Bøger udgivet af Bechs Forlag - Viatone

Anton Tjekhov (1860-1904) er en russisk novellist og dramatiker. Han er en af de store russiske realister og forfatterskabet tegner et billede af den russiske middelklasse på deres landsæder i provinsen i slutningen af det 19. århundrede. Novellerne er kendt for deres nøgterne, lakoniske stil, der har inspireret forfattere som Joyce og Hemingway. Mest kendt er han dog for sine dramaer, hvor de kendteste er Mågen, Onkel Vanja, Tre søstre og Kirsebærhaven, der alle fortsat hører til de mest spillede stykker verden over. Han fornyede det moderne drama gennem sine hverdagsintriger og dagligdags dialoger, hvor personerne kredser om det centrale uden at adressere det direkte. Midt i dagligdagens rutiner indtræffer så pludselig en ekstraordinær hændelse, der for altid ændrer livet for de involverede personer. Dramaerne har en grundtone af vemod eller ironi og er ofte indlevende fremstillinger af handlingslammede mennesker, som vantrives. Onkel Vanja er den anden af Tjekhovs store dramaer, og en revideret udgave af et af hans tidligere stykker. Stykket dramatiserer, hvorledes Sonja og hendes onkel Vanja uselvisk ofrer deres egne muligheder for at understøtte Serebrjakov, Sonjas far og Vanjas svoger, i hans karriere ved universitetet. De er forblændet af hans intellektuelle evner, der dog viser sig stærkt overvurderede og det går op for Vanja, at svogeren ganske samvittighedsløst og utaknemmeligt har udnyttet dem.Foruden spildte livsmuligheder tematiser dramaet også som flere af Tjekhovs øvrige dramaer den håbløse og ulykkelige kærlighed, der resulterer i et hensygnende liv."For mig forbliver Tjekhov uopnåelig: Han skrev fortvivlelsens komedier om menneskets lidelser og længsler. Og mens man på én og samme tid morer sig og sønderrives, er hans kunst så indtrængende og vedkommende." – Woody Allen»Tjekhov er en uforlignelig kunstner. Man læser ham med nydelse, ikke blot én gang, men atter og atter, hvad der selv ikke med Dickens altid er muligt ... Tjekhov uddrog af livet den sandhed, han så, og gav denne sandhed en form, der har evig værdi ... I alt, hvad han skrev, træder hans store og sjældne fortrin for dagen: hans fuldkomne oprigtighed. Med denne oprigtighed gengav han, hvad han uddrog, plastisk og klart, indtil de mindste detaljer ... En ægte livets kunstner var Tjekhov.«- Leo Tolstoj

Anton Tjekhov (1860-1904) er en russisk novellist og dramatiker. Han er en af de store russiske realister og forfatterskabet tegner et billede af den russiske middelklasse på deres landsæder i provinsen i slutningen af det 19. århundrede. Novellerne er kendt for deres nøgterne, lakoniske stil, der har inspireret forfattere som Joyce og Hemingway. Mest kendt er han dog for sine dramaer, hvor de kendteste er Mågen, Onkel Vanja, Tre søstre og Kirsebærhaven, der alle fortsat hører til de mest spillede stykker verden over. Han fornyede det moderne drama gennem sine hverdagsintriger og dagligdags dialoger, hvor personerne kredser om det centrale uden at adressere det direkte. Midt i dagligdagens rutiner indtræffer så pludselig en ekstraordinær hændelse, der for altid ændrer livet for de involverede personer. Dramaerne har en grundtone af vemod eller ironi og er ofte indlevende fremstillinger af handlingslammede mennesker, som vantrives. Mågen var det første af hans fire store dramaer. Det dramatiserer kærligheden og konflikterne mellem fire kunstnere: Den ældre skuespillerinde Irena Treplev, hendes yngre elsker, den kendte forfatter Boris Trigorin, hendes søn, den vordende forfatter Konstantin Treplev og hans kæreste, godsejerdatteren Nina, der drømmer om en skuespillerkarriere. Ungdommens højtflyvende illusioner kvæles i miljøets knugende luft, de brister i livskampen mod de sejrrige egoister, de unge flyvere skamskydes allerede under puberteten og styrter til jorden."For mig forbliver Tjekhov uopnåelig: Han skrev fortvivlelsens komedier om menneskets lidelser og længsler. Og mens man på én og samme tid morer sig og sønderrives, er hans kunst så indtrængende og vedkommende." – Woody Allen»Tjekhov er en uforlignelig kunstner. Man læser ham med nydelse, ikke blot én gang, men atter og atter, hvad der selv ikke med Dickens altid er muligt ... Tjekhov uddrog af livet den sandhed, han så, og gav denne sandhed en form, der har evig værdi ... I alt, hvad han skrev, træder hans store og sjældne fortrin for dagen: hans fuldkomne oprigtighed. Med denne oprigtighed gengav han, hvad han uddrog, plastisk og klart, indtil de mindste detaljer ... En ægte livets kunstner var Tjekhov.«- Leo Tolstoj

Om end Hemingway er mest kendt for sine romaner, anser mange hans noveller for det ypperste i hans forfatterskab. Novellesamlingen Mænd uden kvinder udkom i 1927 og var Hemingways anden novellesamling. Det er en mandsverden, der skildres. Den indledes med De ubesejrede, en af hans bedste noveller om en tidlige berømt, nu aldrende tyrefægter, der mod alle odds kæmper til det sidste. Novellerne Nu lukker sig om en muligvis såret soldats søvnløse nat og I et andet land om de sårede, der søges genoptrænet, er præget af hans egne krigsoplevelser, der har gjort et uudsletteligt indtryk på ham. Ligesom hans senere værker er novellerne kendetegnet ved en kort og prægnant skrivestil med en indirekte fremstillinger af følelser, hvor det centrale skal graves frem fra tekstens antydninger. Novellernes temaer er fremmedgørelse, tab og sorg.“Det er i Hemingways noveller, at man stadig oplever hans storhed som forfatter. De er to the point og skrevet med en præcision, som er Hemingways helt egen stil. Det er Hemingways novellekunst, der gør ham til en af det 20. århundredes allerstørste forfattere.” – Leif Davidsen”De tilhører verdenslitteraturen og har haft stor indflydelse såvel på andre forfattere som på et utal af læsere.” – Sven Møller Kristensen

