Bøger udgivet af Aarhus Universitetsforlag

Tidsrummet mellem to begivenheder er afhængigt af, hvor hurtigt en observatør bevæger sig. Det er en af de besynderlige konsekvenser af Albert Einsteins specielle relativitetsteori fra 1905, der er en grundsten i den moderne fysik. I Speciel Relativitetsteori forklarer Ulrik Uggerhøj tid og rum. Han udleder bl.a. fundamentet for fænomener som tidsforlængelse, længdeforkortning og Lorentz-transformationerne, undersøger tyngdens indflydelse på tidens gang, sorte huller og gravitationsbølger og præsenterer løsninger på flere af teoriens tilsyneladende paradokser. Bogen indeholder forslag til læseforløb fra gymnasiale studieretningsprojekter til det avancerede universitetsniveau.

Da skolen blev sin egen. 1920-1970 handler om en tid, hvor folkeskolen blev den fælles skole for langt de fleste børn, og hvor stadig flere elever fortsatte deres skolegang efter 7. klasse. Nye reformpædagogiske ideer om en skole med barnet i centrum og en mindre autoritær lærerrolle tonede frem i skyggen af de to verdenskrige, men mange steder forandrede skolens hverdag sig kun lidt. I takt med at land blev til by, økonomien blev bedre, og de nye ideer fik øget gennemslagskraft, begyndte undervisnings- og omgangsformer dog at ændre sig - og spanskrøret blev afskaffet. Kirkens århundredlange indflydelse på skolen svandt gradvist, mens nye psykologiske ekspertgrupper kom til. Med dem fulgte en udbygget særundervisning til de svageste elever. Sammen med periodens mange skoleforsøg og en længere og mere akademisk læreruddannelse skabte det en egen respekt om skolen. Andre kræfter skubbede også på udviklingen, hvad enten det var forældre, der ønskede mere uddannelse til deres børn, eller erhvervsliv og politikere, som talte for intelligensreservernes mobilisering i vækstens, velfærdens og demokratiets navn.

Fra runeristning til smartboardteknologi. Da læreren holdt skole. Tiden før 1780 er det første bind i en stort anlagt serie om skolens historie i Danmark fra middelalderen og frem til i dag. "Vi undersøger, hvordan skolehverdagen konkret har formet sig, og hvilken betydning skolen har haft for elever, forældre og lærere. Ambitionen er at gøre skolehistorien til et kulturelt og skole-politisk aktiv ved at levere stof, der kan kvalificere og perspektivere debatten inden for skoleområdet - nu og i fremtiden", udtager Ning de Coninck-Smith, lektor, dr. phil. og hovedredaktør på projektet. Seriens fem bind belyser den mangfoldighed, der har karakteriseret det danske skolesystem siden dets begyndelse med store forskelle mellem skoler på landet og i byen, i kolonierne og helstaten, for drenge og piger, høj og lav, og for børn med forskellig etnisk baggrund. Det rigt illustrerede værk er den første samlede fremstilling af dansk skolehistorie og henvender sig til de mange mennesker, der i dag er med til at forme og forvalte de danske skoler: Lærere, forældre, administratorer og politikere.

Dansk skolehistorie 1-5 består af: "Da læreren holdt skole", 978-87-7124-079-5. "Da skolen tog form", 978-87-7124-101-3. "Da skolen blev sat i system", 978-87-7124-068-9. "Da skolen blev sin egen", 978-87-7124-136-5. "Da skolen blev alles", 978-87-7124-137-2.

50 værker. Højdepunkter i verdenslitteraturen introducerer til de uomgængelige klassikere, til de populære læserfavoritter og de mere ukendte mesterværker, der har formet verdens littera­turhistorie. Fra det 4000 år gamle Gilgamesh og persisk lyrik til Shakespeare, japanske haiku og en ny grafisk roman. Fra Homer til Don Quijote, H.C. Andersen og Harry Potter. Bogens bidrag-ydere er danske eksperter, der i korte kapitler skriver engageret og formidlende om deres yndlingsværker fra verdenslitteraturen og i ord og mange billeder fortæller, hvorfor og hvad der er så fascinerende og vedkommende ved litteraturen. Bogens 50 kapitler er samtidig personlige invitationer; de er breve fra én læser til en anden med opfordringen om at læse netop dette højdepunkt. For en litterær klassiker ændrer ikke kun litteraturhistorien. Den ændrer også læseren. Og en klassi­ker skal man ikke læse af pligt. Man skal læse den, fordi den kan give sjældne oplevelser, udfordre vanetænkning og formulere almenmenneskelige konflikter, så vi – måske – ser os selv og vores verden på ny.

