sendt sin datter afsted på nye eventyr i USA. Nu, hvor huset pludselig føles tomt, overrasker Sophie sig selv ved at takke ja til et job som dyrlæge i den lille skotske landsby Applemore langt væk hjemmefra. Måske kan hun her begynde på en frisk og glemme fortidens hemmeligheder? Den fraskilte kunstner Ben Lewis har for længst accepteret, at han er blevet lidt af en eneboer. På trods af sin datters kærlige drillerier er han helt tilfreds med sit liv i det gamle bondehus med en skøn udsigt over den vilde kyst i det skotske højland.Det sidste Ben har brug for er, at nogen kommer og forstyrrer freden. Men det er netop det, der sker, da Sophie flytter ind i huset ved siden af. Deres første møde er lidt af en katastrofe, og det sætter tonen for deres naboskab. Men omstændighederne tvinger dem sammen, og snart begynder de at få varme følelser for hinanden. Tør de gribe chancen for en ny begyndelse sammen?Pressen skrev om Vinter i Applemore:“Fuldstændig herlig!”– Marian Keyes“Rachael Lucas har igen skabt et helt uimodståeligt univers, som man kan drømme sig ind i.”– Louise O’Neill “Skøn eskapisme.”– Liz Fenwick”Herlig eskapisme og romantik.”– Woman & Home
-
123,95 - 163,95 kr. Hope har mistet sin mand og flytter fra London til sin smukke hjemegn York for at være tæt på sin familie og begynde forfra.Hun finder sig langsomt til rette og får job i en genbrugsbutik, hvis finurlige univers er fuld af kuriøst skrammel og antikviteter. En særlig egyptisk trææske leder hende på sporet af et gammelt mysterium om umulig kærlighed. I sin søgen efter svar får hun hjælp af to meget forskellige mænd. Will, som for nylig er blevet værge for sin niece efter hendes forældres tragiske død. Og Ciaran, som er egyptolog og meget interesseret i at løse gåden om den gamle æske.Men kan Hope finde svarene, hun leder efter, og samtidig åbne sit hjerte for kærligheden igen?Pressen skriver: ”En helt vidunderlig læseoplevelse … opløftende, hjertevarm og håbefuld.” – Goodreads”En bog, der er lige så sød som sit omslag.”– Goodreads”Hjertevarm historie.”– Goodreads
-
123,95 - 198,95 kr. Hemmeligheden ligger skjult i en samling Christian Dior-kjoler ...London, 2017. Lucille sidder på et tog fra London til Paris, hvor hun af sin højt elskede bedstemor har fået til opgave at hente en helt særlig kjole hjem. Lucille kender hverken kjolens historie eller betydning, men snart er hun på jagt efter ledetråde og svar i byernes by.Paris, 1952. Efterkrigstidens Frankrig er fuld af glamour og fest, og Alice Ainsley befinder sig midt i det hele. Som hustru til den britiske ambassadør er det Alices job at afholde store selskaber og være en del af jetsettet, også selv om hun ikke altid trives i det. Hendes mand overøser hende med juveler og smukke couture-kjoler, men hun kan ikke mærke hans kærlighed. Da hun en dag ser et venligt, smilende ansigt ved endnu et selskab, får Alice lyst til at følge sit hjerte ... uanset konsekvenserne.Pressen skriver: ”En spændende søgen efter nogle fantastiske Dior-klassikere gjorde udslaget for mig! Fortællingerne i nutiden og 1950’erne væves ubesværet sammen, kjolerne løfter sig fra siderne, og Paris bliver så smukt beskrevet.”– Natasha Lester”Lige så smukt syet som en couturekjole skaber Jade Beer en fortælling om familie og venskaber. Jeg elsker den!”– Jessica Fellowes“Ambassadørfruen i Paris er en rørende fortælling om venskab, mode og familie.”– Goodreads”Jeg blev virkelig fanget af denne bog, som udover en spændende intrige også handler om mode og design.”– Goodreads”Jeg elskede den her fortælling om generationers kvindeliv, og historien om Dior var en skøn bonus.”– Goodreads”Jeg var fanget fra første til sidste side af de smukke beskrivelser, charmerende karakterer og en velkonstrueret historie.”– Goodreads
-
73,95 - 163,95 kr. Hvad skjuler Mona?Liget af en mand bliver fundet i vandet ved den nedlagte papirfabrik i Vargön. Offeret er parteret, og kropsdelene er anbragt i sorte plasticsække. Alt, der kunne identificere ham, er omhyggeligt fjernet fra kroppen – bortset fra et enkelt kendetegn, som giver Mona en fornemmelse af, hvem manden er.Men hvis Mona fortæller politiet om sin mistanke, bliver hun nødt til at afsløre den hemmelighed, hun bærer på. En hemmelighed, som kan bringe hendes nærmeste i fare.Tag med til Vargön, den lille by med de store hemmeligheder. Her møder vi storslået natur, særlige personligheder og gådefulde mysterier."Vinterstrømmen" er tredje del i serien om den stærke, uforfærdede og ABBA-elskende livsnyder Mona Schiller, der hjælper politiet med opklaringer, men skjuler sine egne mørke hemmeligheder.