Om end Hemingway er mest kendt for sine romaner, anser mange hans noveller for det ypperste i hans forfatterskab. Novellesamlingen Ingenting til vinderen udkom i 1930 og var Hemingways tredje novellesamling. I sidste instans er er der ingen, der vinder i livets spil, slutresultatet er nederlag og død. Alt er forgængeligt. Novellen Et rent veloplyst sted slutter med den gamletjeners tanker om at alting er nada, intet, og at man derfor må søge at bevare en vis værdighed som menneske, en sindsro og ligevægt, en smule orden i tingene. Krigens meningsløshed skildres i Som I aldrig bliver om rekonvalescenten som med ødelagte nerver aflægger et besøg ved fronten. Skildringen af slagmarken kommer igen i De dødes naturhistorie som munder ud i en oprivende scene omkring en dødeligt såret. Erfaringerne fra krigen har bestemt holdningen i Hemingways forfatterskab, den stadige optagethed af faren og døden, sammen med viljen til at stå imod og holde ud. “Det er i Hemingways noveller, at man stadig oplever hans storhed som forfatter. De er to the point og skrevet med en præcision, som er Hemingways helt egen stil. Det er Hemingways novellekunst, der gør ham til en af det 20. århundredes allerstørste forfattere.” – Leif Davidsen“Det bedste ved hans noveller er det indtryk, de giver af, at noget mangler, og netop dét er deres hemmelighed og skønhed” – Gabriel García Márquez

Afrikas grønne bjerge er Hemingways selvbiografiske beskrivelse af en månedlang storvildts-jagtsafari i Østafrika, som forfatteren og hans kone Pauline i 1933 deltog i. Hemingway beskriver fascinerende spændingen, begejstringen og skuffelserne i jagten kombineret med storslåede naturbeskrivelser og fine og farverige portrætter af jagtdeltagerne og de indfødte. Efter jagtstrabadserne omkring lejrbålet med tilberedt vildt og et par whiskysjusser fortæller Hemingway litterære anekdoter med skarpsindige kommentarer om både samtidige og ældre forfattere. Hemingways mål med romanen var blandt andet at vise, at en velskrevet absolut sand historie kan konkurrere med en fiktiv fortælling. Og det lykkes med hans lakoniske, nøgterne skrivestil med skarpt sansede iagttagelser.”Selv om Hemingway aldrig havde skrevet andet end denne bog, ville hans navn alligevel leve lige så længe som det engelske sprog…” – The Observer”Et kunstnerisk temperament, som griber læseren i struben og river ham med.” – Niels Kaas Johansen”Afrikas grønne bjerge spiller en central og symbolsk rolle i forfatterskabet.” – Bo Green Jensen”Den mest velskrevne fortælling om storvildtjagt nogensinde.” – New York Times

En ny fodboldtræner formørker den tolvårige Lena Lids målmandsliv. I nabohuset spekulerer Theo på, hvordan han skal gøre indtryk på den nye pige i klassen. Og på havet jagter farfar de store fisk, uden at bekymre sig om at han er ved at blive gammel. Dette år må Lena, Theo og farfar kæmpe hårdt, både med sig selv og naturkræfterne. For hvad skal man gøre, når alt er modvind, og ingen forstår sig på det, man virkelig kan? Man skal i hvert fald ikke give op. Som Lena Lid siger i pressede situationer: Nu må I saftsuseme vågne lidt op derude!”Det er særdeles glædeligt, at Parr er tilbage og overgår sig selv … Det er en af de bøger, som jeg får lyst til at læse højt, kapitel for kapitel, for alle omkring mig … Det er klogt, smukt og gribende – og det er meget sandsynligt, at Maria Parr kommer til at fejre nytår med flere nye litteraturpriser på kaminhylden.” – Aftenposten”Hjertevarm, spændende, poetisk og glitrende komponeret.” – Dagbladet”Endnu en klassiker fra Maria Parr.” – NRK

Den 16-årige Vladimir forelsker sig stormende i den lidt ældre nabodatter, den smukke, men uopnåelige Zinaida, en femme fatale, som driver sit spil med mændene i omgangskredsen. Som offer for Zinaidas koketteri svinger Vladimir mellem håb og fortvivlelse uden at ane, hvem der er hans egentlige rival. En smuk og følsom beskrivelse af en ung mands første kærlighed kontrasteret af en kompleks moden kærlighedsaffære.“I denne historie kommer Turgenevs evne til at skabe bemærkelsesværdige vitale karakterer og synspunkter for første gang til fuld udfoldelse …” – The Guardian“Turgenjev er jo på samme tid den største fortæller, vor skønneste lyriker og en stor dramaturg.” – Herman Bang”Det var denne på én gang konkrete og stemningsbårne kunst, som gjorde Turgenjev til det beundrede forbillede for så mange naturalister i Vesteuropa og Amerika … Hans ideal var det tøjlede, harmoniske kultiverede, sådan som det åbenbares i hans sprog, der aldrig bruger de grelle ord, men flyder i en rolig strøm som en flod, når den nærmer sig havet.” – Carl Stief, Verdens Litteraturhistorie

Instituttet er navnet på en velanskreven og gammel institution, der tilbyder uddannelse i psykoterapi i Berlin, og er omdrejningspunktet for romanen. Instituttet er grundlagt af Dick og Dahlia, som også er daglige ledere. Vi følger en gruppe på 9 medlemmer under deres 2-årige uddannelse. Danskeren Hannah viser sig at blive hovedpersonen i et psykodrama, som kommer til at udspille sig i gruppen. Instituttet er en fortælling om manipulation i en forvrænget virkelighed. Hannah ender med at stå alene og stemplet af de andre, som bliver i forblændelsen og den angst, der fastholder dem i den manipulatoriske verden. Bogen er struktureret om 11 kapitler, der har hver sin stemme, idet hvert medlem i gruppen fortæller historien ud fra sit synspunkt. Instituttets ledere kommer også til orde i bogens første og sidste kapitel.