Da skolen tog form. 1780-1850 handler om en periode, hvor skolen kom til at fylde mere i de fleste børns liv. Allerede fra 1780'erne blev der igangsat skoleforsøg på nogle af landets største godser, og med anordningerne af 1814 blev undervisningspligten lagt i fastere rammer i det store og sammensatte rige. Fremover skulle børn gå regelmæssigt i skole fra de fyldte 7 år, og indtil de blev konfirmerede. Hvordan skolegangen foregik, afhang imidlertid af, hvor børnene voksede op, og om de var drenge eller piger, rige eller fattige. Der blev også opført flere og bedre byggede skolehuse i byerne og ude på landet. En særlig læreruddannelse opstod på de nye lærerseminarer, og en mere selvbevidst lærerstand voksede frem. Men selvom lovgivning og et skærpet tilsyn gav større ensartethed, var mangfoldigheden fortsat stor. Det var således nødvendigt med fem forskellige skoleanordninger for at dække riget. Lovens rammer blev udfyldt lokalt, og reelt var der næsten lige så mange skoleordninger, som der var skoler.

Fra runeristning til smartboardteknologi. Da læreren holdt skole. Tiden før 1780 er det første bind i en stort anlagt serie om skolens historie i Danmark fra middelalderen og frem til i dag."Vi undersøger, hvordan skolehverdagen konkret har formet sig, og hvilken betydning skolen har haft for elever, forældre og lærere. Ambitionen er at gøre skolehistorien til et kulturelt og skole-politisk aktiv ved at levere stof, der kan kvalificere og perspektivere debatten inden for skoleområdet - nu og i fremtiden", udtaler Ning de Coninck-Smith, lektor, dr. phil. og hovedredaktør på projektet.Seriens fem bind belyser den mangfoldighed, der har karakteriseret det danske skolesystem siden dets begyndelse med store forskelle mellem skoler på landet og i byen, i kolonierne og helstaten, for drenge og piger, høj og lav, og for børn med forskellig etnisk baggrund.Det rigt illustrerede værk er den første samlede fremstilling af dansk skolehistorie og henvender sig til de mange mennesker, der i dag er med til at forme og forvalte de danske skoler: Lærere, forældre, administratorer og politikere.

Matematiske mysterier præsenterer nogle af matematikkens største gåder og mysterier - både løste og uløste. Mange af problemerne har en historie, der går helt tilbage til oldtiden. Det gælder f.eks. problemer med talteorien, egenskaber ved primtal og ligninger.To af de store klassiske problemer er løst for kun få år siden. Fermats sidste sætning blev bevist af Andrew Wiles i 1995 efter mere end 300 års søgen. Poincaréformodningen blev bevist af Grigory Perelman i 2003, efter at det havde stået uløst siden 1904.Det er to ud af en række eksempler på matematiske mysterier, der forklares i bogen af danske matematikere og videnskabshistorikere. Andre emner, der undersøges i bogen, er blandt andet paradokser i sandsynlighedsteorien og mængdelæren, firefarveproblemet samt talteoriens uløste problemer.Matematikkens mysterier er skrevet i en fortællende stil og tilstræber at forklare problemerne og deres løsning uden at kræve stor matematisk baggrundsviden.

Måske begynder vort vågne liv i fornemmelse, tro og forståelse? Måske æstetik, teologi og filosofi er tresider af samme sag?Den skønne tænkning er den første systematiske formulering af erfaringsmetafysik. Bogen beskriver grundlaget for en filosofi om æstetik, religiøs og metafysisk erfaring. Den skønne tænkning er også den mest omfattende undersøgelse af forholdet mellem filosofisk æstetik og hermeneutisk fænomenologi. På internationalt plan bidrager forfatteren ved at omsætte filosofisk æstetik i erfaringsmetafysik og give den teologiske æstetik et filosfisk grundlag. Samtidig er bogen den første samlede fremstilling i Norden af teologisk æstetik og det mest tilbundsgående arbejde med filosofisk æstetik.Den skønne tænkning baner nye tankeveje - i både teologi og humaniora. Bogen kulminerer i tanker om et univers af gensidig opmærksomhed og en grunderfaring kendetegnet ved en 'ligeoprindelighed' af fornemmelse, tro og forståelse.Dorthe Jørgensen forbinder æstetik, idéhistorie og religionsfilosofi. Med bøgerne Skønhedens metamorfose og Historien som værk forsvarede hun i 2006 den filosofiske doktorgrad. Den skønne tænkning er hendes teologiske doktorafhandling.

