De Aller-Bedste Bøger - over 12 mio. danske og engelske bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger udgivet af Byens Forlag

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Martin Petersen
    208,95 - 238,95 kr.

    Hamburg brænder så kraftigt, at man helt oppe i Sønderjylland kan se himlen blive rød om natten. Vi er i 1943, og de engelske generaler prøver at forkorte krigen ved at smadre de tyske storbyer. Man går ofte efter civil­befolkningen. Hamburg bliver Tysklands Hiroshima, Dresden dets Nagasaki.20-årige Johanna bor i Hamburg med sin mor og lillebror, da angrebene sætter ind. Vi følger hendes og hendes families og naboers kamp for at overleve eksplosioner og ildstorme og senere hendes kamp for at få et ordentligt liv efter krigen.Bomberne rammer ikke kun de 36.000, der mister livet. Fornemmelsen af glødende luft og synet af ruiner og lig bliver ikke glemt af dem, der klarede sig ud af flammerne. De får psykiske og fysiske skader for altid. Hvordan lever man med det?Engang en by er en fortælling om, hvad krig kan gøre ved mennesker. Og hvad mennesker gør – for at forblive mennesker.

  • af Benjamin Lamberth
    206,95 - 238,95 kr.

    Thomas har mistet alt. Kone, barn, arbejde og hjem. Efter endnu en druktur vågner han op på den øde ø Saltholm, et nådesløst miljø prisgivet storm og hav blot tolv kilometer fra Rådhuspladsen. Her må han slås for livet mod kulde, ensomhed og en brutal præmietyr. Mens hans flugtforsøg bliver stadig mere desperate, får han fornemmelsen af, at han er en del af et forhistorisk manderitual.Tabernes Atlantis er en højaktuel roman om den moderne mands krise.

  • af Kirsten Brun
    158,95 - 298,95 kr.

    John lever et godt liv med sin kone Benedicte og deres to børn, men en blændende smuk sommerdag står han ansigt til ansigt med sin fortid. John har aktier i Balkankrigen, hvor han udførte specialopgaver som skarpskytte.Katrine trænger til ferie, men konflikter på integrationskontoret og på hjemmefronten truer med at spolere hendes sommerplaner.Den lille nordjyske turistby Sønderby oser af charme i sommerheden, men under overfladen samles tråde fra fortiden. Johns dybe hemmeligheder truer med at komme op til overfladen, og Katrine kommer på sporet af den serbiske mafia.Hvor langt vil et menneske gå for at beskytte sin familie mod sandheden?SKARPSKYTTEN FRA BANJA LUKA er en selvstændig efterfølger til Natten er deres i serien om Katrine og Sønderby.

  • - alle kan lære det!
    af Marcus Øland
    188,95 kr.

    Denne vare indeholder bogen "Lær at lave ballondyr med Marcus Skovfar", en pose med 35 balloner og en pumpe.Vil du imponere med sjove ballondyr?Så er det her den helt rigtige bog for dig.Marcus ”Skovfar”, der er børnebogsforfatter, børneunderholder og ballonkunstner, har samlet 10 simple ballondyr, tre teknikker og al den viden, du har brug for, hvis du gerne vil lære at lave ballondyr.Det er let at komme i gang. Både børn og voksne får ved hjælp af billeder, video (QR-koder indeni) og vejledninger en formidabel start på rejsen mod at blive en rigtig ballonkunstner, der kan få børn og voksne i alle aldre til at smile med skøre og sjove kreationer.Lær at lave ballondyr med Marcus “Skovfar” – alle kan lære det!1. udgave, 1. oplagHardback, 200 x 200 mmISBN 9788794141482Udk. 14. juni 202168 sider / 139 kr.Fotografi: Frederik O.

  • af Kristoffer Lind
    158,95 - 165,95 kr.

    Dagen inden Nick lægges i jorden, ­genbesøger fire tidligere klassekammerater dødsruten i Odense. Planen er at drikke sig igennem byen, mindes gamle dage og deres afdøde ven.I takt med at værtshusene tilbagelægges, ændrer aftenen karakter, og det planlagte nostalgitrip spinner mere og mere ud af kontrol. For hvem var Nick egentlig? Og bør de over­hovedet hylde ham?Dødsruten er en roman om sex, druk og dårskab; en både tragisk og humoristisk skildring af mænd i starten af 30’erne.