Reither, som indtil for nylig har haft sit eget forlag i storbyen, har slået sig ned i en stille dal i Alperne. På det lokale bibliotek finder han en bog uden titel med blot et forfatternavn på omslaget. Han undrer sig og er optaget af tanker om bogen og sit tidligere engagement som forlægger. Om aftenen ringer det på hans dør.Selv samme nat begynder hans vederfarelse, som i løbet af tre dage fører ham til Sicilien. Leonie Palm er kvinden, der får indflydelse på hans liv. Hun har haft en hattebutik, som hun har lukket, fordi tiden ikke længere er til hatte, ligesom han har drejet nøglen om til sit forlag, fordi der efterhånden er flere, der vil skrive end læse bøger. Derudover har de to det til fælles, at de ikke længere er forberedte på den store kærlighed, som de trods alle odds oplever efter tre dages fælles biltur langs middelhavet. Men netop som de tror, de har fundet lykken, dukker en mørklødet pige op og følger i hælene på dem. Pigen er tavs, men giver klart udtryk for, at hun har brug for hjælp.“En vidunderlig simpel begyndelse, og en slutning, så mangefacetteret og sørgmodig og tæt, som kun få i Tyskland kan det. Bodo Kirchhoff er en mesterfortæller; hans Vederfarelse vedgår os alle.” – Richard Kämmerlings, Die Welt“Vederfarelse er et litterært mesterstykke, det er vores samtids bog.” – Thomas Andre, Hamburger Abendblatt“En af efterårets smukkeste bøger: Bodo Kirchhoffs mesterligt komponerede roman Vederfarelse, et poetisk kunststykke.” – Andreas Platthaus, Frankfurter Allgemeine

Om end Hemingway er mest kendt for sine romaner, anser mange hans noveller for det ypperste i hans forfatterskab. Novellerne i Kilimanjaros sne og andre noveller omfatter de noveller, der ikke tidligere har været medtaget i hans første tre novellesamlinger, og de udkom for første gang samlet i 1938 som del af antologien The Fifth Column and First Forty-Nine Stories. De er alle sammen fremragende eksempler på Hemingways helt unikke stil og betragtes i dag stadig som nogle af hans bedste værker.Samlingen omfatter: Oppe i Michigan - På kajen i Smyrna - Francis Macombers korte, lykkelige liv – Kilimanjaros sne – Verdens hovedstad – Gammel mand ved broen.“Det bedste ved hans noveller er det indtryk, de giver af, at noget mangler, og netop dét er deres hemmelighed og skønhed ... Et eneste skud af Macomber mod løverne giver lige så meget som en hel times jagtundervisning, men også lige så meget som et kursus i skrivekunstens videnskab. ” – Gabriel García Márquez”Gammel mand ved broen, en af hans bedste: en detalje fra borgerkrigen, en dråbe der spejler så meget, en lille stilfærdig scene, som lader os ane det hele nederlag og de store lidelser.” – Sven Møller Kristensen

Om end Hemingway er mest kendt for sine romaner, anser mange hans noveller for det ypperste i hans forfatterskab. Novellesamlingen I vor tid udkom i 1925 og var Hemingways første novellesamling samt hans første større udgivelse. Ligesom hans senere værker bærer den præg af en kort og prægnant skrivestil, og fortællinger som Tredages-stormen er med deres indirekte fremstillinger af følelser de første eksempler på hans isbjerg-teknik, hvor det centrale skal graves frem fra tekstens antydninger. Den og flere andre noveller fra samlingen hører den dag i dag til Hemingways mest kendte noveller, heriblandt Indianerlejr, Doktoren og doktorens kone, Noget holder op, Kat i regnvejr og Store flod med to hjerter. Novellernes temaer er fremmedgørelse, tab og sorg.“Det er i Hemingways noveller, at man stadig oplever hans storhed som forfatter. De er to the point og skrevet med en præcision, som er Hemingways helt egen stil. Jeg har læst dem alle flere gange, men vender ofte tilbage til dem. Det er Hemingways novellekunst, der gør ham til en af det 20. århundredes allerstørste forfattere.” – Leif Davidsen”De tilhører verdenslitteraturen og har haft stor indflydelse såvel på andre forfattere som på et utal af læsere.” – Sven Møller Kristensen

Ridderturneringer, kidnapninger, dueller på liv og død, hekseafbrændinger, en mystisk sort ridder og den tapre Robin Hood. Alt dette og meget mere byder den eventyrlige fortælling om korstogsridderen Ivanhoe på. Romanen foregår i 1200-tallets kaotiske England, hvor der er splid mellem saksere og normannere, kristne og jøder og kamp om kongemagten mellem Richard Løvehjerte og hans intrigante bror Johan. Ivanhoe er netop hjemvendt fra et korstog, hvor han har kæmpet side om side med den normanniske Richard Løvehjerte. Dette har vakt forbitrelse hos Ivanhoes saksiske far Cedric, som har gjort ham arveløs. Udover at forsøge at genvinde sin fars gunst, må Ivanhoe dyste om den smukke lady Rowena, forsvare sin konge og stille op til duel for at redde den gode jødinde Rebecca, der står anklaget for at være heks.Den spændingsfyldte handling og blandingen af fiktive hovedpersoner og historiske bipersoner er typisk for forfatteren. Romanen er blevet filmatiseret mange gange, bl.a. i 1952 med Robert Taylor i hovedrollen som Ivanhoe, Elizabeth Taylor som jødinden Rebecca og Joan Fontaine som den smukke lady Rowena.“En mærkværdig eksemplificering af én bogs magt, hvad enten det er godt eller skidt, ses af de følger, som Don Quixote bevirkede, og som Ivanhoe bevirkede. Den første fejede verdens beundring for det middelalderlige ridderskabsfjolleri til side, og den anden genoprettede den.” – Mark Twain, Life on the Mississippi“Da Sir Walter Scott, som egentlig var sagfører, skrev Ivanhoe i 1791, opfandt han den historiske roman. Denne fantastiske romantiske fortælling om fare og frelse, ridderskab og pomp og pragt skabte en genre.” – Scotsman“[Ivanhoe] henrykkede folk over hele Europa, og Goethe erklærede, at Scott havde opfundet ‘en helt ny kunstform’.” – Daily Telegraph