-
73,95 - 163,95 kr. Hvorfor forsvandt Sophie?Den tidligere dommer Mona Schiller er flyttet tilbage til den lille by Vargön for at starte forfra. Men det hele er gået galt, og nu vil hendes voksne sønner ikke længere tale med hende.Mens Mona kæmper for at komme på fode igen, ringer en gammel ven og kollega til hende og beder om hjælp til at finde sin datter Sophie. Det viser sig hurtigt, at det ikke er første gang, at Sofie er forsvundet.Samtidig får Monas søn Anton, der er politibetjent, til opgave af efterforske et dødsfald. En ung pige har hængt sig i et træ ved Trollhättans kirke. Pigen har ingenting på sig, der kan afsløre hendes identitet. Men hvad der i første omgang ser ud til at være et selvmord, viser sig at være et drab, da retsmedicineren fastslår, at pigen allerede var død, da hun blev hængt …"Skamløkken" er fjerde del i serien om den stærke, uforfærdede og ABBA-elskende livsnyder Mona Schiller, der hjælper politiet med opklaringer, men skjuler sine egne mørke hemmeligheder.
-
123,95 - 198,95 kr. På Gotland er de lokale i fuld gang med at planlægge årets trøffelfestival. Her skal deltagerne selv på jagt efter trøfler i den smukke natur og derefter nyde den eksklusive delikatesse på den lokale restaurant.Anki Karlsson får besøg af sine tre veninder fra fastlandet – Lena, Gunilla og Ingegerd – og sammen skal de nyde et par dejlige dage med ridning, god mad og ikke mindst hinandens selskab.Trøffelsafarien er en succes, indtil der sker noget forfærdeligt. En af gæsterne kollapser og dør. Tryggve er overbevist om, at der ikke er tale om en naturlig død, og sammen med Anki begynder han at grave i sagen. Snart viser det sig, at stærke følelser som hævn og grådighed ulmer under overfladen, og at flere af gæsterne endda har motiv til at begå mord.De giftige trøfler er anden bog i Marianne Cedervalls Karlsson & Fridman-serie.
