Bøger udgivet af Bogreservatet

”Nærmere-Bosse” er skrevet i 2018 og handler om jegfortællerens forhold til naboen i sommerhuset ude ved den finske skærgårdskyst. Hvad og hvor meget bliver der tilbage i hukommelsen efter mange års mere eller mindre overfladisk bekendtskab? - ”1968”, udgivet i novellesamlingen ”Lugna Favoriter” fra 2004, betragtede Kjell Westö selv længe som den vigtigste novelle han har skrevet, og måske også den mest hudløse. Om forfatteren:Kjell Westö er født i 1961 i Helsingfors, hvor han fortsat bor. Han er en af Nordens store prosaister, oversat til over tyve sprog. Blandt forfatterskabets vigtigste bøger hører ”Luftspejling 38” og "Faren ved at være en Skrake", som begge foreligger på dansk. For mere information, se www.bogreservatet.dk

Roman fra besættelsestiden om to unge mænd der gør det til en levevej at stjæle pistoler fra tyske soldater og videresælge dem, mere for spændingens og sportens skyld end for fædrelandets. 24-årige Sten er den altdominerende hovedperson i "Stærk mand død", mens bogens jegfortæller er med ”som amatørfotografens skygge på billedet”, og tiden er den historiske kulisse. Sten er den fødte kriger, landsknægten, kendt gennem tiderne i flere skikkelser, ikke altid i en fordelagtig stilling som her, hvor han står på ”den historisk rigtige” side. Bogen kan ses som et forsøg på en tolkning af krigermentaliteten og i videre forstand af begrebet vold, aktuelt til alle tider. Handlingen i bogen vokser frem i erindringsglimt, skarpe lys bagud der afslører og står grelt, litterære punktnedslag hvor tilsyneladende ligegyldige episoder kræver skildring og derefter falder på plads som nødvendige led i billedet. - Frihedskampen får ikke noget monument med denne roman, men en side af den, og af den tids unge, bliver belyst så det vækker til eftertanke. - Bogen udkom oprindeligt i 1957 og blev sidst genudgivet af Gyldendal i 1985.

Middlemarch er en typisk engelsk provinsby omkring 1830. Handlingen i George Eliots kalejdoskopiske roman følger to hovedspor. I det ene gifter purunge Dorothea Brooke sig med den ældre præst og amatørvidenskabsmand Edward Casaubon for at hjælpe ham med hans forskning – et projekt og et ægteskab der viser sig at være goldt og glædesløst. I det andet følger vi Tertius Lydgate, ung og ambitiøs læge som ankommer til Middlemarch med store og ædle planer, men afspores af sit giftermål med den underskønne, men også meget jordbundne Rosamond Vincy. Omkring disse hovedspor myldrer et persongalleri af høj og lav, gode og onde, idealistiske og selviske, som beskrives og afsløres uden antydning af sentimentalitet, men med forståelse og humor. George Eliots psykologiske indsigt og sproglige mesterskab gør romanen til lige så medrivende læsning i dag som da den udkom i 1870-71. - George Eliot er et pseudonym for Mary Ann Evans (1819-1880). For mere information, se www.bogreservatet.dk

Anton Tjekhov er først og fremmest kendt for sine skuespil og noveller, men han skrev også denne kriminalroman som vil tiltale enhver ynder af russisk litteratur og krimigenren. Romanen blev oprindeligt trykt som avisføljeton i 1880’erne og først oversat til dansk i 1987. Kort fortalt handler den om ”mord og sex, drukkenskab og brutalitet langt ude i zar-Ruslands uvejsomme skove”, som Harald Mogensen skrev i en anmeldelse. Mere konkret udspiller handlingen sig omkring den smukke skovfogeddatter Olga som begæres af næsten alle romanens mandlige personer. - En vidtløftig historie med mange facetter og lag, sandsynligvis ment som en parodi på samtidens melodramatiske triviallitteratur. Men den er også, som oversætteren Jan Hansen skriver i sit forord, ”et meget tjekhovsk værk” som først og fremmest er ”et nyskabende værk inden for krimigenren”. Det er ikke noget tilfælde når krimikenderen Bo Tao Michaëlis medtager ”Jagtselskabet” som en af de udvalgte titler i bogen ”Verdens bedste krimier”.

