Bøger udgivet af A Mock Book

Jeg plukker græs er et meditativt værk om livets små og store handlinger, i både kollektivt og individuelt perspektiv. På poetisk vis bevæger Elverkilde sig med skriften gennem livets opståen, de planetære grænser og den tvivl, der opstår, når alle forsøg på at handle anderledes spejler samme grundlæggende problem. Gennem den gentagende handling at plukke græs skildrer Elverkilde vores manglende forbindelse til naturen og vores higen efter at kontrollere den.“Jeg plukker græs, jeg øver mig, jeg vil gerne ændre, men mindre og med min krop som grænse. Jeg plukker græs, jeg øver mig, jeg vil findes som art blandt arter, ikke over, ikke under, bare del af det hele.”Maja Elverkilde (f. 1975) er dansk forfatter. Debu­terede i 2008 med den roste novellesamling Alt det der er mit. I 2014 udkom efterfølgeren Det man dør af og i 2017 romanen Den slags skal gøres i dagslys. Hendes seneste roman Når vi rejser til Mars (2021) skildrer forholdet mellem forældre og børn i al almindelighed og i lyset af klimakrisen i særde­leshed. I 2013 flyttede Elverkilde til Sverige, hvor hun fortsat bor med sin søn.

Inspireret af de modkulturelle bevægelser i 1960’erne og 1970’erne præsenterer Mark Fisher ideen om syrekommunisme som en måde at forestille sig en anden verden på, der kombinerer politisk aktivisme med psykedelisk kultur. Fisher opfor­drer til at genopdage det utopiske potentiale i disse bevægelser og lade os inspirere til at skabe en ny kultur baseret på kollektive behov og alter­native fællesskaber. Med udgangspunkt i tankerne i Kapitalistisk realisme. Findes der ikke noget alternativ? og Ghosts of My Life. Writings in Depression, Hauntology + Lost Futures kritiserer Fisher neoliberalismens gennemgribende bemægtigelse af alle livets facetter og advokerer for at overvinde nutidens fremmedgørelse og isolation gennem fantasi og eksperimentering. Hans arbejde tilskynder til en nytænkning af venstreorienteret politik med det formål at genantænde håbet og muligheden for en mere retfærdig og glædesfyldt fremtid. Syrekommu­nisme er således både en kritik og en opfordring til handling, der giver læseren mod på at forestille sig og stræbe efter en radikalt anderledes verden.Den britiske forfatter Mark Fisher (f. 1968, d. 2017) var kulturkritiker, filosof og lektor ved Goldsmiths University i London. Han var kendt som en uovertruffen formidler og skrev op igen­nem 00’erne og 10’erne om politiske, aktivistiske og filosofiske emner på sin blog k-punk.org. Bloggen var et fristed for komplekse debatter uden for den akademiske verden og inspirerede mange til at give sig i kast med aktivisme og finde alternativer til den kapitalistiske kultur. Fisher udgav flere bøger, herunder Ghosts of My Life. Writings on Depression, Hauntology + Lost Futures og The Weird And The Eerie, men han er især kendt for den nu klassiske Kapitalistisk realisme. Findes der ikke noget alternativ?, der udkom på dansk på forlaget Antipyrine i 2021.

Hvordan er det at være dansk kunstner i 2024? Hvad er kunstneres vilkår? Hvordan lever man som kunstner med institutionernes nedarvede, sociale og økonomiske magtstrukturer? Hvordan kan der kollektivt skabes frihed til at skabe alternativer til den eksisterende kunstverden? Det er spørgsmål som disse, der optager kunstner Kristoffer Ørum i hans nye bog Jeg er en mislykket kunstner. Bogen består af en række veloplagte og skarpe essays, hvor Ørum samler erfaringerne fra sin praksis til et portræt af livet som kunstner i dagens Danmark og i en kunstverden, hvis spilleregler han aldrig helt har kunnet acceptere. Jeg er en mislykket kunstner er et indlæg i debatten om dansk kunsts aktuelle forfatning – og fremtidige udvikling – set fra en udøvende kunst­ners perspektiv. Bogen slår et slag for et opgør med status quo mod en mere åben og diversificeret kunstverden, hvor det ikke handler om at passe ind og gøre det rigtige, og hvor det at være ”mislykket” er et mærkat for kreativ frihed.

