Bøger udgivet af ARENA

BMS (f. 2016) står for blod, måne, søndag.BMS består af Dorte Limkilde, Fine Gråbøl, Mette Kierstein og Ronja Johansen. Knoglemarv lavendel er skrevet og redigeret kollektivt. Knoglemarv lavendel er den officielle debut fra det unge skriftkollektiv Blod, måne, søndag. Knoglemarv lavendel arbejder med det rituelle, med besværgelsen, med den kollektive stemmes radikale potentiale. Knoglemarv lavendel siger jeg og vi og jeg igen. Den siger: hvordan kan vi læne os frem i denne krop. Den siger: vi kunne tænke os / at være flere om et ansigt. Bogen taler om sølvklokker og hjemsøgelser, om husarbejde og vinterbær og olieplettede kjoler. Den siger: vi løfter hinandens fletninger som brudeslør / mine kammerater. Bogen bærer på ceremonier og hemmelige tegn. Bogen råber ud i verden. Den taler til bror. Den taler til mine piger. Bogen siger: Vi vil være den person / der glatter kjolen / for kjolens skyld. Det er digte der undersøger kroppen som politiseret sted. Det er digte som insisterer på den kollektive stemme som skrøbelig overlevelsesstrategi i en umulig verden: Vi har et våben og det hedder / mine piger. Knoglemarv lavendel rummer på samme tid en stor ensomhed og et ukueligt kollektiv. Bogen bliver et sted hvor det kollektive ikke udsletter ensomheden, men indlejrer den i sig, som et organ i en voksende krop. Stemmen er brutal og øm, den råber og hvisker, den vokser og vokser, den synger en sang for lyset, synger: jeg vil holde en fest / for alle dem / der så os græde…

Vidnesbyrd fra velfærdsstaten er en monografi om dansk samtidslitteratur. Bogen kortlægger den vigtigste tendens i de sidste tyve års danske litteratur, nemlig dens vending mod at fremstille mennesket som et grundlæggende socialt væsen. Samtidig undersøger bogen, hvordan denne sociale vending medfører en særlig fremstilling af samtiden, mere præcist: den danske velfærdsstat. Vidnesbyrd fra velfærdsstaten indeholder grundige læsninger af forfattere så forskellige som Pablo Llambias, Ida Jessen, Helle Helle, Lars Frost, Christian Jungersen, Kristian Ditlev Jensen, Majse Aymo-Boot, Mette Moestrup, Mikkel Thykier og Asta Olivia Nordenhof – og flere endnu. Den kommer med en nytolkning af den afsmag for fiktion, der formelt har præget de sidste tyve års danske litteratur. Den diskuterer dansk litteraturs fremstilling af social mobilitet og af handicappedes kroppe og deres skæbne i velfærdsstaten. Den kommer med det første gennemarbejdede bud på, hvad der er de vigtigste kendetegn ved dansk litteratur efter årtusindskiftet.

Kun koncentreret om min kones ko – en kærlig udveksling er et udvalg af digteren Gertrude Stein og hendes partner Alice B. Toklas’ elskovsnoter, oversat og med forord af Kristina Nya Glaffey og Maja Lee Langvad.Stein og Toklas, der er et af det 20. århundredes mest ikoniske lesbiske par, skrev hundredevis af både nuttede og erotiske noter til hinanden i løbet af deres livslange samliv, der varede fra 1907 til Steins død i 1946. Elskovsnoterne, hvor Stein og Toklas leger med traditionelle kønskoder, roller og magtpositioner, blev skrevet på små papirlapper, som de efterlod til hinanden rundt omkring i deres hus, og giver ikke kun et intimt indblik i de tos samliv, men belyser også det lesbiske aspekt af Steins forfatterskab.Oprindeligt var noterne ikke tiltænkt udgivelse og lå i mange år arkiveret på Beinecke Library på Yale University, inden de i 1981 blev gjort tilgængelige for forskning og i 1995 officielt anerkendt som en del af Steins samlede værker. I 1999 udkom et udvalg af noterne redigeret af den amerikanske folklorist og antropolog Kay F. Turner i bogen Baby Precious Always Shines.Med Kun koncentreret om min kones ko bliver noterne, der udgør et uomgængeligt bidrag til den lesbiske kærlighedslitteraturs historie, for første gang tilgængelige på dansk.Virkelig fin er min valentin.
Virkelig fin og virkelig min.
Virkelig fin er min valentin virkelig min og virkelig fin.
Virkelig fin er min valentin og min, virkelig fin virkelig min og min er min valentin.– Gertrude Stein

