De Aller-Bedste Bøger - over 12 mio. danske og engelske bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger udgivet af CarlsenPuls

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Sarah Engell
    94,95 - 298,95 kr.

    Skoven er en dystopisk roman om, hvor galt det kan gå, når mennesket forsøger at beherske naturen. Det er sidste skoledag i 9. klasse, og Ask tager i Dyrehaven for at feste med hele årgangen. Det er nu eller aldrig, hvis han skal score Emma, og måske flirter hun faktisk med ham? Aftenen starter lovende - lige indtil Emma går ind i skoven for at tisse og ikke kommer tilbage.Ask leder efter hende, men hun er som sunket i jorden, og pludselig er det umuligt for ham at finde ud af skoven igen. Der er kun træer, så langt øjet rækker - alligevel har han en følelse af at blive betragtet. Hvad sker der? Kan det passe, at skoven udvider sig? Og hvorfor opfører dyrene sig så underligt?

  • af Sarah Engell
    75,95 - 165,95 kr.

    Vigga er skater, en rigtig dygtig skater, og som ung kvinde i en mandesport skal man være hårdfør. Så Vigga har droppet dating og træner intensivt for at bevise, at kvinder er lige så gode til at skate som mænd. Lige indtil hun uventet forelsker sig. Han er lækker, han er cool, han er skarp. Han ser ind under Viggas hårde ydre og vil gøre alt for at passe på hende. Også da hun pludselig begynder at modtage ubehagelige trusler. Men truslerne og de ækle beskeder fortsætter. Og de bliver værre og værre. Nu skal Vigga for alvor til at passe på, for den, der  står bag, har ikke tænkt sig at lade hende slippe. En stærk fortælling om, hvor hurtigt man kan falde fra hinanden og miste grebet om sit liv - også selvom man er vant til at stå op for sig selv.

  • - Noveller
    af Sarah Engell
    64,95 - 198,95 kr.

    Otte noveller af Sarah Engell – en af de stærkeste stemmer inden for YA-litteraturen.   I Mindre end en kilometer væk skriver Sarah Engell blandt andet om Tobias, der er fanget i sin egen krop; om et søskendepar på en dødsensfarlig flugt over Middelhavet; om pigen, der aldrig har set hverken himmel eller hav; om Lukas og de rotter, der forfølger ham.Fælles for novellerne er, at de kryber ind under huden på læseren og efterlader en følelse, som er svær at ryste af sig. De er en afsøgning af menneskets skyggesider. Historier om at klamre sig til noget, der allerede er mistet, og den smertefulde længsel efter dét, der på samme tid er tæt på og uopnåeligt.   Sarah Engell er en af de mest markante og mest anerkendte danske forfattere inden for YA-litteratur herhjemme. Hun er en mester til realistisk ungdomssprog, troværdige karakterer og aktuelle tematikker. I år er det 10 år siden hun debuterede som forfatter, og det fejres med denne samlede udgave af hendes noveller – inklusive tre helt nye, som ikke har været udgivet før.

  • af Boris Hansen
    238,95 kr.

    I tredje bind af Tavse Verdener kæmper tre forskellige parter om at løse mysteriet om 'mareridtsbogen' - en fiktion, der snart vil åbne sig i Strømmen, og som potentielt kan give uanet magt til den, der finder den først. Både Olivias hold af fiktionsagenter og seriemorderen Victor deltager i det skæbnesvangre kapløb om at regne ud, hvilken slags bog, der er tale om, og hvad forklaringen er på det lysende spøgelse, der tilsyneladende kalder på hjælp inde fra fiktionen.En episk fantasy-sci-fi-fortælling om fysiske rejser ind i bøgernes verden.Andre bøger i serien 'Tavse Verdener':Den usynlige krig (1)De falske liv (2)

  • af Stephenie Meyer
    168,95 kr.

