Bøger udgivet af Alpha Forlag
-
89,95 - 113,95 kr. Da et svensk forældrepars elskede datter forsvinder og kort tid efter findes myrdet i en skov, går et opklaringsarbejde i gang, der kommer til at få store konsekvenser for den lille by.
-
89,95 - 98,95 kr. Foruroligende anderledes udkantskrimi fra nordjyske Helle Mogensen Anne Lebæk har levet i selvvalgt eksil i København og aldrig set sig tilbage, siden hun forlod sin vestjyske barndomsby Hvertsund. Det er femten år siden. Men nu, hvor søsteren Margit ligger for døden, er hun tvunget til at flytte hjem. Og med hende følger tragedierne. En tidlig efterårsmorgen skyller liget af en kvinde op på stranden. Hendes navn er Christel Birkenfeldt. Hun var klient i Annes psykologpraksis, og alt tyder på, at hun er druknet ved en tragisk badeulykke eller et selvmord. Men Anne tvivler. Anne ved, at hun er nødt til at finde sandheden. Selvom hun er martret af skyld over Christels mulige selvmord, sin egen dugfriske skilsmisse og det komplicerede forhold hun har til sin mor. Og først alt for sent går det op for Anne, at svarene gemmer sig i hendes egen fortid og fatale handlinger. Helle Mogensen er journalist og forfatter. Hun bor på Mors i Vestjylland og er vokset op i Midtjylland og Nuuk. Havunger er første og selvstændige bind i serien om den introverte psykolog Anne Lebæk, som bor i den Vestjyske fiskerby Hvertsund.
-
119,95 - 248,95 kr. FORUROLIGENDE KRIMI FRA DEN JYSKE VESTKYST En forårsaften finder psykolog Anne Lebæk liget af en ung kvinde i sin venindes hjem i Hvertsunds gamle fiskerkvarter. Anne kender kvinden overfladisk fra sin praksis og bliver opslugt af at opklare, hvem hun i virkeligheden var, og hvem det er, der ønskede hende død. Annes søgen bringer hende tæt på det rå og vindblæste samfunds skyggesider, hvor alle tilsyneladende har noget at skjule. Og hvor morderen, hvem det end er, aldrig er langt væk. Malstrøm er en roman om at leve på kanten af sindets afgrund og om konsekvensen, når den hårfine skillelinje mellem fornuft og vanvid bliver overskredet – og om at blive svigtet af dem, man stoler allermest på. Helle Mogensen er forfatter og journalist. Hendes første roman, Havunger (2019), om den introverte psykolog Anne Lebæk, der flytter hjem til den jyske vestkyst efter flere års eksil i København, fik en fornem modtagelse og blev kaldt "en flot stilsikker debutkrimi" og "meget mere end en krimi." Malstrøm er andet fritstående bind i serien. Helle Mogensen er opvokset i Nuuk og en lille midtjysk landsby og bor i dag sammen med sin datter på limfjordsøen Mors i Nordjylland. PRESSEN SKREV OM HAVUNGER:♥ ♥ ♥ ♥ Flot og stilsikker krimidebut. Politiken ★★★★ En overbevisende debutroman. Dagbladenes Bureau ★★★★★ Fanger læseren fra første færd. Bogfidusen
-
145,95 - 198,95 kr. Kriminalkommissær Nikki Galena modtager en række urovækkende opkald, der alle har ét tilfælles: En ukendt stemme oplyser, hvor, hvornår og hvem der næste gang kommer til at dø.Oplysningerne gives dog på et kodesprog, der gør hvert eneste opkald til startskuddet på et kapløb med tiden, hvis koden skal knækkes, før det næste mord bliver begået. Heldet er med Nikki og hendes hold, da et mønster begynder at tegne sig i de ofre, der udpeges, og de får mistanke om, at der kan være en forbindelse til den epidemi af nøje tilrettelagte indbrud, som de samtidig efterforsker.Sideløbende med de to efterforskninger, beder Nikkis mor, Eve, hende om hjælp til at opklare sine to veninders pludselige dødsfald. Nikki prøver at bruge sine politiforbindelser til at undersøge sagen nærmere, men løber hurtigt panden mod en mur. De to kvinder var begge Eves tidligere kolleger i Forsvarsministeriet, så hvad betyder det for hendes sikkerhed?