Uppsala omkring midten af 1880’erne. Romanen følger en dag i lægen Stig Ekebergs liv, hvor han besøger byens sygehus i håb om en fast stilling. Han hilser på en gammel studiekammerat, som ligger døende af syfilis på venerisk afdeling, han følger med på stuegangen som en i flokken af yngre læger i kølvandet på den mægtige professor Adler, han drister sig til at foreslå en anden kirurgisk behandling af den svært kvæstede politibetjent Oskarsson – den samme betjent som han i stillingen som stadslægeassistent har nattevandret med på jagt efter prostituerede kvinder, der er udeblevet fra den obligatoriske helbredskontrol. En stilling Stig Ekeberg ikke længere har, fordi hans private omsorg for den unge Sara Kristina Olofsdotter har vakt myndighedernes mistanke. Parallelt med fortællingen om lægen løber historien om Sara Kristina, den forældreløse bondedatter som nægter at tjene. - ”Jeg vil ikke tjene” er en lavmælt, intens fortælling, hvor forfatterens interesse for historien og samfundsudviklingen på lykkelig vis spiller sammen med hans evne til at skabe levende skikkelser, der lever videre i læserens bevidsthed.

Handlingen i Swede Hollow udspiller sig omkring en gruppe svenskere som udvandrede til USA i 1897 og skabte sig en ny tilværelse i St. Paul i Minnesota. Hvorfor havnede de der, i nogle faldefærdige huse i Svenskerdalen, og hvordan gik det dem? Det undersøger Ola Larsmo i sin fiktive, men grundigt researchede historie. Romanen udkom i Sverige i 2016, med fine anmeldelser og mange læsere til følge. - Ola Larsmo (født 1957) har et stort og mangesidigt forfatterskab bag sig. Blandt nogle af de vigtigste titler ud over Swede Hollow kan nævnes Jag vill inte tjäna og Förräddare fra henholdsvis 2009 og 2012. Han har modtaget en lang række priser, blandt andet Natur & Kulturs kulturpris og, senest, De Nios Stora Pris. - Swede Hollow er Larsmos første bog på dansk.

Ernest Hemingway beundrede den. Henrik Pontoppidan, Gustave Flaubert og Karen Blixen gjorde det samme. Et hav af forfattere og læsere har gennem tiderne siden udgivelsen i 1852 været under indflydelse af Ivan Turgenjevs "En jægers dagbog". Lykkelig den som har den til gode!"En jægers dagbog" af Ivan Turgenjev (1818-1883) er en samling skitser og noveller holdt sammen af det jeg som fortæller, en passioneret jæger og lige så passioneret iagttager og skildrer af de menneskeskæbner og den natur han møder på sine vandringer. SAGT OM BOGEN OG TURGENJEV: ”Turgenjev er blevet kaldt ’den blide’, og det er sandt. Dels er hans tone det. Dels en mærkelig diskret ømhed for de mennesker, han giver liv på papiret. Men hvad han udsætter dem for, og hvad han mener om skæbnen, de er underkastet – det er ikke blidt. Men det er herfra, hans værker henter deres format.” - Niels Barfoed, i Politiken, under overskriften ”Lykkelig den, der har Turgenjev til gode”.”Ivan Turgenevs 'En jægers dagbog' (…) gav med sin indfølte fremstilling af de allernederstes livsvilkår et kraftigt skub fremad mod livegenskabets ophævelse i 1866. (…) Dén skrivemåde skulle danne skole. Ikke så meget på grund af den sociale kritik som i kraft af stemningsmaleriet, som tillader alt at komme ekstremt sansenært til stede.” – Erik Skyum Nielsen, Information.”Det jeg beundrer allermest ved Deres forfatterskab er det fornemme – noget storslået. De forstår at skildre sandheden uden banalitet, ligefremt og alligevel med empati og – mærkeligt nok – uden på mindste måde at udstille ondskaben.” - Gustave Flaubert i et brev til sin ven Ivan Turgenjev.På dansk ved Ejnar Thomassen. For yderligere oplysninger, se www.bogreservatet.dk

Kjell Johanssons barndomserindringer foregår i 1950’erne i en arbejderforstad i det sydlige Stockholm. Her, lidt for sig selv i en forfalden rønne ud til Flo-engen, lever familien Johansson. Centralt i fortællingen står den fandenivoldske far som kommer hjem fra søen – eller fængslet? Johan Johansson er en original med en dobbeltbundet personlighed: sjov og storskrydende og kærlig ægtemand og far det ene øjeblik; fraværende eller fuld og lejlighedsvis voldelig djævel det næste. Den øvrige familie består af en opofrende mor som hellere vil købe bøger end nyt sengelinned, en søn og en datter, og oppe på første sal en morfar og mormor som ligger i konstant krig med svigersønnen. Historien er set gennem sønnens øjne, han som sammen med sin storesøster tvinges til at lære at overleve i en verden hvor ingen er til at stole på, og hvor der falder tunge skygger dels fra faderen, dels fra det svenske folkehjem hvor de ”almindelige” bor. Om huset ved Flo-engen og det omgivende samfund siger fortælleren: ”I sådan en rønne placerer fattigvæsenet eller de sociale myndigheder eller tilfældet folk der ikke opfører sig som andre, som eksempelvis drikker. Og drikker de ikke mere end andre, så horer de, og horer de ikke, så lever de fandenivoldsk på en anden måde. Og hvis de ikke lever fandenivoldsk, og hvis de har arbejde og opfører sig ordentligt og virker venlige og hæderlige på alle måder, så er det bare et usædvanlig lumsk trick for at narre de almindelige, for hvordan man end vender og drejer sagen, så er de anderledes end almindelige mennesker, mørkere, både på ydersiden og indersiden, mere beskidte, mere snuskede, mere fattige.Uden os var de almindelige ingenting.”