    Bella og Edwards legendariske kærlighedshistorie – fortalt fra vampyrens synsvinkel. Da Bella Swan mødte Edward Cullen i Twilight – Daggry blev en udødelig kærlighedshistorie født, men det er først i denne bog, vi endelig får Edwards version, som tilfører historien en ny og absolut mørkere drejning  Mødet med Bella er både det mest skræmmende og det mest fascinerede, Edward har oplevet i sine år som vampyr, og efterhånden som vi får flere fængslende detaljer om hans fortid og om hans allerinderste tanker, forstår vi endnu bedre, hvorfor dette er hans livs største kamp. Hvordan kan han retfærdiggøre at følge sit hjerte, når det betyder, at han udsætter Bella for fare?I Midnatssol tager Stephenie Meyer os tilbage til den verden, der har betaget millioner af læsere verden over og giver os en episk roman om den store nydelse og de altødelæggende konsekvenser ved udødelig kærlighed.

  • af Leigh Bardugo
    64,95 - 93,95 kr.

    Første bog i den fantastiske og dystre King of Scars-duologi fra GrishaversetNikolai Lantsov er en hemmelighedsfuld prins. Ingen kender til de rædsler, han gennemgik under borgerkrigen i hans land, og han har ingen planer om at afsløre dem for nogen. Hans land er truet af fjender udefra, og Nikolai er tvunget til at søge nye alliancer, da en voksende trussel mod den svækkede grishahær nærmer sig.Men Nikolai kæmper selv med en mørk magi, der spreder sig inden i ham dag for dag, og som truer med at tilintetgøre alt det, han har kæmpet for. I et forsøgt på at overvinde sine indre dæmoner, tager Nikolai ud på en farefuld rejse i Ravka, for at destruere de onde kræfter i ham.Han vil ofre alt for at redde sit land og sig selv. Men nogle hemmeligheder bør forblive hemmelige, og nogle sår kan aldrig heles. King of Scars er en selvstændig serie i Leigh Bardugos ?Grishaverset? og kan læses uafhængigt af de andre bøger i universet. Andre bøger i Grishaverset:Six of Crows (1) Kragens kaldSix of Crows (2) Det korrupte rigeTornenes sprog - MidnatsfortællingerKing of Scars (2) Når ulve hersker

  • af Karen McManus
    68,95 - 93,95 kr.

    En nervepirrende thriller fra forfatteren af En af os lyver. For fire år siden forlod Brynn sin skole, Saint Ambrose, efter det chokerende mord på hendes yndlingslærer, mr. Larkin. Tre elever fra skolen fandt liget, men sagen blev aldrig opklaret. Nu, hvor Brynn flytter hjem for at begynde i praktik på et true crime-show, er hun fast besluttet på at finde ud af, hvad der virkelig skete. Tripp Talbot, Brynns tidligere bedste ven, var en af de tre elever, der fandt liget. Og havde det ikke været for Tripps vidneudsagn, var de to andre sandsynligvis blevet dømt for mordet. De har aldrig glemt, hvad han gjorde for dem den dag, og det har han heller ikke. Ligesom han ikke har glemt, at alt, hvad han fortalte politiet, var løgn. Da Brynn begynder at rippe op i fortiden, kommer hun tættere og tættere på at afsløre hemmeligheder, der kan ændre alt – om Saint Ambrose, om mr. Larkin og om hendes tidligere bedste ven. Hold dine venner tæt på … og dine hemmeligheder endnu tættere!

  • af Ditte Wiese
    64,95 - 93,95 kr.

    Forventningspres, perfektionisme og det sorte hul!Hvis ikke du præsterer perfekt, er du en taber! Sådan tænker den 18-årige Josephine, der forsøger at være ligeså perfekt og dygtig som sine venner.Hun har lagt en plan for sit liv. Hun har valgt en fornuftig uddannelse, den rigtige kæreste og den korrekte diæt. Det er godt, og det er perfekt. Men der er noget, der sitrer i hende. Små bølger af noget forkert, der presser på og holder hende vågen. Det borer sig ind i hendes hjerne og larmer. Får hende til at glemme ting. Glemme at trække vejret.Hvad er der galt med hende? Hvorfor kan hun ikke bare følge planen? Hun presser sig jo til det yderste. Presset er så stort, at Josephine er ved at drukne. Hun kan slet ikke få luft, men hun tør ikke råbe om hjælp. For hvis ikke hun kan alting, er hun jo ingenting. En YA af Ditte Wiese, forfatteren til den meget roste Provinspis, der ligeledes giver de unge et talerør - eller rettere en megafon - så der kan komme fokus på de problemer, de kæmper med i dag. Og så drukner jeg ... udkommer i YA-imprintet CarlsenPuls.

