Bøger af Viggo Stuckenberg

This is a reproduction of a book published before 1923. This book may have occasional imperfections such as missing or blurred pages, poor pictures, errant marks, etc. that were either part of the original artifact, or were introduced by the scanning process. We believe this work is culturally important, and despite the imperfections, have elected to bring it back into print as part of our continuing commitment to the preservation of printed works worldwide. We appreciate your understanding of the imperfections in the preservation process, and hope you enjoy this valuable book.

This is an EXACT reproduction of a book published before 1923. This IS NOT an OCR'd book with strange characters, introduced typographical errors, and jumbled words. This book may have occasional imperfections such as missing or blurred pages, poor pictures, errant marks, etc. that were either part of the original artifact, or were introduced by the scanning process. We believe this work is culturally important, and despite the imperfections, have elected to bring it back into print as part of our continuing commitment to the preservation of printed works worldwide. We appreciate your understanding of the imperfections in the preservation process, and hope you enjoy this valuable book.

Det unge kærestepar Harald og Emilie må undvære hinanden, mens Emilie tager på husholdningsskole på Ellegården. Under opholdet skriver de breve fulde af længsel til hinanden.Viggo Stuckenbergs "Gylden ungdom" er en brevnovelle fra 1891, der med al sandsynlighed er udformet på brevvekslingen mellem Stuckenberg og hans egen forlovede, Ingeborg.Den danske digter Viggo Stuckenberg (1863-1905) er særligt kendt for sine lyriske og følelsesfulde digte. Han debuterede i 1886 med "Digte", og sidenhen fulgte flere digtsamlinger såvel som romaner. Viggo Stuckenberg studerede teologi og senere naturvidenskab ved Københavns Universitet og arbejdede som lærer frem til sin død af nyrebetændelse i 1905.

Viggo Stuckenbergs korte fortælling "Sol" fra 1897, om en maler der har svært ved at tilpasse sig livet og imødekomme de forventninger, andre har til ham, deler anarkistisk grundtema med flere af Stuckenbergs øvrige værker, hvor det enkelte individs frihed ligger uden for samfundets faste normer.Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.Den danske digter Viggo Stuckenberg (1863-1905) er særligt kendt for sine lyriske og følelsesfulde digte. Han debuterede i 1886 med "Digte", og sidenhen fulgte flere digtsamlinger såvel som romaner. Viggo Stuckenberg studerede teologi og senere naturvidenskab ved Københavns Universitet og arbejdede som lærer frem til sin død af nyrebetændelse i 1905.

Tredje bind af Viggo Stuckenbergs samlede værker.Indeholder: "Valravn"; "Sol"; "Hjemfalden"; "Asmadæus" og "Vejbred".Den danske digter Viggo Stuckenberg (1863-1905) er særligt kendt for sine lyriske og følelsesfulde digter. Han debuterede i 1886 med "Digte", og sidenhen fulgte flere digtsamlinger såvel som romaner. Viggo Stuckenberg studerede teologi og senere naturvidenskab ved Københavns Universitet og arbejdede som lærer frem til sin død af nyrebetændelse i 1905.

Første bind af Viggo Stuckenbergs samlede værker.Indeholder: "I gennembrud"; "Messias"; "Den vilde jæger", "Romerske scener" og "Fagre ord".Den danske digter Viggo Stuckenberg (1863-1905) er særligt kendt for sine lyriske og følelsesfulde digter. Han debuterede i 1886 med "Digte", og sidenhen fulgte flere digtsamlinger såvel som romaner. Viggo Stuckenberg studerede teologi og senere naturvidenskab ved Københavns Universitet og arbejdede som lærer frem til sin død af nyrebetændelse i 1905.

Andet bind af Viggo Stuckenbergs samlede værker.Indeholder: "Digte"; "Flyvende sommer"; "Sne"; "Sidste digte"; "Digte fra Tilskueren og Taarnet" og "Aarsens tid".Den danske digter Viggo Stuckenberg (1863-1905) er særligt kendt for sine lyriske og følelsesfulde digter. Han debuterede i 1886 med "Digte", og sidenhen fulgte flere digtsamlinger såvel som romaner. Viggo Stuckenberg studerede teologi og senere naturvidenskab ved Københavns Universitet og arbejdede som lærer frem til sin død af nyrebetændelse i 1905.