-
181,95 - 298,95 kr. Igennem hele Safiya Sinclairs barndom er hendes far — en lunefuld reggaemusiker og militant tilhænger af en streng rastafarisekt — besat af hendes og hendes søstres renhed. Mest af alt frygter han truslen fra det, rastaerne kalder Babylon: den vestlige verdens ødelæggende og fordærvende indflydelse, som lurer lige uden for familiens havelåge.For at holde Babylon på afstand opstiller han en lang række regler, pigerne skal overholde. De bliver tvunget til at gå i lange nederdele og få dreadlocks i håret, og med undtagelse af deres skolegang er hele deres tilværelse underlagt hans snærende bånd. For Safiya er det en opvækst præget af kontrol, rodløshed, fattigdom og vold, men også morens varme og kærlighed. Selvom hun er loyal over for sin mand, giver hun sin datter den ene gave, der kan befri hende fra en fremtid som rastakvinde: en verden af poesi, viden og uddannelse.Efterhånden som Safiya bliver ældre, udvikler hun langsomt sin egen stemme som digter og kvinde, og i takt med at stemmen bliver stærkere, tør hun endelig forsøge at vriste sig ud af sin fars greb.DETTE ER BABYLON er Safiya Sinclairs barske beretning om den kultur, der både opfostrede hende og forsøgte at få hende til at tie, om tilgivelsens helende kraft og poesien, der blev hendes livline til verden uden for havelågen.
-
145,95 - 198,95 kr. Kærligheden kommer altid, når man mindst venter det – og nogle gange når man mindstønsker det ...Efter fire elendige forhold i træk beslutter kemiingeniøren Penny Popplestone sig for, at hun er færdig med mænd. I hvert fald indtil hun har fundet ud af, hvorfor de bliver ved med at være hende utro. Hendes beslutsomhed bliver dog hurtigt sat på prøve, da den reserverede og helt latterligt lækre barista på hendes stamcafé, hvor hun får sin daglige latte, pludselig lader til gerne at ville lære hende bedre at kende.Den fysiske tiltrækning mellem dem er ikke til at tage fejl af, dog er Penny fast besluttet på, at de ikke skal være mere end venner. Men måske venner med fordele? De har jo alligevel intet til fælles, så hvad kan der ske ved at give efter?Hun kan for eksempel få knust sit hjerte ...
-
181,95 - 238,95 kr. Evergreen Winters er sminkør så hun er vant til at tage det ene kortvarige og forskelligartede job efter det andet og rejser fra filmset til filmset i sin hestetrukne beboelsesvogn. Da hun takker ja til at agere julemandens kone på det walisiske glampingresort Wishing Wood, kommer det dog som en overraskelse, at hendes julemand er den flotte Heath Brookfield, der ejer resortet sammen med sine brødre.Fra første øjeblik slår det gnister mellem dem, og i løbet af den uge, de tilbringer sammen, får Evergreen et glimt af, hvor vidunderligt hendes liv kunne være, hvis hun for en gang skyld ikke skyndte sig videre til det næste job.Men sidste gang hun gav sig selv lov til at elske nogen, mistede hun alt, og hun svor aldrig at lade det ske igen. Hun er fast besluttet på at drage afsted, så snart arbejdet er ovre.Heath gør alt, hvad han kan, for at få Evergreen til at skifte mening, men han har ikke meget tid at løbe på. Kan han nå at overbevise hende om at blive, eller vil hun forsvinde for altid og tage hans hjerte med sig?