  • af Adam Silvera
    94,95 - 248,95 kr.

    Bind 2 i en tempofyldt fantasytrilogi om to brødre fanget i en krig, som har stået på i generationer, og som sætter deres loyalitet på en hård prøve – fra en af USA's største YA-forfattere.   Det er lykkedes brødrene Emil og Brighton at bekæmpe og besejre Blodstøberne – med livet i behold. Tror de. Brighton har drukket den sidste dråbe Høsteblod, og det burde gøre ham uovervindelig. Men i stedet er giften ved at slå ham ihjel. I Emils jagt på den modgift, som vil kunne redde hans bror og samtidig gøre Emil fri for sine uønskede fønixkræfter, må han mod sin vilje bevæge sig langt ind i sine tidligere liv. Mere end nogensinde har han brug for Spell Walkernes hjælp, men Spell Walkerne er dybt splittede og sammenholdet truet.  Efterhånden går det op for Emil, at han måske har kæmpet mod den forkerte fjende hele tiden.   Andre bøger i serien: Evighedssøn

  • af Sarah Engell
    86,95 kr.

    Sarah Engells debutroman fra 2009 i paperback-udgaveSofie er 17 år. Hun er droppet ud af gymnasiet og flyttet fra Falster til København, hvor hun har lejet et værelse hos en kvinde med alt for mange katte. Der er kattebakker over alt.Mor er bekymret over Sofies manglende uddannelse. Hvordan skal hun nogensinde møde en mand, hvis hun ikke går på universitetet? Og hvorfor kan hun ikke være ligesom sin storesøster Margrethe?Så er der det med fyrene. Det kører ikke rigtigt. Der er også noget med en slankekur. Og så skal hun også lige stoppe med at ryge.Det er ikke nemt at være Sofie.

  • af Glenn Ringtved, Nicole Boyle Rødtnes, Thomas Korsgaard, mfl.
    328,95 kr.

    HVORNÅR er man for gammel til at være jomfru?HVAD gør man, hvis man ikke er lige så rig som sine venner?HVORDAN finder man modet til ikke at være som alle de andre?I denne novellesamling tager otte danske forfattere hver deres bud på et tabubelagt emne under kærlig, dybsindig og til tider humoristisk behandling.Tabu lyder måske som et uskyldigt lille ord, men det er det bestemt ikke. Det kan være en bås, en lænke, en anakronisme. Det kan være rigtig mange forskellige ting for rigtig mange forskellige mennesker, men mest af alt er det noget, der har meget mere magt over os, end det burde.De medvirkende forfattere er:Thomas Korsgaard Shëkufe Tadayoni HeibergTone OttilieJonas Kleinschmidt Glenn RingtvedNicole Boyle RødtnesMartha Flyvholm TodeLise Villadsen

  • af Holly Black
    93,95 kr.

    4. bog i den populære serie Folk of the Air af bestseller-forfatteren Holly Black.De sidste otte år har freden hersket i Faerie, men i nord lægger lady Nore planer, som skal sikre hende den hævn, hun har tørstet efter så længe. Suren har søgt tilflugt i menneskenes verden fra de rædsler, hun måtte udstå ved Tændernes Hof. Men da hun en nat falder i et baghold, bliver hun reddet af prins Oak. Og nu står hun i gæld til ham. En gæld han gerne vil indfri ved at tage hende med tilbage til Faerie, hvor hun skal hjælpe ham med at fuldføre en plan om at drage mod nord. Det sted Suren hader og frygter af hele sit hjerte.Andre titler i Folk of the Air-serien:Prinsen af ondskab (1)Kongen af mørke (2)Dronning af intet (3)Alle titler er udkommet i YA-imprintet CarlsenPuls.

  • af Karen M. McManus
    198,95 kr.

