Bøger udgivet af Aarhus Universitetsforlag

Evolutionens menneske – menneskets evolution præsenterer videnskabens bud på oprindelsen og udviklingen af mennesket. De seneste 150 år har forskere søgt efter sandheden om det første menneske. Men med syv millioner års forløb og op mod en million medlemmer af homolinjen, kan man kun opstille sandsynlige forløb. Evolutionens menneske – menneskets evolution. Aben der blev verdens herre fortæller viden­skabens fremstilling af, hvordan naturen skabte mennesket, og hvordan mennesket skabte kulturen. Kortlægningen af menneskets udvikling vanskeliggøres af, at evolutionshistorien ændrer sig, når nye ting dukker op. Når man fx i Marokko finder anatomisk moderne mennesker, rykker man menneskets oprindelse tusindvis af kilometer – og hundredetusinder af år. Bogen er delt op i to hovedsektioner: Evolutionens menneske behandler bl.a. menneskets evolution, udvandringen fra Afrika, befolkning af verden, tobenet gang, hjernen og fødekanalens udvikling, tabet af pelsen, bevidsthedens oprindelse og kannibalisme.Menneskets evolution behandler temaer som socialiteten, sproget, agerbruget og tøjet, beherskelse af ilden og tæmning af hunden.Bogen er skrevet i et alment forståeligt sprog og henvender sig bredt til interesserede i evolutionshistorie.

Næsten 200. Så mange stater er der i verden. Der er mange slags - lige fra velfærdsstater til fejlslagne stater og diktaturer. Men fælles for alle stater er, at deres historie, tilblivelse og udvikling kan opsummeres af tre små ord: magt, vold og politik.De tre ord udgør kernen i enhver stat. For staten vil bestemme, hvordan vi skal opføre os. Den straffer os, hvis vi bryder dens love, og den påstår endda, at dens beslutninger er i fællesskabets interesse. Staten strækker sin tilstedeværelse lige til grænsen og ud i enhver pore af vort sociale liv, samtidig med at den kun kan eksistere, hvis vi tror på den. På den måde er staten blevet vor tids Gud. Allestedsnærværende, men alligevel fjern og fiktiv."Statens idéhistorie. Magt, vold og politik" viser tankerne om staten og dens tre uundværlige grundstoffer. Og den trækker en rød tråd gennem en række afgørende fokuspunkter i dens lange og komplekse idéhistorie. For bag borgerkrige og koncentrationslejre, hackere og pirater, liberalisme og konservatisme gemmer der sig altid en kamp for eller imod statens totalitære herredømme.

Tro kan flytte bjerge, siger vi. Alligevel er det i lang tid gået lidt ned ad bakke for Gud og co. De er ikke længere svaret på alle vores bønner. Og monopolet på at forklare alt mellem himmel og jord er gået fløjten. Men ifølge Peter Lodberg, klippefast teolog ved Aarhus Universitet, er tro ikke bare varm luft. Den er en grundsten i ethvert menneskes liv. Det er nok derfor, at størstedelen af jordens befolkning stadig bevarer troen. Ja, selv de vantro tror nu en lille smule. Hvis ikke på Gud, så på husprisernes fortsatte himmelflugt. Men det er måske ren overtro?

Allerede de græske myter udfordrede teknikken: Ikaros fløj med sine voksvinger for tæt på solen og måtte lade livet, mens Prometheus blev idømt en smertelig straf for at have givet ilden til mennesket. Og spørgsmålet om teknikken, som myterne kredser om, er evigt aktuelt: Hvad stiller vi op, når teknikken på én gang byder sig til som den sikre løsning på alverdens problemer og samtidig truer hele vor eksistens med åndelig og fysisk udslettelse?Spørgsmålet om teknikken er også navnet på Martin Heideggers berømte foredrag fra 1953, der sikrede teknikken en plads i den humanistiske forskning. 60-året for Heideggers foredrag er således en ideel anledning til at minde om, at spørgsmålet om teknikken langtfra har nået efterlønsalderen. Tværtimod: Nye spørgsmål trænger sig på.I Nye spørgsmål om teknikken stiller 22 forfattere således en række spørgsmål, der kommer vidt omkring teknikken. Forfatterne har baggrund i mange forskellige fag og stiller spørsmål om alt fra robotsæler, apps og videoovervågning til tænkning, kunst og tid. Bogen tilbyder ingen lette svar, men for et øjeblik skaber spørgsmålene et tiltrængt ophold, en tænkepause, et tankereservat, midt i tidens innovationsiver.