Drengen Asmadæus kommer fra fattige kår. Men ved gode menneskers hjælp kommer han først ud at tjene som røgterdreng på en af de store gårde i området, og efter konfirmationen får han en læreplads som maler inde i byen. Men Asmadæus er drevet af eventyrlyst og hang til det uforudsigelige og begiver sig ud på landevejene, hvor han overlever ved småtyverier og overvintrer på fattiggårdene ...Den danske digter Viggo Stuckenberg (1863-1905) er særligt kendt for sine lyriske og følelsesfulde digter. Han debuterede i 1886 med "Digte", og sidenhen fulgte flere digtsamlinger såvel som romaner. Viggo Stuckenberg studerede teologi og senere naturvidenskab ved Københavns Universitet og arbejdede som lærer frem til sin død af nyrebetændelse i 1905.

Hvordan var det at være ung i slutningen af 1800-tallet? I virkeligheden ikke så forskelligt fra i dag. Det vidner Viggo Stuckenbergs fortælling "Messias" om. Vi følger en gruppe unge mænd, som netop er begyndt på jurastudiet og gør, hvad de kan for at hænge i, mens de inderst inde drømmer om at blive skuespillere, forfattere, og kunstmalere, samtidig med at de forsøger at blive kloge på det modsatte køn ...Den danske digter Viggo Stuckenberg (1863-1905) er særligt kendt for sine lyriske og følelsesfulde digter. Han debuterede i 1886 med "Digte", og sidenhen fulgte flere digtsamlinger såvel som romaner. Viggo Stuckenberg studerede teologi og senere naturvidenskab ved Københavns Universitet og arbejdede som lærer frem til sin død af nyrebetændelse i 1905.

Viggo Stuckenbergs "Romerske scener" (1895) består af de to korte dramastykker "Pontia" og "Ælia", der begge skildrer den problematiske, ulykkelige kærlighed ...Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.Den danske digter Viggo Stuckenberg (1863-1905) er særligt kendt for sine lyriske og følelsesfulde digter. Han debuterede i 1886 med "Digte", og sidenhen fulgte flere digtsamlinger såvel som romaner. Viggo Stuckenberg studerede teologi og senere naturvidenskab ved Københavns Universitet og arbejdede som lærer frem til sin død af nyrebetændelse i 1905.

Prosafortællingen "I gennembrud", der blev udgivet i 1888, hører til i Viggo Stuckenbergs helt tidlige forfatterskab. Vi følger Jørgen, som står på tærsklen til voksenlivet og kæmper for at finde sig selv og sin vej i livet. Fortællingen er skrevet i tidens realistiske stil med blandt andre Sophus Claussen, J.P. Jacobsen og Henrik Pontoppidan som forbilleder og skildrer i høj grad den radikale ungdom, som Stuckenberg selv tilhørte.Den danske digter Viggo Stuckenberg (1863-1905) er særligt kendt for sine lyriske og følelsesfulde digter. Han debuterede i 1886 med "Digte", og sidenhen fulgte flere digtsamlinger såvel som romaner. Viggo Stuckenberg studerede teologi og senere naturvidenskab ved Københavns Universitet og arbejdede som lærer frem til sin død af nyrebetændelse i 1905.

En spændende brevveksling mellem de to danske forfattere og digtere Viggo Stuckenberg og Sophus Claussen om deres liv, værker og brudstykker af digte med indledning og noter af Johs. Brøndum-Nielsen.Den danske digter Viggo Stuckenberg (1863-1905) er særligt kendt for sine lyriske og følelsesfulde digter. Han debuterede i 1886 med "Digte", og sidenhen fulgte flere digtsamlinger såvel som romaner. Viggo Stuckenberg studerede teologi og senere naturvidenskab ved Københavns Universitet og arbejdede som lærer frem til sin død af nyrebetændelse i 1905.Den danske forfatter og digter Sophus Claussen (1865-1931) debuterede i 1894 med romanen "Unge Bander". Sidenhen fulgte yderligere to romaner og to digtsamlinger. Til sin store fortrydelse slog Sophus Claussen aldrig igennem som forfatter, mens han selv levede, men efter sin død har han vundet stor anerkendelse, og hans værker er blevet oversat til flere sprog.