  • - syv fortællinger om dyrenes forunderlige liv
    af Pia Konstantin Berg
    158,95 - 165,95 kr.

    Zoologik er en hyldest til de livsglade og legesyge børn og voksne, som skiller sig ud.I de syv rimende fortællinger kan du blandt andet møde flodhesten Kalle, som er tosset med neon og neglelak, og Killingen Kurt, som opdager, at han er Katoperet. Hør også historien om, hvorfor myreslugeren Pil bliver bananspisende veganer, og hvordan hoppen Helene kurerer sin hestebedstefar, der ellers er noget af hyppekonder.Bogen er for alle legesyge sjæle, men egner sig særligt til børn fra seks til otte år.

  • af Sandy Brinck
    248,95 - 278,95 kr.

    Lotte Jensen er medlem af Folketinget, da hun får stjålet sin identitet. En ulovligt parkeret Honda, en markise og ligegyldige kommentarer på madlavningsblogs om kaffe i kageglasur har derfor intet med Lotte at gøre. Da rygterne spredes på Borgen som løbeild, og medierne ligeledes sår tvivl om Lottes karakter, begynder hendes selvbillede langsomt at krakelere. Kan hun stadig være politikeren Lotte Jensen, når de omgivelser, der altid har bekræftet hende i sin identitet, ikke længere er et fast holdepunkt?En fremmed i mit spejl handler om det vekselvirkende forhold mellem identitet, privatliv og dét at være en offentlig personlighed. Hvordan medierne, personlig branding, det flygtige og det virtuelle hele tiden kan ændre i fortællingen om vores identitet – både den, vi fortæller andre, og den, vi fortæller os selv.

  • - familiens spisebord var tavst vidne til mange dramatiske begivenheder
    af Aksel Hundslev
    108,95 - 189,95 kr.

    Carolyn og Aksel Hundslevs spisestuebord, der også stod i Aksels fødegård, har en lang og mærkværdig historie. ­Intet andet spisebord har, ved siden af sit egent­lige formål, en fortid blandt andet som:– operationsbord ved et lårbensbrud i 1911– underlag ved fødsel af et drengebarn i 1935– skrivepult ved udarbejdelse af vedtægter foren husmandsforening, en hesteavlerforening samt verdens første børnedyrskue i henholdsvis 1903, 1946 og 1950– som optællingsbord for spandfulde af pengesedler fra en pigtrådskoncert i 1967 og meget mere …Er du snart færdig? Jeg skal dække bord! fortæller om hændelser, som var højdramatiske i datidens landsbymiljø og spændende at læse om i nutiden.“Det er kun i eventyr, at ting kan fortælle. Og så alligevel … det gamle spisebord i Carolyns og min spisestue kan gennem os fortælle sin historie om, hvad det har været centrum og udgangspunkt for i flere generationer. Det er ikke småting, det har lagt bordplade til!”

  • af Mette Døssing Hviid
    93,95 - 148,95 kr.

    Martine er donorbarn og bor alene med sin mor. Der går mange tanker gennem hendes hoved, når hun ser, at andre børn, foruden mor, også har en far. For hvor er mon Martines far? Og kan man godt være en familie, når man ikke er far, mor og børn?

  • af Birte Annette Hegnet Nørregaard
    278,95 kr.

    I Aarhus i forandring viser forfatteren via udvalgte områder, hvilken byudvikling der er i gang og på vej. Gennem interviews med en række aktører præsenteres deres bidrag og visioner for specifikke områder eller bygninger. For at give en nuanceret dækning spænder aktørerne fra rådmanden for Teknik og Miljø over bygherrer, arkitekter og ingeniører til repræsentanter for beboerforeninger.»Det er en monumental udvikling, byen Aarhus de seneste år har gennemgået – og en udvikling,der helt naturligt også har givet anledning til mange diskussioner. Derfor er jeg også rigtigt glad for, at der nu kommer en bog om Aarhus’ bygningsmæssige udvikling. Om tankerne, visionerne og om fremtidens byggeri. For vi har brug for at diskutere Aarhus’ udvikling, men vi har også brug for at gøre det ud fra de bedst mulige forudsætninger.«— Jacob Bundsgaard, Borgmester i Aarhus

  • af Marlene Torm Gertsen
    98,95 - 165,95 kr.