Hvorfor påvirker negative oplevelser - stort set uden undtagelser - os stærkere end positive, når alle foretrækker de positive? Hvorfor oplever mange at miste indflydelse, når de udsættes for ledelse, selvom ledelse, der disengagerer medarbejdere, er dømt til at mislykkes? Hvorfor irriteres vi så ofte over andres svagheder, når intelligent organisering forudsætter, at svaghed gøres irrelevant? Hvorfor oplever mange danskere en blågrå og halvtrist hverdag, når vi objektivt set lever historisk privilegeret - og fra størstedelen af verdens befolknings perspektiv under intet mindre end paradisiske omstændigheder? Hvorfor accepterer vi at blive forstyrret døgnet rundt, når stort set alle livets bedste oplevelser er fordybelse? Hvorfor disciplinerer vi os ofte uden at få en ordentlig begrundelse, når meningsløs selvdisciplin utvetydigt nedbryder vor selvfølelse og karakter? Hvorfor er mange bange for at tage chancer, når det er svært overhovedet at mærke noget, hvis ikke man improviserer? Hvorfor skal man som regel stadig fejle noget, før man kan få hjælp til en samtale med en psykolog, når alle er enige om, at det er både billigere og bedre at forebygge end at behandle?Der findes i dag rigtig gode, og ikke sjældent provokerende, svar på disse spørgsmål - og mange af dem kommer fra den revolutionerende nye gren af psykologien, der kaldes positiv psykologi, og som fokuserer på, hvad der dybest set gør livet værd at leve. Og som indirekte viser, hvordan vi med stor dygtighed ødelægger en masse for os selv. Der er tale om avanceret videnskab med et meget stort potentiale for menneskelig udvikling, som nærmest tvinger os til at revurdere og ændre meget af dét, vi udsætter hinanden for, hvis vi tager den alvorligt. Hvad denne Tænkepause bør kunne give rig anledning til.

Som dig selv giver en bred indføring i den etiske tænkning. Den forfægter ikke ét bestemt synspunkt, men præsenterer hovedretninger inden for både teologisk og filosofisk etik. Den giver dermed indsigt i baggrunden for etikdiskussionen i et sekulariseret samfund med kristne forudsætninger. Bogen følger etikkens udvikling fra den bibelske tankeverden og frem til nutidig protestantisk og katolsk teologi, med omtale af bl.a. Augustin, Thomas Aquinas, Luther, Kierkegaard og Løgstrup. Tilsvarende trækkes linjen fra den klassiske græske tænkning frem til filosofien ved sidste århundredeskifte, bl.a. gennemgås Aristoteles, Machiavelli, Hobbes, Kant, Nietzsche, Habermas og Lévinas. Bogen gør rede for indflydelsesrige opfattelser som utilitarisme, liberalisme, pligtetik og dydsetik, og den præsenterer etiske grundbegreber som næstekærlighed, det gode, den rette handlen, praktisk fornuft og moralsk følelse. Som dig selv er skrevet som en lærebog, men kan anvendes som alment tilgængelig håndbog om de argumenter og tankegange, der indgår i den aktuelle etik- og værdidebat.

