Bøger udgivet af Aros Forlag

'Diakoni og menneskesyn' giver en indføring i diakoniens teologi og peger på en række aktuelle udfordringer – især når det gælder menneskesynet. I bogen drøftes en række grundlæggende spørgsmål vedrørende diakoniens indhold og begrundelse – f.eks.:- ligheder og forskelle mellem almen, human omsorgsetik og kristen omsorgsetik- diakonal spiritualitet- menighedsdiakoni og profetisk diakoni- diakonale organisationers rolle i velfærdssamfundet- samspillet mellem diakonal tjeneste og professionalisering- omsorgsrelationer og hjælperroller "En af bogens store styrker er, at Nissen applicerer en nytestamentlig etik på nutiden. Med en tålmodig grundighed vender og drejer han tingene og anskuer problemstillingerne ud fra så mange vinkler som muligt. Det gør også denne bog meget velegnet til studiebog." Helle Christiansen, Kirkens Korshær – anmeldelse i Præsteforeningens Blad

Mennesket formes af den kultur, det er rodfæstet i. At studere kulturens kilder er derfor lige så relevant i vores globaliserede tidsalder, som det var i antikken og renæssancen, hvor tidens løsen netop var: Ad fontes – til kilderne!Formålet med Kulturens kilder. Kilder til europæisk kultur- og idehistorie er at give læseren adgang til en række væsentlige tekster, som præsenterer os for centrale temaer som menneskesyn, etik, dannelse og samfundssyn. Disse tekster har på afgørende vis præget den europæiske og dermed den danske kultur. Bogen indledes med et udvalg af antikkens kilder, som udgør det filosofiske fundament for den europæiske kultur. Disse følges op med kilder fra den jødiske og den kristne tradition. Også kilder fra islam er medtaget, idet islam igen i nyere tid er blevet en del af den europæiske kulturelle virkelighed. Udvalgte kilder til belysning af europæisk middelalder, renæssance, reformation, oplysningstid, romantik, det 20. og 21. århundrede præsenterer os for væsentlige temaer og diskussioner i de forskellige idehistoriske perioder. Kilderne ledsages af korte introduktioner.Kulturens kilder. Kilder til europæisk kultur- og idehistorie er tænkt til at ledsage og understøtte Den lodrette beståen. Europæisk kultur- og idehistorie, men kan også anvendes uafhængigt af denne.

Reformationen udgik fra Wittenberg. Her skrev Martin Luther i 1517 de 95 teser mod afladshandelen, som satte Tyskland i brand og satte denne by på landkortet for altid.I Luthers spor er en illustreret rejsebog, der beskriver de steder, hvor reformationens begivenheder udspillede sig. Steder som Wartburg, Erfurt, Torgau og ikke mindst Wittenberg.Bogen er til brug for enhver, der rejser 'i Luthers fodspor,' idet den dels fungerer som en guide til disse Lutherbyer og dels trækker reformationens historiske og teologiske perspektiver op.

'Standardprædikenen' er en personlig refleksion over prædikenen, dens faldgruber og det, der får den til at blive vigtig og vedkommende både for menigheden og for præsten selv. Pablo Llambías har læst prædikener på Pastoralseminariets Efteruddannelse i en årrække, og bogen er blevet til på baggrund af dette arbejde. Pablo Llambías er desuden rektor på Forfatterskolen og har undervist i skrivekunst siden 2000. ”Dét, som jeg plejer at indlede med, er, at der ikke findes nogen standardprædiken, men at der alligevel er en form for prædiken, som de fleste prædikener tilsyneladende forholder sig til og refererer til, selvom de har lavet formen om til ukendelighed.” (citat fra bogen)

Professor i økonomi, Niels Kærgård, drøfter forholdet mellem statsmagt og kirke i en bred samfundsmæssig sammenhæng og sætter spørgsmålstegn ved, om det er rigtigt at begynde en reform af folkekirkens organisation ved isoleret at fokusere på folkekirkens centrale ledelse.Artiklen indgår også i bogen 'Folkekirkens styring ved et vendepunkt – fire kritiske artikler' (Aros Forlag 2013)

Prædikener over Luthers Den Lille Katekismus

Niels Thomsen, rektor emeritus på Præstehøjskolen, problematiserer sammenblandingen af teologi og organisationsform i den aktuelle debat om folkekirkens styring og drøfter nogle af de konsekvenser, der kan følge af at flytte vægten fra sogn og menighed til provsti og stift.Artiklen indgår også i bogen 'Folkekirkens styring ved et vendepunkt – fire kritiske artikler' (Aros Forlag 2013)

Svend Andersen, professor i etik og religionsfilosofi, udfolder en systematisk-teologisk redegørelse for Luthers syn på forholdet mellem kirken og den politiske magt set i relation til den aktuelle debat om folkekirkens styring.Artiklen indgår også i bogen 'Folkekirkens styring ved et vendepunkt – fire kritiske artikler' (Aros Forlag 2013)

Jens Torkild Bak, domprovst i Ribe, gør sig til talsmand for folkekirkens rummelighed og mangfoldighed og peger på, at mange af folkekirkens medlemmer ikke ønsker at være del af et trossamfund, der er adskilt fra det øvrige samfund. Et indspark i den aktuelle debat om folkekirkens styring.Artiklen indgår også i bogen 'Folkekirkens styring ved et vendepunkt – fire kritiske artikler' (Aros Forlag 2013)