    Hvorfor er vi her? Eksistensens måske største spørgsmål tages i denne bog under kærlig behandling af 50 danskere, kendte som ukendte, små som store. Med ydmyghed, humor og alvor giver de netop deres bud på, hvorfor vi er her. Hør bl.a. ateisten, imamen, præsten, teaterchefen, politikeren og forfatterens bud og bliv inspireret, udfordret og underholdt. Med bidrag fra Holger Bech Nielsen, Vincent F. Hendricks, Marie Brixtofte, Svend Brinkmann, Joan Ørting, Bertel Haarder, Kasper Holten, Farshad Kholghi, Jesper Buch, Özlem Cekic og mange flere.

  • af Steffen Groth
    198,95 - 238,95 kr.

    Sara Kaufman føler, hun er jaget. Nej, hun ved det. Nogen har dræbt hendes søster i noget, politiet kalder et ritualmord, og nu er hun den næste på morderens liste. Er det, fordi hendes familie gemmer på en hemmelighed så stor som Israel? Eller fordi hendes tipoldefar var mester hos den russiske zars hofjuveler Peter Carl Fabergé? Det ved hun til gengæld ikke, men morderen gør, og han venter bare på at slå til igen.

  • af Jens Strandbygaard
    108,95 - 238,95 kr.

    Sognepræsten i Hvide Sande, Daniel Vest, bliver en dag kontaktet af den desperate Eva Arnesen. Hendes mand er død under mystiske omstændigheder og har efterladt en massiv gæld til en brutal rockergruppe. For at afdrage tvinges Eva nu til at smugle hash hjem fra Spanien. Men noget er gået galt, for en lastbil med flere hundrede kilo hash er forsvundet. Og rockerne giver Eva ansvaret. Med en fortid i Frømandskorpset er Daniel West en noget utraditionel præst, der selvfølgelig gerne hjælper Eva. Men det bliver med livet som indsats. Eva har nemlig ikke fortalt Daniel alt ...

  • af Trine Juul & Jan Maintz
    108,95 - 188,95 kr.

    Anton og Ida begynder i samme gymnasieklasse, og der opstår et helt særligt bånd mellem dem – de er smukke og begavede og vilde med hinanden og med sex, fester, litteratur og gymnasielivets store erkendelser. Og vilde med deres inspirerende og fortryllende dansklærer, Villy, som opfordrer Anton til at skrive en roman. Gymnasielivet løfter dem, følelserne er store, og lykken overvældende. Men den er også skrøbelig – livets barske sider lurer lige om hjørnet. Og da de i 3g får en ny og spændende ung dansklærer, Claes, som Anton og Ida begynder at besøge ­privat, tager det hele en ny drejning. Anton & Ida er en fortælling om det at være ung i dag og om de eksistentielle og sociale problemer, der trænger sig på i en ungdomskultur spændt ud mellem retningsløshed og præstationsræs.

  • af Marcell Bülow
    128,95 - 189,95 kr.

    “Jeg stopper hundrede meter derfra. Jeg kan høre musikken. En ­dunkende, ond puls. Sveden er kold i mine håndflader. Tåge samler sig i mit kranie. Lægger sig hen over hjernebarken. ­Massivt, sløret glas. Som skydedøren hjemme i vores bruseniche. Jeg presser læberne hårdt sammen, og så bevæger jeg mig videre, men jeg er her ikke. Ikke rigtigt. Jeg er blevet taget af Mathilde. Det er hende, der går hen mod huset, og jeg følger bare med.” Sophie skal flytte til Jylland. Hendes forældre vil lægge afstand til den tragedie, der ramte ­dem i Hvidovre. Men flytningen rumsterer i bag­hovedet på ­Sophie, og hendes angst begynder at spænde ben for hende. For hvorfor skulle det blive bedre i Århus? Kvalmegule vægge er en ungdomsroman om venskab, sorg og det uhyrligt skræmmende ved forandringer.