    Kat og hendes mor, Jamie, har i årevis levet som lovløse juveltyve for at få pengene til at række. De har altid kun haft hinanden – bortset lige fra de dengang i Las Vegas, hvor Jamie blev gift, og Kat fik en stedbror, Liam. Men det endte i skilsmisse 48 timer senere, og Kat og Liam har ikke talt sammen siden.Nu vil Jamie lægge sit kriminelle liv bag sig, men først har hun én sidste opgave: Hun skal snige sig ind til milliardæren Ross Sutherlands fødselsdagsfest og stjæle en uvurderlig halskæde … og Kat har besluttet sig for at følge med. Men hvad ingen af dem ved, er, at Liam og hans svindler af en far også kommer til festen – og det er de sidste mennesker, Kat og Jamie har lyst til at møde.Planen begynder at falde fra hinanden, og festen tager en farlig drejning, da der pludselig bliver begået et mord. Det eneste, Kat og Liam ved med sikkerhed, er, at de kun kan stole på hinanden.Men kan de overhovedet det? For hvad er egentlig sandheden i dette kaos af løgne?

  • af Karen McManus
    93,95 kr.

    Lige siden Simon døde, har livet ikke været nemt for eleverne fra Bayview. Først måtte Bayview-firkløveret bevise, at de ikke var mordere, dernæst skulle en ny generation finde ophavsmanden til en ondskabsfuld leg. Og nu starter det igen …Først lyder beskeden som en dårlig joke: Tid til en ny leg, Bayview. Men da en elev pludselig forsvinder, er det tydeligt, at denne ’leg’ er blevet alvor – og ingen forstår reglerne.Ingen kan føle sig sikre, og da en uventet person vender tilbage til Bayview, begynder tingene at blive ubehagelige …En af os vender tilbage er tredje bog i Bayview-serien.

  • - Noveller til unge
    af Ida-Marie Rendtorff, Zakiya Ajmi, Sarah Engell, mfl.
    328,95 kr.

    KAN MAN SKRIDE FRA FESTIVALEN, selvom man har glædet sig helt vildt?HVOR MANGE BAKTERIER overføres der ved et kys?KAN EN FAR, der aldrig har været der, alligevel fucke dig op?ER FØLELSESLØSHED bedre end smerte?Nogle gange går noget i stykker og må samles på ny. BRUDSTYKKER er otte noveller om sårbarhed – fortalt af en række danske forfattere med indsigt, omsorg, nuancer og håb.De medvirkende forfattere er:Ida-Marie RendtorffSarah EngellSidsel Ana WeldenJonas KleinschmidtMikkel RosengaardZakiya AjmiMads Ananda LodahlVilma Sandnes JohanssonNovellesamlingen udgives under CarlsenPuls.

  •  
    118,95 kr.

    Gå på opdagelse i maskinernes verden med denne herlige bog fuld af flapper og overraskende fakta om alt lige fra bulldozere og traktorer til støvsugere og droner.Med sjove illustrationer, et hjul, der kan drejes, og en stor folde-ud-side til nysgerrige børn, der gerne vil vide alt om maskiner!Fra ca. 3 årI samme serie:Min første faktabog: Dinosaurer

  • af Laura Taylor Namey
    118,95 kr.

    Lila Reyes fra Miami er typen, der følger den plan, hun har lagt, nemlig at:Overtage sin bedstemors rolle som bagermester i familiens bageriFlytte sammen med sin bedste venindeLeve lykkeligt til sine dages ende med sin dejlige kæresteMen pludselig ligger hendes liv i ruiner, og familien beslutter sig for at sende hende til den lille by, Winchester i England, for at få hende på benene igen. Det lyder som en fin plan – for alle andre end Lila.Men så møder hun den charmerende og ret irriterende Orion Maxwell, og en ny fremtid begynder at danne sig i Lilas sind – en, der ville betyde at forlade alt, hvad hun nogensinde havde planlagt.En romance med kager, knuste hjerter og kærlighed.

  • af Karen M. McManus
    128,95 kr.