Den verdenskendte filminstruktør og fortæller Werner Herzog spørger til den mest mærkelige af alle fortællinger: den om sandheden. Hvad er sandt? I en verden, der er forvirret af falske nyheder, politisk manipulation og kunstig intelligens, som sætter sin lid til kolde fakta og alligevel har opfundet poesi og film, må sandhed betyde mere end blot nøgtern empiri. Fra en opdigtet sejr i slaget af farao Ramses til den moderne myte om bortførelse af rumvæsner, fra ekstatiske øjeblikke på filmsettet til hans møder med virkeligheden gennem dages vandring, sammenfletter Werner Herzog på en enestående måde fascinerende overvejelser og erindringer. En bog for alle, der kan undre sig.

Da Hanns Cibulka første gang sætter fod på Sicilien i 1943, føler han, at han vender hjem. Men det er ikke en dannelsesrejse, der fører ham hertil, det er krigen, og han er ikke digter, men telegrafist i den tyske værnemagt. I en forfalden gård bag en olivenlund tager hans regiment ophold, lægger kabler, reparerer ledninger og dækker landet med et netværk af tråde. Om natten lytter soldaterne til officerernes samtaler og opfanger radiobeskeder.Cibulka, forfatter til den meget roste Havtorntid, beskriver den umiddelbart begivenhedsfattige, men truende krigsdagligdag, hvor angreb fra jagerbombefly og Siciliens støvede, skyggefattige landskab med forvitrede bjerge og blytung varme bliver levende for læseren, mens Cibulka selv går på opdagelse i naturen, i litteraturen og i selve menneskelivet.Om Havtorntid skrev anmelderne: “Vidunderligt poetiske dagbogsblade...” – Weekendavisen “Cibulka skriver med en præcision og en vilje til at se verden som for første gang.” – Dagbladet InformationEfterord af Christian Lundager og Andreas Harbsmeier.

Den amerikanske forfatter Aldo Leopold var en pioner i den økologiske bevægelse og i kampen for naturbevaring. Sand County er hans vigtigste bog og betragtes af mange som den mest indflydelsesrige tekst om konsekvenserne af menneskets ødelæggelse af naturen. Leopolds optegnelser om landskabets forandringer fra måned til måned er skrevet hen over 40 års forskning i skovene i Arizona, Oregon og Manitoba. Sand County præsenterer også Leopolds visonære tanker om en ny naturetik, der i dag er mere aktuel end nogensinde. Leopold har inspireret den moderne nature writing, herunder forfattere som Nan Shepherd, J.A. Baker og Robert Macfarlane, mens den trækker på Henry Thoreaus Livet i skovene og Emersons Naturen.

Med Myrernes liv afslutter den belgiske forfatter og nobelprismodtager Maurice Maeterlinck sin berømte trilogi om insekternes verden. I denne bog tages læseren med ind i myrernes kolossale samfund, hvor komplekse kommunikationssystemer, avanceret arkitektur og en altoverskyggende selvopofrelse kendetegner de små væseners liv.Med både vid og undren undersøger han myrernes unikke intelligens og de tilsyneladende uforklarlige instinkter, der styrer dem – og stiller spørgsmål ved vores egen plads i naturens store fællesskab.Bogen tilbyder et nyt perspektiv på en skjult verden, som vi ellers sjældent bemærker, men som findes lige under fødderne på os.Om Blomsternes intelligens skrev anmelderne:“På sin egen poetiske vis revolutionær læsning.” – Kristeligt Dagblad“Et særdeles poetisk, dragende og lærerigt værk.” – Dagbladet Information

I Termitternes liv dykker den belgiske forfatter og nobelprismodtager Maurice Maeterlinck ned i en af naturens mest gådefulde og komplekse samfund: termitternes verden. Med skarp iagtta­gelsesevne og filosofisk indsigt beskriver han de fascinerende strukturer og fællesskaber, som disse små væsener skaber.Bogen udforsker, hvordan termitter organiserer sig, kommunikerer og overlever i et komplekst system af total samhørighed, der på en næsten mystisk måde spejler menneskelige samfund.Termitternes liv blander en videnskabelig afsøg­ning med litterær ekvilebrisme, men også med en vidtgående refleksion over naturens intelligens og de mysterier, der gemmer sig i livets mindste skabninger - og i mennesket selv.Om Blomsternes intelligens skrev anmelderne:“På sin egen poetiske vis revolutionær læsning.” – Kristeligt Dagblad“Et særdeles poetisk, dragende og lærerigt værk.” – Dagbladet InformationMed efterord af Philip Mosley.