-
181,95 - 298,95 kr. Sekstenårige Karins liv bliver vendt på hovedet, da hendes kæreste forsvinder fra deres hjemby, Gittersee, lidt uden for Dresden. Snakken i byen begynder at gå, og den lokale Stasi-mand, Wickwalz, opsøger hende: Er Paul flygtet til Vesten? Hvad ved du?Pauls forsvinden sker på et tidspunkt, hvor mange andre ting er i opbrud i Karins hjem. Hendes far drikker, hendes mor er deprimeret, og hendes bedstemor længes tilbage til nazisterne. Eneste lyspunkt er lillesøsteren Lille, som Karin må tage sig af.Mens paranoiaen i byen tager til, og Stasi strammer garnet, står Karin alene tilbage og må finde sin egen vej ud af problemerne. Det er, som om alle ønsker sig væk fra Gittersee, men hvad med hende selvGITTERSEE er en stærk roman om livet i DDR i 70’erne set fra en ung piges synspunkt. En opvækstroman, men også en strømmende, drømmende skildring af tilværelsen i et land splittet mellem drømme og utopi, tvang og kontrol.
-
- til den lille middag eller den store fest
214,50 kr. Forretter, hovedretter, tilbehør og desserter til alle årets små og store festerI 1980 udsendte Kirsten Skaarup sin første kogebog, Vegetariske festmiddage året rundt, der blev en bestseller og startede den grønne bølge i 1980’erne. Siden er der sket en revolution på vores tallerken. Det grønne køkken har forvandlet sig til en endnu større fest af farver og smagsoplevelser. Den udvikling viser Kirsten Skaarup her 45 år efter i denne bog med mere end 100 nye lækre opskrifter på grøn gæstemad. Mange har indført kødfrie dage og har samlet et lille repertoire af grønne hverdagsopskrifter. Vanskeligere er det med den grønne gæstemad, ikke mindst til årets højtider, jul og nytår, og livets store mærkedage. Fester, gæster og god mad hører uløseligt sammen, og til gæster vil vi gerne fremtrylle noget særligt og strø lidt ekstra stjernestøv. GRØN GÆSTEMAD byder på opskrifter, hvor der er tryllet med råvarerne, så hele deres smagspotentiale udfoldes og bliver til små kunstværker, som med sikkerhed vil blive nydt bordet rundt. Helt almindelige grøntsager som selleri, kål og kartofler bliver til små og store delikatesser, der vil give alle gæster en kulinarisk oplevelse. Det handler om velsmag og nydelse.
- Bog
- 214,50 kr.
-
181,95 - 278,95 kr. To børn vokser op i en lille by i Missouri i 70’erne. Patch, en fattig, enøjet knægt, der går med klap for øjet og kalder sig for pirat. Og Saint, en lille drenget pige, der dyrker biavl og bor alene med sin bedstemor. Sammen er de uadskillelige, indtil tragedien rammer, og de ved skæbnens mellemkomst mange år senere mødes igen i en storstilet menneskejagt.Patch bærer rundt på et traume, som har sat sig som en besættelse. Som 13-årig blev han bortført og spærret inde i en kælder, og ud af mørket materialiserede sig en pige: Grace. Hun holdt ham i live ved at male verden op for ham med sine ord. Men da Patch slap fri, var Grace væk – sporløst forsvundet. Ligesom gerningsmanden: en seriemorder med mange unge piger på samvittigheden. Det bliver Patchs mission i livet at finde Grace. Koste, hvad det vil.Saint, der med sin kløgt, var den, der opsporede Patch i første omgang, er blevet politibetjent. Og en fandens god en af slagsen. Så god, at hun en dag modtager et opkald fra højeste sted: Find piraten. For anden gang i sit liv sætter Saint ud for at redde sin bedste ven. Denne gang fra sig selv.ALLE MØRKETS FARVER er Chris Whitaker ('Vi begynder med slutningen') for fuld udblæsning. En thriller, kærlighedsroman og coming-of-age-historie. En sindsoprivende gavtyvefortælling, der vil få dig til at grine, græde og bide negle. En episk, eventyrlig kæmperoman om det gode mod det onde, kærlighedens veje og vildveje. Og kunstens frelse.