    Siden Simon døde, har livet ikke været nemt for eleverne fra Bayview High.Bayview-firkløveret måtte bevise, at de ikke var mordere, og senere skulle en ny generation af elever finde ophavsmanden til en ondskabsfuld leg. Og nu starter det hele igen.Først lyder beskeden på reklametavlen som en dårlig joke: DET ER TID TIL EN NY LEG, BAYVIEW. Men da en fra Bayview-holdet pludselig forsvinder, er det tydeligt, at denne ’leg’ er blevet til alvor – og ingen forstår reglerne.INGEN kan føle sig sikre, og da en uventet person vender tilbage til Bayview, begynder tingene at blive ubehagelige ..."En af os vender tilbage" er tredje og sidste nervepirrende bog i serien om eleverne fra Bayview High.Karen M. McManus har en BA i engelsk fra College of the Holy Cross og en master i journalistik fra Northeastern University. Hun bor i Cambridge, Massachusetts, og når hun ikke er i gang med sin næste bog, så elsker hun at rejse sammen med sin søn. Hun debuterede i 2017 med bestselleren "En af os lyver", som lige siden har været placeret på den prestigefulde New York Times-bestsellerliste. Romanen er også blevet til en Netflix-serie. Siden da har hun udgivet flere bøger i thriller-genren, blandt andet "En af os dræber", som er en selvstændig fortsættelse af debutromanen.

  • af Sarah Engell
    64,95 - 98,95 kr.

    Paperbackudgave af Sarah Engells stærke roman om kærlighed, cutting og kontrol.Lucca går i 1.g, og indtil for nylig var hun en af de dygtigste elever. Nu er hun på vej til at gå under i et selvdestruktivt helvede af cutting og regler, der skal straffe hende for noget, der skete i en garderobe til en fest.Luccas hemmelighed truer med at ødelægge hendes perfekte liv, og mens hun kæmper for at holde sandheden skjult, bliver hun forelsket. I en pige."Hjertet er 1 organ er en indsigtsfuld roman om at blive voksen og finde sin sande identitet. Sarah Engell er ikke bange for at bringe de meget svære emner i spil, og hun gør det med stor overbevisning." - Litteratursiden

  • af Adam Silvera
    198,95 kr.

    Forhistorien til De dør begge til sidst.   Det nyetablerede ’Dødsrådet’ kan forudsige folks dødsdato: Bliver man ringet op, har man et døgn tilbage at leve i. Orion Pagan har ventet i årevis på at få at vide, hvornår han skal dø. Han har en alvorlig hjertefejl og har tilmeldt sig  Dødsrådet for at få sin dødsdato på forhånd. For Valentino Prince er New Yorker-livet først lige begyndt. Han har en lang og lovende fremtid foran sig og tilmeldte sig kun Dødsrådet, fordi hans tvillingesøster nær var blevet slået ihjel i en trafikulykke. Orions og Valentinos veje krydses på Times Square, og de oplever straks en følelse af at høre sammen. Men da Dødsrådets gennemfører deres allerførste opkald, er det kun den ene af dem, som bliver ringet op. Ingen af dem ved, hvordan dagen vil ende, men én ting ved de: De vil være sammen … lige meget hvor hjerteskærende afskeden bliver sidst på dagen.   Den første, der dør til sidst er en gribende roman om de varige indtryk, vi gør på hinanden, og om hvordan netop de indtryk kan få os til at leve livet fuldt ud.

  • af Leigh Bardugo
    64,95 - 98,95 kr.

    Kan en blodtørstig dæmon blive rigets redning?Den unge regent, Nikolai Lantsov, kæmper stadig en kamp med den dæmon, der har besat ham, og som truer med at tage livet af ham. Men i sin evige kamp med udyret, oplever Nikolai også styrker hos dæmonen, som måske kan anvendes mod fjenden, der rykker nærmere. Nikolai får hjælp af sin hærfører og gode ven, den viljestærke Zoya, der er blevet beriget med en evne, hun skal lære at acceptere og håndtere. Og til sidst er der Nina, der har infiltreret hovedstaden for at hjælpe Nikolai. En konge, en general og en spion. Sammen skal de skabe en fremtid i mørket. Eller se deres land gå til grunde. King of Scars (2) Når ulve hersker er andet og sidste bind i serien King of Scars, der nu kan fås som paperback. King of Scars er en selvstændig serie i Leigh Bardugos ?Grishaverset? og kan læses uafhængigt af de andre bøger i universet. Andre bøger i Grishaverset:Six of Crows (1) - Kragens kaldSix of Crows (2) - Det korrupte rigeTornenes sprog - MidnatsfortællingerKing of Scars (1) Den besatte konge

  • af Gayle Forman
    75,95 - 78,95 kr.