Biernes liv er den første bog i nobelprismodtageren Maurice Maeterlincks trilogi om insekters leve­vis. Bogen er ikke en videnskabelig afhandling om bier, men snarere en litterær, entusiastisk gennem­gang af biernes liv, samarbejde og cyklusser.Læseren føres gennem livet i og uden for bikuben og hører i detaljer om biernes komplekse organi­sering og mange arbejdsopgaver. Livet i bikuben er både smukt og barskt, og Maeterlinck viser med stor omhu at bierne, ligesom mennesket, er intel­ligente væsner, som ikke alene er styret af deres instinkter, men er i stand til at tage ved lære af deres omgivelser og udvikle sig.Om Blomsternes intelligens skrev anmelderne:“På sin egen poetiske vis revolutionær læsning.” – Kristeligt Dagblad“Et særdeles poetisk, dragende og lærerigt værk.” – Dagbladet Information

Hvordan skal vi håndtere de igangværende klimaforandringer? I Fremtidsministeriet gennemspilles forskellige scenarier, der kan sikre planetens og menneskehedens overlevelse. Romanen, der udspiller sig i en nær fremtid, følger Mary Murphy, lederen af et internationalt organ kendt som “Fremtidsministeriet”, hvis mission er at takle klimakrisen på vegne af fremtidige generationer. Sammen med sine kolleger er Mary primus motor i at udtænke løsninger og afprøve dem med aktører i det internationale samfund.Historien væver øjenvidneberetninger og økonomiske, politiske og teknologiske løsninger sammen til en dramatisk historie om klimaaktivisme, økoterrorisme, Davos og global krisehåndtering i en verden ude af balance.Kim Stanley Robinsons værk er et af tidens vigtigste indlæg i diskussion om, hvordan vi rent praktisk kan løse den planetariske krise. Fremtidsministeriet er blevet hyldet af aktører på både venstre-og højrefløjen og en dybtfølt opfordring til kilmahandling nu!Om forfatteren:Kim Stanley Robinson er en af de mest fremtrædende og indflydelsesrige, nulevende amerikanske forfattere. Født i 1952 i Waukegan, Illinois, har han gennem sin lange karriere udgivet over 20 romaner og adskillige noveller, som udforsker både fremtiden og samtidens store spørgsmål. Han er især kendt for sin epokegørende Mars-trilogi og værker som Antarctica, New York 2140 og Aurora.Robinsons bøger er oversat til 24 sprog og kendt for sine visionære iscenesættelser af især økologiske, kulturelle og politiske emner. Han har en særlig evne til at forene videnskabelig realisme og grandiose scenarier med sociale problemstillinger. Robinsons værker er forankret i omhyggelig forskning og insisterer på at forstå de komplekse konsekvenser af de globale klimaforandringer og de mange andre relaterede kriser. Med årene og ikke mindst med Fremtidsministeriet er han også blevet en prominent aktør og stemme i den aktuelle klimadebat, hvor han blandt andet diskuterer de planetære grænser, social retfærdighed og alternative måder at indrette samfundet på.Robinson har vundet nogle af de største litterære priser, herunder Hugo-prisen og Nebula-prisen. Hans evne til at kombinere videnskabelig præcision med etisk refleksion og stærke karakterer har gjort ham til en favorit blandt både kritikere og læsere.

Kunne Danmark lovligt fortsætte med at udnytte dyr, hvis de blev anerkendt som juridiske individer? Og hvis udnyttelsen fortsatte, ville det så ikke betyde, at Danmark var en moderne form for slavenation for så vidt, at alle dens slaver var ikke-menneskelige væsener?Kunstneren Asmund Havsteen-Mikkelsen gør i sin grundlovstale status på Grundlovsændringen i 2049, der gav ikke-menneskelige væsener juridisk status.Asmund Havsteen-Mikkelsen (f. 1977), billedkunstner og skribent bosat på Ærø, hvor han driver et regenerativt jord­brug. Har deltaget i udstillinger i ind- og udland og er repræ­senteret på større danske museer. Havde i 2048 en retrospek­tiv udstilling på Kunsten i Aalborg. Fik sit store gennembrud med projektet The Temple Project i 2032, der skabte debat omkring husdyrhold i Danmark. Af hans mest kendte pub­likationer kan nævnes de kulturteoretiske værker: Objekt og Tyranni – om det danske indkøbscenter (2037), Den ny kontrakt (2041), samt romanerne: En Færdig Mand (2031) og Niemand (2039). Modtog i 2052 Kunstfondens livsvarige hædersydelse.Teksten har været holdt som Grundlovstale d. 5. juni 2024 på Kunsthøjskolen på Ærø.