-
123,95 - 163,95 kr. Da enken Elsa Karlsson en tidlig morgen i oktober er ude på sin sædvanlige gåtur med den gamle labrador Vagabond, ser hun en kummefryser på en parkeringsplads uden for skoven. Ovenpå fryseren ligger en plastikpose, som Vagabond er meget ivrig efter at komme til. Da Elsa endelig får hevet posen fra hunden, opdager hun en fod. En afskåret menneskefod.Kummefryseren viser sig at indeholde kropsdelene fra en familiefar, der nogle måneder tidligere forsvandt sporløst, da han var på vej fra arbejde.Politiinspektør Ingrid Bergman og hendes team fra Göteborgs politi får den makabre sag. Sporene peger i forskellige retninger. Flere mænd er forsvundet hen over sommeren, men mændene kendte ikke hinanden og havde tilsyneladende ingen lighedspunkter.Da endnu en kummefryser med ligdele dukker op, får efterforskningsteamet travlt; er det en seriemorder, de jager? Samtidig konfronteres Ingrid med sin egen familietragedie.Det beskidte arbejde er anden bog i krimiserien om den ambitiøse politiinspektør Ingrid Bergman fra efterforskningsafdelingen ved Göteborgs politi.Citater: ”Jeg elsker den her type krimi. Ingrid er et rart bekendtskab, og bøgerne er spændende; man er hele tiden spændt på, hvad der nu sker.”***** Bokus.se”Spændende bog, hvor man ikke kan regne ud, hvem gerningsmanden er.”***** - Bokus.se”God og spændende krimi.”**** - Bokus.se
-
123,95 - 198,95 kr. ”Som et afsnit af The Crown, krydret med mord.” – Daily Mail2016. Dronning Elizabeth er på Windsor Castle forud for fejringen af sin 90-års fødselsdag, men festforberedelserne bliver afbrudt af den chokerende nyhed om, at en af gæsterne – en russisk pianist – på mystisk vis er fundet død i slottets gemakker.Alt peger umiddelbart på, at han har hængt sig, men der er detaljer ved sagen, som får efterretningstjenesten MI5 til at indlede en mordefterforskning. Dronning Elizabeth følger med fra sidelinjen, og da mistanken falder på en af hendes loyale medarbejdere, er hun overbevist om, at MI5 er på afveje. Sammen med sin betroede privatsekretær Rozie begynder hun i al hemmelighed at trække i nogle tråde og undersøge sagen. Men kan hun, uden selv at blive afsløret, pege MI5 i retning af den rigtige morder?Mysteriet på Windsor Castle er første bog i charmerende ny cosy crime-serie om dronning Elizabeth og det engelske kongehus. Pressen skriver: ”Sjov, kærlig og så godt observeret … Jeg elsker den.”– Joanne Harris, forfatter”Muligvis den mest elskelige krimi, der er udkommet i år.”– Ruth Ware, forfatter”Charmerende, hyggelig og skrevet med respekt.”– Guardian”Vores super snu dronning forener skarp intuition med et lang livs observationer og udmanøvrerer politiet og MI5. Hun er Miss Marple med krone på.” – Daily Mirror“Ren underholdning.”– New York Times Book Review”Et ægte kærlighedsbrev til den engelske monark … Læserne vil elske den … Kan stærkt anbefales.”– Library Journal”Krimilæsere – og royalister, selvfølgelig – vil elske denne audiens med dronning Elizabeth II.”– Booklist
-
73,95 - 143,95 kr. ET GLÆDELIGT GENSYN MED FAMILIEN CHADWICKDet smukke landsted The Keep i Devon har altid været en varm og tryg rede for familien Chadwick, ikke mindst når livet har budt på udfordringer. Det gælder også for de nuværende beboere.Lulu og hendes lille søn, Oliver, er taget til The Keep, mens hun forsøger at finde mening i et kuldsejlet ægteskab. Freddie har været i tjeneste som flådepræst. Også han er taknemmelig for at blive taget godt imod på The Keep, mens han skal beslutte, hvad der nu skal ske. Pludselig melder familiens sorte får, Ed, sin hjemkomst efter ti år USA. Med sin lidt mystiske og hemmelighedsfulde opførsel havner han ofte i sammenstød med de andre.Men da efteråret nærmer sig sin afslutning, og sneen begynder at dale ned over det smukke landskab, er en familiejul på The Keep måske lige netop dét, der skal til for at lette spændingerne og løfte sløret for en længe begravet hemmelighed …"Jul hos familien Chadwick" fortsætter sagaen om familien i det idylliske Devon, hvor kærligheden blomstrer, og familien altid holder sammen i tykt og tyndt.Pressen skrev om Chadwick-trilogien:”Underholdende, solid, velfortalt”– Fyens Stiftstidende”Er man til den klassiske engelske slægtsroman à la Rosamunde Pilcher, så er Marcia Willetts Chadwick-trilogi et must.”– Søndag”En hyggelig roman i engelsk fortællestil”– Jydske Vestkysten”En rigtig god og rigtig engelsk dameroman!”– Litteratursiden”En rigtig hyggelig engelsk familieroman i flere dele i stil med Binchy og Pilcher”– Lektørudtalelse
-
123,95 - 140,95 kr. Emil og hans familie er lige flyttet. Om natten er der mærkelige lyde i det nye hus, og de giver ham uhyggelige drømme.Men heldigvis er der nogen, der passer på ham …Bestsellerforfatteren Lucinda Riley har sammen med sin søn Harry skrevet en hjertevarm fortælling om, hvordan ting vi måske ikke først forstår, kan vise sig at være helt mageløse.