I kortromanen Forårsbølger (1872) møder læseren den aldrende hovedperson Dmitri Ssanin, der ser tilbage på sin ungdom og sin store kærlighed. Som ung mand rejser han til Tyskland, hvor han møder Gemma, en smuk konditordatter af italiensk herkomst. De forelsker sig i hinanden, og Gemma afskriver en velstillet fremtid og bryder med sin forlovede til fordel for kærligheden til den mindre bemidlede Ssanin. De unge elskende er lykkelige, indtil Ssanin i forbindelse med salget af sin gård til en hovedrig kvinde besnæres og forføres. Forårsbølger tager en vending, da kærlighed og troskab afløses af et begær, der munder ud i tab og evig fortrydelse.“Vilhelm Møllers oversættelse af Ivan Turgenevs vidunderlige Forårsbølger om den ultimative forelskelse og det ultimative tab er mesterlig (…) Turgenev skaber et mesterligt plot omkring nogle begivenheder, der er så små, at de næsten ikke er der. For Ssanin var det disse begivenheder, der formede hans liv, og som til sidst får ham til at sætte alt på ét bræt.” – Politiken, 6 hjerter “[E]n trist, trist og smuk, smuk fortælling om forårets forelskelse, der flammer op, gløder og ender som efterårets aske i et ensomt, aldrende hjerte.” – Weekendavisen “Turgenjev er jo på samme tid den største fortæller, vor skønneste lyriker og en stor dramaturg” – Herman Bang

Denne samling af fortællinger indledes med En fæl historie (1862), der er en satirisk farce, som udstiller en herre fra de højere klasser med de moderigtige liberale ideer, der dog ikke stikker dybere, end at det går rent galt, da han vil vise dem i praktisk omgang med de lavere klasser.”Humoristen Dostojevskijs mesterværk er fortællingen En fæl historie … en række stadier af uforfalsket realisme og rystende komik.” – Ejnar ThomassenI Bobók (1873) kommer den farceagtige, satiriske stil med karnevalistiske træk, der ofte anvendes af Dostojevskij, til fuld udfoldelse, da de døde på kirkegården genkalder sig oplevelser fra deres liv.”Bobók – en af Dostojevskijs korteste fortællinger – er næsten et mikrokosmos af hans samlede forfatterskab. Rigtig mange af de vigtigste ideer, temaer og forestillinger i hans værker både før og efter Bobók fremtræder her i ekstrem skarp og nøgen form.” – Mikhail Bakhtin, Problemer i Dostojevskijs poetikEn dreng til juletræsfest hos Kristus (1876) er en sørgelig historie om de fattige og hjemløse i Skt. Petersborg. Historien giver mindelser om Den lille pige med svovlstikkerne af H.C. Andersen.Samlingen afsluttes med den tidlige tekst Julefest og bryllup (1848), hvor der berettes om en ældre rig, grisk levemand, der alene for økonomisk vindings skyld indgår aftale med en 11-årig piges forældre om at ægte hende, når hun når skelsår, trods pigens afsky for den ældre mand.

Børnene i Nyskoven (1847) har en historisk baggrund; den foregår i midten af det 17. århundrede under den engelske borgerkrig mellem Karl den Første og parlamentet. Romanens hovedpersoner er de fire forældreløse søskende Edward, Humphrey, Alice og Edith, der indtil fortællingens begyndelse har boet på herresædet Arnwood lige uden for Nyskoven. Deres far, Oberst Beverley, er faldet ved det store slag ved Naseby, hvor han kæmpede for kongen, og børnene har siden da boet med deres tante. Da Arnwood pludselig brændes ned af kongens modstandere, tror alle, at de fire børn er omkommet i flammerne, men de bliver reddet af skovfogeden Jacob Armitage, der tager dem med sig til sin hytte i Nyskoven. De aristokratiske børn må nu lære at klare sig i skoven under helt andre omstændigheder, end de er vant til. Herfra udfolder børnenes historie sig til en fascinerende fortælling om eventyr, overlevelse, troskab og kærlighed.Børnene i Nyskoven var en af de første historiske romaner for børn og er en af de meget få, der har overlevet indtil i dag. Romanen er flere gange blevet adapteret til tv-serie af BBC, senest i 1998.”Jeg tror stadig, at børn vil føle skovens urtiltrækning og have lyst til at lade deres hænder glide over et sådant livs struktur; så knudret som bark og lige så indtagende i dets detaljer.” – The Guardian”Jeg kan huske at nyde en følelse af frihed; en følelse, som kom med en bog, der handlede om børn, som tog deres egne beslutninger, kom i livsfarlige kniber og (selvfølgelig) kom ud af dem.” – Michael Rosen, tidligere Children’s LaureateOversat af Wilhelm Birch

Året er 1969. Fortællerens far sætter George Harrisons While My Guitar Gently Weeps på pladespilleren, inden familien kører på ferie til Skogstorpet, det beskedne husmandssted de har lejet på Ramslandet med den særlige svovlgule himmel. Fortælleren er opvokset i den lavere middelklasse, men bliver i løbet af sommeren ven med den selvsikre Alex, sønnesøn af industrimagnaten Per-Olof Rabell. Senere forelsker han sig hovedkulds i Alex’ lillesøster Stella, som han får et stormende og oprivende kærlighedsforhold til – alt imens den store verden forandres og påvirker deres liv. Snart opdager fortælleren, at Rabell-familien bærer på dystre hemmeligheder under den polerede overflade.Den svovlgule himmel strækker sig fra barndommens solblegede minder i 1960’erne til vores tids voksende mørke. Det er en mesterlig fortælling om, hvordan kærlighed og venskab opstår og udvikles gennem livet, men også om hvordan vi præges af køn, klasse og tiden, vi fødes ind i. En episk skildring af generationer og familiebånd, drømme og håb, en klassisk Westö-roman.“Den svovlgule himmel er en bevægende fortælling, hvor de tre centrale karakterer netop ikke fremstår sådan. Som karakterer. Men som mennesker. Det er en kunst. Måske den største.” – Berlingske, *****“Finske Kjell Westö har skrevet en fængslende og intens roman om store følelser. Om kærlighed, der bliver til venskab, og venskaber, der synker i grus.” – Politiken, ♥♥♥♥♥“Hovedhistorien er relationen mellem fortælleren, hans ven Alex Rabell og dennes lillesøster, Stella, som fortælleren som teenager stormforelsker sig i og bliver kæreste med. Stella kan han tværs igennem brud og genforeninger ikke blive færdig med gennem de årtier, som romanen gennemløber. Hun er hans livs kærlighed og umulighed, og den historie fortæller Kjell Westö medrivende og smukt.” – Weekendavisen

