Bøger udgivet af Bechs Forlag - Viatone
-
138,95 kr. Hemingway skrev Der er ingen ende på Paris i 1960 på basis af nogle genfundne notater fra hans ungdomsår i Paris i årene 1921-1926, hvor han som nygift korrespondent startede sin litterære karriere. Der tegnes et billede af hans liv som ung vordende forfatter, lykkelig med kone og barn, og han giver en række portrætter og anekdoter om nogle af de kollegaer, han traf som f.eks. Gertrude Stein, Ezra Pound, James Joyce og Scott Fitzgerald."Der er ingen ende på Paris er bogen om de gode glæder. Her kunne livsdyrkeren uden prætentioner og i uskyldighed hengive sig til en form for eksistens, der rummede det væsentlige: kærlighed, arbejde, samtale, mad, vin og sport ... Livsglæden, appetitten og varmen lyser ud af Der er ingen ende på Paris." – Klaus Rifbjerg, Fremmede digtere i det 20. århundrede"En levende og fortryllende bog om ungdom og alvor og fest i byen, som man kan tage med sig. Flere af kapitlerne er små sikre fortællinger. Flest har en slentrende varme og fortryllelse, der kommer af kærlighed og ærlighed. De har pletskud af parisisk sind og stemning ... Hemingway får det til at dirre af fryd i den, der elsker Paris ..." – Jens Kruuse, Jyllandsposten
- Lydbog
- 138,95 kr.
-
83,95 kr. Pontoppidan er oprørt over de sociale forhold hos almuen. I Isbjørnen fra 1887 udtrykker han sin harme med en grum, men samtidig morsom, lystspilsagtig satire. Satiren går på det borgerlige samfund, der hytter sig selv og udstøder den egenartede præst, Isbjørnen, der nærer en ægte omsorg for de svage. Men den rammer også den almue, der i almindelig underkuethed og uvidenhed retter ind efter autoriteterne, hvilket får Isbjørnen til at forlade sognet med ordene: "I har de Tyranner, som I fortjener.""Isbjørnen, den måske mest læste tekst efter Ørneflugt holder og finder stadig nye læsere som veloplagt påpegning af det fremmedes og den ægte naturligheds trange kår i et småligt og ængsteligt samfund." – Johan Rosdahl"Hvad den nutidige læser … kan nyde … er den alle vegne lurende komik. Satiren og humoren." – Jens Smærup Sørensen
- Lydbog
- 83,95 kr.
-
138,95 kr. Jane Eyre er fortællingen om den forældreløse og fattige Jane, der vokser op i 1800-tallets England hos sin onkel og dennes tyranniske kone og børn, der mishandler hende både fysisk og psykisk og til sidst beslutter at sende hende til kostskolen Lowood. På Lowood bliver Jane nedgjort og ydmyget af den ondskabsfulde inspektør pastor Brocklehurst, men hun knytter også nære og varme relationer, som får stor indflydelse på resten af hendes liv. Da Janes skoletid er forbi, og efter at have arbejdet nogle år som lærerinde på Lowood, får hun arbejde som guvernante på det store gods Thornfield Hall. Her stifter hun bekendtskab med godsets ejer, den mystiske Mr Rochester, som hun senere forelsker sig i, men både Thornfield Hall og Mr Rochester gemmer på dystre hemmeligheder, der tvinger Jane ud i svære beslutninger."Bogen er den dag i dag tilfredsstillende for fantasien, fordi den rummer alle de elementære ønskedrømselementer og samtidig følger urtypen på en 'rigtig historie' – selve eventyrets linie. Der er ikke så forfærdelig mange bøger i verdenslitteraturen, der har denne elementære dragning, og de der er der, elskes uforandret gennem generationer." – Elsa Gress"Så åbner vi Jane Eyre … Forfatteren har fat i vores hånd og fører os med på hendes vej, får os til at se, hvad hun ser, forlader os ikke et øjeblik eller lader os glemme hende. Til sidst er vi gennemtrængt af Charlotte Brontës geni, hendes heftighed, hendes indignation … Det er den røde og urolige glød fra hjertets brand, der illuminerer hendes sider." – Virginia Woolf"Charlotte Brontës roman om den forældreløse Jane Eyre er en af romanhistoriens helt store klassikere. Romanen, der nu genudgives, har det hele: Dannelse, lidenskab og en spirende kvindefrigørelse." – Per Krogh Hansen, Berlingske
-