  • af Sofie Riis Endahl
    108,95 - 198,95 kr.

  • - 10 noveller
    af Bine Herold, Anna Line Søgaard, Mikkel Stolt, mfl.
    78,95 - 188,95 kr.

    SKÆRM er en novellesamling om skærmens altopslugende, vidunderlige og skræmmende univers: 10 noveller skrevet af 10 skærmbrugere med hver deres syn på det digitale menneskeliv – nøje udvalgt blandt de mere end 85 noveller, som skærmbrugere i alderen 17-55 år sendte ind til Byens Forlags skrivekonkurrence i efteråret 2018.Medvirkende: Per Jacobsen, Bine Herold, Anna Line Søgaard, Caner Doga Cansi, Niels Juel Gregersen, Thor Hansen, Anne Christina Saabye, Victoria Heede Arndt, Mikkel Stolt og Mathies Hvid Toft

  • af Connie Warnick Aagaard
    108,95 - 165,95 kr.

    Der findes to ting, vi alle må overgive os til: søvnen og kærligheden.Søvnforskeren Albert mener, at mennesker med søvnproblemer kan hjælpe hinanden ved at udveksle deres drømme. Hans teori er, at vi i søvnen alle befinder os i et fælles søvnhav, hvor vores drømme kan overlappe hinanden. Med seks vidt forskellige patienter i en søvngruppe skal teorien nu stå sin prøve.Men Albert har ikke taget højde for, at han også selv drømmer og dermed bliver del af sit eget forskningsprojekt. Eller at det i endnu højere grad griber ind i hans velordnede forskerliv, da han forelsker sig i én af søvngruppens medlemmer; den franskfødte Gaia, der lider af mareridtsagtig søvnterror. Da Gaia forsøger at finde årsagerne til sin forstyrrede søvn i fortidens Paris og forsvinder dér, rejser Albert efter hende …MENS VI SOVER er en roman om dét, vi alle har brug for: søvn og kærlighed.

  • af Tine Maria Beÿer
    206,95 kr.

    Tone længes efter at blive en del af en succesfuld elite, men hun føler sig altid bagud og udenfor. Også selvom hun har opnået en akademisk grad og har skabt en lille kernefamilie. Når hun sammenligner sig selv med andre, er hun altid den mindst vellykkede person i lokalet. Tone får et par chancer for at gøre karriere, men møder chefer, der går mere op i fritidsinteresser, drinks og vækstkurver end medarbejdere. Tone virker aldrig rigtig glad, men en dyb, indre gnist antændes en aften til en firmajulefrokost ..

  • af Henrik Jessen
    108,95 - 206,95 kr.

    Peter er ungkarl og arbejder i en succesfuld IT-virksomhed i København. Han trives i sin stilling, men er bange for at sakke bagud i arbejdslivet og griber derfor chancen for forfremmelse, da den viser sig. Med tiden begynder Peters overblik dog at krakelere, og angsten for ikke at slå til får tag i ham. Kunstklubben arrangerer en udflugt til en Edward Munch-udstilling, og der bliver hængt kunstplakater op på gangene. Draget af de forpinte skikkelser begynder Peter at søge en vej ud af karriereræset. Han dykker ned i Munchs motiver og liv for at få kontakt til en større menneskelig verden, men finder kun ensomhed og galskab hos den store maler. Fanget i en glasbygning på Kalvebod Brygge er det blot et spørgsmål om tid, før Peter bryder sammen.

  • af Arne Woythal
    108,95 - 248,95 kr.

    I Skovlunde findes en ældre kvinde død, og alt peger i retning af et kynisk hjemmerøveri. Da den ene af de to formodede gerningsmænd bliver anholdt i Sofia, må Rasmus Berg og hans makker Solmaz Pakzad rejse ned for at hente ham. Men efter fundet af et gammelt brev bliver Rasmus og Solmaz pludselig involveret i en større sag om international narkotikahandel, der snart udvikler sig til en hæsblæsende jagt igennem Sofias gamle bykerne, og hvor det indimellem kan være svært at vide, hvem der jager, og hvem der bliver jaget. Vil det lykkes for Rasmus og Solmaz at slippe levende fra de mørke kræfter i Sofia? Gribbene fra Sofia er den tredje krimi i serien om Rasmus Berg og Drabsafdelingen.