Dit hjerte - Samlet dramatik 1985-2004 udgør en komplet samling af den legendariske danske digter Morti Vizkis (1963-2004) dramatiske produktion, skrevet mellem 1985 og 2004. De fleste stykker trykkes med denne udgivelse for første gang i bogform. Tilsammen dokumenterer disse stykker ikke bare den originalitet, produktivitet og poetiske kraft Morti Vizki besad som dramatiker; bogen kan også læses som en tumultarisk rejse gennem et vildt, ømt forfatterskab - og dette forfatterskabs udvikling. Bogen fungerer således både som arkiv og dokumentation over et unikt materiale i danske litteraturhistorie, som ellers ville være utilgængeligt, - men også som et værk i egen ret. For selvom Vizkis dramatik er skrevet til at blive opført, er det en digters dramatik; stykkerne kan hviskes, råbes og synges, men de kan i høj grad også læses. Dit hjerte – Samlet dramatik 1985-2004 er gennemillustreret med tegninger og noter fra Vizkis arkiv, og smukt udformet af grafiker Line-Gry Hørup. Bogen er redigeret af Kamilla Löfström og Fine Gråbøl, som også har skrevet efterord. Morti Vizki (1963-2004) var en af sin generations mest elskede og egensindige digtere. Han nåede inden sin alt for tidlige død i 2004 at udgive 11 digtsamlinger og fire romaner foruden de dramatiske værker, som nu samles i Dit hjerte – Samlet dramatik 1985-2004.

Vandringer med Robert Walser er den schweiziske forfatter og journalist Carl Seeligs klassiske optegnelser fra sine vandreture med landsmanden, forfatteren Robert Walser.De sidste mange år af sit liv levede Walser som patient på sindssygehospitalet i Herisau — således også i den periode fra 1936 til 1956, som Seeligs optegnelser strækker sig over. Som lige dele samtalebog, rejsebeskrivelse og (selv-)biografi følger Vandringer med Robert Walser de to på deres utallige vandringer i det østlige Schweiz og gengiver deres samtaler om Walsers liv både inden og uden for anstalten, om litteratur – i al almindelighed såvel som forfatterens egne ”walserier” – den politiske samtid og meget andet.Robert Walser (1878-1956) forblev, om end værdsat af så centrale litterære skikkelser som Hermann Hesse, Robert Musil, Franz Kafka og Walter Benjamin, i sin levetid en relativt ukendt forfatter. Siden er interessen for forfatterskabet dog med rette vokset – ikke mindst med den posthume udgivelse af de såkaldte mikrogrammer – og en håndfuld af hans værker, heriblandt Fritz Kochers skolestile, Jakob von Gunten og Røveren, er udkommet i dansk oversættelse.Carl Seelig (1894-1962) indtager i kraft af sine venskaber og korrespondancer med tidens forfattere selv en vigtig plads i den moderne schweiziske litteraturhistorie. Tillige forfatter til den første biografi om Albert Einstein og redaktør af Einsteins egen Mein Weltbild.Vandringer med Robert Walser udkom oprindeligt på tysk i 1957 og er oversat til dansk af Morten Riis.

Solen er en fod bred er en samling digte, der har et mellemværende med sproget; både sproget som verden og verden som sprog. På poetisk, præcis og humoristisk vis udfolder værket sit projekt i en blanding af teser, scener og aforismer, som forløber over bogens omtrent hundrede sider. Digtsamlingen starter således: eftermiddagssol over søenjeg sidder alene her på den bænkforan træet, der deler udsigten i tosom et flycockpit med svinglende hånd nede i noteshæftetog skriver om kærligheden som en lommelygte mod en væg Med inspiration fra forfattere som Aleksandr Skidan, Mikkel Thykier, Peter Laugesen, Ann Jäderlund og Gunnar Ekelöf bevæger digtene sig mellem et jeg, der betragter en sø i Bellahøj, over et kærlighedsforhold og kioskens blinkende lys til metarefleksioner om poesiens mulighedsrum. Centralt står kærligheden til en verden, der samtidig er umulig at nærme sig. Bittesmå konflikttrapper kan udløse reaktioner som: “et ordentligt sprog hvor man kan kende forskel i kasus!” Solen er en fod bred behandler forholdet til hverdagen, relationerne, verden og poesien med nøjagtig samme omhu og præcision. Silas Toft er født i 1995. Han blev uddannet fra Forfatterskolen i 2021. Han har tidligere bidraget til forskellige tidsskrifter og antologier, heriblandt Floret, Hvermandag, Greatest Kids 2014, Udkant, Mål og Henfald.