”Far Goriot” er en af de helt centrale romaner i Honoré de Balzacs kæmpeværk, ”Den menneskelige komedie”. Nutidshandlingen udspiller sig i Paris 1819-20, hvor enkemanden Monsieur Goriot har givet afkald på formue og uafhængighed for at skabe sine døtre Anastasia og Delphine en position i samfundet. I løbet af få år lader han sig ribbe for alt, og mens døtrene går på bal, dør deres far en ensom død, plejet af to fattige studerende. - Beretningen om en fars martyrium er en typisk balzacsk demonstration af hvordan et menneske kan koncentrere al sin energi om en følelse, en destruktiv mani, nemlig kærligheden til ens børn. ”Mine døtre var min last,” erkender han over for den unge provinsstudent Rastignac, som bliver hans forbundsfælle på det lurvede pensionat, Maison Vauquer, hvor de begge bor. Dramaet er vævet sammen med Rastignacs optagelse i Pariserlivet og portrætter af de øvrige logerende i Maison Vauquer. Omkring tilfældet Goriot blotlægger Balzac ubarmhjertigt den sociale magtstruktur og menneskenes egoisme i et pengestyret samfund.”Balzac er verdenslitteraturens mest illusionsløse skildrer af det termitbo, vi kalder samfundet, som egoister gør til hver-for-sig-fundet. Ligner det noget, vi kender?” - Hans Hertel, Politiken

”Kort før sin død smadrede min morfar plejehjemmets nye farve-tv med en åre. Han kvæstede én person, skræmte resten fra vid og sans og startede en ildebrand. Så flygtede han.”Sådan indleder Lars Sund "Landhandlerskens søn", som er en fritstående del af Siklaxtrilogien, den som afsluttes af "Eriks bog". - Otto Näss, forhenværende spritsmugler og pilot, er 94 år da han flygter fra plejehjemmet i Vasa. Den drastiske flugt er nøje planlagt og gennemføres ved hjælp af hans barnebarn, romanens fortæller. I en lejet Golf styrer de mod Siklax, hjemegnen som Otto vil se en sidste gang inden han dør. Aftalen mellem Otto og fortælleren er at Otto skal afsløre hvad han foretog sig i 1930’erne da han som mordmistænkt flygtede fra både Siklax og Finland. Fortælleren har til gengæld lovet at sætte Otto ind i alt det som skete hjemme i Siklax i samme periode. Scenen er sat for et væld af historier om de gode mennesker fra Siklax! - Bogen udkom på svensk i 1997 og har ikke tidligere været tilgængelig på dansk.Om forfatteren: Lars Sund er født i Jakobstad i 1953 i det finske Österbotten. Efter studier i svensk, engelsk og litteraturvidenskab ved Åbo Akademi flyttede han i begyndelsen af 1980’erne til Uppsala i Sverige, hvor han arbejdede som forfatter og journalist. Fik sit litterære gennembrud med romanen ”Colorado Avenue” i 1991, første del af en trilogi om den lille fiktive by Siklax i det sydlige Österbotten. Siden 1999 har han været forfatter på fuld tid. Bor fortsat i Uppsala, men besøger jævnligt Österbotten for at vande sine rødder. Ud over ”Eriks Bog” er ”En lykkelig lille ø” og ”En morgentræt fuglekiggers bekendelser” også oversat til dansk.

”Blandt sæler og særlinge på Hebriderne” skildrer Elsebeth Junckers cykeltur i begyndelsen af 1950’erne på den skotske øgruppe ude ved randen af Atlanterhavet. Hun og ægtemanden Jacques oplever intenst de regnfulde klippeøer og deres seværdigheder: De er til klanstævne på Dunvegan Castle og til fårehundeopvisning, de besøger et mærkeligt kristent samfund på øen Iona, og de træffer særprægede mennesker rundt omkring på vandrehjemmene. En tænksom, charmerende og munter rejsebog der får læseren til at længes efter selv at opsøge klippeøerne. Thorkild Hansen skrev i sin anmeldelse i Information: "Forfatterinden forstår sig i eminent grad på kunsten at få de små, fordringsløse ting til at leve og lyse (…) Hun skriver i et nænsomt sprog, beskedent ja næsten selvudslettende i tonen, men gennemlyst af fine refleksioner over det sete og med en diskret ironi tilovers for den, der ser det. (…) Elsebeth Junckers beskrivelser er alle præget af et begreb, der i hvert fald ikke forekommer hos Baedeker, en liflig ynde, som midt mellem sæsonens tungere anretninger gør læsningen af hendes bog til en mild husvalelse, en ren rekreation."Om forfatteren: Forfatteren, oversætteren og billedkunstneren Elsebeth Juncker (1901-2003) oplevede meget i sit lange liv. Blandt andet var hun rigsdagsstenograf i fem år, ejede et hønseri ved den franske riviera og studerede filosofi ved Sorbonne. I 1933 giftede hun sig med franskmanden Jacques Ratel og boede i mange år i Sydfrankrig på gården Hillfarm, hvor parret fandt inspiration til deres mange kunstneriske udfoldelser. Elsebeth Juncker er forfatter til fire bøger om sine oplevelser i Indien, Frankrig, Grækenland og Skotland. Derudover har hun sammen med Jacques Ratel oversat en lang række bøger til dansk, blandt andre af Honoré de Balzac, Marcel Pagnol og Boris Vian. - For mere information, se www.bogreservatet.dk