  • af Tine Torp Thorlin
    108,95 - 231,95 kr.

    Liv er 24 år, da hendes kæreste går fra hende. Mens hun selv ligger i fosterstilling og drukner i selvmedlidenhed, virker det, som om alle andre har styr på kærlighed, karriere og hvem de er. I et forsøg på at finde sig selv og sit ståsted i tilværelsen skriver Liv en’lykkeliste’. Men er rejser, shoppeture og one-night stands virkelig koden til lykke? #Liv er en roman om at være ung i en verden, hvor sociale medier og præstationssamfundet dagligt påvirker ens liv, og hvor jagten på det perfekte truer med at spænde ben for en selv.

  • af Kirsten Brun
    108,95 - 248,95 kr.

    En flygtning findes dræbt i Sønderby. Snart sker der endnu et drab. Angst og mistro vokser i den lille nordjyske by, hvor gaderne invaderes af pressen på jagt efter en seriemorder. For første gang i byens historie løber Sønderby med overskrifterne. Katrine, som leder det lokale integrations­kontor, hvirvles ind i sagen, da hendes nabo tvinger hende med på en nervepirrende jagt efter morderen. Mistanken rettes mod men­ne­sker i deres nærmeste omgangskreds. Og Katrine og hendes nabo frygter flere drab, hvis de ikke hurtigt får indkredset drabsmanden. Natten er deres er en fængslende krimi med et psykologisk drive; om en fortid, der ikke kan slettes; om et menneske med en livsfarlig hemmelighed.

  • af Anton Willemann
    108,95 - 248,95 kr.

    Rastløse bevægelser beskriver følelsen af at miste. Romanen handler om unge mennesker, der over en vinter får slået deres liv i stykker. Vi møder Johannes, som lever livet på caféer og i gårdparker i Paris, den selvmordstruede ­William, Lily, datter af en berømt surfer, Emilie, der gør sejlbåden Cali i stand, og ­Anton, som løber om natten og ser det hele falde fra hinanden.

  • af Vibeke Marx
    108,95 - 228,95 kr.

    NEJA er 12, hun bor i en skodlejlighed, hun går i tøj fra Kirkens Korshær og har ikke engang en telefon. Hendes liv er fyldt med spørgsmål: Hvad er der blevet af hendes storebror? Hvor er hendes far? Hvem tilhører den vrede stemme, som råber ad hende hele tiden? Hvad er det hendes mors klamme bofælle handler med? Og det allermest uhyggelige: Hvad foregår der i Frelserkirkens tårn, som hun gang på gang lister sig op i, selv om hun er dødsens bange? NEJA OG MANDEN I TÅRNET er en historie om fattigdom og fantasi, om at være lidt for ivrig og lidt for angst og om venskab og overlevelse.

  • af Sofie Riis Endahl
    108,95 - 188,95 kr.

    ANNE starter på et nyt gymnasium, men føler sig malplaceret og anderledes. I et forsøg på at passe ind ender hun til en fest i en bodytequila, og lige idet hun tror, hun kan være en del af pigernes gruppe, ramler hendes verden sammen: Et billede af hendes halvnøgne krop deles på de sociale medier, uden hun har givet lov. REI er fanget i en pigegruppe, hvor hun konstant skal kæmpe for at følge med i de andres snak om sex og kærester. Og egentligt vil hun gerne være veninder med den nye pige, Anne. Men tør hun droppe sin facade og risikere at stå udenfor gruppen? SINDSTEQUILA er en ungdomsroman om venskab og ensomhed, om at miste sig selv i jagten på at passe ind, og om at turde gå mod strømmen og stå ved sine grænser. "De kan nå mig. Overalt. De kan altid tagge mig i noget på Facebook eller dele billedet i en gruppe- chat. Det føles mere som en sindstequila end en bodytequila. Som om nogen har spredt salt ud over mit sind og er begyndt at slikke det af." LYT MED PÅ SPOTIFY-PLAYLISTEN ”SINDSTEQUILA” DEL DIN MENING PÅ #SINDSTEQUILA

  • af Arne Woythal
    78,95 - 248,95 kr.