Khirbet Khizeh – Slagmark er en erindringsroman, der første gang udkom på hebraisk i 1949. Den handler om den arabisk-israelske uafhængighedskrig i 1948-49, som forfatteren selv deltog i, og skildrer, hvordan israelske soldater tvinger arabiske landsbybeboere til at forlade deres hjemstavn. Romanen er et forsøg på at forstå, hvordan netop jøderne, som er så hårdt mærkede af eksilet, kan dømme andre til eksil. Den blev til en bestseller i Israel, var fra 1964 del af den israelske gymnasie-læseplan og udkom som israelsk tv-drama i 1978. Siden sin udgivelse har den været en vigtig del af den nationale debat om begivenhederne, der gik forud for staten Israels oprettelse. Den danske udgave af romanen har et spændende efterskrift af tidligere chefredaktør for Politiken Herbert Pundik, der ligesom S. Yizhar selv deltog i uafhængighedskrigen.“Et enestående vidnesbyrd, en litterær bedrift … en suveræn og brødebetynget beretning fra den arabisk-israelske krig, da jødiske soldater sendte over en halv million palæstinensere i eksil.” – Politiken, ♥♥♥♥♥“Khirbet Khizeh [er] del af soldaterlitteraturens verdenskanon.” – Weekendavisen"Yizhar Smilanskys klassiske roman Khirbet Khizeh skildrer den israelsk-palæstinensiske konflikts arvesynd: krigen i 1948, som israelerne kalder Uafhængighedskrigen, fordi den ledte til den jødiske stats fødsel, og som palæstinenserne kalder Nakba – 'katastrofen' – fordi den ledte til deres fordrivelse og statsløshed … Khirbet Khizeh bliver aldrig højdramatisk eller patosladet, men i dialogens afkroge og i reaktionerne fra landsbyens beboere og i fortællerens henkastede bemærkninger fornemmes et sort hul af vold, traumer og umenneskelighed. I en yderst kompakt form formidler Yizhars bog den massive fortrængning, som Israel er bygget på." – Weekendavisen“To ting giver Khirbet Khizeh blivende betydning: den intime personlige skala i kompositionen – og forbindelsen til nutiden…” – New York Times

Det er måske den mest enestående sørejse i søfartens historie, som kaptajn William Bligh gennemførte, da han i 1789 efter mytteriet på hans skib H.M.S. Bounty sammen med atten besætningsmedlemmer blev efterladt midt ude på Stillehavet i en åben båd. I I kamp med havet er det underlæge Thomas Ledward, der beretter, hvordan kaptajn Bligh førte Bountys lille, ubevæbnede og overlæssede barkasse 4000 miles fra Venskabsøerne til Timor. I 41 spændingsfyldte døgn må de 19 mænd kæmpe mod vilde stammer, sol, storme, sult og tørst, mens de forsøger at holde modet oppe. Vind, vejr og begivenheder er hentet fra kaptajn Blighs egen logbog, hvor han ganske kort har givet en beskrivelse af hver enkelt dag. Beretningen om disse mænds kamp og trængsler er et uforglemmeligt epos om menneskelig vilje og udholdenhed, om en af de mest fantastiske sørejser, der nogensinde er foretaget.“Måske den mest bemærkelsesværdige sørejse i søfarerannalerne foretaget i en åben, overlæsset og underprovianteret båd … En beretning, der er lige så autentisk i sin lokale kolorit som i sin historiske kendsgerning … Forfatterne har taget ved lære af Conrad, i forståelsen af sømænds psykologi og af Stevenson i opbygningen af en sandsynlig historie med udgangspunkt i sparsomme kilder.” – Percy Hutchison, New York Times Book Review“En fantastisk bog, der bør indtage en permanent plads i den narrative spændingslitteratur.” – Lincoln Colcord, New York Herald Tribune Books“Storartet … Nordhoff og Hall har gjort et fantastisk stykke arbejde med deres beretning om kaptajn Blighs bemærkelsesværdige bedrift.” – Chicago Tribune“En af havets store historier.” – Times Literary Supplement

I Onkel Toms hytte følger vi den gode, pligtopfyldende slave Tom. I starten af bogen er Tom en dybt værdsat og betroet slave hos en rar, hvid familie i Kentucky, men da familien kommer i store økonomiske problemer, bliver de – meget imod deres vilje – nødt til at sælge Tom. Han ender til sidst hos den brutale slaveejer Legree i Louisiana. I mellemtiden arbejder han som slave forskellige steder, men må leve adskilt fra sin kone og sine børn. Ud over Tom hører man bl.a. om Eliza og hendes mand George, der stikker af i håbet om at opnå frihed i Canada, om den lille, hvide pige Eva, der tydeligt fornemmer slavernes lidelse, og som bliver tæt knyttet til Tom, og om den uvidende slavepige Topsy, der bliver Evas veninde.Onkel Toms hytte var den mest solgte roman i 1800-tallet og den anden mest solgte bog overhovedet – kun overgået af Bibelen. Den findes i dag på næsten alverdens sprog, og selvom den oprindeligt er skrevet for voksne, har den erobret en sikker plads i den klassiske ungdomslitteratur.

Med et blik, en berøring opstår en pludselig nærhed, eller med et blik, en berøring fjerner mennesker sig fra hinanden. Børn, excentrikere, en far, som forsvinder fra en psykiatrisk afdeling – mennesker krydser vores livsvej, ledsager os, gør os lykkelige og forbliver ufattelige. En gammel mand tænker på en lang rejse til Nantucket, der ligger mange år tilbage, på venner, på et hus, der endnu kun eksisterede som et omrids.Siden sin første store succes med debuten Sommerhus, senere har Judith Hermann været berømt for sin stemme, som ikke kan forveksles med nogen andens, og for sit sprogs elegance og skønhed. I sine nye fortællinger finder hun lige så koncentreret som let de ord, som eksistensens ufattelige drama udfolder sig imellem. Hvad sker der, når vi møder nogen? Hvor tæt kan vi være på de mennesker, vi elsker? Judith Hermanns skikkelser er af og til helt forsvarsløse. Så meget desto mere intensive er deres møder med andre – såvel elskede som fremmede mennesker. Disse øjeblikke opstår tilfældigt, upåfaldende, men har under overfladen en eksistentiel tyngde.”Det er litteratur i verdensklasse.” – Weekendavisen”Judith Hermann er næsten naturstridigt god … Hermann fortæller med stor psykologisk indsigt og i et præcist, stramt sprog, der nok giver mindelser om Raymond Carver, men har sin egen kimende smukke tone.” – Berlingske, ******“Gennem en skøn prosas fintslebne linse får Judith Hermann det prekære, ordinære og triste til at lyse … Ved at veje hver stavelse, hvert ord, hver sætning på skønhedens og præcisionens vægtskål giver Judith Hermanns noveller læseren det andet blik på menneskene, ikke bare på sig selv og de, førhen og nuværende, nærmeste, men også, og måske navnlig, på dem, man står i kø ved kassen med. Det er intet mindre end åbenbarende.” – Lilian Munk Rösing, Politiken, ♥♥♥♥♥♥