Madregler er en aktuel bog om vores kostvaner og de glemte nedarvede traditioner og viden om mad. Bogen omsætter denne viden til tre grundlæggende principper: Spis mad. Ikke for meget. Mest grønt.Syv enkle ord. Hverken mere eller mindre. Pollan udfolder disse syv ord til 64 brugbare regler til hverdagen. Blandt andet, at vi skal holde os fra mad, som vores olde- eller bedsteforældre, ikke ville kunne genkende, eller at vi skal spise al den junkfood, vi har lyst til, så længe vi selv tilbereder den. Madregler består af tre dele, som alle beskæftiger sig med vores kost og spisevaner: Hvad bør jeg spise? Hvilken slags mad bør jeg spise? Hvordan bør jeg spise? Det er første gang, Michael Pollan udkommer på dansk.Madreglerne er indsamlet i hele verden og udgør en blanding af de bedste husråd, overleverin­ger fra de traditionelle madkulturer og god sund fornuft. De er enkle og skabt til at hjælpe os med at spise den rigtige mad i moderate mængder. Denne bog er alt, hvad vi har brug for, for at spise og leve sundt og godt.Bogen er forsynet med et forord af Marie Hertz, kok, tv-vært og underviser på Suhrs Højskole. Kunstneren Asmund Havsteen-Mikkelsen har stået for illustrationerne. Som journalist, forfatter, underviser og aktivist er Michael Pollan (f. 1955) en markant stemme i debatten om vores madvaner i den vestlige del af verden. Han er tidligere blevet nævnt som en af de 100 mest indflydelsesrige personer i verden af Time Magazine. Pollan skriver om menneskets forbindelse til naturen og den levende verden omkring os. Navnlig den vestlige madkultur og vores fødevarer er et tilbagevendende tema i forfatterskabet, der blandt andet omfatter bøgerne Cooked, In Defense of Food og The Omnivore’s Dilemma, som alle har været på New York Times’ bestsellerliste.

I november 1974 modtager Werner Herzog et opkald fra Paris. Lotte Eisner, den berømte filmhistoriker, er alvorligt syg. Herzog beslutter sig for at gå fra München til Paris alene, udstyret kun med en rygsæk, et kompas og en notesbog. Han lover sig selv, at hvis han kan gå hele vejen - en 800 kilometer lang tur - vil 'Eisnerinden' overleve. Trods kulden, sneen og de udfordringer, Herzog møder undervejs, fortsætter han mod Paris. Han kæmper mod tørst, smertefulde ben, betændte akillessener, storm og regn, men hans krop fortsætter. Om at gå i is med undertitlen München – Paris, 23.11. til 14.12.1974 er en bemærkelsesværdig bog om livet og døden og ikke mindst den indsigt, man får fra kroppen. Det er en historie om landskabet og dets beboere samt forfatterens egne indre kampe. En film skabt med ord, en litterær klassiker. Werner Herzog (f. 1942) er fra Sachrang i Bayern. Han er kendt som filminstruktør og har lavet både dokumentarfilm og spillefilm. Til hans mest kendte film hører Auch Zwerge haben klein angefangen, Aguirre, der Zorn Gottes, Stroszek, Fitzcarraldo, Grizzly Man og Encounters at the End of the World. Til hans værk hører også en række bøger, blandt andre Die Eroberung des Nutzlosen, Tusmørkets verden, selvbiografien Hver for sig og Gud mod alle og ikke mindst Om at gå i is.