-
73,95 - 238,95 kr. Barndomsvennerne Leo og Alice havde altid forestillet sig et liv sammen ved deres elskede strand i Devon. Men en nat, da de to unge mennesker sidder og kigger op mod stjernerne, fortæller Alice Leo en hemmelighed, som aldrig må komme for dagens lys. Kort efter pakker hun sine ting og stikker af.Leos liv går videre – uden Alice. Han nyder tilværelsen med familie og venner og er i det store hele glad og tilfreds. Alligevel får han fra tid til anden en fornemmelse af afsavn efter noget … eller nogen. Da han flere årtier senere modtager et brev fra Alice, der spørger, om hun må komme hjem, siger han derfor ja.Forud for deres møde begynder Leo dog at betænke sig. Kan de mon finde hinanden igen efter de mange års adskillelse? Og hvad med hemmeligheden fortalt dengang under nattens stjerner? Pressen skriver:”Marcia Willett beskriver menneskene og omgivelserne, så man næsten føler, at man selv er med i bogen!”SØNDAG
-
123,95 - 238,95 kr. Charlotte bor i Stockholm og har pludseligt mistet sin elskede. Men midt i sorgen får hun en uventet nyhed om, at hun har arvet et hus i London efter en nærmest ukendt moster. Huset rummer også en gammel boghandel, der dog er faldefærdig og tæt på konkurs.Charlotte ved ikke, hvordan man driver en boghandel, men et spirende venskab med de lettere excentriske medarbejdere giver hende mod og håb. Sammen kan de måske få det til at lykkes?Mens Charlotte kæmper for at redde boghandlen, går det langsomt op for hende, at der er noget, der ikke stemmer. Hvorfor har Charlotte aldrig mødt sin moster? Og hvad er det for en mørk hemmelighed, huset gemmer på?Boghandlen ved Themsens bred er en varm og håbefuld feel good-roman om, hvordan et hus fyldt med bøger, en uventet forelskelse og en buttet gammel hankat kan blive en ny begyndelse i livet.
-
143,95 kr. Efterfølgeren til Jojo Moyes' mest populære romaner, Mig før dig og Efter dig, byder på et kærligt gensyn med Louisa Clark, som for alvor er klar til at efterkomme Wills ønske om at leve livet og kaster sig ud i et nyt eventyr i New York.Lou Clark ankommer til New York, klar til at starte et nyt liv og overbevist om, at hun godt kan holde liv i forholdet til kæresten, Sam, hjemme i England. Her bliver hun hos sin nye arbejdsgiver, det superrige Gopnik-par, kastet ud i en tilværelse meget fjernt fra de beskedne kår, hun selv stammer fra.Leonard Gopnik og hans noget yngre kone Agnes introducerer Lou for byens absolutte overklasse, heriblandt Joshua Ryan, en mand der bringer en fjern hvisken med fra Lous fortid.For at holde sammen på sine to verdener må Lou holde på en del hemmeligheder – og ikke kun sine egne. Og hun må spørge sig selv: Hvem er Lou Clark? Og hvordan skaber man ro i et hjerte, der er splittet i to?Pressen skriver:»… man må sidde tæt på sine Kleenex og samtidig planlægge en fridag. Den er ikke til at slippe.«***** – Femina»Jojo Moyes formidler Lous tanker og følelser eminent … alle kvinder kan genkende sig selv i Lou.«***** – Familie Journal »… en fin påmindelse om, at man skal huske at tage på eventyr og leve livet.«**** – ChriChri»Jojo Moyes skriver som altid med en ærlig, rørende og empatisk tone, hvor humoren skinner igennem hver en sprække.«– IN »Læs den - og grin, græd og krum tæer som altid i Louisa Clarks selskab!«– Kulturkapellet
- Bog
- 143,95 kr.