Farverige, flaksende dagsommerfugle over blomsterengen. Knaldgrønne firben, der pusler på de solbeskinnede skråninger. En hejre, der dukker frem fra morgendisen. Kvæg og heste, der gumler fredeligt i enge og skovlysninger. Det er nogle af de billeder, vi fremkalder på nethinden, når vi tænker på en rig og mangfoldig natur.Men i dag er biodiversiteten under pres, og der er blevet længere mellem de fortryllende møder med naturens små og store eksistenser. Det får flere til at spørge, hvad de selv kan gøre for at bidrage til at løse biodiversitetskrisen.Der findes talrige bøger om, hvordan man kan invitere dyre- og plantearter indenfor i sin have. Men hvad hvis man vil gøre en indsats for artsrigdommen på en lidt større skala? Med denne bog ønsker forfatterne, der begge er biologer og biodiversitetseksperter, at tage næste skridt og guide dig, der ejer en land-, jagt- eller lystejendom, til at genfortrylle naturen dér, hvor du bor.Bogen giver konkrete anbefalinger til, hvordan du forbedrer forholdene på din ejendom, uanset om det er med udgangspunkt i en lille naturperle på få hektar, tidligere dyrkningsjord, en skov eller vidtstrakte græsningsarealer. Du vil også møde fem familier, der allerede er godt i gang. De beskriver med egne ord, hvad de har gjort, og hvad det har givet dem – og naturen.

Fotografen Aage Fredslund Andersen flyttede til Aarhus i 1932 og fandt fluks sit kamera frem. Det kom der mange tusinde billeder af byens liv ud af – arbejdere i fuld gang med dagens dont, legende børn, fiskere på havnen, cyklister, badegæster, ekspedienter, torvehandlende. Takket være hans fotografiske indsats er hverdagslivet i 1930’ernes Aarhus usædvanlig godt dokumenteret, og dermed får vi tillige et unikt indblik i industrialiseringens store årti i Danmark. Da Aarhus blev moderne viser 252 fotografier fra Fredslund Andersens store produktion, genskabt med de farver, fotografen så gennem kameraets linse, og bogen fortæller om motiverne og det samfund, der var. Midt i det forgangne er meget genkendeligt. Det er på samme tid nostalgisk og hjemligt.Fotograf og tv-redigeringstekniker Arne Kjær Hansen har udvalgt og farvelagt billederne. Han har tidligere udgivet Det gamle Aarhus i farver (2019). Søren Hein Rasmussen er historiker og har lavet bogens tekster. Han har blandt andet skrevet Dødens store billedbog (2020).

Tænkepauser er bogserien, hvor topforskere fra Aarhus Universitet formidler deres viden om centrale emner som frihed, netværk og tillid. Idéen er at kanalisere forskningen ud til nye målgrupper og ind i hverdagens pauser - fra sofahjørnet til løbeturen. Hver bog er lækkert designet og udstråler den kæmpemæssige begejstring, som forskerne har for deres emne. Kombineret med lettilgængeligt sprog, en overskuelig længde og en ofte humoristisk tone gør det serien til en intet mindre end fremragende formidling af vigtig viden, som ellers ofte kun skrives af fagfolk for fagfolk.

For 400 år siden havde Djævelen frit spil i Danmark. Dommedag var nær, og trolddom kunne være allevegne. Henover blot fem år blev 60% af samtlige danske trolddomssager ført. I snart sagt alle byer fyldte lugten af brændt menneskekød luften. Processerne spredte sig som ringe i vandet, bl.a. fordi de anklagede under tortur angav medskyldige i nabosognet. Forbandelserne ramte både vejret, kvæget, mandens potens og kvindens fertilitet. Én adelskvinde mistede ikke mindre end 15 børn, fordi hun var blevet forhekset. Forsamlingen af troldfolk generede ikke kun bønderne ude i landsognene – de kunne ramme selv de allerøverste i riget med deres onde vilje.Louise Nyholm Kallestrup, lektor på Syddansk Universitet, fremmaner historien om troldfolk og trolddomsforfølgelser ved at gå helt tæt på en håndfuld danske sager.