    Året er 1987. Den 10-årige pige Bug bor med sin mor og bror i Venice Beach, USA.Sommeren står for døren, og Bug glæder sig til at skulle tilbringe den med sin bror, Danny, på stranden - som sædvanlig. Men i år er alting åbenbart anderledes. Danny har brug 'for luft', som Bugs mor forklarer, og i stedet skal hun passes sammen med Frankie, der besøger sin onkel i den bygning, hvor Bug bor. Frankie er på ingen måder lige så sjov som Danny var, og Bug er grundigt skuffet over sin situation. I flere forsøg på at få bare lidt sjov ud af sommeren alligevel, møder Bug mennesker, der på godt og ondt er med til at gøre Bugs sommer meget anderledes. Og for første gang erfarer hun, hvad det vil sige at være genstand for racisme og diskriminering. En barsk sandhed, der pludselig giver Bug og Frankie en fælles sag at kæmpe for."Frankie og Bug" er en bog om tab, barndom, ungdom, racisme, diskriminering, venskab og kærlighed i sine mange former.Den prisvindende forfatter og journalist Gayle Forman har skrevet flere bestsellere, deriblandt YA-romanen "Hvis jeg bliver", der er oversat til mere end 40 sprog, og som i 2014 blev filmatiseret. Gayles essays og artikler har været trykt i New York Times, Elle, Nation og Time. Hun bor i Brooklyn, New York, med sin mand og sine døtre.

  • af Val Emmich
    68,95 - 139,95 kr.

    Under en snestorm har Tegan et voldsomt skænderi med sin mor. Hun tager afsted hjemmefra og søger tilflugt på Thomas Edison-museet. Tegan er en stille og begavet pige. Hun er født med en deform venstrehånd og har lært at snige sig af sted langs væggene.Pludselig går døren op, og ind træder Mac Durant, klassekammerat og skolens ukronede konge.Tegan vil gerne have ham til at gå igen. Hun kan slet ikke finde ud af, hvordan hun skal tackle hans nærvær, men som aftenen og natten skrider frem, åbner de to modpoler sig mere og mere for hinanden. Macs liv er ikke så lykkeligt, som det ser ud på overfladen, og Tegan er ikke så stille, som man tror, og hun bærer på en altoverskyggende hemmelighed, som involverer Mac. En stærk bog om at turde lægge facaden, blotte sig for andre og vise, hvem man virkelig er.

  • af Nicola Yoon, Dhonielle Clayton, Tiffany Jackson, mfl.
    64,95 - 98,95 kr.

    En samling af seks forbundne kærlighedshistorier blandt tolv unge - fyldt med charme, humor og hjertevarme.En hedebølge forårsager en strømafbrydelse, der efterlader New York City i mørke. Og imens byen bliver kastet ud i kaos, opstår en hel ny form for elektricitet ?Et første møde.Langvarige venskaber.Bitre ekskærester.Og måske begyndelsen på noget nyt.Når lyset går ud, afslører mennesker deres hemmeligheder. Kærligheden blomstrer, venskaber forandres og nye muligheder opstår.Seks anmelderroste og prisvindende amerikanske forfatterstjerner hylder den uforglemmelige magi, man kan finde i en ulidelig varm stjernenat i storbyen.

  • af Gayle Forman
    64,95 - 68,95 kr.

