Bøger udgivet af Bogværket

Klassiker, der nu er udkommet på flere end 40 sprog, hvad der sandsynligvis ikke er overgået nogen anden dansk fagbog.Byer for mennesker grundbogen for udvikling af menneskeværdige bymiljøer, og benyttes i hele verden som den absolut bedste indgang til forståelse af, og udvikling af byer på menneskets præmisser.

Hovedværk om arkitekturens analyse, fortolkning og forståelse. Bogen kortlægger efter en fælles begrebsramme 14 forskellige måder at forstå arkitektur på, som de har udfoldet sig op gennem historien og til i dag. Det er et enormt stof, der fremlægges ligeså enkelt og forståeligt som Steen Eiler Rasmussen i "Om at opleve arkitektur". Det er første gang – også internationalt – at arkitekturens fortolkningsmodeller gives en samlet fremstilling.

I Bylivsstudier sammenfatter Jan Gehl og Birgitte Svarre erfaringer fra mere end 50 års arbejde med byens rum og liv, fra de første forsøg med at kortlægge bylivet frem til de konsistente metoder, der i dag giver os den nødvendige evidens for indgreb og ændringer, der fremmer byens sociale interaktion og attraktion. Bogen går bag om de resultater, der er fremlagt i Byer for mennesker (2010), og giver konkrete anvisninger til studiet af byens liv og rum. Den redegør for byrumsforskningen og de bemærkelsesværdige resultater, som den har ført med sig over hele verden. Men den går videre til at give anvisninger og anbefalinger til, hvordan disse resultater omsættes i praksis med eksempler fra New York, Melbourne, Sydney, København ... Enhver, der er interesseret i at forbedre byens liv, vil finde inspiration, værktøjer og eksempler i denne uvurderlige vejledning, der som altid er skrevet i en let tilgængelig og håndgribelig form. Bogen udkom samtidig i København, Washington og Beijing.

Bogen behandler en periode, hvor fysisk planlægning er fast etableret som fagdisciplin, lige fra landsplan til lokalplan. Den tillige en periode, hvor plansystemets problemer synliggøres, fordi det fundament, som lå til grund, velfærdsstaten, er under udfasning til fordel konkurrencesamfundet, øget individualisering osv. Plansystemet kollapser efter strukturreformen 2007, hvor amterne nedlægges, og planerne bliver sproglige etuder. Heraf titlen: "den italesatte planlægning". Plansystemet må nystruktureres, mener forfatteren, der peger på problemområder, men også muligheder.

Boligpriserne stiger og kommunerne sælger ud af deres jord. Ejendomsmarkedet rammes af tilbagevendende turbulens. Jord og ejendomme er blevet strategiske steder for investeringer og opbevaring af ledig kapital i det globale finansielle system. Matrikler er blevet et net til at fange penge. Disse konsekvenser er ikke tidligere blevet beskrevet samlet i jordejendommens og det private jordmonopols perspektiv. Forfatteren mener, at betydningen af jordens besiddelsesform er et underspillet tema blandt byernes borgere, de politiske bevægelser og i fagkredse. Det er disse udfordringer, Peter Schultz Jørgensen tager fat på i BYERNES JORD.Den private ejendomsret til jord fører til demokratiske, økologiske, økonomiske og sociale problemer. Københavns tidligere og især aktuelle udvikling bliver beskrevet i dette lys. Forfatterens pointe er, at den private ejendomsret til jord, der er opstået historisk under helt andre vilkår, gennem filosofi og magtkampe, har overlevet sig selv. Byernes jord bør være et fælles gode.