-
113,95 kr. Skøn svensk feelgoodroman, der foregår i et lille kurhotel på den skånske kyst, hvor fire umage mennesker mødes for at sætte huset i stand. Alle kommer de med hemmeligheder, og det bliver et møde og en sommer, der kommer til at forandre dem alle. Perfekt læsning til alle, der elsker historier om almindelige mennesker og familiehemmeligheder. Lige så snart Sophie var færdig som student, flygtede hun fra familien og den lille skånske flække, hun er opvokset i, for at bo og arbejde i Berlin, og her er hun blevet hængende. Nu mange år efter fører morens død hende tilbage, og moren har efterladt hende en arv, der gør, at hun ikke bare kan stikke af igen: Villa Havbrise, huset, Sophie er vokset op i, og som i hendes mormor og oldemors tid var et fint lille badehotel. Villa Havbrise skal sælges, ingen tvivl om det, men først bør huset sættes lidt i stand, og Sophie forsøger sig med et opslag efter gratis arbejdskraft. Flere melder sig, og Sophie udvælger tre: Isak, Martin og Katja, der alle har erfaring med istandsættelse af huse, men som også hver især har deres grunde til at tage en pause fra deres sædvanlige liv. Måske er både deres og Sophies bagage for tung til, at projektet kan lykkes? Og i nabohuset bor den døve Ella, der hele sit liv har passet haven på Villa Havbrise. Også hun har bagage i form af en hemmelighed, hun i årevis har båret på. Nu hvor Sophie er vendt tilbage, skal hun så fortælle hende, hvad hun ved, eller er det bedre at tie? Caroline Säfstrand (f. 1972) har en række romaner bag sig, Villa Havbrise er den første af hendes bøger, der kommer på dansk. Hendes romaner kredser tit om hemmeligheder, og der er altid et budskab mellem linjerne. Caroline bor i Helsingborg med sin familie og arbejder til daglig som skribent.
- Bog
- 113,95 kr.
-
145,95 - 248,95 kr. Isak arbejder i hjemmeplejen i en lille by i Småland. En dag bliver han kontaktet af sin far, en internationalt berømt kunstner, der forsvandt ud af hans liv efter en traumatisk hændelse i Isaks barndom. Nu er faren dødeligt syg og ønsker forsoning. Han vil også testamentere sin formue til ham – men på visse betingelser.Isak og hans kæreste tager til Gotland for at besøge faren og bliver draget ind i et psykologisk spil, hvor grænsen mellem virkelighed og mareridt skrider mere og mere for hver dag, der går. Et spil på liv ogdød er i gang.Ulf Kvensler slog igennem med vandretursthrilleren Sarek og beviser her på ny, at han er en fornyer af den skandinaviske krimi.
-
181,95 - 238,95 kr. Italien, 1986. I et kloster trækker en mand vejret for sidste gang. I fyrre år har han levet der, blandt munkene, og våget over hende. Hun er hans sidste værk – en statue, som foruroliger alle, der ser den.I sine sidste timer dykker manden, Mimo, ned i historien om sit liv. Han mindes læretiden hos en alkoholiseret og brutal billedhugger i Pietra d’Alba, hvor den rige og magtfulde Orsini-familie regerer, fascismens indtog i Italien og verdenskrigenes elendighed. Men frem for alt mindes han venskabet med den ukonventionelle Viola, Orsiniernes eneste datter.Mimo og Viola opvokser i to forskellige verdener, men mod alle odds opstår der en særlig forbindelse mellem dem, og de gennemlever første halvdel af det 20. århundrede side om side og hver for sig. Han bliver en vidunderlig kunstner, der er eftertragtet af eliten, og hun forsøger utrætteligt at løsrive sig fra sin aristokratiske baggrund og forfølge sine drømme som frigjort kvinde.VÅG OVER HENDE er en roman ud over det sædvanlige om venskabets kraft, om evnen til at skabe og om modet til at drømme stort.
-
144,50 - 198,95 kr. Ranaa og Vadim tilhører nomadefolket yadriderne, men lever som slavegjorte på Alhimaya-borgen. En nat er de ude på ulovlig jagt, og da de kommer hjem, finder de deres mor indsmurt i blod. Bøjet ind over hende står fyrstens søn, prins Ikinchil, også kendt som Svinet. Uden at tænke kaster Ranaa sin økse mod ham, og så starter en menneskejagt på de to unge yadrider.Med fyrstens soldater i hælene må de forsøge at finde den del af deres klan, der stadig er fri. Det er en nærmest umulig opgave, hvor de skal navigere i en verden, de ikke kender, hvor de lægges for had på grund af deres kultur, og hvor dem, de leder efter, hele tiden flytter sig fra sted til sted.JAGET VILDT er første bind i den actionfyldte YA-fantasyserie Yadrider.