Vi lever det meste af vores tilværelse inden døre. Antropologen Cecilie Rubow undersøger i denne bog, hvad den livsform betyder for vores forståelse af naturen og vores håndtering af verdens økologiske kriser.Forfatteren følger i fodsporene på strandmennesker, fuglefolk, miljøforkæmpere og klimaaktivister. Den rejse, fuld af magi, overraskelser og kritik, fører til erkendelsen af, at der ikke blot er én natur, men flere, og at naturen er, hvor vi mindst venter det.Bogen er samtidig en introduktion til ny antropologisk tænkning om, hvordan de økologiske kriser kalder på nye måder at begribe naturen på.

Eksistens og Natur er et centralt stykke livsfilosofi skrevet af en af dansk filosofis grand old men. Professor emeritus fra Aalborg Universitet Mogens Pahuus præsenterer her den grundidé om mennesket, at ethvert individ er formet i en dobbelthed mellem det givne i os - naturen - og det, at vi forholder os til det givne - eksistensen. Mogens Pahuus sammenfatter i denne bog sin livsfilosofiske tænkning, og han tør give sig i kast med en stor og systematisk fremstilling af menneskets væsen. Bogen er et modent værk skrevet med overskud og overblik.

Redigeret af Anne-Marie S. ChristensenEtiske overvejelser gennemsyrer det menneskelige liv. Vi har en opfattelse af, hvad der er vigtigt og rigtigt i livet, og vi noterer os, eller raser over, hvis vi eller andre handler mere egoistisk eller snæversynet, end vi havde forventet. Men vi kan også blive i tvivl om, hvad der er etisk rigtigt, både personligt og i forhold til familie, studier, arbejde og samfundsspørgsmål. Dermed opstår et behov for at træde et skridt tilbage og reflektere over vores etiske grundantagelser.Den filosofiske etik bidrager til denne refleksion ved at være en nuanceret og systematisk undersøgelse af etikken. Den hjælper os til at få et større overblik over, hvilke etiske antagelser og principper vi finder rigtige - og ikke mindst hvorfor.Dette er en tematisk opbygget grundbog i nutidig, filosofisk etik. Første del præsenterer nøglepositioner inden for den normative etik. Anden del undersøger en lang række praktisk etiske områder som bioetik, miljøetik og krigens etik, mens sidste del giver en oversigt over metaetikken, som er den filosofiske etiks teoretiske del. Hver artikel følges af forslg til yderligere læsning samt arbejdsspørgsmål.Bogen er skrevet af landets førende forskere i etik og er uomgængelig læsning for enhver, der er interesseret i at vide, hvor den filosofiske etik befinder sig lige nu.

Den mest kendte danske kunstner er Asger Jorn. Der eksisterer en del kataloger med tekster om ham og også en del bøger, men de er stort set alle sammen biografier. Det er som om hans farverige liv og de mange anekdoter har overskygget selve hans værk. For bortset fra Guy Atkins’ registrant over hans maleri og forskellige registranter over hans grafik, så eksisterer der ingen bog, der gennemgår og fortolker Asger Jorns værk som et hele. Det er betydningen af hans maleri og Jorns omgang med den maleriske proces, der fokuseres på i denne bog.

Tænkepauser 61-72. Tænkeboks 6:Kreativitet, Stemmen, Byen, Jesus, Skurke, Integration, Sundhed, Skam, Serier, Leg, Søvn, Nationalitet

