Bøger udgivet af Akademisk forlag

Anvisning 131 gennemgår de forholdsregler, som må træffes for at forebygge høj fugtighed og svamp i ældre etageejendommes kældre. Et regelmæssigt halvårligt eftersyn af træets fugtindhold er et nødvendigt led heri. Anvisningen giver eksempler på kontrolrutiner af bygninger og vejleder i, hvordan kældre i ældre etageejendomme kan ventileres naturligt. Forskellige metoder til måling af indeklimaet gennemgås ligeledes i anvisningen.

Anvisning 171 orienterer om de vigtigste temaer i typiske nedrivningsprojekter. Nedrivning af bygninger foregår ofte situationer der forudsætter et maksimum af sikkerhed og et minimum af støj, støv og vibrationer – eksempelvis ved nedrivning af bygninger i tæt bebyggede områder. Meget taler derfor for, at større nedrivninger skal projekteres, budgetteres og udføres under tilsyn lige så seriøst som andet bygge- og anlægsarbejde. Herudover indeholder anvisningen en oversigt over organisationer som er relevante for nedrivning og genanvendelse.

Anvisning 179 indeholder en beskrivelse af alle de væsentligste forhold, som indgår i begrebet indeklima. Forholdene omtales først og fremmest i forbindelse med indeklimaet i boliger, men en meget stor del af de råd som gives, gælder for næsten alle bygninger, hvori der ikke finde arbejdeslokaler med forurennende processer. Anvisningen gennemgå enkelt de forskellige indeklimapåvirkninger vi møder i dagligdagen: temperatur, fugt, statisk elektricitet, støv og mikroorganismer, atmosfærisk elektricitet, gasser og dampe, radon, ventilation, lys og støj.

En nødvendig forudsætning for at kunne opnå et godt indeklima og lavt energiforbrug i en bygning er, at automatikken til varme- og ventilationsanlæggene fungerer korrekt. Anvisning 161 beskriver metoder til afprøvning af ofte forekommende funktioner i programmerbare automatiksystemer. Anvisningen henvender sig til teknikere, der skal afprøve automatikken, efter at installationen er færdig. Anvisningen forudsætter alene almindeligt kendskab til varme- og klimateknik samt brugen af programmerbar automatik.

Anvisning 157 behandler bæreevne af trådbindere i skalmure og hule mure i bl.a. omfattende bæreevnediagrammer for retlinjede, krumme og bøjede bindere. Beregningerne er baseret på partialkoefficienter fra DS 414, 3. udgave fra 1984. Anvisningen er tænkt som en hjælp til projekterende, udførende og kontrollerende parter ved dimensionering, montering og vurdering af trådbindere i skalmure og hule mure.

Anvisning 128 beskriver, hvordan vindmiljøet omkring bygninger i vid udstrækning afhænger af bebyggelsens planlægning. De faktorer, som påvirker vindmiljøet, er bygningernes placering indbyrdes og i terrænet, samt udformningen af bygninger, læskærme og beplantning omkring bygningerne. I anvisningen redegøres der for, hvordan et vindmiljø kan beregnes ved et foreliggende projekt, og der bringes en kort omtale af nogle undersøgelser af vindmiljø i bebyggelser ved hjælp af vindtunnelforsøg.

Anvisning 177 beskriver udførligt om forskellige facadefuger, typer, materialer og udførelse. Anvisningen omtaler derudover inddelingen af fugemasser i fugemasseklasser og viser en skematisk oversigt over fugemassetyper anvendte i byggeriet.

Anvisning 170 handler om, hvordan bygningers fysiske egenskaber kan bestemmes in-situ med måle- og prøvningsudstyr. Anvisningen er opdelt i en del A, som giver en generel indføring i emnet, og i en del B, hvori der beskrives målemetoder og måleudstyr, som anses for velegnet til at gennemføre in-situ målinger. Metoderne i del B er beskrebet således, at det kan bedømmes. om de er velegnede til et givet formål. Den detaljerede beskrivelse og brugsvejledning må dog normalt findes i anden litteratur, hvortil der er henvist. Anvisningen kan benyttes som håndbog af rådgivende ingeniører, arkitekter og andre teknikere, som udfører bygningsundersøgelser, fx i forbindelse med 5-års eftersyn.

Anvisning 156 beskriver arbejdsmetoder for skalmuring samt de mange byggetekniske forhold der skal samordnes, når ældre eller nyere bygninger ønskes beklædt med skalmur. Anvisningen er skrevet til byggeriets teknikere, entreprenører og myndigheder til brug ved planlægning, udførelse og kontrol af udvendig efterisolering og skalmuring af etagebyggeri.