Peder Hoves dokumentariske roman om RAF-angrebet på Shellhuset den 21. marts 1945. Vi følger 51 engelske bombe- og jagerfly på deres mission i lav højde over Nordsøen, tværs over Jylland, videre over Storbælt og Sjælland for til sidst at sætte kursen mod Gestapos hovedkvarter i centrum af København. Målet er at rette et slag mod den tyske besættelsesmagt, der er godt på vej til at optrevle modstandsbevægelsen. Romanen krydsklipper mellem de koncentrerede besætninger i RAF-flyene, det desillusionerede mandskab på de tyske luftmeldestationer, de intetanende lærere og elever på Den franske skole på Frederiksberg, de danske fanger i cellerne på øverste etage af Shellhuset og det stadig effektive Gestapo-personale. Missionens mål nås, men de civile tab bliver besættelsestidens mest alvorlige og tragiske da blandt andet Den franske skole bliver bombet ved en fejltagelse og 87 børn omkommer. - Peder Hove, selv gammel jagerpilot, rekonstruerer nøgternt, usentimentalt og medrivende en af besættelsestidens mest dramatiske begivenheder.Om forfatteren:Peder Hove er født 1939 i Boddum, Thy. Jagerpilot i det danske flyvevåben 1957-64. Læreruddannet. Forfatterskabet består af ca. 25 titler. Blandt de vigtigste kan nævnes ”Den lange vej”, ”Mille”, ”Himmelspor” og gennembrudsromanen ”En dag i marts” fra 1988.Anmeldercitater:”En dag i marts er en stor fortællers beretning, som bør læses af både os, som husker og måske helst vil glemme, og af dem, der ikke kender historien – endnu. Her er den. Så virkelig, som sket kan skrives.” - Ejgil Sjøholm, Information”… herligt at være med i et cockpit, hvor forfatteren kender sit emne og har en god historie at berette.” - Bo Tao Michaëlis, Berlingske TidendeFor mere information, se www.bogreservatet.dk

Mille, hvis rigtige navn var Emilie Sannom, blev født i 1886 på Nørrebro. Via den københavnske varietéscene kom hun til filmen og blev dansk stumfilms kvindelige vovehals. Hun nåede at medvirke i omkring 85 film og sluttede sin karriere som luftakrobat. Hun var Danmarks første kvindelige faldskærmsudspringer, en rolle som endte med at koste hende livet da faldskærmen svigtede under en opvisning den 30. august 1931. Inden da havde Mille nået at leve et usædvanligt liv, som Peder Hove rekonstruerer og folder ud med vanlig indlevelsesevne og fortælleglæde."Bogen er velskrevet, veldisponeret, elementært underholdende." - Anders Bodelsen, PolitikenMere information om bog og forfatter på www.bogreservatet.dk

Der er på flere måder luft under vingerne i Peder Hoves bøger. Før han slog ind på en karriere som forfatter, var han jagerpilot i det danske luftvåben. Han fløj i syv år, fra 1957 til 1964, dengang jagerflyene stadig var forholdsvis primitive og det var forbundet med en ikke ubetydelig risiko at flyve dem. I erindringsbogen "Himmelspor" beskriver Peder Hove en række episoder fra livet som pilot: uddannelsen i Canada, træningsophold i Holland og Libyen, gæstevisit i Nordtyskland, missioner i det danske luftrum. Bogen udkom oprindeligt på Gyldendal i 1991 og genudgives nu som e-bog. Se www.bogreservatet.dk for flere oplysninger om bog og forfatter.