Barndom, opvækst og ungdom er Tolstojs debutroman. Den semibiografiske dannelsesroman blev udgivet i tre dele mellem 1852 og 1857, og den blev omgående en succes. Den store russiske forfatter Ivan Turgenjev var imponeret og spåede Tolstoj en stor litterær karriere. I Barndom er hovedpersonen Nikolai Irténjev, søn af en rig godsejer, blot 10 år gammel. Mennesker, steder og begivenheder er levende skildret fra barnets umiddelbare perspektiv, som beriges af den voksnes ironiske, tilbageskuende forståelse. I løbet af Nikolais opvækst og ungdom hos sin bedstemor i Moskva hører vi bl.a. om hans uddannelse, hans begyndende kærlighedsliv, hans litterære ambitioner og hans moralske kampe, som alt sammen er med til at forme og modne ham som mand. Allerede i dette første litterære forsøg demonstrerer Tolstoj sin evne til gennem en række bipersoner at beskrive sin hovedpersons indre liv, og der er i det hele taget mange af de samme teknikker og temaer, som genfindes i hans senere værker.”Tolstojs debutroman er uden tvivl en af hans mest indtagende og dybsindige fortællinger … Jeg kan ikke forestille mig et bedre sted for nye Tolstoj-læsere at starte eller en mere indsigtsfuld, fornøjelig genopfriskning for erfarne Tolstojanere.” – William Mills Todd III, Litteraturprofessor ved Harvard College”Det er en russisk familiekrønike, skrevet med bevæget hjerte af en ung, skarpt sansende, dybt oprigtig digter.” – Ejnar Thomassen, indledning til Barndom, opvækst og ungdom

Øst for paradis (1952) er Steinbecks store dramatiske slægtsroman over tre generationer, hvor det gode kæmper mod det onde, som det er skildret i myten om Kain og Abel. I Steinbecks fortælling gentages kampen i to generationers brødrepar. I første generation er Charles i misundelse og ondskab tæt på at slå sin bror Adam ihjel. I anden generation følger vi brødrene Aaron og Caleb, der er sønner af Adam og den forførende, men dæmonisk ondsindede Cathy. Et mægtigt værk over livet i USA fra borgerkrigen til 1. Verdenskrig med et stort og mesterligt skildret persongalleri.”Romanen rummer både broderhad efter bibelens mønster, bordelhistorie, humor, tragik, sentimentalitet og grand guignol... et bevægende og eftertankevækkende billede af menneskets evige kamp mellem det gode og det onde.” – Jørgen Claudi”Dialogen svinger mellem den ordinære dagligtale og de mest sublime konstateringer, uden at tonens sandhed kommer i fare. Her er som i de rigtige romaner: fødsel, karakterudfoldelse, kærlighed og død, kort sagt skæbne, i rundhåndet mængde.” – Jacob Paludan”Steinbeck synes at øde af uudtømmelige kilder, når han lader det ene glimrende billede efter det andet af den jævne amerikaner i lyst og nød glide forbi vores øjne … Og ingen har som Steinbeck evnen til at lade et menneske fremstå med en tyngde, så vi mærker de kræfter, snart til det gode, snart til det onde, hvoraf hans handlinger fødes.” – Jens Kistrup

Nogenlunde på størrelse med universet er en selvstændig fortsættelse af Jón Kalman Stefánssons roman fra 2013 Fisk har ingen fødder. Vi befinder os i Keflavik, en afsidesliggende flække, som er kendt for den sorte lava, den evige vind og den amerikanske militærbase, og som er et sted, hvor solen på en stille dag står op som et lydløst vulkanudbrud. Ari, en islandsk forfatter og forlægger, vender hjem for at se sin far, der ligger for døden. Det bliver et møde med fortiden, med barndommen og ungdomsårene, moren som døde, faren som drak, de gamle venner, konen som han forlod. Det er en historie om brændende lidenskab og forbudt kærlighed, om vold, sorg og svigt. Margret, Aris bedstemor, elsker sin mand højt, men længes efter den kloge rektor Torkel, som lærer hende at se på stjerner. Ari elsker sin kone, men er hende utro. Nu ligger han på et hotelværelse i Keflavik og lytter til en kvinde i naboværelset, som synger: ”Sig mit navn som kun du kan sige det, så ved jeg, at jeg er til.” Hvor stor kan sorgen være? Ja, nogenlunde på størrelse med universet.“Storslået. Vi flyver, vi græder, vi ånder hele verden ind i dette epos om en slægt, der kunne leve til alle tider. Sådan er en forfatter, der mener noget med det, han skriver. Og selv kan skrive en mening frem. Hvert år er der måske kun en enkelt nordisk roman, der rager op over alle de andre og sætter barren. Der kunne stå Jón Kalman Stefánsson: Nogenlunde på størrelse med universet på det ene værk. For netop det er det: nogenlunde på størrelse med universet. … Jón Kalman Stefánsson er blevet nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris hele fire gange. Senest for Fisk har ingen fødder. Endnu er han ikke kommet igennem nåleøjet. Måske fordi han fortjener en pris nogenlunde på størrelse med universet.” – Liselotte Wiemer, Weekendavisen”Jón Kalman Stefánssons prosa er elegant, frit strømmende og lyrisk klingende … Det er de skønneste historier. De er erotiske, kærlige, humoristiske, sorgfulde og bitre, sådan som de gengives af den allestedsnærværende fortæller, som svæver ud og ind af romanens skæbner, indtil alt har samlet sig i en fuldtonende litterær fuga … Kan man som Jón Kalman Stefánsson se det store i det små, da bliver ikke bare kærligheden, men også livet nogenlunde på størrelse med universet. Og lige så stjernetindrende forunderligt.” – Henriette Bacher Lind, Jyllands-Posten, ******