-
140,95 kr. Ellevte bind i den populære britiske krimiforfatter Peter James' prisbelønnede serie med kriminalkommissær Roy Grace og hans kollegaer i Brighton på den engelske sydkyst.Det sidste, Jamie Ball hører til sin kæreste, Logan Somerville, er et panisk opkald fra parkeringskælderen under den etageejendon, de bor i i Brighton. Jamie tilkalder straks politiet, der ankommer inden for få minutter, men politiet finder ikke andet end Logans bil og mobiltelefon. Logan er væk.Samme eftermiddag finder et hold bygningsarbejdere liget af en ung kvinde, der har ligget begravet i tredive år. I første omgang ser Roy Grace og hans hold ingen sammenhæng mellem de to begivenheder. Men så forsvinder endnu en ung kvinde – og endnu et lig fra fortiden dukker op. Og Roy Grace får mistanke om, at der måske kan være en forbindelse mellem fortidens og nutidens forbrydelser. Står han over for Brightons første seriemorder i nyere tid?Pressen skriver:»[…] en krimi, der får én til at ønske, man ikke skal ud ad døren.«**** – Femina»Spændingen og underholdningen er i højsædet.«– Sanne Mendel, lektør
- Bog
- 140,95 kr.
-
143,95 - 208,95 kr. Hvem har ikke som barn drømt om at have sin egen slikbutik? I denne søde roman får Rosie Hopkins lov til at forlade sit travle liv i London og udleve drømmen i sin gamle tantes butik i en lille engelsk landsby. Lilian Hopkins har tilbragt sit liv bag disken i slikbutikken i den lille by Lipton, men Lilians helbred er ikke, hvad det har været, og butikken har også set bedre dage. Noget må der gøres, men det er ikke nemt, for butikken gemmer ikke kun på glas med farvestrålende søde sager, men også på hemmeligheder fra Lilians unge dage under 2. verdenskrig. Lilians grandniece, sygehjælperen Rosie, indvilger lettere modvilligt i at gøre familien en tjeneste og forlader sit liv og sin kæreste i London for at tage til Lipton, få slikbutikken solgt og sin grandtante installeret på et plejehjem. Og til at begynde med er det bestemt heller ikke den fedeste tjans, men lige så langsomt falder Rosie til blandt de lokale, og hun må spørge sig selv, om det liv, hun havde i London, er værd at vende tilbage til, og hvis ikke, hvad der så er alternativet. Pressen skriver: »Det er sødt og lyserødt, men aldrig rigtig klistret. Eskapisme i yderste potens.« **** – Bogliv »Med et smil på læben vil du glide let igennem denne søde bog og ønske, du kunne blive der.« – Litteratursiden »Sød og humoristisk roman af forfatteren til Det lille bageri på strandpromenaden.« **** – Familie Journal »Så sød og skøn en historie fyldt med charmerende humor.« ***** – Lidtbedreliv »Smil mens du læser Rosie Hopkins’ søde drømme.« – Sæby Folkeblad
- Bog
- 143,95 kr.
-
140,95 kr. Uafhængig efterfølger til Patricia Harmans succesroman Jordemoderen fra Hope River, der byder på et kært gensyn med personerne i det lille samfund omkring Hope River under Depressionen.West Virginia 1934. Sygeplejersken Becky Myers har været væk fra Hope River nogle år, da dr. Blum, som hun har arbejdet for, mister sit hus og sin lægepraksis. Det er ikke det eneste, dr. Blum har mistet. Hans kone er død, og i et år har han nu gået tavs rundt, som om han har mistet forstanden. Da han endelig åbner munden er det for at sige to ord 'Hjem' og 'Patience', og Becky forstår, at de må hjem til Hope River og til deres gode veninde, jordemoderen Patience Murphy.Depressionen har ramt det lille samfund omkring Hope River hårdt. Det er trange tider, og det er ikke et nemt liv, der venter. Ikke alene skal Becky skaffe tag over hovedet og mad på bordet med den hjælpeløse dr. Blum på slæb, men hun må også kæmpe en hård kamp for at genfinde håbet i en fuldstændig håbløs situation.Pressen skriver:»Harmans sans for detaljen gennemstrømmer de let parfumerede sider.«****– Politiken»Trange tider i Hope River’ er en velfortalt, varm og livsbekræftende roman.«– Litteratursiden
- Bog
- 140,95 kr.