ARENA’s nyeste udgivelse er en sprogligt og formmæssigt original debutdigtsamling, der samtidig fungerer som en dokumentation af det unge band First Flush’s lyriske univers som det udfolder sig på deres anmelderroste plader. I bogen Rosenkammer optrykkes bandets sangtekster, skrevet af Alexander Weile Klostergaard og Jonathan West Carstensen, som lyrik i egen ret. Samtidig har forfatterne arbejdet intenst og radikalt med digtenes opsætning på bogsiden, så en ny, tekstlig musikalitet opstår i det ømme og kompromisløse tekstunivers. First Flush har længe været anerkendt for deres fremragende tekster, som både fremstår ekstremt nutidige og hengivent traditionsbevidste i deres frie brug af det danske sprog. Som Politikens litteraturanmelder Kizaja Routhe-Mogensen har skrevet: ”Jeg tror næsten, at noget af det mest charmerende poesi, jeg har mødt for nylig, er den, jeg har hørt fra det fantastisk fine fynske band First Flush. De synger om tidens sår i et knækket sprog, som virker lykkeligt frigjort fra ideer om rigtigt og forkert. Såsom passende patos og korrekt grammatik. Men som går på tværs” Og musikanmelder Simon Lund var enig: ”First Flush bygger nye musikalske luftkasteller af genresammenstød og gemmer poetiske sprængladninger i sproget på den anden side af grænserne”. Vi er på ARENA meget begejstrede for at denne unikke, både sang- og læsbare lyrik, nu får mulighed for at blive læst som det fornyende bidrag til den yngste danske litteratur, som den på alle måder er.

"Reminiscens den bimlen! af min
udboring mellem benene kommende pisstank ud gennem klædernes almindelighed lokkes frem til dig!"Glenn Christian har siden debuten Det hjemlige (2008) bedrevet rasende afsøgninger af det private og det offentliges afsmitninger og sammensmeltninger i digtsamlinger og hybridudgivelser. Raseriet genfindes i Mudret sol, hvor det udarter sig til en sært ekstatisk tungetale om fremtid og historie, kønnet og kødet.Bogens første digte er lagt i munden på kunstneren Ovartaci (med det borgerlige navn Louis Marcussen), der tilbragte 56 år af sit liv på det psykiatriske hospital i Risskov og, med et ønske om at blive kvinde, befriede sig for sit køn med et stemmejern. Ovartacis gerning anslår den både smertelige og utopiske vrede, der driver bogens brutale billedsprog og uhyggelige toneskred.Over bogens tre dele rettes opmærksomheden mod Ovartacis tredje køn, mod fremtidssamfundet Tarnac og mod Auschwitz’ sprogløse barn Hurbinek. Og desperationen, som disse figurer mødes i, skrives frem i udråb, kropsvæsker og billedstorm, der åbner for mødet mellem det skønne og det frastødende.Om forfatterenGlenn Christian, f. 1976. Tog afgang fra Forfatterskolen i 2007. Debuterede i 2008 med digtsamlingen Det hjemlige (After Hand). Siden er udkommet Den agrare modoffensiv (Forlaget 28/6, 2008), Moro forsvandt (Forlaget 28/6, 2009), Ruben (After Hand, 2010), Det sorte ved munden (After Hand, 2011), Fabriksnoter (OVBIDAT, 2012) og senest Hydra! (After Hand, 2013).

Stykker til at spille er et udvalg af de mange plays, skuespil, som Gertrude Stein skrev mellem 1913 og 1946. De udgør en hjørnesten i et af det 20. århundredes vigtigste, mest formfornyende forfatterskaber. Stykker til at spille udgives sammen med en indføring i Steins skuespil ved Laura Luise Schultz: Gertrude Steins skuespil. Udgivelserne indgår i Arenas serie af oversættelser og introduktioner til Gertrude Steins forfatterskab. Oversat af Lene Asp Frederiksen, Solveig Daugaard, Maja Elverkilde, Laura Luise Schultz, Oskar Sjøgren, Gritt Uldall-Jessen og Tania Ørum

Mine-Haha eller om unge pigers kropslige uddannelse fra 1903 er et overset mesterværk af den tyske fin de siècle-dramatiker Frank Wedekind; en filmisk, grotesk og skræmmende tidssvarende kortroman, der beskriver livet på en disciplinær tysk pigeskole. Ubehag, dans, straf, undertrykkelse, pigeliv og gryende seksualitet sammenskrives i et overvældende stærkt præfeministisk fiktionsrum; på samme tid allegorisk coming-of-age roman og dystopisk fantasi à la The Handmaid’s Tale. Frank Wedekind (1864-1918) var en tysk, præ-ekspressionistisk forfatter og en af sin tids mest spillede dramatikere; Bertolt Brecht så ham f.eks. som sin lærermester. Hans stykker og bøger vakte stor opmærksomhed og stor skandale på grund af deres ofte brutale samfundskritik og grænseoverskridende æstetik. Han var en nådesløs kritiker af bourgeoisiets skinhellighed og af samfundets konventionelle krav om forholdet mellem mænd og kvinder. Mange af hans tekster kan læses som dybt misogyne, men det giver ligeså stor mening at se ham som en tidlig, måske ufrivillig, feminist. Blandt Wedekinds mest berømte værker er ”børnetragedien” Frühlings Erwachen (1891) og Lulu-teksterne, Erdgeist (1895) og Die Büchse der Pandora (1904), som Wedekind kaldte for en monstertragedie; Alban Bergs banebrydende opera Lulu fra 1935 bygger på disse tekster. Frank Wedekind døde i 1918 af komplikationer efter en blindtarmsoperation; selv hans begravelse vakte skandale, da ikke kun berømte kunstnere og forfattere, men også en stor gruppe kvinder fra Münchens red-light-district deltog. Johanne Lykke-Holm (f. 1987) er forfatter og prisvindende oversætter. Hun har blandt andet oversat Olga Ravn, Yahya Hassan og Hiromi Itō til svensk. Hun driver skriveskolen Hekseskolen sammen med Olga Ravn. I starten af 2017 debuterede hun, på svensk, med den anmelderroste roman Natten som föregick denna dag (Bonniers).