128,95 kr. Et must for Jane Austen-elskere: Jane Austens Lady Susan i nyoversættelse samt hendes to ufuldendte romaner, The Watsons og Sanditon, som nu for første gang foreligger på dansk. Helt på højde med hendes store romaner i karaktertegning og miljøbeskrivelse. De tre tekster repræsenterer Jane Austen i tre forskellige perioder af hendes forfatterliv, hvor hun eksperimenterer med forskellige litterære stilarter fra melodrama til satire og udforsker flere sociale klasser og scenerier.Lady Susan (1793-94) fra Jane Austens unge år er en brevroman med rødder i 1700-tallets verden og har en ondskabsfuld, smuk og intelligent kokette, der kynisk driver sit spil med mændene, som hovedperson. Den er skrevet med ungdommelig dristighed og energi og viser, at Jane Austen allerede som ganske ung havde dyb indsigt i den menneskelige natur.The Watsons (1804-05) er i sine skildringer på højde med Jane Austens bedste romaner. Emma Watson er en særdeles lovende heltinde, hvis ægteskabsmuligheder begrænses af uformuenhed og stolthed. Hun har mange træk til fælles med både Elizabeth Bennet fra Stolthed og fordom og Emma Woodhouse fra Emma.Sanditon var Jane Austen i gang med i 1817, hvor hun døde. Vi er her i en helt anden og nyere verden, og romanen er på mange måder anderledes. Hvor Austens tidligere romaner foregår i det lille, rolige og stabile landsbysamfund, er vi nu i en tid, hvor tingene bevæger sig og er i forandring. Der etableres med fremsyn kursted ved havet, hvor badegæster og hypokondre flokkes og skildres af Jane Austen med både humor og ironi."I Sanditon udnytter hun sine største talenter, sin håndtering af dialog og sin evne for monolog. Bogen føles åben og moderne ... Lige så veloplagt og opfindsom som hendes tidligere værker." – Carol Diggory Shields, Jane Austen: A Life
-
83,95 kr. Ung Elskov kom i en 1. udgave i 1885, men nærværende udgave er 2. udgaven fra 1906, som var totalt omarbejdet med En Kjærlighedshistorie fra 1883 indarbejdet. Romanen omfatter flere medrivende skæbnefortællinger, hvor blandt andet den romantiske kærlighed modstilles det hverdagsagtige fornuftsægteskab. Pontoppidan anlagde sjældent noget entydigt standpunkt, men endevendte emnerne i flere forløb set fra forskellige synsvinkler.
- Lydbog
- 83,95 kr.
-
88,95 kr. Vejen at gå er en autentisk beretning om en lille norsk families dramatiske flugt over de norske fjelde i isnende kulde til det neutrale Sverige, og deres efterfølgende kamp med at overvinde de skader de pådrog sig under flugten."En fantastisk smuk og uhyggelig lille bog om krigen, som den blev oplevet af en kvinde og et barn. Vejen at gå fortæller om en lille, upåagtet kamp i den store, og det bliver gjort så mesterligt, at det er blevet til en myte om menneskets seje livsvilje." – Mogens Lyhne, Aktuelt"Medrivende fortælling fra besættelsen. Ved at gå helt tæt på en ung familie-skæbne i Nordnorge, følge dem på flugt over den svenske grænse og videregive deres frygt, deres håb og deres sammenhold skaber Wassmo historie. I tilbageholdt spænding og neddæmpet fortvivlelse følger læseren den håbløse færd." – Grethe Rostbøll, Jyllandsposten
- Lydbog
- 88,95 kr.
-
78,95 - 93,95 kr. Fyrskibet handler om tre psykopatiske forbryderes forsøg på at overtage et fyrskib. I en spændingsmættet og intens handling behandles almenmenneskelige temaer som moral, ansvarlighed og orden kontra magt. Om eneren, der står ved sin overbevisning kontra flertallet og magten.Fyrskibet, som nu anses for en klassiker, var den første roman, Siegfried Lenz fik udgivet på dansk. Den har grundet sit eksistentielle tema været meget anvendt i litteraturstudier i gymnasiet og på universitetet. Romanen udkom i flere oplag herhjemme, senest som Tranebog, men har længe været udsolgt fra forlaget. Den foreligger nu i en ny udgave både som bog og lydbog og blev i efteråret 2007 filmatiseret for tredje gang – denne gang med den dengang 81-årige Siegfried Lenz i en gæsterolle.