De danske heder er skabt af menneskets brug og misbrug. Og de fleste former for påvirkninger kan følges tusinder af år tilbage. Men konsekvenserne af menneskers påvirkning af hederne er langt sværere at forudsige. Gennem et langt arbejdsliv har biologen Hans Jørgen Degn betragtet og undersøgt de danske heder. Det har ført til en omfattende viden om hedernes udvikling og tilstand, som her præsenteres i en samlet fortælling om deres fremtid. Bogen fortæller en nøgtern og alligevel passioneret historie om et stykke dansk natur- og kulturarv, der er i fare for at forsvinde. For blot 100 år siden var hederne vidtstrakte og mangfoldige, og forfatteren følger hedernes forandring op til i dag og ser på de danske heders nuværende tilstand, deres beskyttelse, naturpleje og fremtid. Naturligvis dokumenteret med et væld af inspirerende fotografier af naturen og landskabet.

Danmark mødte verden, da tyrkere kom til landet i midten af 1960’erne. Og verden mødte den danske velfærdsstat. Skulle velfærdsstaten også beskytte folk fra andre lande? Først var folk fra fjerne egne gæstearbejdere og fremmedarbejdere, så blev de indvandrere og flygtninge. Befolkningen diskuterede de nye. Det gjorde politikerne også, og i 1983 indførte de Europas mest liberale udlændingelov, der med tiden splittede højrefløjen og venstrefløjen. Mens Socialdemokratiet i 1990’erne sadlede om og satsede på integration, diskuterede danskerne juletræer, tørklæder og frikadeller. Det gør vi stadig.Heidi Vad Jønsson, lektor i velfærdshistorie ved Syddansk Universitet, følger det politiske spor fra vugge til grav og fortæller om indvandringen i den danske velfærdsstat.

Sødt, salt og syndigt. Mad er en hovedingrediens i livet, og måltidet er et af de mest elskede motiver i billedkunsten. Siden antikken har kunstnere haft det daglige brød på menuen. Men de udstiller ikke kun grøntsager og østers. De udstiller også synd, renhed og fordærv. I Måltidet som stilleben. Fra offergave til fastfoodobjekt præsenterer kunsthistoriker Lise Bek måltidsstillebenet og undersøger de forestillinger, man i årtusinder har gjort sig om mad. Hun følger motivet gennem kunsthistorien frem til i dag og afdækker dets mange moralske, politiske og religiøse betydninger. Undervejs udforsker hun blandt andet den kristne middelalders symboltænkning, modreformationens mystik og modernismens madkamp. Og hun viser, hvordan de ofte simple anretninger udfordrer kunstens traditionelle grænser som popkunst og kvindekamp, mens de til stadighed forfører – og bedrager – den sultne beskuer.

Der findes mange forskellige slags forskere. Biologer, teologer og litterater for blot at nævne et par stykker. De studerer vidt forskellige genstande og problemer. Men til deres undersøgelser bruger de alle en form for metode til at afgrænse og definere den måde, de udfører deres forskning på: enten den traditionelle kvantitative metode eller den kvalitative. De to metoder medfører to vidt forskellige tilgange til forskernes materiale.Siden 1980'erne har det typisk været forskere inden for humaniora og de mellemlange uddannelser, der har benyttet sig af den kvalitative metode. Deres emne kræver ofte mere indlevelse, end den kvantitative metode kan tilbyde. I de seneste år har den imidlertid også vundet indpas i de tidligere højborge for kvantitativ forskning som sundheds- og samfundsvidenskab. Men spørgsmålet er, om den kvalitative metode i den proces nu er begyndt at ligne den kvantitative, som den ellers opstod som et alternativ til?