I Atropa Belladonna fortsætter Glenn Christian den undersøgelse han påbegyndte i digtsamlingen Mudret sol (Arena 2013). Hvor Mudret sol beskæftigede sig med køn, er Atropa Belladonna mere optaget af mødre og fædre — af tilknytningen til ophavet. Atropa Belladonna tager sit udgangspunkt i lejrens aflukke — et ikke-sted, hvor alt kører i ring og bogstaveligt talt går op i røg. Lejren er hverken fortidig eller nutidig, men finder sted i en ubestemt fremtid. Fra dette nulpunkt afsøges mulige flugtlinjer for en menneskelighed i opløsning.

Martin Bastkjær er en ny stærk stemme i dansk litteratur. Det nye hav er hans første roman. Den handler om en ung mand, der længes efter at være alene, i den forstand at han ønsker sig fritaget for at blive set, fritaget for at skulle posere. I et indirekte opgør med se-mig-kulturen i de sociale mediers tidsalder afsøger jegfortælleren forskellige muligheder for at vende ryggen til de andres evigt tilstedeværende blikke. Bogen rummer essayistiske passager, inspireret af W. G. Sebald, hvor fortælleren f.eks. reflekterer over maleren Vilhelm Hammershøis bortvendte kvindefigu­rer og over, hvordan begrebet om privatliv blev forandret, da det blev almindeligt at bo i lejlighed. I løbet af romanen stikker fortælleren af fra sin kæreste og rejser til Island, hvor han bevæger sig længere og længere ud i den vilde natur, væk fra de besværlige menneskelige fællesskaber. Bogens spor og moti­ver fletter sig elegant ind og ud af hinanden, og tilsammen udgør de en smuk og melan­kolsk skildring af et introvert menneskes kamp med det grundvilkår, at vi altid er forankret i en socialitet, at det er umuligt at være helt alene.