    Hvad nu, hvis det, du troede var slutningen på historien, i virkeligheden blot var begyndelsen på det næste kapitel?Indtil videre har det uundgåelige ikke virket særlig godt for Aaron Stein.Hans venner er alle flyttet væk fra den lille by i bjergene uden for Seattle for at gå på college, imens han er ladt tilbage for at passe en dårligt kørende boghandel sammen med sin far, Ira. Han har brug for en dosis af den gode slags uundgåelighed.Og så møder han Hannah. Utrolige Hannah – magisk, musikalsk, modig og klog. Er hun mon svaret på hans problemer? Og er deres møde, deres forhold, måske det uundgåelige, som Aaron har gået og ventet på?"Vi er uundgåelige" er en varm og hjerteskærende fortælling om at finde sig selv og det sted, man hører til."Ingen skriver om kærlighed som Gayle Forman. Lad dig forføre af hendes passionerede hyldest til rock, uafhængige boghandlere og – bedst af alt – de mirakler, der kan opstå, når du giver andre mennesker en chance." – E. Lockhart, #1 New York Times-bestsellerforfatter af "Vi var løgnere"Gayle Forman er prisvindende forfatter og journalist. Hendes New York Times-bestsellerroman "Hvis jeg bliver" blev filmatiseret med Chloë Grace Moretz i hovedrollen. Gayle er også forfatteren bag adskillige andre bestsellerromaner, bl.a. "Da hun forsvandt", "Jeg levede" og "Jeg er faret vild". Hun bor i Brooklyn sammen med sin mand og sine døtre.

  • af Amanda Gorman
    76,95 - 78,95 kr.

    Amanda Gormans digt "Bjerget vi bestiger" var på mange måder skelsættende, da det blev fremført i 2021 til USA's præsident Joe Bidens indvielse. Ikke blot for at være skrevet og oplæst af en ung afroamerikansk kvindelig aktivist og digter, men også for at tale direkte om retfærdighed og sammenhold i en tid, hvor det amerikanske samfund så historisk stor polarisering og konflikt. "Bjerget vi bestiger" har modtaget international ros fra både kritikere og berømte personligheder, som Barack Obama og Oprah Winfrey, som også har skrevet forordet til denne udgave.Amanda Gorman (1998) er amerikansk digter og aktivist. I 2021 læste Gorman sit digt The Hill We Climb til indvielsen af Præsident Joe Biden – på daværende tidspunkt var hun den yngste person, som har talt til en præsidents indvielse i USA. Hun udgav digtsamlingen The One for Whom Food Is Not Enough i 2015 og har udgivet flere bedst sælgende værker. Gorman fik, som den første, titlen som National Youth Poet Laureate.

  • af Alexander Kielland Krag
    94,95 - 98,95 kr.

    Felix er flyttet tilbage til Oslo. Han starter i gymnasiet og falder næsten øjeblikkeligt for Nicolai, som er den smukkeste fyr, han nogensinde har set. Forelskelsen vokser og vokser, og Felix kan næsten ikke rumme den, men han er bange for at dele sine følelser. For hvad hvis Nicolai slet ikke er til fyre, og hvad hvis Felix’ nye venner ikke kan acceptere, at han er bøsse?Samtidig knytter Felix et tættere og tættere bånd til vennen Philip. Han har aldrig prøvet at have sådan et venskab før. Philip er meget afslappet og tager alting, som det kommer, og da Felix endelig tager mod til sig og fortæller sin ven om følelserne for Nicolai, bliver han mødt med åbenhed og forståelse.Fortroligheden mellem Felix og Philip vokser. Faktisk begynder venskabet mellem de to at fylde så meget, at Felix må revurdere sine følelser for Nicolai."Du bliver fanget af stemninger, følelser og velformulerede observationer." – Morten Olsen Haugen, AftenpostenAlexander Kielland Krag debuterer med romanen "Dette bliver mellem os", som blev modtaget med fantastiske anmeldelser i Norge.

  • af Inez Gavilanes
    94,95 - 165,95 kr.