Bogen giver et overblik over Odsherreds bygningskultur og de udfordringer en fortsat udbygning med sommerhuse og servicebutikker giver for et af landets smukkeste landskaber. Det er en egn med lang arkitekturtradition, grundlagt på Vallekilde Højskole i 1880’erne med en ny æstetik, nationalromantikken, der udfordrede bjerget, Kunstakademiet. Ligesom Skagen tiltrak Rørvigs særlige lys kunstnere og efter dem fulgte velbeslåede landliggere, der med gode arkitekter bebyggede de første klitrækker. Det banede på godt og ondt vejen for kystnære bælter af sommerhuse. Næsten alle betydende danske arkitekter har bygget sommerhuse her. r

Hack Kampmann var 31 år, da han tegnede sit første hus, men allerede to år efter slog han sit navn fast blandt førende danske arkitekter. Det var med Provinsarkivet i Viborg (1889-1891), som gav ham det kongelige bygningsinspektorat over Nørrejylland. Han blev jydernes arkitekt med bygninger i hele det store distrikt med stribevis af hovedværker som Aarhus Toldbod, Aarhus Teater, Aalborg Posthus, Hornslet Ting- og Arresthus m.v. Ufattelige mængder af projekter, altid i høj kvalitet, udgik fra hans tegnestue. I København blev han husarkitekt for brygger Carl Jacobsen med udvidelsen af Ny Carlsberg Glyptotek som hovedværket. Kampmann var en ener. Hans enestående tegnetalent, de umådelige mængder af opmålinger og den flid, han i studieårene havde udvist betød, at han besad et formrepertoire, som uden videre kunne omsættes til konkret virkelighed. Hans sidste værk, Politigården i København, blev det mest omstridte. Kampmann døde midt i projekteringen i 1920, og en studerende, som undervejs i byggeprojektet fik sin afgang fra Kunstakademiet, Aage Rafn, stillede sig frem og tog æren af projektet. Dette forsøg på at tilrane sig en uretmæssig kunstnerisk ophavsret afvises i bogen.

Mange af hans bygninger er kendte, men næsten ingen ved, hvem han var. Hans Dahlerup Berthelsen (1881-1939) har været arkitekt for knap 50 større og mindre byggerier i København og omegn. De blev opført i den periode, hvor hovedstaden var i rivende udvikling, og der skulle bygges boliger til de mange tilflyttere. I dag bor der over 4.500 husstande i hans bygninger. Fra 1913 til sin død i 1939 opførte han rækkehuskvarterer, hvor han bla. stod for over halvdelen af Fuglebakkekvarteret, beboelsesejendomme som Det Grønne Funkishus, Lindevangsgården og Hostrups Have; dobbelthuse og villaer og han skabte en flunkende moderne funkisvej, nemlig Emanuel Olsens Vej på Frederiksberg samt Dagmarhus sammen med arkitekten Christian Kampmann. Kontakten mellem arkitekt og bygherrer bliver skildret, og der redegøres for, hvordan man finder materiale om en stort set ukendt arkitekt. Alle hans byggerier er præsenteret i et katalog med litteraturhenvisninger. Kunsthistorikeren Leila Krogh har i arkiver og samlinger fremdraget et væld af interessante informationer, så historien om denne jernflittige arkitekt er blevet tydelig.

Bogen om Københavns ZOO er beretningen om dyrenes boliger igennem tiderne og om tankerne bag. De skiftende tiders syn på dyr og dyrevelfærd i fangenskab afspejler sig i bygningerne og i deres forhold til publikum. Haven har i sit mere end 150-årige liv skiftet karakter fra et beskedent menageri til en af de førende zoologiske haver i verden. Den åbnede under meget primitive forhold i 1859, og først efter udvidelser 1861-1873 kunne den begynde at måle sig med andre haver i Europa. En lang række arkitekter har sat deres præg på ZOO igennem hele dens levetid, senest internationale kapaciteter som Sir Norman Foster og BIG. Bygninger og projekter præsenteres i tekst, tegninger og fotos, heraf et stort antal optaget specielt til bogen. Afslutningsvis trækkes linjerne op til den fremtidige udvikling.

Arkitektkonkurrencer er så tæt sammenvævet med arkitekturens udvikling, at dansk bygningskunst ville være en anden uden dem. Mange af vores fineste værker er skabt gennem arkitektkonkurrencer, men de har også præget Danmark på en mere dybtgående måde. Bogen viser, at netop konkurrencerne bliver bærere af værdier, som det nyslåede demokrati efter systemskiftet i 1901 famlede sig frem imod. De er forløbere for velfærdsstatens fysiske udmøntning med tanker og løsninger, der sætter sig igennem i alle dele af arkitektfagets praksis fra byens plan, landskabs- og havekunst og byggeri til monumenter og design. Bogen undersøger konkurrencernes vekselvirkning med arkitektur, fag og samfund. Som en sidegevinst belyser den velfærdsbyggernes visioner og fysiske manifestationer – på godt og ondt.