Det siges, at hvis noget er for smukt, bliver guderne misundelige, og det gælder i høj grad Budapest, for guderne har udgydt deres misundelige rasen i fuldt mål over min fødeby, så det er et under, at den ikke blot stadig eksisterer, men at den på mange måder er endnu smukkere end nogensinde før.Péter Eszterház, citat fra bogens intro

For snart hundrede år siden blev der ved en arkæologisk udgravning på Herjolfsnæs i Grønland gjort et sensationelt fund af tekstiler. Dette fund blev dengang betegnet som den største tekstil-historiske begivenhed i Europa. Heroppe højt mod nord havde man fulgt den europæiske mode ligesom tilfældet var sydpå i Europa. Med Herjolfsnæsfundet kunne man se velbevarede eksempler på middelalderens dragter, og se hvordan børn og voksne gik klædt for 8-900 år siden. Denne bog er en praktisk, og længe ventet bog for alle som vil sy sin egen nordbodragt. Boen indeholder snitmønstre af alle fundne hele dragter, hætter og strømper fra Herjolfsnæs, tegnet af Lilli Frandsen. Af praktisk information, skriver væver Anna Nørgård om spinning af tråd, farvning, væveteknikker, tilskæring og syning. Bogen kommer også i en engelsk udgave.

Magtanalyser fokuserer ofte på magt og indflydelse i det politiske system. I denne bog analyseres magt iderimod, som den udspiller sig i det konkrete møde mellem administrative systemer og den enekelte borger. Bogen består af en række analyser af magt i mødet mellem personalegrupper og deres klienter inden for kommunale socialforvaltninger og institutioner.Et nøgletema i analyserne er de mange forskellige former for magt, som går ud over den myndighedsudøvelse og de beføjelser, som det socialpolitiske personlae er tillagt i lovgivningen. I mange konkrete møder mellem system og klient er afgørelser og behandling præget af former for disciplinering, der er baseret på moralske vurderinger, forestillinger om "det normale" og kunstige klassifikationer, der ikke har meget at gøre med klienternes egen problemsituation.

De umulige børn og det ordentlige menneske handler om etniske minoritetsbørns identitetserfaringer i den danske folkeskole. Den viser, at de etniske minoritetsbørn - stik imod skolens og lærernes intentioner om integration - oplever, at der er et skarpt skel mellem danskere og etniske minoriteter. Børnene føler, at den danske og andre nationale identiteter er hinandens modsætninger, og at de etniske minoritetsbørn laver ballade og er dårlige elever, hvorimod danske børn opfører sig pænt og er dygtige elever. Men hvorfor bliver nationale og religiøse identiteter så vigtige i folkeskolen? Og hvorfor ender især muslimske drenge i kategorien som skolens ballademagere?Disse spørgsmål besvarer bogen gennem en analyse af skoleinstitutionen og børns identitetsopbygning omkring fællesskaber og kulturelle former. Her bliver det tydeligt, hvordan den danske folkeskoles ideal om "det ordentlige menneske" bringer begreberne om køn, nationaliteter og religion ind i samspillet mellem børn og lærere på en måde, som ikke fremmer integration.

DANSK SPROGHISTORIE 1-6 følger det danske sprogs udvikling fra de ældste runeindskrifter til nutidens digitale tekster. I værkets seks bind beretter sprogforskere og andre eksperter om hvordan udtalen, retskrivningen, grammatikken og ordenes betydning har ændret sig gennem historien. Forfatterne fortæller også om hvordan man taler dansk i fx Island og EU og engang talte det på Guldkysten, ligesom de undersøger hvad der sker når andre sprog som latin, engelsk og tyrkisk dukker op inden for landets egne grænser. dansk sproghistorie 1-6 kommer hele vejen rundt om sprog i Danmark og dansk i verden – før og nu – og kortlægger den afgørende betydning sproget har for kultur og identitet.DANSK SPROGHISTORIE 1-6 består af følgende bind:- Dansk tager form. Dansk Sproghistorie 1- Ord for ord for ord. Dansk Sproghistorie 2- Bøjning og bygning. Dansk Sproghistorie 3- Dansk i brug. Dansk Sproghistorie 4- Dansk i samspil. Dansk Sproghistorie 5- Forfatternes dansk. Dansk Sproghistorie 6