Christian Schmidt-Rasmussens debutroman bygger på forfatterens eget liv. Mest det indre. Romanen beskæftiger sig på særegen vis med, hvad det vil sige at arbejde, når man er billedkunstner, og hvad det vil sige at være mand, når man ikke bryder sig om andre mænd.Romanen består af lige dele ramasjang og essays og omfatter Mette Frederiksen og Lars Løkke, der begge jagter en kombineret tidsmaskine og rumraket, et elitært kunstnerbal på Charlottenborg, der ender i en massakre begået af forfatteren og hans hustru, en flok kragefugle der sidder på Harrestrup Kro og diskuterer musik, en flok radikaliserede yogamødre og den genopstandne uropatrulje og sidst, men ikke mindst, et fortidigt København, der er omgivet af en skov af tårnhøje brændende kors.Christian Schmidt-Rasmussen (F. 1963). Billedkunstner og forfatter. Bosat i København. Han har udstillet livligt i ind- og udland siden slutfirserne og er blandt andet repræsenteret på Statens Museum for Kunst. Hans arbejde har for det meste trukket på hans eget liv og de steder, han færdes. Senest har han færdiggjort en permanent udsmykning til den kommende metrostation på Mozartsplads i Sydhavnen. Lever på ruinerne af en glorværdig fremtid er hans første bog, som ikke er blevet til som en del af en kunstudstilling.

Speciesisme betegner vores hierarkiske opdeling af ikke-menneskelige arter i forhold til vores interesser. Dette hierarki er synligt, når vi ser, hvordan vi opfatter og behandler dyr i forhold til vores interesser og behov. Vi tildeler vores kæledyr bestemte rettigheder og giver dem særlige privilegier, men ikke vores opdrættede dyr, selvom nogen af disse har kognitive færdigheder, der er højere end vores katte og hunde. Der ingen tvivl om, at Danmark i dag er en speciesistisk nation. Danmark har intensiveret speciesisme til det maksimale – vi er verdensførende, hvad angår antallet af dyr, der lever og dør i Danmark, set i forhold til vores lands areal og befolkningsstørrelse. Ingen andre steder i verdenen er speciesisme så fremherskende. At udfordre speciesismen, og hvordan den manifesterer sig selv i Danmark, er at stille radikale spørgsmål til vores egen magtposition her i verdenen – en udfordring, som hvis den vandt, ville betyde at vi mennesker ville være nødsaget til at opgive de privilegier vi har ved at udnytte dyr som vi gør i dag. Danish Speciesism kortlægger speciesismens historiske betydning, og hvordan den viser sig i dag, og giver et indblik i, hvordan livet og døden opleves for de dyr, der lever under speciesismens åg. Til sidst giver bogen et bud på, hvordan vi kunne få et andet forhold til dyrene, hvis vi gav slip på vores kontrol over naturen – og i stedet lod den være sig selv: Vild natur. Bogen er på engelsk.

Opdagelsen af en sort monolit på månen fører til en bemandet ekspedition dybt ind i solsystemet i håb om at etablere kontakt med en fremmed intelligens. Men længe før besætningen kan nå deres destination, tager rejsen at en uventet drejning.Arthur C. Clarkes tidløse science fiction-klassiker har ændret den måde, vi ser på stjernerne, rummet – og os selv. En strålende og profetisk thriller, der diskuterer menneskehedens plads i universet og vores forhold til kunstig intelligens (AI), der i dag er mere aktuelt end nogensinde.Arthur C. Clarke skrev Rumrejsen år 2001 i forbindelse med samarbejdet på manuskriptet til Stanley Kubricks nu klassiske science fiction-film af samme navn, og begge værker hører til blandt alle tiders klassiske bidrag til genren.Science fiction-forfatteren Arthur C. Clarke (1917-2008) skrev hundrede bøger og mere end tusind noveller og essays. Han er kendt som en af hovedfigurerne i genren og modtog et utal af priser og den eneste science fiction-forfatter, der blev nomineret til Nobels Fredspris. Desuden har han fået både en asteroide og en dinosaurart opkaldt efter sig. En af hans noveller inspirerede World Wide Web, mens en anden blev til filmen 2001: A Space Odyssey, som han skrev sammen med Stanley Kubrick. Hans bøger har solgt mere end 100 millioner eksemplarer verden over.“Kongen af science fiction… Hans indflydelse fortsætter med at definere genren.” – Guardian

Nicolas Cage har gennem de seneste fem årtier været en af filmkunstens mest fascinerende og enigmatiske skuespillere. Som ingen andre har Nicolas Cage været både feteret og elsket, hånet og latterliggjort. Too Great for the Eye of Man fortolker en række af Cages store roller, hans tilgang til skuespil, og de dybe længsler hans figurer manifesterer. Det er samtidig et kritisk blik på den dominerende opfattelse af kunst, af hvad der er godt. Bogen undersøger, hvorfor vi elsker Nicolas Cage, men også hvorfor Cage ofte er blevet opfattet som så meget for meget, så sublim, at vi er nødt til at afvise ham.