Humane byer er en brugsbog.Den gennemgår den europæiske bytradition, når den er bedst, og fungerer som et værktøj til omdannelse af eksisterende byområder og til etablering af ny bydele. Den viser gennem sin eksempelsamling forudsætningerne for det gode byliv og den trygge by. Bogen er inddelt i 10 temaer, hver med en definition og en generel beskrivelse af centrale problemstillinger samt et løsningskatalog. Bogen er et redskab og inspirationskilde for politikere, administratorer, byplanlæggere og arkitekter. Ikke mindst retter den sig til borgere, der vil forbedre deres by og have argumenter og løsningsmuligheder på rede hånd. Indbundet i Hollandsk Bind.

Bogen om Jan Gehl er skrevet af de internationalt anerkendte australske byforskere Annie Matan og Peter Newman. Den fortæller om tilbageerobringen af byen, og om Jan Gehls rolle i kampen for at sætte mennesker før andre hensyn. Mange har reageret på modernismens menneskefjendske by, men ingen med en konsekvens og metodisk tilgang som arkitekten Jan Gehl. Hans løsningsorienterede forskning, formidlet i øjenhøjde, har skabt en verdensomspændende bevægelse, der på basis af hans resultater er ved at omstøbe klodens byer. Bogen udkommer også i Washington på forlaget Island Press."If Jan Gehl did not already exist, it would be necessary to invent him to rescue our cities." Janette Sadik-Khan, Bloomberg Associates, chef for New York City, Department of Transportation, 2007-2013

Dansk byplanlægning, 1938-1992 er en klassiker, der første gang udkom i 1993. Den skildrer byplanlægningen fra den første brugbare byplanlov. Den tidligere lovgivning var baseret på frivillighed, men fra 1938 skulle byer over 1000 indbyggere udarbejde bindende planer. Bogen er beretningen om et samfund i omstilling til industri med en kolossal vækst, om velfærdssamfundets fremvækst, om planlæggere og myndigheders forsøg på at sikre en ligelig udvikling i landet på alle niveauer, kommunalt, regionalt og på landsplan; men også om en blind tro på fremskridtet, der i 1970’erne afløstes af et mere differentieret syn på byen (ikke mindst de gamle bycentre) og om en demokratisering af planlægningen. De faglige og politiske temaer, der prægede tiden behandles foruden emner som sanering, byfornyelse, erhvervsområder, bycenterplaner m.v. – og med eksempler fra hele landet.

Arkitektur er en anvendt kunstart, men den er mere end det. Den er selve den samfundsmæssige iscenesættelse af det rumlige univers, som alle er underlagt.Derfor er der god grund til at analysere arkitektur på en mere gennemgribende måde, end det hidtil er sket.Det er dette, denne bog forsøger, nemlig at analysere og almengøre væsentlige aspekter af en fysisk virkelighed, der har gyldighed for mange mennesker, og som udsiger noget essentielt om det værk, der analyseres, hvad enten det vedrører arkitekturen som magtinstrument, som social iscenesætter, som stemnings- eller atmosfæreskaber, som bærer af en tidsånd eller andre af arkitekturens facetter.

Mennesket har mistet fornemmelsen af sig selv som et underordnet element i en ærefrygtindgydende kosmisk helhed. Tabet af dette fundamentale eksistentielle perspektiv, som var centrum og retningsgiver i alle tidligere kulturer, har efterladt os i et tomrum med materielt forbrug, underholdning og økonomisk vækst som eneste alment accepterede mål i tilværelsen. Hvis vi skal standse menneskets systematiske og katastrofale ødelæggelse af vilkårene for livet på jorden, behøver vi samhørighed med og forståelse af vores opgave som deltagere i livets evolution – en samhørighed, der her, i mangel af bedre ord, betegnes som: Praktisk religion. Det er hovedbudskabet i denne bog, der underbygger synspunkterne ved en bred gennemgang menneskets kulturelle historie, af religionernes udvikling og af videnskabens formning af vores livs- og verdenssyn.