I "Valravn", der består af to kortere fortællinger, beskriver Viggo Stuckenberg det stormfulde ægteskab og de vanskeligheder, der knytter sig til det. Både kvindens og mandens synspunkt kommer til udtryk, men det er manden, der går til grunde i ulykkelig kærlighed og den evige jagt på den kvinde, som skal indfri hans drømme.Den danske digter Viggo Stuckenberg (1863-1905) er særligt kendt for sine lyriske og følelsesfulde digter. Han debuterede i 1886 med "Digte", og sidenhen fulgte flere digtsamlinger såvel som romaner. Viggo Stuckenberg studerede teologi og senere naturvidenskab ved Københavns Universitet og arbejdede som lærer frem til sin død af nyrebetændelse i 1905.

Ægteskabet er ikke altid en dans på roser – heller ikke hos Morten Jessen og hans hustru Johanne. Kærligheden har svære kår, fordi de to ægtefæller mangler den gensidige fortrolighed, der er nødvendig for at få en hverdag til at fungere.Viggo Stuckenbergs "Fagre ord" fra 1895 tager udgangspunkt i hans eget liv og problemfyldte ægteskab med hustruen Ingeborg. Store dele af romanen er faktisk skrevet af Ingeborg, men den blev redigeret og færdigskrevet af Stuckenberg selv og udgivet i hans navn.Den danske digter Viggo Stuckenberg (1863-1905) er særligt kendt for sine lyriske og følelsesfulde digter. Han debuterede i 1886 med "Digte", og sidenhen fulgte flere digtsamlinger såvel som romaner. Viggo Stuckenberg studerede teologi og senere naturvidenskab ved Københavns Universitet og arbejdede som lærer frem til sin død af nyrebetændelse i 1905.

"Vejbred" består af en række myter og eventyr, hvori Viggo Stuckenberg har ladet sig inspirere af både de klassiske folkeeventyr og af H.C. Andersens kunsteventyr og givet dem et mere realistisk udfald. Så selvom det stadig vrimler med smukke prinsesser, er det sjældent de fattige bondedrenge, som får dem og det halve kongerige ...Den danske digter Viggo Stuckenberg (1863-1905) er særligt kendt for sine lyriske og følelsesfulde digter. Han debuterede i 1886 med "Digte", og sidenhen fulgte flere digtsamlinger såvel som romaner. Viggo Stuckenberg studerede teologi og senere naturvidenskab ved Københavns Universitet og arbejdede som lærer frem til sin død af nyrebetændelse i 1905.

Viggo Stuckenberg er idag mest kendt for sine fine digte. Han slrev imidlertid også andet bl. a. skuespil og fortællinger - her er en af dem.

Viggo Stuckenbergs digte om det umulige kærlighedsforhold mellem ham og hustruen, Ingeborg Stuckenberg, er nogle af de smukkeste kærlighedsdigte, der er skrevet på dansk. Særlig kendt er det fjerde digt:Nu brister i alle de Kløfter,som fured og sprængte mit Sind,Alverdens fagreste Blomsterfor Sommerens sagte Vind.Thi to, som elsker hinanden,kan volde hinanden mer' ondtend alle de argeste Fjender,som hævner sig Jorden rundt;og to, som elsker hinanden,kan læge de ondeste Saarblot ved at se paa hinandenog glatte hinandens Haar.