Mandelsolens planet er på samme tid klassisk science fiction, en filosofisk fortælling og en feministisk utopi. I begyndelsen af det 21. århundrede overfører kvinder liv ved ektogenese, uden hjælp fra mænd. I denne kontekst sendes Ariane, fortælleren, på en rummission for at udforske den mystiske planet X, der cirkler rundt om en mandelformet sol. Udforskningen af den ukendte planet går ikke som forventet. Planeten er i bogstavelig forstand levende – og beboet af et særegent futuristisk samfund, der efterhånden afslører sine hemmeligheder. Françoise d’Eaubonne (1920-2005) er forfatter til mere end hundrede romaner og essays samt adskillige digtsamlinger. Hun er libertarianer, feministisk aktivist og en af økofeminismens pionerer. Mandelsolens planet er første bind i en science fiction-trilogi. D’Euabonnes værk oplever for tiden en renæssance med nye udgivelser over hele verden. På dansk er tidligere udkommet Kønskampens historie. Med forord af Ida Marie Hede og efterord af den franske forsker Elise Thiébaut.

T.H. Whites mesterlige genfortælling af sagaen om kong Arthur er en fantasyklassiker, der nævnes i samme åndedrag som Tolkiens Ringenes herre og C.S. Lewis Narnia-bøger. Det er fra dette værk, vi kender historierne om sværdet i stenen (Excalibur), ridderne om det runde bord og jagten på den hellige gral. I dette magiske epos følger vi unge Wart (inden han bliver Kong Arthur) gennem hans glorværdige ungdom, de desillusionerende tidlige år i hans regeringstid, til de voksne år som gralsridder og endelig til hans alderdom i den mytiske borg Camelot. Med mindeværdige karakterer som Merlyn, uglen Arkimedes og Guenever, talende dyr og flyvende mænd, trolddom og krig, er Kong Arthur blevet det fantasymesterværk, som alle andre bliver sammenlignet med. En gribende historie om eventyr, romantik og magi, der har fortryllet læsere i generationer. J.K. Rowling har beskrevet romanerne om Kong Arthur som en af de afgørende inspirationskilder for Harry Potter og hovedpersonen Wart som ”Harrys spirituelle forfader”. Denne udgave indeholder alle de fem romaner i serien: Sværdet i stenen, Luftens og mærkets dronning, Den vanskabte ridder, Den flakkende kærte og Merlyns bog. “Jeg har leet og grædt af Whites fantastiske roman om Kong Arthur og elsket den hele mit liv.” —Ursula K. Le Guin ”… sprudlende mesterværk af glødende historisk prosa og psykologisk kraft.”—Lev Grossman

Trelkovskij søger desperat efter et sted at bo i Paris. Ved et tilfælde finder han en lejlighed, han har råd til, og slår til. Også selvom han er klar over, at den forrige lejer sprang skrigende ud ad vinduet – og stadig ligger indlagt på hospitalet. Herefter begynder en rystende rejse ind i paranoia og galskab, da en række bizarre begivenheder på arbejdspladsen og i ejendommen får den nye lejer til at tvivle på sin egen forstand og frygte for sit liv. Topors surrealistiske og hallucinatoriske horrorklas­siker udkom på fransk i 1964 og blev filmatiseret af Roman Polanski i 1976. I dag kan Topors bog betrag­tes som et voldsomt bud på en arbejdspladsroman og et billede af det pres, mennesket udsættes for i det moderne konkurrencesamfund. Bogen er dog også et brutalt portræt af den pris, et menneske, der ikke passer ind i det herskende kompleks af værdier og normer, må betale for at være sig selv og leve i. Efterord af Thomas Ligotti