Kloden er på vej imod en global urbanisering, og samtidig koncentreres magten på færre hænder eller bliver uigennemsigtig i overnationale beslutningsmønstre. Det har ikke blot skabt en økologisk udfordring, men også en demokratisk. I fremtiden vil den største del af menneskeheden være bosat i enorme byområder, alt imens borgernes råderet til byerne indskrænkes. Hvad kommer der efter det nuværende samfund? spørger bogen. Den plæderer for en demokratisk nyordning på det kommunale plan for at sikre borgernes adgang til byens rum, territorium og liv. Bogens hovedemne er fremtidens urbanisering og realisering af det næste samfund i spændingsfeltet mellem DET ANTI-FÆLLES og DET FÆLLES.

Bogen behandler en periode, hvor fysisk planlægning er fast etableret som fagdisciplin, lige fra landsplan til lokalplan. Den tillige en periode, hvor plansystemets problemer synliggøres, fordi det fundament, som lå til grund, velfærdsstaten, er under udfasning til fordel konkurrencesamfundet, øget individualisering osv. Plansystemet kollapser efter strukturreformen 2007, hvor amterne nedlægges, og planerne bliver sproglige etuder. Heraf titlen: "den italesatte planlægning". Plansystemet må nystruktureres, mener forfatteren, der peger på problemområder, men også muligheder.

De danske landskaber ændrer sig hastigt som konsekvens af jordbrugets udvikling, og fordi bosætning, friluftsliv, turisme, naturforvaltning, klimatilpasning, vandressourceforvaltning har fået stigende betydning. Der er pres på arealanvendelsen og dermed udfordringer for det åbne lands planlægning. Bogen viser, hvordan vi får sat indretningen af fremtidens landskaber på en tværfaglig dagsorden. Den retter sig bredt mod både planlæggere og forvaltere af vore kulturlandskaber og den brede skare af organisationsfolk, ejere og brugere, som til daglig er optaget af landskabernes beskyttelse og benyttelse.

Ny Agenda 2 gør status over de bedste danske landskabsprojekter gennemført i perioden 2009-13, og danner fortsættelse af Ny Agenda, der udkom i 2009 og beskriver de foregående 5 år.Klimatilpasning er højt landskabsarkitekternes dagsorden, fordi landskabsarkitekten her kan forene nytte i form af f.eks. vandafledning, som er langt billigere end kloakering, med skønhed og naturoplevelser eller, som det er sket i Lemvig, med en stormflodssikring, der bliver en strukturerende, forskønnende og praktisk anvendelig del af havnemiljøet. Desuden indrettes by- og landskabs- og vandrum, så de appellerer til fysisk aktivitet og interaktion. Temaer som ”dyrk din by” og andre borgerinddragende projekter, udvikles i disse år, hvortil kommer forsøg med temporære landskabelige anlæg med begrebet ”midlertidighed” som en ny metode til udvikling af nye byområder som f.eks. Fredericias forladte industrihavn.Endelig er revitalisering og genfortolkning af vores historiske arv et stort emne som Fredensborg Slotshave, Odense Slotspark, herregårdshaver, Kronborg etc.Landskabsfaget holder stadig fast i de dyder, som gjorde Danmark internationalt kendt, men føjer nye aspekter til paletten, der viser et fag, der har erobret sin selvstændighed efter i mange år at have stået i anden række efter bygningsarkitekterne.

Med udgangspunkt i teori og praksis beskriver bogen, hvordan en dialogbaseret og lokal forankret planlægning for det åbne land kan til tilrettelægges og gennemføres. Udarbejdelse af strategier for Geopark Odsherred, Karby Sogn på Mors og Lokal Park Flyndersø og Sønder Lem Vig er tre af de praktiske processer, som behandles i bogen. Der gives også eksempler på, hvordan man med udgangspunkt i kulturhistorien, landbruget, friluftslivet og naturen kan gennemføre mere integrerede former for planlægning. Dialogbaseret planlægning repræsenterer en ny måde at planlægge i det åbne land, hvor grunden lægges til et handlingsorienteret samarbejde mellem ejere, lokalsamfund, foreninger og kommune.