"Sidste Digte", der udkom efter Stuckenbergs død, indeholder nogle af hans smukkeste digte, som "Morgen på hospitalet", som han skrev en måned før sin død:Himlen er saa høj derudemed smaa gyldne Skyer mærket,jeg kan se en Poppel ludeblæstspændt over Plankeværket.Hospitalets Standerlygtedirrer under Blæstens Tuden,og de visne Blade flygteog slaa raslende mod Ruden.Der finde sødme i Stuckenbergs digte, men også klarhed og hårdhed. Dansk Litteraturs Historie taler om "den metalliske skarphed i Stuckenbergs karakter, der skærer sig igennem hans poesis bløde længsel, melankoli og natlige ensomhedsfølelse."

"Vejbred" er en samling ironiske og underfundige eventyr, der fortæller om den virkelige verden, hvor det ikke går sådan som i de gamle sagn. Det er meget muligt, at den pukkelryggede dreng kan dræbe dragen og vinde prinsessen, men prinsessen svigter ham alligevel til fordel for en, der ikke er pukkelrygget.

Romanen omhandler Morten og Johanne, deres ungdomsforelskelse og den første tid i ægteskabet. I begyndelsen giver de sig hen til hinanden og er næsten drømmeagtigt lykkelige, men lykken smuldrer gradvist for dem. Johanne begynder at væmmes ved det tomme hjem, hun bliver usikker over for Morten, hans arbejde og hans venner, og Morten forstår ikke hendes ulykke. Hun føler sig overset og indelukket, de prøver at tage på landet en tid med Johannes søster Jutta, men det hjælper ikke.Tvivlen og den brudte tillid kommer imellem Morten og Johanne, når de forsøger at få ægteskabet til at hænge sammen. De forelsker sig begge i andre, først Johanne og siden Morten i søsteren Jutta. Mortens forførelse af Jutta er underligt forkrampet, fordi det svigt og den hårdhed, han oplever fra Johanne, hele tiden er en del af deres samtale. Morten føler sig snydt for kærlighed og vil elskes af Jutta, han vil hævne sig, måske også såre Johanne bevidst.I slutscenen sidder Johanne og Morten sammen til Juttas bryllup, som Morten ellers er blevet forment adgang til. Stemningen er anspændt, der er ingen konfrontation, udveksling eller forløsning, men parterne forbliver i hinandens selskab i kirken og bliver ved med, ved deres blotte tilstedeværelse i hinandens liv, at stå i vejen og skygge for hinanden. Teksten er rig på sansninger, detaljer og beskrivelser, både af selskaber, af de unge menneskers spøgefulde leg med hinanden før de bliver gift, af deres tøj, af lyset, men også af de følelser, som Johanne og Morten gennemspiller i deres forhold til hinanden. Der optræder forskellige typer af tekst i romanen, eksempelvis udskrevet dialog og komprimerede handlingsforløb. Oftest har teksten Johannes synsvinkel, somme tider Mortens og andre gange antager fortællerstemmen en mere observerende ydre karakter. Endvidere bryder teksten i enkelte kapitler med sin tredjepersonsfortælling og lader et Johanne-jeg komme til orde; her er skriften særligt lyrisk og billedrige. Denne fremstilling varierer udtrykket og bidrager til, at relationen mellem Morten og Johanne nuanceres og ses fra mange forskellige vinkler. ***Ingeborg og Viggo Stuckenberg skrev romanen "Fagre ord" i fællesskab. Litteraturhistoriske undersøgelser viser, at det var Ingeborg Stuckenberg, der stod for omkring to tredjedele af bogen, men alligevel udkom den under Viggo Stuckenbergs navn. Den blev rost af anmelderne, og ironisk nok blev den kaldt den mest mandige af Viggo Stuckenbergs bøger.

Den lille brevroman "Gylden Ungdom" skildrer et forelsket par, der trodser tidens normer og ser stort på en graviditet i utide - for de flytter bare sammen uden at tage sig af, hvad folk mener. Brevromanen bygger angivelig på Viggo og Ingeborg Stuckenbergs korrespondance i forlovelsestiden.