I samarbejde med Initiativet Donna Wood udgiver Arena Glenn Christians Grusomhedsudstillingen.KONCEPTET Oplæsningsarrangørerne Initiativet Donna Wood og forlaget Arena står sammen bag en serie, der med genskrivninger af eksisterende værker undersøger vores begreber om litteratur og originalitet. Initiativet Donna Wood har eksisteret siden 2011 og udgøres af forfatterne Andreas Pedersen, Asta Olivia Nordenhof, Daniel Dalgaard, Martin Bastkjær, Pernille Abd-El Dayem og Cæcilie Højbjerg. De har stået bag oplæsninger, hvor de inviterede forfattere har fået følgende opgave: "Læs en andens tekst/tekster op, eller vælg én, som du gerne vil have til at læse din/dine tekster op. Én, hvis stemme du synes, det kunne være interessant at høre læse op af dit værk, eller en, hvis værk du gerne vil læse op af. Det kan være en hvilken som helst anden." Med dette særdeles åbne oplæsningsformat har arrangørerne villet henlede en opmærksomhed på forholdet mellem krop og tekst, mellem forfatter og tekst og mellem forskellige tekster og deres indbyrdes relationer. I 2014 blev konceptet overført til skrift i samarbejde med Arena. Initiativet Donna Wood redigerer således serien Donna Wood-genskrivninger, der præsenterer værker, korte som lange, baseret på samme greb som oplæsningerne: Ved genskrivninger tænker vi, at det mellemværende, den inviterede har med værket bliver mere udtalt og udfoldet end ved oplæsningsarrangementerne. Vi inviterer nogle forfattere til at genskrive et værk efter eget valg. Ved en genskrivning forestiller vi os, at den inviterede tager ordet genskrivning for pålydende. Så teksten altså bliver en videreskrivning, mutation, amputation af et allerede eksisterende værk. Vi forestiller os, at genskrivningen kan være både af et helt værk, et uddrag eller for den sags skyld en enkelt linje. Vi synes, projektet er vigtigt, fordi vi opfatter litteraturen som noget kollektivt og dialogisk, og vi vil gerne opstille nogle rammer, der understreger og giver mulighed for at undersøge den udveksling, der allerede finder sted i al litteratur. Om GrusomhedsudstillingenGrusomhedsudstillingen er en genskrivning af den britiske forfatter James Graham Ballards roman af samme navn. Ballards roman udkom første gang i 1969. Williams S. Burroughs skriver i sit forord, der også er optrykt i denne udgave, at Ballard står for en undersøgelse af seksualitetens ikke-seksuelle rødder. Især insisteres der på bilulykken som noget seksuelt og begærsstimulerende. Hos Glenn Christian er der en lignende ødelæggelsesfetichering på færde. I Grusomhedsudstillingen er vi i en nær og dystopisk skildret fremtid, 2019: Det har ikke regnet i mange år. Solen slår hårdt. Ingen regelmæssig himmel/ hvor fuglene trives som kugler i den gamle vind. Intet liv/ som ligner/ et liv på jorden/ hvor et spark genopliver omgående Naturen beskrives ofte sådan med negative poetiske billeder. En form for afsjælende sproglig gestus: Fuglende synger på ingen måde I dette undergangsklima ligger perspektivet blandt andet hos et jeg, en James, og en Obama. Disse karakterer er indhyllet i opløsnings- og sygdomsscenarier. Katastrofen, undergangen og bilulykken er transcenderende og opløsende begivenheder i deres historier, som tæller en barndomsskildring, en immigrationsbeskrivelse og resterne af en kærlighedsfortælling. Rent sprogligt flyder psyken og landskabet sammen. Rummet er både konkret og bevidsthedsmæssigt. Begæret er voldeligt og abjekt: Jeg husker lysten: Min var non-figurativ/ brækfarvede lagner under vores sejlende væsker. Enhver form for indmad blev højlydt gennemtævet ud af os/ vi flettede kødet sammen/ så knoglerne kunne høres. Som klinger. Sådan fortsætter Glenn Christian undersøgelsen af det seksuelles ikke-seksuelles rødder. I den katastrofe-fetischering der i det hele taget præger bogen lægger penetration og orgasme sig parallelt med ulykkens opløsning af eller indtrængen i kroppen. Men midt i det dystopiske kommer en ømhed til syne der klinger som øer af ro i midt i det opløste landskab og de syge kroppe. Om forfatterenGlenn Christian, f. 1976. Tog afgang fra Forfatterskolen i 2007. Debuterede i 2008 med digtsamlingen Det hjemlige (After Hand). Siden er bl.a. udkommet Ruben (After Hand, 2010), Det sorte ved munden (After Hand, 2011), Fabriksnoter (OVBIDAT, 2012), Hydra! (After Hand, 2013), Mudret sol (Arena, 2013) og senest Gran Canaria (OVO Press, 2015).

I 2013 udgav Forlaget Arena den svenske digter Ann Jäderlunds anmelderroste digtsamling I en cylinder i vandet af vandgråd, nu kommer hendes skelsættende gennembrud fra 1988, Som engang har været eng i dansk oversættelse af Clara Bro Ludvigsen.Igennem digtsamlingen turneres og forrykkes et poetisk inventar: valmuer, fluer, druer, tunge forhæng, perler, væsker, vinduesruder og onde byer. Digtene fremskriver et levende eller et engang levende landskab, et elskende eller et engang elskende par, digterjeget befinder sig både i det blomstrende og det øde. Alting er konstant forskudt, som det kan være med afstande i tid eller afstanden mellem ordet og det, ordet beskriver. Det er på en gang sprogkritisk og sanseligt suggestivt. Ann Jäderlunds poetiske stil er helt særegen og har haft stor indflydelse på den poesi, der er blevet skrevet i Sverige – og resten af Skandinavien – i de seneste 30 år. Clara Bro Ludvigsen er digter og oversætter. Hun er uddannet fra den svenske forfatterskole Biskops Arnö.

Den mexicanske digter Gloria Gervitz’ nyklassiske langdigt Migrationer.Gervitz blev født 1943 i Mexico City og begyndte at skrive på Migrationer i 1970’erne. Siden førsteudgivelsen i 1979 har hun arbejdet på det samme digt, der er udkommet i stadigt udvidede og genskrevne versioner. På den måde spejler digtets udgivelseshistorie en migration, som jeget i digtet foretager på flere planer: gennem forskellige aldre, kropslige erfaringer, familiebaggrunde, begær og diaspora. Digtet, der trækker på såvel jødisk som mexicansk og præ-colombiansk kulturarv, undersøger forbindelsen til formødrenes migrationshistorie og mulighederne for erindring med en mesoamerikansk historie som kontekst.I 2019 modtog Gervitz den prestigefyldte pris Premio Iberoamericano de Poesía Pablo Neruda for Migrationer, der i sin helhed er oversat til engelsk, tysk, svensk, norsk, polsk, arabisk og i uddrag til i alt 18 forskellige sprog. Med denne udgave bliver digtet for første gang tilgængeligt på dansk. Med udgangspunkt i den seneste udgave af Migrationer, som ifølge forfatteren selv også er den sidste, introduceres ikke blot et forfatterskab, men også et skelsættende poetisk projekt, der er blevet sammenlignet med Ezra Pounds’ Cantos og Jorge Guilléns Cántico.Det store oversætterarbejde er foretaget af Frede Møller Gregersen, der også har forsynet Migrationer med et efterord.