-
181,95 - 248,95 kr. Det er sommeren 1945, og det unge ægtepar Hans og Edith forlader Aarhus for at tage til Oksbøl, hvor Danmarks største flygtningelejr er under etablering til mange af de 250.000 tyskere, der er strømmet ind i landet i krigens sidste tid. Edith er blevet tilbudt en ansvarsfuld stilling, mens Hans følger med som det tynde øl (som arbejdsmand), hvilket er bedre end at gå arbejdsløs i Aarhus, men Hans gruer for udsigten til at skulle gå op og ned ad fjenden. Edith derimod ser det som et medmenneskeligt kald og en personlig udfordring, efter at hun i al stilfærdighed har arbejdet i Jydsk Telefon.Men hverken Edith eller Hans er forberedt på, hvad der venter dem i Oksbøllejren: armoden, kummerligheden, horderne, tyskerhadet uden- og indenfor hegnet. De bliver begge to sat på prøve både i mødet med flygtningene og i deres forhold til hinanden, i takt med at tingene spidser til, og de hver især må sande, hvad de indeholder som mennesker.FOR DET BEDSTE er en skæbnefortælling om at klare skærene i svære tider og om, hvem vi er, når vi står overfor de store valg i livet. Det er en fortælling om køn og klasse og om at vriste sig fri af gamle strukturer og tage de første skridt hen mod en frigørelse, som vi står på skuldrene af i dag.
-
181,95 - 254,50 kr. Drømme er et mysterium, som vi mennesker har forsøgt at opklare i årtusinder. De har ændret enkeltindividers livsbane og verdens gang, affødt forretningsaftaler, inspireret kunst og videnskabelige gennembrud, udløst militære invasioner og mentale sammenbrud. Drømme opstår dog ikke bare på mystisk vis. De er et produkt af den mageløse forvandling, der hver nat sker i hjernen, mens vi sover.I sin banebrydende bog åbner neurokirurgen Rahul Jandial op for et kig ind i den drømmende hjerne og deler ud af historier fra sin egen praksis for at illustrere den overraskende indflydelse, som drømme har på vores vågne liv. Han forklarer, hvordan det at drømme om en eksamen kan betyde en op til 20 % bedre karakter, hvorfor det at tage en lang lur kan øge vores evner til problemløsning og endda, hvordan visse drømmeforstyrrelser kan advare om alvorlige lidelser såsom Alzheimers sygdom, mange år før andre symptomer gør deres indtog.Med afsæt i den nyeste forskning på området giver han derudover klare og konkrete råd om, hvordan man opnår bevidste drømme (lucid dreams), forstår sine drømmemønstre og udnytter drømmenes kreative kraft. Ved hjælp af moderne neurovidenskab giver 'Derfor drømmer du' svar på nogle af menneskets mest grundlæggende spørgsmål: Hvorfor drømmer vi? Hvordan drømmer vi? Hvad betyder drømme? Og måske vigtigst af alt: Sover vi for at drømme?