Terra Nova er en dokumentarisk beretning om aktivisme, kul og planetens overlevelse. To journalister tager til Hambach i Nordrhein-Westfalen i Tyskland for at lave en reportage fra en af klimakrisens mest højspændte frontlinjer lige nu. De vil portrættere livet omkring Europas største kulmine, interviewe Greta Thunberg og deltage i en stor demonstration for at stoppe rydningen af Hambachskoven. Men tingene tager en uventet drejning, da de møder den engelske forsker James Lovelock og hvirvles ind i en malstrøm af begivenheder på liv og død. Lovelock viser dem en helt ny side af Gaia og gradvist indvies de i hemmelighederne bag klodens økologi, som i sidste ende sætter deres væren på spil. Terra Nova er anden del i en trilogi med titlen ’Planetarisk ekspedition’. Første del Herzogs sidste dage udkom i 2021 og fulgte den tyske filminstruktør Werner Herzog til katastrofeområdet omkring Tjernobylværket i Ukraine. Karsten Wind Meyhoff er skribent og forlægger.Asmund Havsteen-Mikkelsen er billedkunstner og skribent.

Den yderste kyst er tredje bind i Ursula K. Le Guins episke fantasy-serie om Troldmanden Gæt og Jordhavet.Fra landet Enlad kommer den unge pris Arren til Roke, hvor troldmanden Gæt nu er blevet ærkekogler. Arren bringer dårlige nyheder: Troldmændene i Enlad og på andre øer har glemt deres besværgelser og formularer. Sammen med Arren drager Gæt ud for at finde oprindelsen til den onde kraft, som skaber uligevægt i verden, og som er i færd med at udtørre den livsvigtige trolddomskunsts kilder. Det bliver en vanskelig og farefuld rejse, som fører Arren og Gæt til verdens yderste kyst, til de dødes land. Her skal styrkeprøven stå mellem Gæt og den, som sidder med magten over liv og død. Udfaldet er afgørende for hele Jordhavets skæbne.Den yderste kyst er afslutningen på Ursula K. Le Guins første trilogi i sagaen om Jordhavet.Serien om Jordhavet er en moderne klassiker inden for fantasy-genren. Blandt mange andre har den inspireret J.K. Rowlings Harry Potter-serie og George Martins Game of Thrones-saga. Desuden har Le Guins serie modtaget mange litterære priser og regnes ofte blandt alletiders bedste fantasy-værker.

Atuans grave er andet bind i Ursula K. Le Guins episke fantasy-serie om Troldmanden Gæt og Jordhavet.”Når ypperstepræstinden dør, gennemsøger de hele Atuan for at finde en pige, som blev født den nat, præstinden døde. Og de finder altid en: Fordi hun er den genfødte præstinde. Når barnet er fem, bringer de det her til stedet. Og når det er seks, bliver det skænket til De Navnløse, som fortærer dets sjæl. Og så tilhører det dem – og har tilhørt dem lige siden tidernes morgen.”Denne skæbne tilfalder pigen Tenar. Hun rives bort fra sin familie og indsættes som Den enbårne Præstinde på øen Atuan. Hun får et nyt navn: Arha, Den Fortærede. I de mørke og labyrintiske gange under gravene på Atuan hviler Jordens gamle kræfter, De Navnløse, og Arha begynder at udforske de steder, som kun hun selv og de udvalgte præstinder må besøge. Men en dag er der lys i den underjordiske labyrint. En tyv er kommet til Atuan for at røve de mørke magters rigeste skat, Erreth-Akbes ring – en troldmand ved navn Gæt. Egentlig burde Arha straffe Gæt, men troldmanden vækker tvivlen i hende. Kan hun undslippe mørkets kræfter og finde sin egen vej?Serien om Jordhavet er en moderne klassiker inden for fantasy-genren. Blandt mange andre har den inspireret J.K. Rowlings Harry Potter-serie og George Martins Game of Thrones-saga. Desuden har Le Guins serie modtaget mange litterære priser og regnes ofte blandt alletiders bedste fantasy-værker.

Forestillingen om, at mennesket er i centrum for verden, er kendetegnende for den moderne civilisation. Men den er også en vildfarelse. Og en konstrueret løgn. Som har haft fatale konsekvenser for det øvrige liv på Jorden, og som spiller en hovedrolle i den aktuelle klimakrise. I dette essay præsenterer Jacob Lillemose en række videnskabelige, historiske og kunstneriske perspektiver, som overgår den menneskelige skala og ansporer mennesket til at udvikle en planetarisk sensibilitet og forståelse for dets tilværelse på Jorden. Det er perspektiver, der kalder på både ydmyghed og undren og åbner for nye kritiske og visionære forestillinger om at være med på plantens rejse i det uendelige univers.