Middelalderens byggeri af ca. 2000 stenkirker fra 1100-1250 er et byggeforetagende uden sidestykke i Danmarks historie.Hvordan kunne et fattigt samfund finde kræfter til en sådan anstrengelse?Hvem byggede kirkerne? Hvordan?Og hvem gennemførte den administrative inddeling af landet i sogne, som rakte ind i de næste mange århundreder? Bogen reviderer på væsentlige områder opfattelsen af den tidlige Danmarkshistorie, og er en uddybning af resultaterne af Helge Nielsens omfattende undersøgelse beskrevet i ”Middelalderen bag tallene”, der udkom i 2010. Den viser, at det var kirken frem for stormænd, der kirkebyggeriet.

Om planlægningens begyndelse i Danmark, indgår som bind I i Danmarks byplanlægning I-III.

Bogens eksempler, der strækker sig over en fem-årig periode fra 2003-2008, er udvalgt blandt flere end hundrede indsendte fuldførte værker og spænder vidt fra bylandskaber til enorme infrastrukturer. Bogen viser et meget højt niveau i dansk landskabsarkitektur, et niveau, der også vil vække international opmærksomhed. Landskabsarkitekturen har – som det vil fremgå af flere eksempler i denne bog – indtaget rollen som skaber af urbane landskaber. En selvstændig position, der danner bindeled mellem traditionel byplanlægning og arkitekturens fortsat uforligelige byggerier. Denne nye dagsorden er blevet kaldt for en flerstrenget planlægning eller ’kulturplanlægning’, der på den ene side skal skabe en øget mangfoldighed og udbud af tilbud til byens borgere og på den anden smukke og forskelligartede byrum. Landskabsarkitekturen bliver her ikke blot det kit, der binder byerne sammen, men en central og dynamisk aktør, der udover passiv skønheds- og naturkomsumption tilbyder aktivt at gribe ind i byens liv og funktion. Det udvikles ofte i tværfaglige samarbejder med arkitekter, antropologer, filosoffer, læger og andre faggrupper.

Bogen peger på karréstrukturen som den bebyggelsesform, der bedst fremmer udviklingen af bæredygtige bebyggelser og byer. Med åbenhed, tryghed og mulighed for socialt samvær. I første del præsenteres nogle af de bykvaliteter, der er skabt med karréen som grundelement i København og andre europæiske storbyer. I bogens anden del beskrives karrébyens potentioaler og elementer og 10 principper præsenteres som grundlag for transformation af ældre byområder og af planlægning af nye.Udkommer desuden på engelsk og ukrainsk.

Omkring hvert femte år udkommer Ny Agenda, nu med den tredje i rækken. Serien danner fortsættelse af Danmarks Havekunst I-III, der udkom i 2000-02. Danske Landskabsarkitekter har herved – og temmelig enestående – en dokumenteret historie fra de første haver og til de nutidige anlæg. De 40 projekter i Ny Agenda 3 er udvalgt af en jury af nordiske landskabsarkitekter opdelt i kategorierne: Ved hav og strand/Grøn kulturarv/Åbent land og skov/En grønnere by/Oppe over jorden/De store planer. Ny Agenda 3 viser landskabsarkitekturens potentiale til berigelse af udemiljøet i en tid, hvor næsten alt byggeri er drevet af profit, og hvor bybygningens grundlæggende principper ofte overtrædes. Det er derfor fortsat landskabsarkitekternes rolle at rette op på de sociale byggefejl, som de ‘fine’ arkitekter og developere excellerer i. Læg hertil, at vi i vores planlægning af byer må se naturen som med- og ikke modspiller for at klare fremtidens udfordringer mht. biodiversitet, klimaaftryk etc. Der bliver i sandhed behov for de kompetencer, som landskabsfaget besidder.