-
138,95 - 168,95 kr. Brødrene Homer og Langley er født ind i en rig New York-familie, men allerede som teenager mister Homer synet, og Langley vender hjem fra 1. verdenskrig med ødelagte lunger. Da de samtidig mister deres forældre i den store influenzaepidemi, synes de helt uegnede til at klare den nye tid.I forældrenes fornemme, efterhånden noget forsømte herskabsvilla lever den tolerante, følsomme Homer og den excentriske opfinder og samler Langley deres eget isolerede liv på kanten af samfundet. Selvom brødrene stort set ikke forlader huset, ser Doctorow selv romanen som en slags 'road novel', idet den amerikanske udvikling fra 1930'ernes forbudstid med gangstermiljø op til 1960'ernes hippiemiljø passerer gennem deres hus og liv.Centrale emner som racisme, kriminalitet, imperialisme og religion berøres gennem deres kontakt med immigranter, prostituerede, overklassen, offentligt ansatte, gangstere, jazzmusikere m.fl. Deres liv kan anskues som en farefuld odyssé i den amerikanske udvikling, hvor de kæmper for at overleve og skabe en mening med deres eget liv."E.L. Doctorow har med sin fiktive version af Collyer-brødrenes samlermani skrevet et skævt, begavet mesterværk, der med stor poetisk, empatisk og humoristisk kraft går rent hjem." – Nanna Goul, Weekendavisen"E.L. Doctorow har givet os endnu en fabelagtig roman, der befinder sig i grænselandet mellem fiktion og dokumentarisme. Denne gang handler det om de excentriske Collyer-brødre ... Doctorow skriver ikke om virkeligheden, men lader Homers virkelighedsforståelse komme til orde i et blændende portræt, der vælger sympatiens og ikke fordømmelsens eller udstillingens sti." – Per Krogh Hansen, Berlingske, *****"Med den blinde Homer som fortæller af deres stillestående odyssé udfolder Doctorow en bevægende saga om det turbulente 20. århundrede set fra et absolut stillestående udsigtspunkt." – Kim Skotte, Politiken, ♥♥♥♥♥"E.L. Doctorow viser igen, at han mestrer blandingen af fiktion og dokumentar. Ud over at fortælle en god historie sætter han nogle amerikanske myter i perspektiv ... en dybt gribende historie om tab, kærlighed og loyalitet." – Lars Ole Sauerberg, Jyllands-Posten, *****"Homer og Langley er en nydelse at læse, faktisk virker den lidt for kort i lyset af alt det, Doctorow har på hjerte, og den rummer smukke poetiske billeder og øjeblikke af stor ømhed mellem brødrene." – Michael Bach Henriksen, Kristeligt Dagblad"Homer og Langley kan i sin gotiske pragt og med sin klaustrofobiske atmosfære nydes som en homage til Edgar Allan Poe." – Tonny Worm, Information"Vi har nok her en mulig moderne klassiker." – Beth Høst, Lektørudtalelse
-
128,95 kr. "I skildringens centrum står den unge, skønne og farlige præsteenke Barbara, som allerede har to ægteskaber bag sig, og som øjeblikkelig besnærer den nye danske præst, der kommer til øen. Hun kan ikke gøre for, at hun udstråler en erotisk ild, der besætter mændene, og hun er lige så uskyldig, når hun selv tændes i brand og svigter sin nye mand, fordi en ny forelskelse griber hende med uimodståelig magt." – Otto Gelsted"Barbara er kort sagt ikke umoralsk, men amoralsk – et stykke vild natur, på samme tid ureflekteret, samvittighedsløs og troskyldig som et dyr ... Hun symboliserer livet, det gavmilde, men uberegnelige, hvis ubekymrede luner og nykker vi alle er underkastet." – William Heinesen
- Lydbog
- 128,95 kr.