Peder Hove tager os med på en rejse tilbage i tiden, til et postkommunistisk Polen og til de falmede rester af den fangelejr, hvor den danske flyver Jørgen Thalbitzer i 1942-43 var interneret som ”engelsk” RAF-officer.Sammen med 34 andre krigsfanger flygtede Jørgen Thalbitzer fra lejren gennem en møjsommeligt gravet tunnel og nåede gennem Polen og Nordtyskland til Danmark i sit forsøg på at nå tilbage til England. Af de 35 fanger er det kun Jørgen Thalbitzer og en flugtkammerat, der undgår at blive taget af tyskerne igen, men flugten ender alligevel ulykkeligt, også for dem. "Rejse tilbage" udkom første gang i 1997 og er en opfølger til romanen "Den lange vej", som også foreligger som e-bog.Om forfatteren:Peder Hove er født i 1939 i Boddum, Thy. Jagerpilot i det danske flyvevåben 1957-64. Læreruddannet. Forfatterskabet består af ca. 25 titler, bl.a. gennembrudsromanen ”En dag i marts” (1988), om Shellhusbombardementet i 1945.

Dramadokumentarisk roman af Peder Hove om Jørgen Thalbitzer, dansk RAF-pilot som blev skudt ned over Bretagne i 1942 og sendt i tysk krigsfangelejr. Efter en eventyrlig flugt fra fangelejren OFLAG XXI B i Polen lykkes det Thalbitzer at nå til Danmark, hvorfra han via Sverige vil tilbage til England. Da romanen udkom i 1993, skrev anmelderne bl.a.:”Så - Peder Hove har gjort det igen. Har med en sikker blanding af respekt for kendsgerningerne og glæde ved at underholde portrætteret et af disse mennesker, som smækker hverdagens havelåge bag sig og finder deres egen sti i et landskab uden kort.” - Anders Bodelsen, Politiken”Hver gang Peder Hove udsender en af sine fine og meget underholdende romaner, spørger man spændt: hvad har han nu fundet på? Eller rettere: hvem har han nu fundet? For Hove finder ikke på, hans bøger er autentiske, handler om rigtige mennesker, der har levet, og helst skal være flyvere.” Poul Borum, Ekstra BladetOm forfatteren:Peder Hove er født 1939 i Boddum, Thy. Jagerpilot i det danske flyvevåben 1957-64. Læreruddannet. Forfatterskabet består af ca. 25 titler, bl.a. gennembrudsromanen ”En dag i marts” (1988), om Shellhusbombardementet i 1945.

"Om at vandre" er Henry David Thoreaus kærlighedserklæring til naturen og kunsten at vandre. Samtidig rummer de to essays, som den lille bog består af, hans mere eller mindre direkte kritik af det civiliserede, stillesiddende liv: ”Jeg tror ikke, at jeg kunne bevare mit helbred og livsmod uden i det mindste fire timer hver dag – og ofte mere end det – at vandre gennem skove og over høje og marker, absolut fri fra alle verdslige sysselsættelser. […] Når jeg tænker på, at håndværkeren og købmanden opholder sig i deres værksted eller butik ikke blot hele formiddagen, men den lange eftermiddag med, siddende med korslagte ben så mange af dem – som om benene var skabt til at sidde på og ikke til at stå eller gå på – så synes jeg, de fortjener en vis respekt, fordi de ikke for længst har hængt sig alle som en.” For mere information: www.bogreservatet.dk

Novelle af Kjell WestöHelsingfors en sommer midt i 1980’erne, den weekend hvor finnerne fejrer midsommer. To generationer bor dør om dør i en lydt boligkarré, og det er der indtil videre kun kommet konflikt og antipati ud af. Gamle hr. Laakso synes at unge Weber er utåleligt støjende og respektløs, og unge Weber opfatter hr. Laakso som en gnaven og småborgerlig, gammel mand.Så vil tilfældet at hr. Laakso får akut brug for hjælp til at bringe sin kone på hospitalet. Alle opgangens beboere er ude for at fejre midsommer, bortset fra naboen, unge Weber. Kæresten har droppet ham for ganske nylig, og han er havnet i et midlertidigt socialt tomrum, også hvad midsommerfester angår. Den unge mand hjælper hr. Laakso med at bugsere den alvorligt syge kone ned ad trappen og videre til akutmodtagelsen, og i løbet af vågenatten på hospitalet tvinges de to mænd til at tage deres syn på hinanden op til revision.Om Kjell Westö:Født 1961 i Helsingfors, hvor han fortsat bor. Han er en af Nordens store prosaister, oversat til cirka tyve sprog. Blandt forfatterskabets vigtigste bøger kan nævnes "Faren ved at være en Skrake" og "Lang", som begge foreligger på dansk. For mere information, se www.bogreservatet.dk