Har vi brug for en BEDRE BYSKIK i Danmark?Bogen indeholder en lang række gode råd og anbefalinger til, hvor kommuner, rådgivere, developere, investorer og andre aktører i byudviklingen kan sætte ind for at gøre byudviklingen mere demokratisk, mere fællesskabsorienteret og mere bæredygtig. Noget kan gøres i morgen, mens andet kræver udvikling af nye samarbejds- og kontraktformer imellem de private og offentlige aktører, og enkelte dele må afvente ny lovgivning eller anden indsats fra Statens side. Forfatterne Mette Lis Andersen og Jes Møller – giver et kritisk og kærligt blik på den aktuelle planlægning og byudvikling i danske byer, store som små. – peger på behovet for en mere kvalitetspræget, funktionsblandet og socialt bæredygtig byudvikling.– skitserer nye (sam-)arbejdsformer i kommunerne, hos rådgivere og bygherrer og i inddragelsen af flere aktører– lægger op til en bredere og mere folkelig debat om byudviklingen og dens konsekvenser for samfundet og den enkelte – efterlyser justeringer af lovgivningen og en mere aktiv statslig indsats– foreslår en ny bevægelse BEDRE BYSKIK, der følger i fodsporene fra den tidligere bevægelse for Bedre Byggeskik– spiller ud med 10 dogmer for god fremtidig byudvikling

Fleischers arkitekturleksikon er det mest omfattende opslagsværk om bygningskunst og håndværk fra før antikken og til bæredygtig arkitektur og containerisme 4.000 år senere. Det omfatter bygningstyper, materialer, stilarter, traktater, teorier og ikoniske bygværker foruden kunsthistoriske termer. Karakteristiske udsagn gennem tiden af arkitekter, filosoffer, kultursociologer, litterater og kunsthistorikere er medtaget. De enkelte artikler er gennemgået af fagfolk. Leksikonet spænder fra korte ordforklaringer over mindre artikler til store oversigtsartikler om stilarter, arkitektoniske nøglebegreber og fagdiscipliner som have- og landskabskunst og byplanlægning m.v. Det er rigt illustreret med instruktive tegninger og fotos. Leksikonet retter sig mod alle med interesse for arkitektur, og er uundværligt for enhver, der beskæftige sig professionelt med emnet: studerende, undervisere, forskere, praktiserende arkitekter, tekniske forvaltninger samt biblioteker og arkiver.

Denne bog behandler danske arkitektkonkurrencer fra ungdomsoprøret og til i dag. Bind 1 omhandler perioden fra o. 1900 og til 1968.Bøgerne giver tilsammen et overblik over konkurrencernes arkitektur- og kulturhistoriske betydning, og sidste del gør status over dagens situation.Mange af vores fineste værker er skabt gennem åbne arkitektkonkurrencer, men de har også præget Danmark på en mere dybtgående måde. Bogen viser, at arkitektkonkurrencer er forløbere for velfærdsstatens fysiske udmøntning med tanker og løsninger, der sætter sig igennem i alle dele af arkitektfagets praksis fra byens plan, landskabs- og havekunst og byggeri til design.

På et ganske lille areal (856 kvm.) har landskabsarkitekten Henrik Pølsgaard gennem mange år leget med naturen, som han selv har udtrykt det. Han, som på Sven-Ingvar Anderssons tegnestue har haft ansvaret for mange store opgaver, har her skabt en have af stor skønhed og fuld af oplevelser hele året; altid med naturen selv som ledetråden. Det er en form for wild garden, men fuld af underfundige henvisninger til klassisk og moderne havekunst med en mangfoldighed af oplevelser langs smalle stier, ved en (kunstig) skovsø, på idylliske siddepladser, i den italienske have, i den hemmelige have mv. Det er en have til inspiration, skrevet af en forfatter, der selv finder Pøhlsgaards have paradisisk: arkitekten og byplanlæggeren, professor Vibeke Dalgas.

Fra det yderste skildrer livet ved sygesengen, hvor katastrofen truer, og personalet gør det yderste for at udvirke mirakler. Herude på det yderste næs, hvor liv og død kæmper, hvor ingen standardprocedurer findes, slår lægevidenskabens rationelle metoder ikke til. Her må lægen atter indtræde i sin rolle som medmenneske, og lægekunsten må gå hånd i hånd med lægevidenskaben.Bogen giver med sin omfattende videnskabelige dokumentation argumenter for et nyt og mere omfattende lægeligt paradigme, end dagens numeriske medicin. Lars Heslet var dr. med., professor og leder af Rigshospitalets Traumecenter.