Som lyriker debuterer Stuckenberg i 1886 med Digte, hvor de nyromantiske toner mødes med radikalismens gudsfornægtelse. Bogen indeholder en suite politiske digte vendt mod Estrups provisorier, og Christiansborgs brand ses, ikke under Herman Bangs impressionistiske optik, men som en national apokalypse. Stuckenberg hylder i stedet den enkelte, der skal rejse sig ved egen hjælp. Gud skal ikke anråbes i himlen, men i selvet: „du har Gud i dit Kød, du har Gud i dit Blod,/ i din Arm, i din Røst, i dit knejsende Mod“, hedder det med besværgende vitalisme i „Resultater“, skrevet til Studentersamfundet, hvor også efteråret og vinterens „ægte, kolde Død“ skal styrke digter-jegets trods:Jeg har ej Brug for disse Tankeguderi Lampeos og filosofisk Skrud! –den friske Sne mig Livets Pragt bebuder,og Livet og dets Pulsslag er min Gud!(Dansk Litteraturs Historie)

"Sol" er en lille roman om kunstneren Hans Haven, der må ernære sig som vognlakerer. Han drømmer om at folde sig frit ud og afviser kærligheden og den elskede for at nå friheden:"Saa laa hun paa sine Knæ foran ham og hagede sine Hænder i hans Frakkes Flige.- Bliv! hviskede hun.Men med sin Fod skød han hende fra sig.- Du Kærlighedens Hund! sagde han og rev sig med et Ryk fri og gik.Hun rejste sig langsomt, stod og saa ned over Gaden, hvor han gik. Saa spyttede hun efter ham og slog i det samme sine Hænder for sit Ansigt og stod og rokkede og rokkede med Hovedet."**Henrik Pontoppidan skrev i et brev til Stuckenberg 4.2. 1897: "Bogen er et Kunstværk, gennemført, stilfuld, ejendommelig".

Valravn er rendyrket symbolisme. To eksistentielle fabler om maskuline drømme, hvor sjælene glider hinanden i møde som „dalende Snefnug, formet i den Luft, som er uden Grænser“. Dens episke struktur er sindsudvidende, konsekvent symbolistisk i sit formsprog og tidstypisk i sin udspaltning af jeget som en dobbeltbevidsthed: „Jeg er som to Personer“. Det dialogiske, som kan iagttages flere steder i forfatterskabet, bliver her omsat i et spil mellem to sider af det samme maskuline jeg: den stærke lykkesøgende og den svage vigende. Og i begge fortællinger opløses jeget i smerte, intethed og vanvid og går til grunde i jagten på den kvinde, der skal indfri lykkedrømmen.(Dansk Litteraturs Historie)

Som lyriker er Stuckenberg uegal, men rammer med pludselig klarhed tonen i enkelte digte, der rummer linjer for evigheden. Mest helstøbt er digtkredsen Flyvende Sommer (1898), der indskriver en forelskelseshistories anslag, fuldbyrdelse og afsked i årstidernes rytme fra vinter til vinter. I denne samling er Stuckenberg gået fra det politiske rum ind i kærlighedens, genspejlet i den årlige naturs omskiftelser i en typisk lidenskabelig bevægelse, der fryses midt i vinterens hjerte. De enkelte digte beskriver et symbolsk forløb fra naturens ydre fænomener til sjælens indre. I „Fuldmaane“ sammenlignes den elskedes hår med en grenarabesk i månelyset, der fanger manden og hans tanker ind:som et Kvindehaar,der, mens Frosten synger,hvor jeg gaar,om min Fod sig slynger,fletter sig saa tæt,hvor mit Blik jeg sænker,slaar sit Netdulgt om, hvad jeg tænker.Det glidende i den strofiske opbygning modsvares af det dobbelttydige og dæmoniske i processen, hvor kvinden – som i Johannes Jørgensens roman Livets Træ – spinder manden ind med sit hår og suger kraften ud af ham i en typisk fin de siècle-attitude. Således fanget ind af begæret synker den elskede i „Aftensol“ ind i hans sjæl. Men efter begærets hede sommer ender hun med at blive et billede i hans sjæl. For han bærer den hvide, kolde sne i sit hjerte, og da vinteren igen bekræfter hans sande væsen, ender han bitter resigneret med at opgive hende – og lykken. Måneskinsnatten lukker sin hvide blomst omkring den ensomme skikkelse i „Vinternat“:Tyst om mit Liv den lukkersit stjærneduggede Bægers Mund,fjernt derude sig vuggermin Sjæl ved dens Sølvkalks Bund.Så Johannes Jørgensen dekadent sit unge livs forlis igennem et grønt rømerglas' bund, ser Stuckenberg det på bunden af en sølvkalk. Han har tømt lidelsens bæger uden at finde hverken Gud eller sin egen forløsning i kærligheden.(Dansk Litteraturs Historie)