Juan og Alice Chicoy ejer en restaurant med tilhørende autoværksted i et øde vejkryds nær den mexicanske grænse. Mens den koleriske Alice passer restauranten sammen med en romantisk drømmende servitrice, passer den rolige, mandige Juan værksted og buskørsel sammen med lærlingen ’Bumse’, hvis tanker kredser om damer. I et forfærdeligt uvejr kører bussen en dag fast på en øde, mudderfyldt vej i Californien. Og i den usædvanlige situation opstår en række spændinger mellem de otte tilfældigt sammenbragte personer, der får den polerede overflade til at briste og personerne til at afsløre deres sande karakter og nå til nye erkendelser. Et eksistentielt drama.”En mægtig præsentation i sin art af en kolossal koncentreret kraftkilde. Et sprængfærdigt atom af en bog.” – Hans Brix”Aldrig har Steinbeck skrevet en så kunstnerisk behersket og fuldendt eller en så meningsfuld dybtloddende bog som denne … om nutidsmenneskets sjælelige nød og forvirring, dets angst og ensomhed, dets rørende drømme og længsler og først og fremmest dets dyriske begær og tarvelige egoisme … [Men romanen får] lys og varme af hans følelse af medansvar, af kærlig medfølelse og især af hans forstående humor.” – Jørgen Claudi”En af Steinbecks bedste bøger.” – Newsweek

”Mrs Dalloway sagde, hun selv ville købe blomsterne.” Med denne siden så berømmede sætning indledes romanen, der udspiller sig en enkelt sommerdag i London i juni 1923, hvor Clarissa Dalloway forbereder et aftenselskab. I løbet af dagen indtræffer flere hændelser som afstedkommer en række overvejelser og associationer til tidligere begivenheder. Hendes mand er til hendes fortrydelse inviteret til frokost uden hende hos Lady Bruton, hvis animerede frokoster berømmes i de højere kredse. Hendes tidligere ungdomskæreste Peter Welsh, der netop er hjemvendt fra Indien, kommer på besøg og vækker minder fra en fjern fortid samt spekulationer om det korrekte i det valg, hun foretog dengang mellem ham og sin nuværende mand. Hun erindrer også sin virile ungdomsveninde Sally Seton, hvor venskabet nærmede sig en form for forelskelse. Har hun valgt det rigtige liv, eller er hun visnet i en triviel borgerlig tilværelse? Hvad romanen ikke har i ydre drama, har den i indre rigdom.Mrs Dalloway er et hovedværk i det 20. århundredes litteratur. Den blev filmatiseret i 1996 med Vanessa Redgrave i titelrollen, og i 2002 blev den relaterede roman Timerne af Michael Cunningham om tre kvinder fra forskellige generationer, der er påvirket af Mrs Dalloway, filmatiseret med Nicole Kidman som Virginia Woolf.“Mrs Dalloway … indeholder nogle af de smukkeste, mest komplekse, skarpe og særegne sætninger, der nogensinde er skrevet på engelsk … Det er et af de mest bevægende, revolutionerende kunstværker fra det 20. århundrede.” – Michael Cunningham, forfatter til Timerne

Den store Gatsby anses for et af amerikansk litteraturs hovedværker og er et fuldendt og indsigtsfuldt portræt af overklassemiljøet i de brølende 20’ere. Gennem fortælleren Nick Carraway bliver man taget med til det overfladiske, glitrende liv i palæerne langs Long Islands kyst i 1920’erne. Her bor den mystiske hovedperson Jay Gatsby, der er kendt for sine vilde, overdådige fester for hundredvis af mennesker. Alligevel er der ikke rigtig nogen, der kender ham eller ved, hvor hans formue stammer fra. Rygterne om ham er mange – er han krigshelt, spritsmugler, tysk spion eller måske Kejser Wilhelms nevø? Alle folk higer efter en invitation til en af hans ekstravagante fester, men Gatsby ænser dem ikke. Han bekymrer sig kun om én person – den legendariske skønhed Daisy Buchanan, som er hans ungdomskærlighed, og som han vil gøre alt for at vinde tilbage.”Den store Gatsby er en lille roman, kun 188 sider, men dens format er uendeligt, dels som uforløst kærlighedshistorie, dels som identitetsmysterium, dels som et kritisk tidsportræt, og dels som en kriminalistisk fortælling med et gennemtænkt mesterplot. Alle, der følger med i tv-kultserier som Boardwalk Empire om forbudstidens USA eller Mad Men om den mystiske reklamemand og identitetstyv Don Draper i 50’erne og 60’erne, må nødvendigvis (gen)læse Den store Gatsby fra jazztiden. Serierne står på alle måder i dyb gæld til romanen, ja de kunne næppe være udviklet, hvis ikke F. Scott Fitzgerald havde lagt hovedsporet ud i forvejen.” – Klaus Rothstein, Weekendavisen”Den store Gatsby bør være obligatorisk læsning på alle skrivekurser inklusive forfatterskolen, hvis man vil have et klart indblik i, hvor snedigt en roman kan konstrueres og hvor få armsving og eksperimentelle gebærder, der skal til for at føre litteraturen videre.” – Klaus Rifbjerg, Information”Denne Scott Fitzgeralds bedste roman er også en af de helt store i amerikansk litteratur, skrevet i den prosa, som skulle udvikle sig til den hårdkogte, og som indrammer de blødeste og ømmeste følelser.” – Thomas Bredsdorff, Politiken

Fortælleren Arkadij, der er illegitim søn af godsejeren Versilov, ankommer til Skt. Petersborg som nybagt student fra Moskva for at tage ophold hos sin biologiske far, der lever uden for ægteskab med hans mor. Faderen, som han kun glimtvist har set i barndommen, står for ham i et ophøjet skær. Han har under opvæksten lidt og følt sig ydmyget af sin illegitime herkomst, men har kompenseret med en hemmelig ide, der skal gøre ham rig som en Rothschild. Både forholdet til faderen og realiseringen af ideen kommer ud for alvorlige prøvelser, mens Arkadij hvirvles ind i en række intriger i den adelige familie. Først og fremmest får vi gennem Arkadijs dramatiske fortælling en indlevelse i det sårbare og komplicerede far-søn-forhold.”Bogens spændende handling bevæger sig gennem en suverænt gennemført personskildring, samtidig med at man tæt følger hovedpersonens desperate forsøg på at orientere sig i sig selv.” – Bent Windfeld, Berlingske”Den handler om skadede børn, om anerkendelse, arv, besættelse og jalousi, og læseren skal have den gedigne spænding til gode. Dostojevskij er nemlig sammen med alt det andet … en stor kriminalforfatter.” – Marie Tetzlaff, Politiken”For en grønskolling, det er han, den tyveårige Arkadij Dolgorukij, som er romanens hovedperson og fortæller. Både i sine egne og andres øjne. Arketypisk med sine eksalterede, emotionelle rutschebaneture, himmelhoch jauchzend, zum Tode betrübt. Med sit syn på kvindekønnet, svingende mellem kold foragt og glødende tilbedelse. Og ikke mindst med sit smertefuldt nødvendige opgør med verden – og far.” – Mette Dalsgaard, Weekendavisen”Det er en raffineret moderne roman, mere end de omgivende Idioten og Brødrene Karamazov, med en velberegnet treleddet komposition, lige så kompleks som hovedpersonernes sjæleliv, ikke mindst Versilov, et skræmmebillede af et splintret sind med et pragtfuldt sammenbrud, hvor han smadrer et dyrebart ikonbillede mod et kaminhjørne, hvor helgenbilledet flækker i to dele. Der skal et ordentligt edderkoppenet til at holde sammen på stumperne. Men det er tillavet af kattefjed, snogespyt og kvindehår på listigste vis.” – Torben Brostrøm, Information