Anvisning 210 behandler materialer til trækonstruktioner og beregning af sædvanlige elementer og konstruktioner i henhold til DS 409, 1998 med tillæg 1, 2003, og tillæg 2, 2004, samt DS 413, 2003, med tillæg 2, 2004. Anvisningens indhold:Træs egenskaber Beregningsprincipper Materialer Massive bjælker af konstruktionstræ Limtrækonstruktioner Limede bjælker med pladematerialer Sammensatte bjælker og søjler med delvis samvirkning Brand

​Rumakustik er læren om lydforhold i rum, der anvendes til tale og musik. Anvisning 137 redegør for de grundlæggende rumakustiske begreber og beskriver, hvorledes rumformen, efterklangstiden og materialevalget indvirker på de høremæssige forhold i forskellige typer af rum. Selvom anvisningen primært er tilrettelagt med henblik på den elementære undervisning af arkitekter og ingeniører, vil den også kunne anvendes af andre, der har behov for en viden om rumakustik, men ikke besidder dybere matematisk og fysisk indsigt.

Anvisning 158 beskriver og giver eksempler på vindens påvirkning på konstruktioner og beskriver kort brugen af vindtunnelen som redskab til bestemmelse på vindlast på specielle konstruktioner og på bygninger med komplicerede omgivelser. Første del af anvisningen beskriver de klimaforhold som forårsager vindens opståen og terrænets indflydelse på vindens turbulens. Anvisningen er tænkt som hjælp til projekterende og som lærebog på ingeniørskolerne.

Anvisningen fokuserer på krav og anbefalinger, som er særligt afgørende for tilgængeligheden i fritliggende enfamiliehuse. Anvisningen gennemgår krav i bygningsreglementet (BR10) og kommer med anbefalinger til, hvad ejer eller bygherre bør tage stilling til i forhold til god tilgængelighed. Det drejer sig om spørgsmål til, hvad boligen skal kunne nu og i fremtiden, til omgivelser og adgangsforhold, indretning og indeklima. Anvisningen gælder også for bygninger udført efter BR15, da der i forhold til BR10 ikke er ændret i bestemmelserne, som anvisningen knytter sig til. Formålet er, at bygherre og rådgivere allerede tidligt i en bygge- eller renoveringsproces forholder sig til aspekter og krav vedrørende tilgængelighed i fritliggende boliger.

Akustisk indeklima eller lydforhold har afgørende betydning for børns og voksnes læringsvilkår og arbejdsmiljø i skoler og daginstitutioner. Anvisningen indeholder bestemmelser og anbefalinger for lydforhold i undervisnings- og daginstitutionsbygninger med det formål at supplere funktionskrav og konkrete værdier i Bygningsreglement 2008. Desuden indeholder anvisningen et afsnit med anbefalinger for lydforholdene i skoler med åbenplanindretninger.Lydbestemmelser i SBi-Anvisning 218 kan anvendes både ved nybyggeri, ombygning og nyindretning af undervisnings- og daginstitutionsbygninger. Anvisningen henvender sig til bygherrer, kommuner, rådgivere, udførende og leverandører i forbindelse med projektering og opførelse af undervisnings- og daginstitutionsbygninger samt til ledere og medarbejdere i undervisnings- og daginstitutioner.

Anvisning 211 vejleder i undersøgelse af risikoen for at en mur styrter ned som følge af korroderede trådbindere, og hvordan muren kan forstærkes. Korroderede trådbindere har været årsag til nedblæste gavle under decemberstormen i 1999 og nedstyrtningen af en skalmur på Amager i marts 2003. Anvisningens indhold:Gennemgang af problemer med murbindere Murtyper og acceptkriterier Undersøgelsesmetoder Beregning af behovet for nye bindere Eftermontering af trådbindere Appendiks A Beregning af murfelter mellem to etageadskillelser Appendiks B Korrosion og restlevetid for trådbindere

Anvisning 192 giver et overordnet kendskab til glas som byggematerialer.

For at opnå kvalitetslys i daginstitutionen må man have et godt kendskab til udviklingen af barnets syn, så lyset kan indrettes efter de faser, det enkelte barn gennemlever i institutionstiden. Den indsigt giver SBi-anvisningen på let og overskuelig vis, samtidig med at den giver forslag og gode råd til, hvordan arkitekter, ingeniører, kommuner, pædagoger og forældre kan indrette nye og eksisterende vuggestuer og børnehaver, så børnene får et lys, der passer til hverdagens forskellige aktiviteter. Rådene gælder også valg af lysarmaturer, belysningsstyrke og krav til farvegengivelse i de forskellige rum og legesteder i institutionen, under afvejning i forhold til ønsket om et lavt energiforbrug.