In April 2006 the news broke of an amazing feat of survival by a white man in one of the most inhospitable areas of Australia. Ricky Megee was found sheltering by a dam on a remote cattle property in the Northern Territory. After being abducted on the Buntine Highway, drugged, then left for dead, Ricky had walked for 10 days in bare feet through unforgiving terrain in blistering heat. Stumbling upon a dam, he set up camp there and survived for almost three months on leeches, grasshoppers, frogs, and plants, losing more than 130 pounds in the process. In Left for Dead, Ricky Megee tells for the first time since his extraordinary rescue the full story of his abduction and survival, vividly and with candor. A gripping tale and a fascinating read, Left for Dead is both shocking and inspiring, the tale of how one man endured a terrible ordeal and lives to tell the tale.

En søndag i juni 2011 besøger den franske filosof og kunsthistoriker Georges Didi-Huberman den tidligere udryddelseslejr Auschwitz-Birkenau, hvor hans egne bedsteforældre blev dræbt. Han tager en række fotografier med et engangskamera og river tre strimler bark af birketræerne i udkanten af lejren. Hjemme i Paris sætter han sig for at meditere over birkebarken og billederne.Barker en essayistisk foto-fortælling, en række intime og originale refleksioner over Holocaust, vidnesbyrd, sorg og erindring. I 19 tekster og 19 fotografier kredser Didi-Huberman om umuligheden af at repræsentere eller forestille sig lejrenes lidelse —men også om nødvendigheden af at blive ved at betragte de materielle levn og rester, blive ved at se på det, der ikke kan ses.

Jean Genets sene hovedværk, En forelsket fange, er en feberdrøm af en bog; en mangfoldig, fragmenteret fortælling om solidaritet, begær, erindring og væbnet kamp, skrevet bl.a. med udgangspunkt i Genets ophold hos Black Panthers i USA i foråret 1970 og hos de palæstinensiske oprørsstyrker, feddayinerne, i perioden 1970-1972. Det kalejdoskopiske, prosalyriske testamente, der blev udgivet kort efter forfatterens død i 1986, består ikke bare af minder, anekdoter og drømmebilleder, skrevet i Genets karakteristiske, bestyrtende smukke prosa; En forelsket fange er også den lovløse forfattervagabonds sidste, radikale refleksioner over skrift og modstand, retfærdighed og vold, revolutionens skuespil, og hvad det vil sige at have et hjem. Jean Genet (1910-1986) var en af det 20. århundredes største franske forfattere og dramatikere. Hans værk er for tiden genstand for fornyet interesse både i Skandinavien og internationalt. På dansk er senest udkommet en genoversættelse af Tyvens dagbog fra 1949 (Gyldendal 2017) og Det kriminelle barn (OVO Press, 2021), et udvalg af Genets essays om kunst og politik fra 1950-1985.

Den 21. maj udkommer digteren Nanna Storr-Hansens personlige og moderniserede udvalg af den danske forfatter og oversætter Bodil Bechs (1889-1942) ekstatiske, kosmisk besyngende poesi, Æterfingre reder mit filtrede hår. Det tydelige slægtskab mellem de to digtere, født med 98 år mellem sig, understreges af udvalgets grammatik og tegnsætning, der følger Storr-Hansens poetik og vibrerer et sted mellem genintroduktion og symbiose. »Forhåbentlig vil det følgende udvalg af hendes digte kaste noget nyt af sig,« skriver Storr-Hansen i sit efterord. »Det er en samling, der på forskellige måder arbejder med en særlig feminin kosmologi og et særligt slægtskab til verden – en måde at være i den og med den. Jeg vil gerne starte i det små, det atomagtige ved digtene, det vil sige hos de enkelte sætninger og med de væsner, der befolker dem. I digtet »Fyrretræet« udviser æterens fingre omsorg for grantræets hår. Håret bliver børstet af luften, der blæser og får træet til at svaje året rundt. Menneskekrop og træ blander sig, de morfer, samtidig med at æteren bliver konkret og kropsligt forankret med sine fingre. Hårbørstningen skaber forbindelse mellem det lokale fyrretræ og æteren, den store himmel.«

Anna Rieders debutdigtsamling Hindebæger er smukke, ømme og skarpt registrerendedigte, der kredser om kærlighed og sygdom, om at tabe sit sprog og skrive sig frem til et nyt, om at genforankre sig i en verden som er gået i stykker. De handler om Amager Fælled, hospitalet og psykiatrien, om at være sårbar og gennemstrømmet, om de mindste sansninger og gøremål, om at åbne sig og bære sin skrøbelighed med sig; om at finde på nye måder at navngive verden og sig selv, medpatienter og venner; om sprogets og naturens porøse former.