-
181,95 - 298,95 kr. Tre krager med øjnene stukket ud findes dinglende over den nye altertavle på den lille ø Hitra ud for Norges vestkyst. Hvem i alverden står bag den makabre scene? Er det bare en bizar drengestreg, eller er det en form for advarsel til laksemilliardæren Henry Prytz, der har sponsoreret tavlen, og hvis datter skal giftes i kirken om få dage?Mia Krüger er tilbage på øen, hvor hun gør sig klar til at lægge sit job ved politiet bag sig. Men da hun bliver kontaktet af den elleveårige pige Sofia, vækkes efterforskeren alligevel i hende. Sofia har hørt om den berømte Mia Krüger og beder hende indtrængende om hjælp til at finde ud af, hvad der skete med hendes ven Jonathan, som forsvandt sporløst tre år tidligere på vej hjem fra en kammerat.Mia tøver med at involvere sig, men da en sekstenårig pige findes brutalt myrdet, og Jonathans navn står skrevet i blod ved siden af hende, bliver hun alligevel draget ind i sagen. Et hold af efterforskere hidkaldes for at bistå øens betjent med efterforskningen, deriblandt Mias gamle mentor, Holger Munch, fra kriminalpolitiet i Oslo. Hvad er forbindelsen mellem de to forbrydelser? Og hvis den skyldige skal findes blandt de lokale øboere, hvem i alverden er det så i det lille samfund, hvor alle kender alle?KRAGERNES Ø er femte bind i Samuel Bjørks krimiserie om den unge stjerneefterforsker Mia Krüger og den garvede drabschef Holger Munch.
-
145,95 - 163,95 kr. I kølvandet på Første Verdenskrig er Chéri vendt tilbage fra skyttegravene til en verden, han ikkelængere kan kende. Fremmedgjort over for både sine omgivelser og sin hustru opsøger han Léa en sidste gang, og det bliver et skæbnesvangert møde. Fanget i apati og tomhed påbegynder Chéri en nådesløs nedstigning, som får en fatal afslutning.AFSKED MED CHÉRI fortsætter, hvor Chéri slap, og blev oprindeligt udgivet i 1926. Den foreligger nu for første gang på dansk i oversættelse af Caroline Albertine Minor og med efterord af Judith Thurman.
-
144,50 - 163,95 kr. Datingteori 1: Modsætninger mødes . . .Datingteori 2: Nødtvungen nærhed kan give problemer . . .Datingteori 3: Kærlighed er mere kompliceret end raketvidenskab . . . Rumfartsingeniøren Esther kan mildt sagt ikke udstå sin nabo, Jonathan, der læser til manuskriptforfatter, går med hipsterhue og dømmer hende for at bruge miljøskadeligt skyllemiddel. I et desperat forsøg på at afholde sin bedste veninde, Jinny, fra at finde sammen med sin forfærdelige ekskæreste igen, overtaler hun dog Jonathan til at invitere Jinny ud, i bytte mod at Esther hjælper ham med hans nye filmmanuskript, der foregår i rummet.
-
145,95 - 163,95 kr. CHÉRI er Colettes berømte roman om forholdet mellem den aldrende, velhavende kvinde Léa de Lonval og hendes unge elsker, den smukke og forkælede Fred Peloux, bedre kendt som Chéri. Det er en skildring af den hengivenhed, der vokser ud af begær, og en sansemættet levendegørelse af overklassens Paris i begyndelsen af det 20. århundrede.Romanen, der efterfølges af AFSKED MED CHÉRI, blev oprindeligt udgivet i 1920 og foreligger nu i en smuk nyoversættelse af Caroline Albertine Minor med forord af Suzanne Brøgger.
-
- Jackman & Evans 2
181,95 - 298,95 kr. To piger tager til en fest, men den ene forsvinder, og den anden bliver fundet vandrende rundt ude i marsken. Nogen har drugged og banket hende, og det er ikke til at sige, om hun kommer til at overleve. Derudover påstår hun, at hun så sin veninde, Emily, blive slæbt væk fra festen af nogle ukendte mænd. Men ingen ved, hvem Emily er, eller om hun stadig er i live ... Samtidig bliver liget af en anden slemt tilredt teenagepige fundet skyllet op på en afsidesliggende strand, og kriminalkommissær Rowan Jackman og kriminalassistent Marie Evans får et tip fra en nabopolitistation om en gruppe mænd, der lokker de lokale unge til lyssky fester i forladte bygninger rundtomkring i området med løfter om al den gratis sprut, de kan drikke. Makkerparret gør alt, hvad der står i deres magt, for at finde ud af, hvem der står bag bortførelserne af de unge piger, og ransager under efterforskningen et gammelt nedlagt hospital, der viser sig at gemme på endnu flere mørke hemmeligheder end først ventet.