    Kriminalassistens Rasmus Berg og hans nye makker, Solmaz Pakzad, bliver kaldt ud til en død mand i et S-tog ved Ishøj St. Det ligner ved første øjekast en narkoman, der er død af en overdosis, men meget peger også på drab. Kort efter bliver en lastbilchauffør fundet skudt i sit hjem i Vallensbæk, og senere bliver to danske mænd anholdt på grænseovergangen mellem Holland og Tyskland med 25 kg hård narkotika i en sportstaske. Rasmus, Solmaz og resten af Drabsafdelingen sættes endnu en gang på en hård prøve, hvor de arbejder om kap med hensynsløse bagmænd, der ikke synes at sky nogen midler for at fremme deres sag. Den Hollandske Forbindelse er den anden krimi om Rasmus Berg og Drabsafdelingen, som bygger på forfatterens mangeårige erfaring med personfarlig kriminalitet.

  • - roman
    af Sarah Effersøe
    248,95 kr.

    ”Jonathan og jeg havde talt meget om de fantasier, jeg havde om, at han kunne dø. At jeg hele tiden forestillede mig, at han ville køre galt på motor­ vejen, at jeg fik impulser til at puffe til ham, når han pudsede vinduer. Jeg ville naturligvis blive ensom, og jeg ville savne ham, men det ville være lettere uden Jonathan.” Delphine er stukket af fra sin kæreste i København. Hun lejer en lejlighed et sted i provinsen. Efter kort tid flytter Peter ind. Han er terapeut og bor i hendes klædeskab. Hver dag stiller hun en kop kaffe frem til ham. Af og til også en øl. Delphine taler i timevis om sin barndom, om sit vilde ungdomsliv og om kæresten Jonathan. Cowboy dukker op. Han er med på den værste. Alt imens tikker sms’er ind fra veninden Hannah og fra Jonathan. De savner hende. Peter sidder stadig fanget i skabet. Vandspejlet udstiller et af det moderne menneskes dilemmaer: Behovet for tryghed og angsten for at forpligte sig.

  • - thriller
    af Trine Bjerre
    248,95 kr.

    Kun de færreste ved, hvad UnterWelt er. De få, der oplever det, bliver mærket for livet. En dødelig influenzaepidemi bryder ud i Afrika og spreder sig med en ekstrem hastighed. Kun ét lægemiddel kan bekæmpe sygdommen. Men der er slet ikke medicin nok på markedet. I Danmark drømmer privatdetektiven Karen Hart om Den Store Sag, hvor hun ikke bare skal jage småsvindlere og utro ægtemænd. En dag dukker Katrine Andersen op på hendes kontor og beder hende om hjælp til at finde sin forsvundne nabo. Pludselig bliver Katrine Andersen påkørt af en flugtbilist, og samtidig ser det ud til, at en sortklædt mand forfølger Karen Hart. Måske har Karen Hart endelig fået, hvad hun drømmer om. Men kan hun klare det? Også når vejen ser ud til at føre gennem UnterWelts mørke gange?

  • af Patric Paw Wärgårdens
    298,95 kr.

    Julian er ung mand i 20'erne, der ser kultfilm, hører undergrundsmusik og lever et stille og roligt slackerliv i Holte. Han hænger ud med de lokale og starter på kunstskole. Men alt går galt. Julian har en afgrundsdyb angst for livet. Han flygter fra sig selv, sine venner og sin omklamrende familie. Vi følger Julian fra forelskelsen i valmuens morfinduft til nålens stille stik på Istedgade. Tabernes konge er en utraditionel coming of age-historie om stofmisbrug, dusfunktionelle familieforhold og uforløst kærlighed. Det er Patric Paw Wärgårdens anden selvbiografiske roman om et retningsløst liv i København og whiskybæltet.