Stavnsbåndet betød et liv på slavelignende vilkår med godsejeren som almægtig overmagt. Søndagseksercits i timevis bag sognekirken. Bundet til sin hjemstavn på livstid uden mulighed for at søge nye udfordringer i den store verden. Sådan så livet ud for bønderne i 1700-tallets Danmark. Det var først, da den unge kronprins Frederik i 1784 uformelt overtog magten fra sin gale far og hans konservative rådgivere, at ændringen til det bedre tog sin begyndelse. Stavnsbåndets ophævelse er siden blevet fejret som den begivenhed, der gjorde bonden til en fri borger i staten – men meget tyder faktisk på, at stavnsbåndet levede videre, blot under andre former.Tag med en tur på landet, når Peter Henningsen, leder af Frilandsmuseet Det Gamle Danmark, fortæller om den stavnsbundne bondes hårde lod i enevældens Danmark.

Chaplins pind undersøger hvordan kunst bliver til, fra kunstnerens hånd og i hovedet på modtageren. Chaplins pind handler mest om litteratur, men også om anden kunst og om forholdet mellem kunst og kreativitet. Chaplins pind er vokset ud af mange års undervisning i kreativ skrivning, den udgør et refleksionsrum omkring det at skrive og læse. Chaplins pind består af 23 korte essays der tager fat i hver deres flig af skriveprocessen og af tilblivelsesprocesserne. Chaplins pind er selv et spor efter en skriveproces og en tilblivelsesproces. Chaplins pind handler om hvordan den andens bevidsthed i kunstværket overvælder os med sin rigdom.

Sort hår og brun hud er ikke ligegyldigt i skolen. Mange minoritetsetniske børn oplever uligheder, der begrænser deres muligheder i undervisningen og i livet. Derfor kan lærere gøre en forskel, når de taler åbent, professionelt og handlingsorienteret om farvede forventninger.

Guldkniplinger, zobelfoer og silkestoffer. Christian 4., Frederik 3. og Christian 5. havde sans for at klæde sig elegant og mode­rigtigt. I Ti konges tøj åbner forfatter og tekstilkonservator Katia Johansen døren til Rosenborg Slots enestående dragtsamling og deres store katalog over kongedragter – fra Christian 4. til og med Frederik 7., fra ca. 1600 til 1863. Bogen giver ikke alene et indblik i kongernes smukke klædekam­re, men også i deres dagligdag, både offentligt og privat. Igennem klædedragterne hører læseren om personen, der bar tøj-et, og får detaljer om hoffets liv – om skræddere, perlestikkere, kammertjenere, slotsforvaltere og vaskekoner. Datidens udenlandske ambassadører supplerer med beretninger om, hvordan det danske hof klædte sig anderledes end ved deres hjemlige hof, ligesom bogen beskriver, hvordan de kongelige klædte sig på deres rejser. Ti konges tøj er en oversigt over klædedragters historie og en historisk beretning om ære, værdighed og selvforståelse i en privilegeret familie gennem århundreder.Med forord af H.M. Dronning Margrethe. Udgivet i samarbejde med Kongernes Samling.

I 1991 sendte Danmark efter lang tids tøven korvetten Olfert Fischer til Golfen. For var det ikke bedre med en humanitær indsats - og hørte et lille land hjemme i så stor en krig? I 2011 var Folketinget kun få timer om enstemmigt at beslutte, at Danmark skulle sende bombefly til Libyen, og vi blev et af de lande, der kastede flest bomber i det fjerne ørkenland. I mellemtiden havde Danmark deltaget i krigene på Balkan, i Afghanistan og i Irak. På 20 år var holdningen til krig forandret, så Danmark mere end andre lande bidrog til internationale militære operationer - og gerne i den hårde ende. Hvordan gik det til?Bo Lidegaard, historiker, dr.phil., tidligere topembedsmand og chefredaktør, fortæller om Danmark i krig 1991-2011.