    En rå fortælling om en piges ensomme kamp for at høre til.   Lulu bor med sin psykisk ustabile mor i et boligbyggeri i en forstad til København. Den lille lejlighed er rammen om et betændt forhold mellem mor og datter, og Lulu lister rundt for ikke at vække den ulmende vrede, der aldrig synes at slippe sit tag i hendes bedøvede mor. Men Lulu kæmper med en sort ensomhed, der synes at gribe mere og mere om sig, og da det en dag slår klik for hendes mor, flygter Lulu ud af lejligheden. Hun skal bare lige have en pause. Væk fra sin mor og kritikken, der hagler ned over hende. Men så møder Lulu en flok piger, der ser hende, og som giver hende en opmærksomhed, hun er uvant med. Lulu føler sig (måske) som et menneske igen, og hun bliver snart en del af den lille flok. Men tilhørsfoholdet kommer med en pris - og da Lulu har svært ved at navigere i spillereglerne, ender hun snart som en brik i et spil, der kan få fatale konsekvenser.    Måske i morgen er et portræt af et ungdomsliv på den sociale slagside. Historien er fiktiv, men Inez Gavilanes har arbejdet med unge piger, der har kæmpet med at finde deres plads i et system, der ikke har haft plads til alle, og det er på baggrund af denne erfaring, at forfatteren har skrevet bogen.    Måske i morgen er en del af YA imprintet CarlsenPuls.

  • af Karen M. McManus
    68,95 kr.

    Milly, Aubrey og Jonah Story er fætre og kusiner, men de kender knap nok hinanden, og de har aldrig mødt deres rige bedstemor, som slog hånden af deres forældre, før de blev født. Så da de modtager en uventet invitation til at komme og arbejde på hendes ferieresort sommeren over, bliver de både overraskede og nysgerrige. Men da Milly, Aubrey og Jonah ankommer til Gull Cove Island, står det hurtigt lysende klart, at de hemmeligheder, der splittede Story-familien ad for længe siden, langt fra er et overstået kapitel. Denne sommer kommer sandheden frem."Alt det vi ikke vidste" er endnu en pageturner af forfatteren til "En af os lyver". En fortælling fyldt med hemmeligheder og uventede plot-twists.Karen M. McManus har en BA i engelsk fra College of the Holy Cross og en master i journalistik fra Northeastern University. Hun bor i Cambridge, Massachusetts, og når hun ikke er i gang med sin næste bog, elsker hun at rejse sammen med sin søn. Hun debuterede i 2017 med bestselleren "En af os lyver", som lige siden har været placeret på den prestigefulde New York Times-bestsellerliste. I 2019 udkom den anmelderroste "Echo Ridge", og året efter fulgte så den selvstændige fortsættelse af debutromanen "En af os dræber".

  • af Jenny Han
    75,95 - 133,95 kr.

    Det er to år siden, at Belly gav slip på Conrad. To år siden, at hun fandt sammen med Jeremiah. Og de har været uadskillelige lige siden. Det perfekte par. Men da Belly falder over en chokerende hemmelighed, der ryster hele hendes verden, ved hun ikke, hvad hun skal stille op. Hun er ulykkelig og forvirret. Men lige som hun tror, at hun har svaret, dukker Conrad pludselig op i hendes liv igen og begynder at opføre sig underligt.Det er opgørets time for Belly. Hun bliver nødt til at konfrontere sine følelser for Fisher-drengene og vælge én gang for alle: Hvem vil hun elske, og hvem vil hun svigte?For Belly er efterår, vinter og forår blot sæsoner, der skal overstås. For efter dem kommer sommer, og sommer indebærer alt det, hun elsker mest: aftensvømning i poolen, lange strandture – og selvfølgelig Fisher-drengene. Så længe hun kan huske, har hun været forelsket i Conrad. Og en skønne sommer ser det ud til, at han også har følelser for hende – men hvad så med Jeremiah?Som somrene kommer og går, må Belly vælge imellem to brødre, der elsker hende ... og ét hjerte vil uundgåeligt blive knust.Jenny Han er forfatter til en række populære YA-romaner, der har ligget på bestsellerlisterne længe, heriblandt serien om Lara Jean, som er blevet filmatiseret på Netflix. Hun debuterede som forfatter med den første roman i Sommer-serien, "Den sommer alting ændrede sig", i 2009. Jenny Han bor i Brooklyn, New York.