-
181,95 - 298,95 kr. Lai vokser op i en lille lejlighed i Beijing i 1970’erne med sine forældre og sin mormor og lillebror i et af byens arbejderkvarterer. Efterhånden som hun bliver ældre, får hun øjnene op for, hvad det er for et land, hun bor i: et land, hvor myndighederne kontrollerer sine borgere med trusler og vold.Mødet med en gammel boghandler får afgørende betydning for Lai. Han introducerer hende nemlig forsigtigt til tanker, idéer og romaner, der giver hende nye perspektiver på verden. Da hun senere begynder at læse på Peking Universitet, bliver hun en del af det studenterpolitiske miljø og ender med at deltage i demonstrationerne for fred og demokrati på Den Himmelske Freds Plads i 1989.DEN HIMMELSKE FREDS PLADS er en bevægende selvbiografisk roman om de historiske begivenheder, der udspillede sig i Kina i 1989, hvor en generation af studerende måtte betale en høj pris i kampen for frihed. En gribende og tankevækkende historie om ungdom og håb og om at blive voksen.
-
- 10 erotiske fortællinger
116,95 - 143,95 kr. Det er sommer, hotellet summer af liv og travlhed. Her er kærestepar på forkælelsestur, akavede første dates, konferencegæster og nye og gamle flammer, der støder på hinanden og blusser op. Mennesker mødes, og safterne stiger … Det er pirrende, sensuelt og genkendeligt. ANNA NORD er pseudonym for et københavnsk vennepar, en mand og en kvinde, der sammen har skrevet ti erotiske fortællinger, der foregår i løbet af en forlænget weekend på et hotel i storbyen.
-
116,95 kr. En varm sommermorgen flyder liget af en mand indhyllet i et fiskenet i land på Sandhams vestkyst, og godt en uge senere bliver en kvinde brutalt myrdet. Kriminalinspektør Thomas Andreasson bliver sat på sagen, men sporene er få. Hvilken tilknytning havde de to personer til Sandhamn? Hvilke hemmeligheder skjuler det lille samfund?Plaget af tabet af sin lille datter og et havareret ægteskab kaster Thomas sig ud i opklaringen og får uventet hjælp af sin barndomskammerat, Nora. Hun bor på øen om sommeren med sin mand og to børn og kæmper med at kombinere karrieren med rollen som småbørnsmor.Mens en morder går løs midt i sommeridyllen, øges presset på politiet hurtigt. Den skyldige må og skal findes, inden panikken breder sig på den lille ø, og yderligere liv går tabt.
-
116,95 kr. Det er sommer på Lökholmen, en lille ø ud for Sandholm, hvor en flok børn er samlet på sommerlejr. Men pludselig forsvinder et barn, og panikken stiger blandt både børn og voksne. Sagen om det forsvundne barn lander på Thomas Andreassons bord. Han er tilbage i politiet og må lægge sine bekymringer på hjemmefronten til side og kaste sig ud i en desperat eftersøgning. Er det en bådulykke, en kidnapning eller et resultatet af mobning, der ligger bag barnets forsvinden? Mens Thomas er involveret i efterforskningen, begynder Nora Linde den sværeste rettergang, hun hidtil har ført. En direktør har begået underslæb i millionklassen og vil gøre hvad som helst for at undgå en dom. I sandhedens navn er en fortælling om grådighed og desperation. Og om hvor udsat et menneske – og specielt et barn – kan være.
-
116,95 kr. En solrig julidag er farvandet ud for øen Sandhamn fyldt med både. Startskuddet til Nordeuropas største havkapsejlads Gotland Rundt affyres, og en stor sejlbåd lægger sig hurtigt i spidsen. Skipperen er Oscar Juliander, næstformand i det svenske sejlselskab og en kendt advokat og respekteret familiefar. Men af tilsyneladende uforklarlige årsager sakker båden pludselig agterud. Det viser sig, at det skyldes mord midt på åbent hav.Thomas Andreasson og barndomsveninden Nora Linde bliver sat på sagen om den myrdede Oscar Juliander. De sætter sig for at kortlægge hans liv, og den efterforskning leder dem ind i overklassens stuer. Og der findes både skjulte motiver, hemmeligheder og løgne bag den polerede overflade.