I "En morgentræt fuglekiggers bekendelser" kigger Lars Sund på fugle og betragter interesseret de mennesker, som kigger på fugle. Lars Sund kaster også et kritisk syn på fuglenes og fuglekiggernes omgivelser og udstiller menneskets ikariske overmod i dets omgang med naturen. Men ikke mindst har Lars Sund blik for historien, myterne og anekdoterne som omgiver fuglekigningen og dens udøvere.Der er fanatikere som ofrer et ægteskab for at få en ny fugleart på listen, og der er sindige naturelskere som pakker termokande, teleskop, håndkikkert og felthåndbog for at nyde en stille søndag formiddag på en god fuglelokalitet. Lars Sund, som selv er inkarneret fuglekigger, kender begge typer. Over 52 essayagtige dagbogsblade når forfatteren ikke blot fra broget fluesnapper til gråsisken. Han når også fra Ikaros’ bevingede flugt og Iliadens omtale af fugletrækket og hans alvorligt sygdomsramte mor i Jakobstad i Finland til den danske professor Anders Gamborgs bizarre forslag til forbedring af fuglenes sang i vores skove og Phoebe Snetsingers 8444 observerede arter – den sidste får hun på artslisten kort før hun omkommer i en bilulykke på Madagaskar.Finlandssvenske Lars Sund er i Danmark blandt andet kendt for slægtsromanen "Eriks bog". For mere information om forfatter og bog, se www.bogreservatet.dk

Mikael Fernström og Tony Lihr er to gamle skolekammerater der mødes igen som midaldrende fædre i cafeteriet til en idrætshal, hvor deres sønner skal deltage i en indendørs fodboldturnering. Begge har en rolle ud over at være far ved stævnet: Fernström skal være dommer, Lihr er træner for det hold hans søn spiller på.Fernströms søn er ingen ørn på banen; han og hans hold taber alle dagens kampe, mens Lihr junior er stjernen på holdet og en væsentlig årsag til at hans hold vinder overlegent hver gang de går på banen. I hvert fald indtil finalen, som Fernström bliver sat til at dømme. Her bider modstanderholdet pludselig fra sig, og dommerens fløjte - og bag den forholdet mellem de to gamle venner - får en afgørende betydning. Om Kjell Westö:Kjell Westö er født i 1961 i Helsingfors, hvor han fortsat bor. Han er en af Nordens store prosaister, oversat til cirka tyve sprog. Blandt forfatterskabets vigtigste bøger kan nævnes "Faren ved at være en Skrake" og "Lang", som begge foreligger på dansk. For mere information, se www.bogreservatet.dk

En krønike om familien Skrake og om Finlands historie gennem efterkrigstiden, med faderen Werner Skrake, den inkarnerede hammerkaster og lystfisker, i centrum, og med sønnen Wiktor Juri Ansgar Skrake som fortælleren. "Denne bog er et forsøg på at skildre Finlands udvikling i det 20. århundrede gennem en familie hvis mandlige medlemmer er specialister i at være på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt og træffe de forkerte beslutninger," har Kjell Westö selv sagt om sin roman. Bogen udkom første gang på dansk i 2004. Dengang skrev anmelderne blandt andet:"Kjell Westös fortælling om far, søn og familie er klassisk, næsten mytisk i sin grundform, men fortalt med et sådant musikalsk og muntert overskud og en sådan indsigt, at den lader sig læse i disse nye finske forklædninger, som Kjell Westö instrumenterer den med. Det litterære anegalleri er fyldt, Thomas Manns Huset Buddenbrook (1903, handelsdynastiets forfald), Hemingways Øen og havet (1970, lystfiskeren og hans søn), P.O. Enqvists Sekundanten (1971, hammerkasteren og hans søn) og landsmanden Lars Sunds Colorado Avenue (1991, Amerika-forbindelsen), men alle er de filtreret igennem Kjell Westös særlige poetiske sindelag, hans humor og menneskekundskab." Henrik Wivel, Weekendavisen“Westös prosa [...] er gjort af en helt særlig blanding af fortællende energi, humor og vemod. Hans projekt kan i denne roman minde om den norske Lars Saabye Christensens i Halvbroderen, der både er Osloroman og elegi over en slægt. [...] Kjell Westös Helsingforsroman er på højde hermed, og det er dejligt, vi har fået den på dansk i en oversættelse, der fanger tonefaldet.” May Shack, PolitikenOm Kjell Westö:Kjell Westö er født i 1961 i Helsingfors, hvor han fortsat bor. Hans finlandssvenske forfatterskab indledtes i 1986 med digtsamlingen Tango Orange. Gennembrudsromanen Drakarna över Helsingfors udkom i 1996. Den følgende roman, Vådan av att vara Skrake (dansk titel: Faren ved at være en Skrake) fra 2000, blev nomineret til Finlandiaprisen med følgende motivering:“Den brede epiks tid er ikke forbi i vores litteratur. Kjell Westös nye roman er en stor roman, ikke kun af omfang, men også og først og fremmest gennem dens saft- og kraftfyldte historier. Westö føjer dygtigt Finlands nære historie sammen med større helheder, med sport, fiskeri, politik, populærkultur og verdensbegivenheder; med sin gudbenådede fortælleevne fængsler han sine læsere fra først til sidst.”For mere information se www.bogreservatet.dk