Anvisning 212 vejleder i projektering af skoler med nedsat energiforbrug til belysning og ventilation samt et sundt indeklima, god akustik og stimulerende undervisningsmiljø. Anvisningen giver en helhedsforståelse for en væsentlig del af de mange emner, som kommer i spil ved projektering af en skole. Hensigten er at give deltagerne i denne proces en bred, fælles baggrund for at forstå helheden, kommunikere indbyrdes og træffe beslutninger. De enkelte afsnit indeholder derfor ikke en detaljeret projekteringsvejledning, men derimod en overordnet beskrivelse af de emner, som det er vigtigt, at parterne forholder sig til. Fokus er lagt på emner, som erfaringsmæssigt giver problemer eller unødvendigt stort energiforbrug. Tilsvarende koncentreres om normalklasserum, dels på grund af omfanget, dels fordi erfaringer og beslutninger herfra kan overføres til andre rumtyper på skolerne.

Lysstyring anvendes for at forhindre, at der bruges mere energi til kunstlys end nødvendigt, samtidig med at brugernes behov tilgodeses. Denne anvisning behandler de muligheder, der er for at sikre brugernes tilfredshed og lysstyringssystemets funktion. SBi-anvisning 220 indeholder vejledninger i valg af systemløsninger til automatisk lysstyring. Desuden vejledes i, hvordan de valgte systemer beskrives, så kommunikationen mellem alle involverede parter er klar. Endelig gives råd om indregulering og afprøvning af systemerne samt den efterfølgende instruktion af brugerne.

Ved at følge SBi-anvisning 261 sikres, at sammenbyggede boliger lever op til krav om tilgængelighed i både bygningsreglementet (BR10) og almenboligloven, hvis boligerne er en almen bebyggelse. Anvisningen gælder også for bygninger udført efter BR15, da der i forhold til BR10 ikke er ændret i bestemmelserne, som anvisningen knytter sig til.Anvisningen gennemgår spørgsmål til, hvad boligen skal kunne nu og i fremtiden, til omgivelser og adgangsforhold, indretning og indeklima. Formålet med denne anvisning er, at bygherre og rådgivere allerede tidligt i en bygge- eller renoveringsproces forholder sig til aspekter og krav vedrørende tilgængelighed i sammenbyggede boliger.

Anvisning 167 behandler bygningsakustik ud fra en byggeteknisk synsvinkel. Indholdet svarer til tredje del (kapitel 6-9) af SBi-anvisning 166 – Bygningsakustik – Teori og praksis. Udgivelsen af SBi-anvisning 167 skyldes stor efterspørgsel på de SBi-lydpjecer, der ligger til grund for tredje del af SBi-anvisning 166, blandt teknikere i almen byggepraksis. Da denne målgruppe kan forventes at have kendskab til begreber og terminologier på området, er SBi-anvisning 167 beskåret for de teoretiske dele af anvisning 166. For at bevare sammenhængen med SBi-anvisning 166 er sidetal og kapitelnummerering bevaret i SBi-anvisning 167.

Anvisning 183 giver en bred indføring i materialelæren for bygningsingeniører. Anvisningen er en kombineret studie- og arbejdsbog og kan bruges af både studerende og praktiserende bygningsingeniører. Til alle afsnit er tilknyttet en række opgaver som kan sikre forståelsen af stoffet. Desuden er definitioner tydeligt markeret i anvisningen. Anvisningen er udformet, så den kan bruges til selvstudium, men er også tænkt som et opslagsværk til praktiserende bygningsingeniører.

Denne anvisning beskriver de grundlæggende bygningsakustiske begreber vedrørende lydisolering og principper for udbredelse af lyd i bygninger samt vurdering og måling af lyd i henhold til krav i Bygningsreglement 2010, kapitel 6.4, Akustisk indeklima. Anvisningen gælder også for bygninger udført efter BR15, da der i forhold til BR10 ikke er ændret i bestemmelserne, som anvisningen knytter sig til. Anvisningen udgør det teoretiske grundlag i en serie af SBi-anvisninger om lydisolering af bygninger og er knyttet til SBi-anvisning 237, 243 og 244, der alle giver praktiske eksempler på byggetekniske løsninger til lydisolering af bygninger. Anvisningerne henvender sig til projekterende, byggevareproducenter og entreprenører i byggebranchen og kan anvendes som lærebog ved byggetekniske uddannelser.