-
181,95 - 298,95 kr. Tag med på en fortryllende rejse til gården Nevabacka i det nordlige Finland omgivet af gyldne multebær og mytiske skovdyr. Her er naturen en konstant, og mennesker kommer og går. Vi møder vi en forfulgt præst i det 18. århundrede, en ordknap teenager i 1900-tallet og en firsårig kvinde knap hundrede år senere. Gennem fire århundreder står Nevabacka-slægten over for krige, epidemier, hungersnød og sorg, og forholdet til det sted, hvor de bor, forandres og lever: Naturen er et forrådskammer, et sted at søge tilflugt, en utæmmet vildmark. ARVEJORD er på én gang et intimt portræt af Nevabackas beboere og en storslået skildring af det finske folk og deres skikke og levevis. Det er en roman om slægt, tilhørsforhold og samhørighed og om de dybe rødder, naturen har i mennesket.
-
145,95 - 248,95 kr. Alexander er smidig og elsker alt, der skifter farve, og så er Marie bange for, om han vil vikle sig ud af deres venskab, som en blæksprutte smyger sig ud gennem smalle sprækker. Måske fylder hun virkelig alt for meget …Marie og Alexander har kendt hinanden i mange år, men på en sommerhustur bliver de nærmest uadskillelige. Derhjemme synes hendes to veninder Olga og Olina, at venskabet er grænseoverskridende og mærkeligt, og de insisterer på, at det må handle om noget mere.Marie er dog ikke tiltrukket af Alexander på den måde, de tror. Det er hun faktisk ikke af nogen som helst. Så lad os have et mærkeligt forhold, siger han. Men Alexander er både ubekymret og omskiftelig, så hvad betyder det?En aften prikker de hul på hans pegefinger og opdager, at hans blod er blevet blåt. Næste dag er hans arme nærmest leddeløse.UNDER ATOLLER FINDES ALEXANDER er en roman om venskab, kærlighed og identitet – og om at finde ud af, hvem man er, når den person, man spejler sig i, forandrer sig.
-
181,95 - 298,95 kr. Lige siden de var børn, har Meadow drømt om at blive gift med Bear under trækronerne i Wishing Wood. Men efter et enkelt kys og en række misforståelser i deres teenageår, mistede Meadow alt håb om at vinde Bears kærlighed. Nu mange år senere er Meadow og Bear stadig venner, og Meadow er lige blevet skilt fra Bears bror Heath, som hun har fået en datter med, men som hun til sidst måtte erkende, at hun aldrig elskede som mere end en ven.Meadow er klar til at komme videre, og hun og Bear giver hinanden en datingudfordring - vil de møde deres perfekte match online, som Bear tror, eller ansigt til ansigt til et lokalt datingevent, som Meadow tror? Eller vil de måske endelig opdage, at deres eneste ene har været lige foran næsen på dem hele tiden?
-
145,95 - 248,95 kr. Det er blevet januar, og livet går sin vante gang i Marlow, da byens mest prominente borger, sir Peter Bailey, inviterer Marlow-klubben til et cocktailparty i sit palæ, dagen før han skal giftes med sin sygeplejerske, Jenny Page. Marlow-klubbens førstedame, Judith Potts, beslutter sig for at tage med – det er trods alt kun et par huse længere oppe ad Themsen, og hvem siger nej til gratis champagne? Festen får dog en brat ende, da der høres et højt brag, og den kommende brudgom findes knust under et skab i sit arbejdsværelse. Døren var låst indefra, så politiet konkluderer, at der må være tale om selvmord. Judith er dog overbevist om, at Peter er blevet myrdet, og at han inviterede hende med til festen, fordi han havde en mistanke om, at nogen var ude på at dræbe ham. Nu er det op til Marlow-klubben at gøre alt, hvad de kan, for at finde morderen, før han eller hun slår til igen.DØDEN KOMMER TIL MARLOW er andet bind i den charmerende cosy crime-serie om Marlow-klubben, der på bedste Agatha Christie-vis opklarer mord i den lille by Marlow, der ligger ved Themsen vest for London.