En dag i Ivan Denisovitjs liv blev offentliggjort i november 1962 i tidsskriftet Novy Mir efter Khrusjtjovs personlige tilladelse. Romanen vakte enorm opmærksomhed både i og uden for Sovjetunionen, eftersom det var første gang, at en beskrivelse af Stalintidens undertrykkelse åbent blev trykt. Fortællingen foregår i en sibirisk speciallejr for politiske fanger og skildrer en typisk dag i fangen Ivan Denisovitjs liv i januar 1951. Denisovitj er på grundløse anklager blevet dømt til 10 år i den sibiriske fangelejr, hvor hver eneste dag er en kamp for overlevelse. Men selv i en situation, hvor livet er reduceret til en skål vælling og en sjælden cigaret, på trods af udmattelse og ydmygelse, er det håbet, værdigheden og medmenneskeligheden, der sejrer. Romanen er en sønderlemmende kritik af det kommunistiske tyranni og en hyldest til den menneskelige ånd.”Modsat så mange andre ’tøbrudsromaner’ er En dag i Ivan Denisovitjs liv et virkeligt kunstværk. Dens første kup er, at den begrænser sig til én dag. I de sidste linjer kan forfatteren så lakonisk tilføje, at der i Ivan Denisovitjs liv som politisk fange var tre tusind seks hundrede og treoghalvtreds dage, som den han har skildret.” – Anders Bodelsen”Denne fordringsløse beretning om en skæbne som så mange andre, vil komme til at rumstere i baghovedet hos enhver sovjetforfatter, som for fremtiden henter stof fra Stalinperiodens ubarmhjertige år. Alexander Solsjenitsyn har begået en af de sjældne bøger, som forandrer det åndelige klima en smule i et helt land.” – Eigil Steffensen”Et mål for selvopgørets dybde og holdbarhed vil det være, om bøger som En dag i Ivan Denisovitjs liv, hvis billede af retsløsheden ingen har draget i tvivl, fortsat bliver læst og skrevet.” – Thomas Bredsdorff”Både som et politisk skrift og som et litterært værk er den [En dag i Ivan Denisovitjs liv] i Doktor Zjivago-klassen.” – Washington Post”Et litterært geni, hvis talent matcher Dostojevskijs, Turgenjevs, Tolstojs og Gorkijs.” – Harrison Salisbury, New York Times

Virginia Woolfs essay Eget værelse blev til på baggrund af to forelæsninger i 1928 om kvinder og litteratur og om den kvindelige kunstners mulighed for at gøre sig gældende i en mandsverden. Det kræver, at "En kvinde må have penge og et værelse for sig selv, hvis hun skal skrive skønlitteratur." Bogen fik med sine tanker om kvinden som selvstændigt individ med økonomisk og arbejdsmæssig selvstændighed en banebrydende betydning for kvindefrigørelsen og er fortsat et centralt værk i feminismen og den feministiske litteraturkritik. Tankerne fremsættes med humor, vrede, ironi og skarpsindighed under vandringer med besigtigelse af natur og institutioner, besøg og middage, hvor en historisk gennemgang af kvindelige forfattere blandes med fiktive forestillinger. Eget værelse er et af Virginia Woolfs mest betydende værker, men også et af de lettest tilgængelige og mest populære."Måske endnu mere væsentlig i dag end den var i 1928. For den rummer den forståelse af begge køns dilemma, som vi må og skal frem til, om vi ikke skal stå i stampe i gensidig 'kønsracisme' og skældsordsudveksling." – Elsa Gress, forordet til Eget værelse"En feministisk klassiker." – John Chr. Jørgensen, Politiken"Jeg kan ikke ryste Virginia Woolfs dæmpede stemme af mig efter at have læst bogen Eget værelse. Hendes klare, dybtgående tankerække som hun fører læseren ind i, sikkert og vedkommende, sidder stadig i baghovedet. Det er lidt af en åbenbaring at åbne den bog og glide ind i hendes lange, gennemarbejdede sætninger." – Bente Clod"… det er et essay, der stadig kan kaste lys over både feminisme og feministfejder, med det suveræne overblik Virginia Woolf tillader sig at have." – Tine Byrckel, Information

Året er en bog om at elske den samme person hele livet – selv når kærligheden ikke bliver gengældt. Handlingen begynder den 6. april, som er den dato, hvor den italienske digter Petrarca for første gang så sin elskede Laura, da hun var blot 13 år gammel. Hudløst og smukt undersøger Tomas Espedal, om kærligheden til den ene, kærligheden som ikke hører op – den kærlighed Petrarca beskriver i sine digte til Laura – om den type kærlighed stadig har relevans i vores tid. Er den helt store kærlighed stadig mulig?"En lille stor roman, fuld af ulykkelige, kloge sætninger." – Marianne Krogh Andersen, Weekendavisen"I rækken af selvbiografiske værker, Gå for ti år siden, Mit privatliv fra i fjor, er Året en kulmination." – Thomas Bredsdorff, Politiken, ♥♥♥♥♥"… fremragende – gribende … en oplyst og oplysende bog … en af årets vigtigste udgivelser." – Erik Svendsen, Jyllands-Posten, *****"… stor litteratur." – Kristin Vego, InformationForsideillustration: © Fanny Spång