Denne anvisning behandler håndtering af asbestholdige materialer i bygninger iht. blandt andet Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1502 af 21. december 2004 om asbest og At-vejledning C.2.2. Læseren får den faglige indsigt, der er nødvendig til at vurdere og udføre en arbejdsopgave i byggeriet med asbest på en sikker og sundhedsmæssig forsvarlig måde. ​Anvisningen giver et overblik over gældende lovgivning og vejledninger på området, ligesom metoderne til bestemmelse af asbest beskrives sammen med retningslinjerne for korrekt prøvetagning, indkapsling, forsegling, nedrivning og deponering af asbestholdige materialer. Anvisningen er knyttet til SBi-anvisning 229, Byggematerialer med asbest, der er et katalog over kendte asbestholdige materialer, som kan findes i danske bygninger. SBi-anvisning 228 og 229 afløser til sammen SBI-anvisning 153, Asbestholdige materialer i bygninger, fra 1986. Anvisningen henvender sig til bygningsejere, byggeriets rådgivende og projekterende parter samt entreprenører og håndværkere. Anvisningen kan også anvendes som lærebog.

Anvisningen behandler efterisolering af etageboligbyggeri fra 1850 og frem; herunder traditionelt muret byggeri fra det 19. århundrede, funktionalistisk byggeri, typisk udført med murede facader, og betonelementbyggeri fra det 20. århundrede. En del af principperne vil også kunne udnyttes ved efterisolering af lavere boligbyggeri samt ved bygninger med anden anvendelse end til boliger.

Denne anvisning er 2. udgave af SBi-anvisning 241, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger fra 2013, og beskriver, hvordan man undersøger og vurderer PCB i bygninger.Undersøgelserne kan være initieret af, at bygningen er mistænkt for at have et sundhedsmæssigt utilfredsstillende indeklima, eller at bygningen skal renoveres eller rives ned.Anvisningen indeholder en vejledning til den del af Miljøministeriets affaldsbekendtgørelse, der omhandler PCB i bygninger. Dertil kommer bl.a. en opdatering af Sundhedsstyrelsens og Arbejdstilsynets vejledende aktionsværdier i relation til indeluften.Anvisningen knytter sig til SBi-anvisning 242, Renovering af bygninger med PCB, der gennemgår, hvordan en PCB-renovering forløber, og gør rede for mulige afhjælpningsmetoder og praktiske aspekter forbundet med renoveringen, herunder affaldshåndtering og beskyttelse af mennesker og miljø.Begge anvisninger henvender sig til professionelle bygherrer, rådgivere og udførende. Anvisningerne bygger på byggebranchens erfaringer og den aktuelle forskningsbaserede viden.

SBi-anvisning 229, Byggematerialer med asbest, er et katalog over kendte asbestholdige byggematerialer, der har været anvendt i dansk byggeri i perioden fra ca. 1900 til 1990. Anvisningen henvender sig til bygningsejere, byggeriets rådgivende og projekterende parter samt udførende entreprenører og håndværkere. Anvisningen kan også anvendes som lærebog.

Tillid er et vovestykke. At vise tillid er, når man tør tro på, at andre vil hjælpe, og at de ikke vil svigte den tillid, man viser.Mange professionelle ser netop manglende tillid som afgørende for de udfordringer, de oplever i relationsarbejdet med børn og unge. Men relationen opfattes ofte envejs, udtrykt ved de unges tillid til de professionelle. Manglende tillid bliver derved let et spørgsmål om den unges personlighed.Denne bog supplerer det psykologiske perspektiv på begrebet tillid med et sociologisk perspektiv, der understreger den relationelle og gensidige karakter af tilliden mellem den professionelle og barnet. Gennem konkrete cases giver forfatterne eksempler på, hvordan tillid kan opbygges, og hvad tilliden betyder for børnene og de unge.Bogen er særligt henvendt til professionelle, der arbejder med børn og unge i udsatte positioner, det vil sige socialrådgivere, pædagoger og psykologer, men også lærere, sundhedsplejersker, læger, psykiatere, sygeplejersker og dommere. Derudover er den relevant for forskere og studerende på bachelor-, master- og kandidatniveau.

Psykologien beskæftiger sig med menneskers individuelle handlinger, følelser, tænkning, hensigter, personlighed, udvikling og psykiske lidelser. Men den beskæftiger sig også med mere samfundsrelaterede forhold som læring, socialitet og arbejdsliv. Faget stiller og besvarer således vidt forskellige spørgsmål i samfundet og hverdagslivet.