Lang er langt ude da han midt om natten ringer til sin gamle ven for at bede om hjælp. Jeg er havnet midt i mareridt, siger han og beder vennen om at møde ham på Tölö-pladsen midt i Helsingfors, og medbringe en spade. “En solid én, ikke en af dem dér med et plasticskaft som bare brækker af."40-årige Christian Lang, kendt forfatter og talkshowvært, er ramt af skriveblokering og dalende seertal og almindeligt midtvejsmismod da han møder den 27-årige Sarita (udtales på finsk, med tryk på første stavelse). De indleder et stormfuldt forhold som har en gunstig indvirkning på både Langs livsånder og hans seertal. Men efterhånden som forelskelsen drager ham dybere ind i den gådefulde Saritas liv, begynder tilværelsen at vise sig fra sin mere komplicerede side. Så kompliceret at Lang ved romanens begyndelse er nødt til at ringe til sin ven og forfatterkollega, som er den der ruller historien om Lang op.Lang er en roman som underholdende og velskrevet blander både temaer og genrer, heriblandt moderne medieverden, mandlig midtvejskrise, underfundig kriminalintrige og kritisk samtidsanalyse. Pressen skrev:"Den finlandssvenske Kjell Westö er sin generations store epiker. Med romanen Lang om et mediemenneske, for hvem det bare kører - indtil nu - har han skabt sin tidstypiske version af genren 'midaldrende mand i krise'. Den tætte, intime stemning og bløde Helsingki-melankoli væves sammen med skarp, ironisk samtidsanalyse." - May Schack, Politiken"Lang er velformet og underfundig eksistentiel romankunst, der sagtens klarer sig uden effekterne, og som sagtens kunne give den Finlands-svenske Kjell Westö et dansk publikum." - Jon Helt Harder, Jyllands-Posten"Finlandssvenske Kjell Westö skriver altså godt! Lavmælt og intenst, så man næsten suges ind i en egentlig ganske banal historie med indbygget thriller-element. - Ikke mærkeligt, at han to gange har været indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris! - Birgitte Tindbæk, Litteratursiden.dkOm forfatteren:Kjell Westö, en af Nordens store prosaister, er født i 1961 i Helsingfors hvor han fortsat bor. Hans finlandssvenske forfatterskab indledtes i 1986 med digtsamlingen Tango Orange. Gennembrudsromanen Drakarna över Helsingfors udkom i 1996. Den følgende roman, Vådan av att vara Skrake fra 2000, blev nomineret til Finlandiaprisen med følgende motivering:“Den brede epiks tid er ikke forbi i vores litteratur. Kjell Westös nye roman er en stor roman, ikke kun af omfang, men også og først og fremmest gennem dens saft- og kraftfyldte historier. Westö føjer dygtigt Finlands nære historie sammen med større helheder, med sport, fiskeri, politik, populærkultur og verdensbegivenheder; med sin gudbenådede fortælleevne fængsler han sine læsere fra først til sidst.”Vådan av att vara Skrake og den følgende roman fra 2002, Lang, begge nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris, er indtil videre de eneste der er oversat til dansk. Så godt som alle Kjell Westös bøger findes på finsk. Derudover er han oversat til fjorten andre sprog.Kjell Westös internationale gennembrud kom i 2006 med Där vi en gång gått (Der hvor vi gik engang), som indgår i den såkaldte Helsingfors-kvartet. Romanen blev oversat til de fleste større europæiske sprog og modtog desuden Finlandiaprisen.