Den anarkistiske bankier foregår på en café i Lissabon og er en fabulerende politisk traktat over anarkismens og engagementets væsen. Med lige dele alvor og satire redegør en stenrig og berygtet børsspekulant for sit anarkistiske livssyn og præsenterer samtidig et tankevækkende opgør med samfundets begrænsninger af individet. Pessoas klassiker udkom første gang i 1922 og er den længste enkeltstående prosatekst, den portugisiske digter udgav i sin levetid.

En af de mest iøjnefaldende træk ved vor kultur er, at der er så meget bullshit. Alle ved det. Vi leverer alle sammen vores bidrag. Men vi har ikke nogen klar forståelse af, hvad bullshit er, hvorfor der er så meget af det, eller hvilke formål det tjener. Harry G. Frankfurts klassiske essay om, hvad bullshit er, og hvorfor bullshit ikke er det samme som løgn.

Den amerikanske arkitekt Louis Kahn (1901-74) har aldrig bygget noget i Danmark. Alligevel er spor af hans arkitektur at finde mange steder i dansk byggeri. Den danske kunstner Asmund Havsteen-Mikkelsen satte sig for at dokumentere Kahns indflydelse i dansk arkitektur på sin Instagram-profil. Det er nu blevet til bogen Louis Kahn i Danmark, der i tekst og foto dokumenterer inspirationen fra Kahn, ligesom bogen også indeholder en kritik af tidens arkitektur. Kahns betydning som arkitekt skyldes det brud, han indvarslede med den Internationale Stil, der dominerede fra 1930’erne og frem til midten af 1950’erne. Et brud, der er karakteriseret ved Kahns forsøg på at give moderne arkitektur et nyt sprog for monumentalitet. ”Vi har brug for et nyt sprog til at tænke og formgive monumenter, der rummer de institutioner, som kan udtrykke vores kollektive drømme, længsler og håb. Monumenter der kan give os en tro på, at social retfærdighed er mulig – om det så gælder boligbyggeri, skoler, universiteter eller sundhedsklinikker. Monumenter der kan inspirere os til at leve og tænke i en fælles verden,” siger Havsteen-Mikkelsen.

Anton Nans er på jagt efter en anden verden i det amerikanske Vestens vildnis. Reportagerne fører den danske skribent og slacker ind i den røde ørkens hemmeligheder og kortlægger et dunkelt kapitel i hoboernes mytologi. ”Alt, hvad en tafa gør, er del af en spirituel praksis. For dem er havet og stranden kirken. Hele tilværelsen er kontemplation af naturen, som er den eneste måde, Gud manifesterer sig på for en tafa. At spille fodbold er del af en spirituel praksis, at surfe er en del af samme praksis, det samme er ibogaen. Og så videre. Det hele er manifestationer af den måde, Gud udtrykker sig på. Gud erfares direkte i deres erfaringer, og tafaerne betragter erfaringen som en direkte kontakt og udveksling med Gud. Som de erfarer ham, ser han dem, og alt er gennemsigtigt, især på havet, og intet er skjult. Kan du følge mig? Anton Nans, fra Hobo-feber

Immanuel Kants sidste dage er Thomas De Quinceys berygtede portræt af den store tyske filosofs liv og levned. De daglige rutiners monotoni er humoristiske bravurnumre og varmer op til den uundgåelige finale. ”Kant svedte aldrig, hverken dag eller nat. Og dog var det forbløffende, hvor meget varme han vanemæssigt havde i sit arbejdsværelse – han blev faktisk ilde til mode, hvis denne varme manglede så meget som en grad … I sommerens hede gik han tyndt påklædt og uvægerligt i silkestrømper; men da selv denne påklædning ikke altid kunne gardere ham mod at svede, når han var fysisk aktiv, havde han et ejendommeligt middel i baghånden. Han fortrak til et skyggefuldt sted, hvor han stod stille og ubevægelig – med en mine og holdning som en, der lytter eller er anspændt – indtil hans sædvanlige tørhed var genoprettet.” ”Thomas De Quincey, Immanuel Kants sidste dage De Quinceys vidunderlige tekst, Immanuel Kants sidste dage, sagde allerede det hele…” Gilles Deleuze