LOOK er den iransk-amerikanske digter Solmaz Sharifs (f. 1983) første digtsamling. Bogen blev udgivet i 2016 og har vundet en række priser, samt været indstillet til National Book Award. I LOOK digter Sharif med udgangspunkt i hendes families krigs- og eksilerfaring som flygtninge fra Iran. Det militære og det hverdagslige fletter sig sammen, hvorfor for eksempel en suite med breve til en elsket ”Salim” er censureret, som af efterretningstjenesten. LOOK er dybt indfiltret i den amerikanske krigsførelse både i Irak og Afghanistan, men i lige så høj grad den hjemlige ”krig mod terror”. Sharif lader ikke digtningen foregå ”i fred”, som oversætteren Cæcilie Højberg Poulsen skriver i efterordet. Krigsførelsen og dens konsekvenser er konstant tilstede i sproget, emnerne og de radikalt varierende koncepter som gennemløber bogens digte. Særligt bemærkelsesværdigt er Sharifs gennemgående brug af den amerikanske militærs egen ordbog. Hæren ajourfører nye og operative termer som ikke er en del af hverdagssproget, men som er formelt i anvendelse i hærens enheder. Disse ord digter Sharif med og lader dem invadere hverdagen med en uhyggelig fremmedgørelseseffekt til følge. Dette sproglige arbejde er ikke blevet mindre prægnant af oversættelsen, hvor Cæcilie Højberg har måtte konsultere den danske hærs ordbøger, Hærens Taktiske Ordliste og Hærtaktisk Ordliste. Oversættelsen fremhæver det danske militærs forviklinger med det amerikanske, samt synliggør, hvordan det militære og hverdagslig sprog kolliderer og belyser udbredelsen af krigsførelsens logikker. LOOK er oversat af Cæcilie Højberg Poulsen, der er uddannet fra Forfatterskolen og cand. mag i Kunsthistorie.

Til Mine Brødre – og andre tekster består af Til Mine Brødre, Den sidste bølge og Lav sol. De tre tekster er skrevet mellem 2013 og 2017 og har alle været opført på Århus Teater. De tre stykker behandler gennem nyskabende dramaturgiske greb vilkårene for livet i Danmark i det 21. århundrede; de udgør til sammen en spejling af de politiske og intime vilkår for vores fælles dagligdag. Teksterne undersøger tre grundtemaer i en blanding af samtidsdiagnose og fremtidsfeberdrøm; krigen, rumrejsen og den kunstige intelligens. Samlet markerer trilogien både en fornyelse af dansk dramatik og et væsentligt trin i udviklingen af et de mest markante yngre forfatterskaber herhjemme. Bogen viser Peter-Clement Woetmanns originale arbejde som digterdramatiker, men stykkerne er til denne udgivelse omskrevet så de fungerer som en samlet bog i egen ret, der kan læses uafhængigt af hvordan de tidligere har været opført som dramatik. Til Mine Brødre – og andre tekster fortsætter og udvider forfatterskabets poetiske og politiske undersøgelser på både rasende og dybt rørende vis. Peter-Clement Woemann (f. 1985) er digter og dramatiker. Han er uddannet fra Forfatterksolen (2006) og debuterede i 2005 med digtsamlingen Heldigvis er skoven blevet væk og har siden markeret sig som en af sin generations væsentligste litterære stemmer. Han har modtaget bl.a. Morten Nielsens Mindelegat og Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat. Seneste udgivelse: Bag bakkerne, kysten – en klagesang (Kronstork 2017).

AFTENSTJERNE er en roman om olie. I 12 dele, opdelt efter årets gang, møder vi en serie af mennesker, maskiner og steder, på hele kloden og endda ud over den, alle forbundet af olien. I en billedrig og lyrisk prosa, båret af intense stedsbeskrivelser og radikale formelle brud, følger vi sømænd, dataloger, radioteknikere, dronepiloter, borebisser og bygningsarbejdere; et sprængt kor af stemmer der kan tale fra bl.a. Salvador og Manaus, Doha og Ramfjordsmoen, Antarktis og rumstationen ISS. Vi møder arbejdskolleger som Dixon, Bjarke, Sabbir, Ine, Trygve og Guang - og vi møder Yemoja, supercomputer og guddom. AFTENSTJERNE er kompendium, mytekreds og kartografi; en intens poetisk undersøgelse af olieindustriens sidste dage. Aske Christiansen er født i 1987, uddannet fra Forfatterskolen (2015-2017), samt Cand. Soc. i socialvidenskab og filosofi. AFTENSTJERNE er hans debut.