Da de første europæiske opdagelsesrejsende sejlede over det ukendte Stillehav, var deres skibe lastet med fortællinger om fjerne paradisiske øer. Forestillinger om ædle vilde, økologisk balance og enorme rigdomme gav europæerne modet og håbet til at lede efter en ny verden – også når drømmene overgik virkeligheden.Sydhavsøen – nydelsens geografi er en idé- og litteraturhistorisk rejse i sporet på tre århundreders europæiske og amerikanske fortællinger om øen, havet og øhavet. Litteraten Frits Andersen læser og analyserer rejseberetninger, malerier, film og romaner fra 1700-tallet og frem til i dag af kunstnere og forfattere som Paul Gauguin, Herman Melville, Robert Louis Stevenson, Jules Verne, Thor Heyerdahl og Marlon Brando. Ud af disse læsninger – og med blik for nydelse, længsel og fornuft – opstår en helt ny litteraturhistorie for Stillehavets forsvindende øer. Samtidig tilbyder bogen stærke historiske forbilleder, vi aktuelt kan bruge til at forstå og tænke nye svar på globale politiske og klimamæssige udfordringer.

Din hjerne er genial. Slev om vi bttyer om på bgotasvrene, kan den satidg fnide mnnieg i odrnee. Det er ikke egnang negot porelbm, hvis vi bytt9r h3alvd9l94 af b0g8t3v9r49 ud m9d t3l. Din, min - og ikke mindst den klump havregrød, der gemmer sig under den syv millimeter tykke kranieknogle på Leif Østergaard, hjerneforsker ved Aarhus Universitet - kan endda spå om fremtiden. For hjernen afventer ikke verdens gang, men forudsiger den. Faktisk har din allerede besluttet, om du vil læse bogen her eller ej. - Din hjerne er virkelig genial, men det vidste den jo godt.

Rom består, så længe Colosseum står. Sådan lyder et velkendt romersk ordsprog. Og Colloseums mægtige mure rejser sig fortsat midt i den by, der gennem århundreder var centrum i et af verdenshistoriens mægtigste riger. Romerrigets historie skildrer et mere end 1000 år langt, dramatisk forløb, der tager sin begyndelse med Romulus´ grundlæggelse af Rom - ifølge traditionen 21. april 753 f.v.t. Senere voksede byens magt og ambitioner, hvilket førte til erobring af først Italien, og derefter hele Middelhavsområdet. Romerriget var sin tids supermagt, men med tiden blev det enorme rige delt i en vestlig og en østlig del. Nedgangstiden var begyndt. I Romerrigets historie forlader vi romerne i 610 e.v.t., hvor kejser Heraklios besteg tronen i Konstantinopel (nutidens Istanbul). Det officielle sprog var nu blevet græsk, og Det Østromerske Rige havde for alvor lagt afstand til sit vestlige ophav, som mistede sin position. Romerrigets historie viser sammenhængen mellem de politiske begivenheder og de sociale og økonomiske forhold. Erik Christiansen har lagt vægt på at vise, både hvordan romerne selv opfattede deres samtid og fortid, og hvordan eftertiden har søgt at tolke begivenhederne. Store romerske personligheder som Cicero, Cæsar og Spartacus har længe været godt stof i film og romaner - her sættes de ind i deres rette sammenhæng. Bogen er ikke alene en tilgængelig introduktion til alle, der interesserer sig for den romerske fortid og for Romerrigets kolossale indflydelse på europæisk kultur og identitet, men også en grundig håndbog, med arbejdsredskaber som omfattende ordliste og oversigter over forskning og bevarede kilder.

Mennesker forholder sig helst til andre mennesker, ikke til groft forenklede typer eller segmenter. Så enkel er sandheden bag "Persona", en brugerfokuseret designmetode, som nu breder sig fra interaktion i it til andre områder.Aktører i fremtidens udviklingsprojekter må tidligt kunne se modtagerne af deres produkter for sig, hvad enten det drejer sig om en internetportal eller en møbelfabrik. Udviklere må kunne beskrive nye brugere in persona, i et livagtigt design, som om de med deres forskellige holdninger, ønsker og vaner allerede var godt i gang med at føre et produkts muligheder ud i livet.Inspirationen til at lave en brugerbeskrivelse findes bl.a. i karakterdrevne beretninger som filmen "Thelma & Louise", der analyseres, så man forstår, hvordan udviklingsarbejde også kan blive en engagerende fortælling i forskellige professionelle sammenhænge.Med solid ballast i sit eget forskningsprojekt og fem års erfaring med at løse opgaver for erhvervslivet gør Danmarks førende ekspert i persona nu sin egen tilgang til metoden praktisk tilgængelig. Udviklere af it, kommunikationsløsninger og innovative produkter af enhver art inviteres til at studere processen trin for trin.