Juledag 1991 ser oberst Erik Smeds i sit fjernsyn i Florida det sovjetiske flag blive halet ned i Kreml og hører til sin overraskelse ingen ringere end præsident Mikhail Gorbatjov opfordre ham til omsider at vende hjem efter næsten et halvt århundrede i USA.Obersten, en af den kolde krigs sidste soldater, følger opfordringen. Han stammer fra Siklax i Österbotten og blev tvunget til at forlade Finland efter sin deltagelse i efterretningsarbejde under Anden Verdenskrig. I USA bliver han først professionel soldat , senere rekrutteres han af CIA og engageres i hemmelige missioner af endnu mere omfattende art.Anden Verdenskrig er udgangspunktet for fortællingen om Erik og Margareta, busdronningen fra Siklax, og alle de andre i det store persongalleri.Fortælleren er mindst lige så egensindig som sine personer og blander sig ofte i handlingsforløbet. I centrum af den farverige roman står tre stærke kvinder: mormoderen Hanna med sin landhandel, moderen Ida, som må drive slægtsgården videre mens hendes mand og sønner forlader hende én efter én, og Margareta, jævnaldrende med Erik og den første kvinde i spidsen for egnens store busselskab i stedet for ægtemanden Charles, der vælger pladsen foran staffeliet frem for direktørposten.I "Eriks bog" skildres en dramatisk og for mange danskere ukendt periode i vores fælles nordiske fortid set gennem en finlandssvensk slægt på den finske vestkyst.Lars Sund er en sprogets mester og udstyret med et usædvanligt blik for barokke detaljer, der til tider – når man ser bort fra de lavere temperaturer og den fattigere nedbør på vores nordiske breddegrader - kan få læseren til at føle sig hensat til Marques’ hede og regnfulde Colombia."Eriks bog" blev indstillet til Nordisk Råds litteraturpris i 2004. Den udkom første gang på dansk i 2006 og foreligger nu i en lettere revideret e-bogsudgave.Skrevet om "Eriks bog":“De mange stemmer og den spidsfindige fortællerkonstruktion gør meget for fortælle- og læseglæden, men stærkest i romanens ‘episke realisme’ står det transnationale - gjort af mange historier, lykkelige, ulykkelige, verdenshistoriske og hverdagslige.”Marianne Ping Huang i InformationOm Lars Sund:Lars Sund er født i Jakobsstad i det finske Österbotten i 1953. Efter studier i svensk, engelsk og litteraturvidenskab ved Åbo Akademi flyttede han i begyndelsen af 1980’erne til Uppsala i Sverige, hvor han arbejdede som forfatter og journalist. Fik sit litterære gennembrud med romanen Colorado Avenue i 1991, første del af en trilogi om den lille fiktive by Siklax i det sydlige Österbotten. Siden 1999 har han været forfatter på fuld tid. Bor fortsat i Uppsala, men besøger jævnligt Österbotten for at vande sine rødder. Ud over "Eriks Bog" er "En lykkelig lille ø" også oversat til dansk.Citat fra bogen:“Med mennesket forholder det sig sådan at det fra fødslen er begavet med evnen til at skabe sit eget lys. Det lys har mange navne: Glæden, Lykken, Håbet, Kærligheden, Længslen og Frelsen er nogle af dem. Sin indre lampe har mennesket fået foræret til trøst og hjælp, på det at det skal have kraft til at leve i verden trods dets dødelighed.Ulykkeligvis er dette lys ganske ubestandigt. Så længe mennesket endnu er helt nyt på jorden, brænder dets flamme klar og smuk. Men livet opkræver snart sin skat af det: Bekymringer og modgang lægger sten på dets vej, det sættes til at bære sorger og ulykker på sin ryg, alle mulige skrøbeligheder nedbryder det, det daglige arbejde slider på det ligesom vognakslen slides af det drejende hjul. Når mennesket har levet et stykke tid, holder dets indre lys normalt op med at skinne; de fleste af os bliver kolde som et ubenyttet komfur der er fyldt med grå aske. Men det betyder ikke at gløden slukkes helt. Undertiden hænder det at et menneske uventet lyser op midt i hverdagens ensformighed.”

"En lykkelig lille ø" er skrevet af den finlandssvenske forfatter Lars Sund. Fagerö er en lykkelig lille ø i Finlands sydvestlige skærgård hvor man har syv årstider, og hvor det er den rene lotterigevinst at få lov til at leve - i hvert fald ifølge Fageröboerne selv. Men en dag finder de lokale hillbillies, Kangarns drenge, en død mand ude ved Skogsskär. Snart begynder flere døde at drive i land. Ingen ved hvem de er, hvor de kommer fra eller hvad der er sket.I "En lykkelig lille ø" demonstrerer Lars Sund sin veludviklede sans for den gode skrøne – skildringen af en hustrus uindfriede ambitioner på sin mands vegne, fortællingen om en usædvanlig begravelse, beretningen om et særegent bryllup, historien om hvordan to sparkstøttinger havner side om side på havets bund. - Lars Sund en sprogbegavelse, der også i denne roman frodigt og med en særdeles underholdende selvironi leger med ordene og den - næsten - alvidende og altformående forfatters skaberrolle. "En lykkelig lille ø" er en realistisk og samtidig allegorisk roman om hvordan vi forsøger at håndtere mødet med de andre, med døden og med livet.Hvad gør man når der er fare for at kirkegården fyldes med fremmede? Om forfatteren: Lars Sund er født i Jakobsstad i det finske Österbotten i 1953. Efter studier i svensk, engelsk og litteraturvidenskab ved Åbo Akademi flyttede han i begyndelsen af 1980’erne til Uppsala i Sverige, hvor han arbejdede som forfatter og journalist. Fik sit litterære gennembrud med romanen Colorado Avenue i 1991, første del af en trilogi om den lille fiktive by Siklax i det sydlige Österbotten. Siden 1999 har han været forfatter på fuld tid. Bor fortsat i Uppsala, men besøger jævnligt Österbotten for at vande sine rødder. Andre bøger af Lars Sund på dansk: "Eriks bog".