Årsværk er en dagbog over de bøger, som forfatteren læste i 2015, og de steder, hvor han læste dem. Emnerne er mange, men dagbogsformen er konstant. Den er et forsøg på at skrive om litteratur på en anderledes måde.

De fleste af os ved godt, hvordan vi cykler, men mister hurtigt grebet, hvis vi skal forklare, hvad hænder og fødder har styr på. Sådan er det med viden. Meget af det, vi ved, kan vi fint sætte ord på, men der er mindst lige så meget, vi ikke kan finde ud af at sige. Og hvad med det, vi ikke ved noget om eller ikke ved, at vi ikke ved? For slet ikke at nævne alt det, vi ikke må vide? Heldigvis kan Kristian Hvidtfelt Nielsen, vidende videnskabshistoriker ved Aarhus Universitet, gøre os klogere på alt det, der er værd at vide. Bare ikke lige hvordan vi cykler.

I "Studier i pædagogisk sociologi" kortlægger forskere fra DPU - Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse - den pædagogiske sociologis udvikling og aktualitet. Bogen indeholder kapitler om både national og transnational uddannelsespolitik og om uddannelsesinstitutionernes didaktik og faglighed på forskellige uddannelsestrin. Desuden er der kapitler om intervention, ulighed og mønsterbrydning i uddannelsessystemet og eksempler på særlige metodiske tilgange til den pædagogiske sociologi."Studier i pædagogisk sociologi" kan læses som et bidrag til en forståelse af de komplekse politiske, sociale og organisatoriske sammenhænge, der danner ramme om pædagogisk praksis på tværs af uddannelsesområder og -institutioner.Bogen er især henvendt til studerende på kandidatuddannelsen i pædagogisk sociologi og på professionsuddannelserne. De 20 kapitler giver os ny viden om, hvordan vi kan forstå og håndtere børns, unges og voksnes læring og socialisering i et samfundsmæssigt perspektiv.

I en mere foranderlig verden er det at etablere og opretholde fællesskaber i højere grad end tidligere blevet afhængigt af evnen til at lære og leve sammen. Det rejser spørgsmålet: Hvordan kan man i et demokrati få udvikling af personlig myndighed og demokratisk medborgerskab til at gå op i en højere enhed? Skal demokratisk opdragelse søge at fremelske et demokratisk sindelag? Eller der demokrati kendetegnet ved ikke at fordre et bestemt sindelag, men blot forlange at demokratiets spilleregler overholdes?Artiklerne i denne bog belyser disse og flere problemstillinger ud fra forskellige optikker. Den første drejer sig om medborgerskab og demokrati, den anden om dannelse og identitet og den tredje om demokratisk dannelse.Bogen sætter medborgerskab i fokus og søger på den måde at skabe større klarhed og præcision i diskussionen om forholdet mellem demokrati og dannelse. Den er blevet et samarbejde med forskningsenheden Etisk og demokratisk dannelse på Danmarks Pædagogiske Universitet.

Jesus er en superstar. Alle kender ham, mange forguder ham, og en del historikere tror, han havde sin gang på jorden. Om end han nok ikke gik på vandet. Til gengæld måtte han sluge kamelen og gå fra Herodes til Pilatus blot for at ende på korset. Men hvorfor skulle en jødisk håndværker fra Udkantspalæstina overhovedet derop? Var Jesus militant oprørsleder, gudsbenådet storyteller eller slet og ret Guds søn? Halleluja for Kasper Bro Larsen, teologisk snushane på Aarhus Universitet, der har sat sig for at optrevle verdenshistoriens største kriminalgåde.