Tænkepauser er bogserien, hvor topforskere fra Aarhus Universitet formidler deres viden om centrale emner som frihed, netværk og tillid. Idéen er at kanalisere forskningen ud til nye målgrupper og ind i hverdagens pauser - fra sofahjørnet til løbeturen. Hver bog er lækkert designet og udstråler den kæmpemæssige begejstring, som forskerne har for deres emne. Kombineret med lettilgængeligt sprog, en overskuelig længde og en ofte humoristisk tone gør det serien til en intet mindre end fremragende formidling af vigtig viden, som ellers ofte kun skrives af fagfolk for fagfolk.

Kronisk eller længerevarende sygdom kan sætte en stopper for det liv, et menneske havde travlt med at leve. Pludselig er alt forandret, og man sidder tilbage med fysiske følger og med depression, angst, sorg eller skam. Alligevel overses den psykologiske og personlige dimension ofte i behandlings- og rehabiliteringsforløb.Rehabiliteringspsykologi – en introduktion i teori og praksis fokuserer på nødvendigheden af at håndtere psykosociale følger efter sygdom og tab, støtte mennesker i at komme sig som mennesker og fremme deres livskvalitet og sociale deltagelse. Bogen er det første danske bidrag til rehabiliteringspsykologien og introducerer til feltet med udredningsmodeller og behandlingsmetoder, blandt andet med fokus på tredje generation kognitiv adfærdsterapi, mindfulness og brugen af dyr. I bogen finder professionelle og studerende inden for psykologi, medicin, pædagogik, sygepleje, fysio- og ergoterapi redskaber til at arbejde med de personlige, identitets- og følelsesmæssige udfordringer, der følger med, når sygdom rammer.

60 år. Omtrent så længe stod Verdens 7 Vidundere samtidigt for over 2000 år siden. Alligevel er Verdens 7 Vidundere så overvældende pragtværker, at de lige siden har ligget i toppen af alverdens must see-lister. Allerede i oldtiden førte lærde lister over de ypperste, menneskeskabte seværdigheder. Men som en antik forfatter skrev: "De syv undere kender alle af omtale, men det er de færreste, der har set dem ved selvsyn." Nu kan vi komme tættere på bygningsværkerne. I Antikkens 7 Vidundere tager 8 danske arkæologer læseren med på en rejse til de 7 underværker og deres historie. Selvom kun Kheopspyramiden står tilbage i dag, er der stof til fascinerende fortællinger i de andre vidunderes righoldige arkæologiske rester.

”Den fart hvormed jeg fór hovedkulds nedad, havde varet længe da jeg endelig fornemmede at den så småt tog af efterhånden som jeg nærmede mig en planet eller et himmellegeme af en slags” Niels Klim er en roman. En farverig fortælling om tænkende træer, hyperaktive aber og uciviliserede mennesker i jordens indre – alt sammen set med hovedpersonen Niels’ øjne. Niels er en helt almindelig hr. hvemsomhelst, fuld af vanetænkning og blottet for selvindsigt. Og vi følger hans forgæves jagt efter en passende position i verden lige til den uundgåelige katastrofe. I den omvendte verden under jorden ser vi vores egen verden som i et spejl. Her har Holberg samlet en lang række af forfatterskabets centrale temaer i en storslået satire over snæversyn og ufornuft. Holberg omfatter tekster fra hele Ludvig Holbergs mægtige forfatterskab: alle komedierne, alle essays, historieskrivning, naturret, digte, erindringer og en roman. De latinske tekster er nyoversat til dansk. De danske tekster er gengivet i moderne retskrivning så de kommer nutidens læsere i møde – med Holbergs egne ord, men uden vanskelige stavemåder.

Læremidler spiller en afgørende rolle i grundskolen. Alt fra kopiark til bøger og digitale portaler kræver, at lærere træffer didaktiske valg og vurderer, hvad eleverne skal lære og hvorfor. Det gælder også i skolens største fag, dansk, hvor læremidlerne præsenterer højst forskellige bud på god danskundervisning. Det kræver sin lærer at vælge til og fra.I "Læremidlernes danskfag" undersøger en gruppe forskere fra DPU, Aarhus Universitet, hvilke bøger og portaler der faktisk optræder i danskfaget, og hvad der kendetegner dem. På den baggrund diskuterer forskerne, hvordan læremidlerne lever op til de krav og udfordringer, som et globaliseret og digitaliseret samfund stiller.Bogen tegner et broget billede af danskfaget, hvor formelle færdigheder og nationale forestillinger dominerer, mens elevernes egne erfaringer og kommunikation med omverdenen sjældent bliver inddraget. Det centrale spørgsmål er, om vi har det danskfag, vi ønsker os.