En intrikat balance mellem rå kraft og et „underbillede“ af ømhed præger Viggo Stuckenbergs episke forfatterskab.Det tager udgangspunkt i 1880'ernes radikalisme og realisme med romanen I Gennembrud (1888) der rummer tidstypiske opgør med Estrups politik, kristendommen og seksualmoralen med et ungt studenterliv i centrum: diskussioner, forfatningskamp og deklamationer i Studentersamfundet og beruset revolutionsromantik på Damhuskroen. I debutromanen "I gennembrud" udfoldes motivet med en indlevet og drømmende hengivelse til det moderne Københavns virvar af liv, der på ejendommelig måde lindrer hovedpersonen Jørgens angst, når han giver sig hen til det, forsvinder i mængden og bliver et med vogntummelens åndedræt.(Dansk Litteraturs Historie)

"Årsens tid" udkom i 1905, samme år som Stuckenberg døde. Samlingen består af tolv digte - et for hver måned. Digtene er henlagt til en middelalderlig folkeviseverden.

I Hjemfalden skrues plottet deterministisk sammen i et knugende greb om en mands forliste lykkedrøm. Den monologiske jeg-fortælling beskriver et menneske, der er hjemfalden til straf i tredje potens. En svag, vigende og blød mand begår først underslæb for sin hustrus skyld og kastes i fængsel. Da han har sonet sin straf og kommer ud, har hun fundet en anden, som han i affekt myrder for at vinde hende tilbage. Hvorpå han ryger i fængsel igen. Men ved mordet mister han tillige sin selvagtelse, hævnen over rivalen bliver ikke en befrielse, men en skam, der martrer hans hjerte og slider hans forstand i stykker. Viggo Stuckenbergs skildring af denne ensomme eksistens, troldbundet af sin længsel efter hustruen og plaget af sin samvittighed, har mindelser om den besatte Raskolnikov i Dostojevskijs roman af samme navn. Det er en eksistentiel fabel, der bruger fængselscellens klaustrofobi som et særligt rum for erindring og erkendelse.(Dansk Litteraturs Historie)

Da Viggo Stuckenbergs ungdomsven Johannes Jørgensen konverterede til katolicismen, opfordrede han Stuckenberg til at angre sine ungdomssynder - sin gudløshed og sine revolutionære tanker. Men det ville Stuckenberg ikke. I stedet skrev han denne trodsige bekendelse, hvor han skriver, at han kun kan anerkende en Gud, der ikke ønsker, man kryber for ham, og at selv hans vildfarelser er en del af ham, som han ikke kan rive ud af sit hjerte:Thi tog jeg fejl i meget,der randt dog fra mit Hjærteen Draabe Blod i fejlest Id,. . . Ak, Hjærteblod! ak, Ungdomstid!da lykkelig vi leged!Fik vi saa grumme Hænder,at frejdigt vi kan skæredet halve af vort Hjærte ud,fordi det bar en anden Gudend den, vi nu bekender?

Den spaltede maskulinitet, hvor jeget svinger mellem despotisk foragt for kvinden og betingelsesløs underkastelse af hendes væsen, karakteriserer Viggo Stuckenbergs forfatterskab som helhed. I det dramatiske digt Den vilde Jæger (1894) flettes temaet ind imiddelalderlegendernes folkevisetone