Gertrude Steins skuespil er en indføring i Gertrude Steins dramatiske forfatterskab og teatersyn. Bogen eftersporer Steins betydning for nyere scenekunst og belyser samtidig skuespillenes funktion i forfatterskabet som helhed. Steins dramatik har derfor relevans for enhver interesseret læser, der ønsker at forstå Gertrude Steins forfatterskab. Gertrude Steins skuespil er tænkt som et supplement til Arenas udgivelse af Gertrude Steins Stykker til at spille, et udvalg af Steins skuespil i engelsk originaltekst såvel som i dansk oversættelse. Udgivelserne indgår i Arenas serie af oversættelser og introduktioner til Gertrude Steins forfatterskab.

Nanna Storr-Hansens debutdigtsamling Spektakel vil med sin egensindige stemme, sit på én gang skrøbelige og euforiske temperament og sit mod til formelle nybrud og radikale poetiske undersøgelser udgøre både et væsentligt bidrag til og et nybrud i den for tiden frugtbare danske poesi. I digtsamlingen udfoldes, gennem en fortløbende undersøgelse af forskellige digtformer, en radikalt affirmativ besyngelse af sammenfaldet og udvekslingen mellem jegkrop og verdenskrop, mellem biologi og sprog, mellem tænkning og materiale. Det er digte der både står lysende klart i deres voldsomme billeddannelse og bliver ved at være bevægelige, åbne; en digtning der i en blanding af vilde formelle greb og en frigørende mundtlighed besynger og forundres over sprogkroppens, menneskekroppens og jordkroppens måder at udfoldes og smelte sammen på.

Ingen er opfølgeren på Lars Norens dystre prosaværk "Filosofiens Nat". Igen er der en lang monologisk form som bærer på sorg og smerte ind i mørket og aldrig ud igen. En mørk bog, der tør tage fat om det hårdeste ved livet.

Arena udgiver et udvalg af Joshua Clovers politiske poesi samlet i en lille, tosproget og absolut rød bog. Den lille røde er poesi til tiden, poesi, der får blodet til at rulle og idéerne til at vågne.Joshua Clover er amerikansk digter og professor ved U.C. Davis. Sammen med digterne Juliana Spahr og Jasper Bernes har han søsat det uafhængige forlag Commune Editions. Sidste år udgav han digtsamlingen Red Epic, hvorfra de fleste af digtene i Den lille røde stammer. I foråret udkom Riot. Strike. Riot på Verso.Her er en smagsprøve:Der bliver revolution eller der bliver ikke revolution. Hvis det sidste bliver tilfældet har disse digte ikke været andet end underholdning. Hvis det første bliver tilfældet kommer den til at sejre eller slå fejl. Hvis det sidste bliver tilfældet har disse digte været bedre end ingenting. Hvis det første bliver tilfældet kommer det til at medføre optøjer ild og plyndring og alt det vil komme til at sprede sig eller ej. Hvis det sidste bliver tilfældet har disse digte været kuriositeter. Hvis det første bliver tilfældet kommer det til at medføre yderligere optøjer manifester barrikader og slagord og de kommer til at glide over i folkelige sange eller ej. Hvis det sidste bliver tilfældet så var det dét. Hvis det første bliver tilfældet kommer de folkelige sange til at blive et overstået kapitel eller ej. Hvis det sidste bliver tilfældet har disse digte ikke været anderledes end sangene. Hvis det første bliver tilfældet kommer selve det folkelige til at blive afskaffet gennem optøjer barrikader manifester besættelser og ild eller ej. Hvis det sidste bliver tilfældet kommer vi til at bruge adskillige årtier til på at tale om kultur. Hvis det første bliver tilfældet kommer revolutionen da til at blive ødelagt indefra eller udefra. Hvis det sidste bliver tilfældet har disse digte ikke givet sig uden kamp. Hvis det første bliver tilfældet kommer det til at medføre forfærdelige sammenstød med tidligere venner og der kommer yderligere manifester nye slagord løbende besættelser og kommuner og elskende kommer til at blive fjender. Vi ved ikke hvad der derefter kommer til at ske men dette er helt sikkert nok til at man kan drage nogle foreløbige slutninger. Digtet må stille sig på optøjernes plyndringernes barrikadernes besættelsernes manifesternes kommunernes slagordenes ildens og fjendernes side.Udvalget er foretaget af Lone Nikolajsen, Kizaja Ulrikke Routhe-Mogensen og Elisabeth Friis. Sidstnævnte har også oversat digtene sammen med Peter Borum. Den amerikanske digter Juliana Spahr har skrevet forord.