Består af de tre Tænkepause-titler: "Tro", "Håb" og "Kærlighed".Tro, håb og kærlighed. Tre stærke ord, der tilsammen gør en forskel, forandrer nutiden og, forlyder det, overvinder alt. Tro er en afgørende del af vores liv - og en invitation, vi umuligt kan sige nej til. At tro på noget, måske endda det hele, giver mening. Håb er drivkraften bag vores handlinger, og håbet får os til at kæmpe videre ─ selv når håbløsheden hersker. Tag endelig kærlighed, der spænder så bredt fra passion til venskab og fra lykke til lidelse. I hjertet af kærligheden er alt andet end ligegyldighed muligt."Så bliver da tro, håb, kærlighed, disse tre. Men størst af dem er kærligheden", hedder det elegant i Kærlighedens højsang. Er kærligheden størst? Læs Tro, Håb og Kærlighed i en helt ny sampak. Og bliv klogere på det hele.

Fornemmelsen af at leve i harmoni med et historisk forankret sted er med globaliseringen blevet udfordret, og stedet som sådan er kommet i fokus. Denne bog giver svar på, hvad stedet kan betyde for os, og hvordan man analyserer stedets funktion og betydning i litteraturen. Sted introducerer til stedets teori og beskriver dens udvikling fra 1970'erne og frem. Studiet af stedet er udpræget tværfagligt og sætter begreber som landskab, rum og topografi i spil med fx kosmopolitisme, økologi, identitet, urbanisering og hjemstavn.Perspektivet spænder fra fænomenologi og sociologi til litterær kartografi og litteraturhistorie, og antologien forener centrale stedsteoretiske tekster med litterære tematiseringer af stedet.

Igennem adskillige hundrede tusinde år af vores forhistorie var flinten et af de vigtigste råmaterialer til fremstilling af redskaber. Når alle andre materielle rester for længst er rådnet op eller på anden vis ødelagt af tidens tand, ligger flinten stadigvæk velbevaret tilbage der, hvor den engang blev efterladt. Betydningen af selv de mest simple flintoldsager i det arkæologiske studie af menneskets ældste forhistorie kan ikke overdrives, og studiet af flintinventarerne er derfor i de seneste år blevet mere og mere avanceret. Foruden den klassiske typologi benytter moderne flintanalytikere sig i dag af et væld af nye metoder for at komme tættere ind på livet af datidens mennesker.Flintstudier repræsenterer den første samlede oversigt på dansk over de analyse- og dokumentationsmetoder, som anvendes i de moderne studier af flintinventarerne. Hovedvægten er lagt på en udførlig gennemgang af metodernes anvendelsesmuligheder. Alle kapitler er illustreret med udvalgte eksempler fra stenalder-arkæologiens verden, og de ledsages af omfattende litteraturhenvisninger.Flintstudier er en praktisk håndbog, der først og fremmest er skrevet for den arkæologistuderende i forhistorisk arkæologi. Den kan bruges som en lærebog i undervisningen eller som en håndbog til videregående selvstudier. Med til bogens målgruppe hører naturligvis også den professionelle museumsarkæolog, der har brug for ny inspiration i forbindelse med bearbejdning og fremlæggelse af et konkret fundmateriale.

Fjodor Dostojevskij ønskede i sine første bøger at give stemme til samfundets svageste i 1800-tallets Rusland, hvor zaren var enevældig og hierarkierne stærke. Men netop Dostojevskijs engagement i kampen for sociale og politiske ændringer af det traditionsbundne ​land førte til hans deportation til Sibirien, hvor han i ti år var frataget sin status som forfatter.Først efter sin benådning og rehabilitering i 1859 genoptog han famlende forfatterskabet, men viste også fornyet litterær styrke i Det døde hus og Kældermennesket, hvor han henholdsvis genfortæller sine fængselserindringer i romanform og uforfærdet går i rette med samtidens destruktive nihilisme. Med Forbrydelse og straf om den samvittighedsplagede øksemorder Raskolnikov fandt han frem til den ekstreme psykologiske realisme i både form og indhold, som også efterfølgende tillod ham at udforske faktiske forbrydelser, retssystemer og straf i hovedværker som Idioten, Onde ånder og Brødrene Karamazov. ​Dostojevskij kredsede desuden i hele sit forfatterskab om kristne temaer som tro, synd, anger og tilgivelse.I Dostojevskij. En introduktion tager Tine Roesen, ekspert i russisk litteratur, læseren med ind i en dramatisk periode af Ruslands historie, hvor en af verdenshistoriens mest anerkendte forfattere samtidig undersøgte menneskets sjæl grundigere end nogensinde før. Bogen gennemgår forfatterskabets forskellige perioder og dets litterære ambitioner og udgør en lettilgængelig guide til Dostojevskijs samlede værker.

Der var engang, hvor de fleste sværgede til solide måltider med sovs, kartofler og masser af kød som forudsætning for livskraft og styrke. ”Fleisch macht Fleisch”, sagde tyskerne, og danskerne fulgte trop. Derfor havde mange herhjemme også svært ved at tage den uortodokse læge og ernæringsekspert Mikkel Hindhede (1862-1945) seriøst, da han i 1906 fremsatte sine radikale ideer om danskernes madvaner.Som barn af et nøjsomt vestjysk bondehjem vidste han af egen erfaring, at selv en hårdt arbejdende mand kunne leve udmærket på en simpel kost af groft brød, grønsager og grød. Det var tilmed meget billigere. Han foreslog mindre kød, sukker og hvidt mel; han foreslog endda, at man spiste sine havregryn rå, og blev til grin i det ganske land. Men Hindhede har fået ret i næsten alle sine synspunkter, og i dag vender kostpyramiden faktisk den vej, han i sin tid anbefalede. Sagen er ikke længere bøf, hverken af klima- eller sundhedshensyn. Til gengæld er det hipt at hoppe på cyklen, som Hindhede også yndede som én af de første i Danmark.Mikkel Hindhede og kampen om danskernes kost følger over et halvt århundrede Hindhedes arbejde for at forbedre folkesundheden. Med inspiration fra den livsreformbevægelse, som skyllede ind over Vesten fra omkring 1890, ydede Hindhede en pionerindsats for det, han selv beskrev som livslykke gennem livsstil og ernæring. Sideløbende hører vi om alle de kollegiale kontroverser, Hindhedes syn på alkohol, spørgsmålet om smør eller margarine, cykelløbet mellem Bøffen og Bananen og om Hindhedes gennemslagskraft og betydning i samtid og nutid.

BØJNING OG BYGNING handler om hvordan vi sætter ord sammen ud fra bestemte regler og på den måde skaber mening ved hjælp af sprogets separate bygningsdele. Bogen fortæller fx hvordan forskellige ordklasser som substantiver, verber og adjektiver arbejder sammen. De bøjes efter tal, tid eller grad, ligesom hver ordklasse indtager bestemte pladser for at sætninger kan blive forståelige. Men sætningernes opbygning og udseende forandrer sig afhængig af tid, sted og socialklasse; det samme gælder også ordenes udtale. Derfor tages det danske sprogs dialekter og sociolekter også under behandling. Bogen beskriver og eksemplificerer det danske sprogs skiftende bøjning og bygning ud fra et bredt udvalg af kilder – lige fra Christian 4.s håndskrevne breve til lydoptagelser af moderne talesprog.

Den største stund. Den bedste gave. Ordene var mange, og euforien stor ved Genforeningen i 1920. 56 år efter det forsmædelige nederlag i 1864 var det slut med at vente og længes. Sønderjylland kom igen hjem til Danmark. Og som det bedste havde sønderjyderne selv valgt, om de skulle høre til Danmark eller Tyskland. Folkenes selvbestemmelsesret og magt lå i tidsånden, og sønderjyderne kunne fejre, at de igen fik dansk konge, og at de nu var en del af en dansk nationalstat. Så måtte de leve med, at hertugdømmet Slesvig blev delt over på midten, og at den nye grænse skabte mindretal på begge sider.Hans Schultz Hansen, forskningsleder ved Rigsarkivet, søger grænser og samhørighed i sin skildring af fortidens konflikter og nutidens fredelige forhold i det dansk-tyske grænseland.