Bøger af Ulrik Schmidt

Vi lever i en tid, hvor omgivelserne iscenesættes i et større omfang end nogensinde før. Smartphones, flow-tv, baggrundsmusik, surround sound og computergrafik skaber på forskellige måder et særligt rum af lys, lyd, billeder og tegn. Disse omgivelser er ikke længere noget sekundært, men er blevet selve omdrejningspunktet for oplevelsen.Det ambiente undersøger disse særlige former for omgivelser i kunsten og hverdagslivet og præsenterer 'det ambiente' som det mest præcise begreb til at beskrive, hvad der sker, når vi fornemmer baggrundsmusikkens diskrete beats, betragter udsigten gennem panoramavinduet eller tager 3D-brillerne på og læner os tilbage i biografsædet. Bogen analyserer, hvordan ambiente oplevelser skabes, og hvilke konsekvenser det har for vores forhold til ting, informationer og mennesker omkring os, når de ikke længere indtager en fast og afgrænset plads, men flyder sammen og ud i omgivelserne."Det ambiente kan netop forstås som det mere, der i sansningen får den omgivende verden til at give sig til kende som omgivende. Det ambiente er det, som gør en omgivelse æstetisk effektfuld som omgivelse; det, som får den til at 'træde frem' uden derved at fravriste den sin omgivende karakter. Iscenesættelsen af det ambiente indebærer af den grund ikke blot det at skabe en omgivelse. Det indebærer også det at omgive på en sådan måde, at omgivelsen forstærker det omgivne subjekts fornemmelse af at være omgivet. Alle omgivelser er potentielt ambiente fænomener. Men nogle omgivelser er mere ambiente end andre."Citat fra bogen

Medieæstetik drejer sig om de måder, hvorpå medier er med til at forme vores sansning og opfattelse af verden, hinanden og os selv. Det medieæstetiske perspektiv bidrager således til kritiske analyser af og teorier om samtiden, dens kulturelle og politiske liv samt de materielle og teknologiske betingelser, den sætter for vores sansning. I 15 tematisk afgrænsede kapitler, skrevet af førende danske og norske forskere, tegner Medieæstetik. En introduktion et billede af det komplekse internationale felt af æstetisk orienteret medieforskning og medieorienteret æstetikforskning og præsenterer dets centrale teoretikere, positioner og problemstillinger.Med bidrag fra Eivind Røssaak, Anders V. Munch, Kristin Veel, Nanna Bonde Thylstrup, Mette-Marie Zacher Sørensen, Rune Søchting, Knut Ove Eliassen, Christian Ulrik Andersen, Søren Bro Pold, Torsten Andreasen, Ina Blom, Anders Skare Malvik, Daniela Agostinho, Aurora Hoel, Louise Yung Nielsen, Rosita Satell og Jacob Wamberg.

Kultursociologi og kulturstudier placerer sig i mellemrummet mellem samfundsvidenskab og humaniora og beskæftiger sig med kulturelle fænomener af enhver slags: med kunst og subkultur, med æstetik og sociale omgangsformer, med følelsernes kultur, med seksualitetens kultur, med oplevelsen af byens rum og med byudvikling, og i det hele taget med grundlæggende perspektiver på sammenhængen mellem samfund, kultur, magt og politik. Kultursociologien udgør en kernedisciplin i sociologien, og med opblomstringen af humanistiske kulturstudieuddannelser på en række danske universiteter de senere årtier er også store dele af de humanistiske fag orienteret i en kulturteoretisk og sociologisk retning.Denne bog giver en autoritativ indføring i klassiske og nyere tendenser, tænkere og teorier i kultursociologi og kulturteori i tre dele: Ny teori, som for en stor del præsenteres for første gang på dansk Klassiske og nyklassiske teorier, som på forskellige måder tegner fagets tradition Temaer og begreber, der indkredser de vigtigste områder, som kultursociologien og kulturteorien beskæftiger sig med.Bogen vil kunne fungere som en vigtig støtte i arbejdet med kultursociologiske eller kulturteoretiske originaltekster både for undervisere og studerende på de højere læreanstalter. Men den henvender sig også til den ”kulturarbejdende” eller blot kulturinteresserede læser uden for universitetet, som gerne vil have udvidet eller opdateret sin teoretiske horisont.

Minimalismens æstetik er en tværgående undersøgelse af den amerikanske minimalisme inden for billedkunst og musik i 1960´erne og 1970´erne.Minimalismen har siden 1960´erne haft en markant betydning inden for alle kunstarter og står i dag som en af efterkrigstidens væsentligste æstetiske strømninger. Samtidig kan mange af minimalismens æstetiske principper ses som forløbere til vor tids digitale æstetik inden for nyere videokunst, elektronisk musik, netkunst og grafisk design.I bogen behandles en række af minimalismens væsentligste værker fra Frank Stellas stribede malerier, Donald Judds kasser, La Monte Youngs droneeksperimenter og Steve Reichs båndloops til ambiente installationer af eksempelvis Richard Serra, Bruce Nauman, Robert Smithson og Brian Eno. Disse analyser danner baggrund for en diskussion af minimalismens fundamentale tværæstetiske virkemidler, så som enhed og ensartethed, desubjektivering og dehierarkisering, instrumentalitet, processualitet, ambiens og gentagelse.Minimalismens æstetik er den første dansksprogede udgivelse i bogform om minimalisme og også internationalt en af de første komparative undersøgelser af minimalismen som tværæstetisk kategori. Bogen har med sin tværfaglige karakter relevans for alle med interesse i minimalismen som specifik kunst- og musikhistorisk strømning og som æstetisk fænomen i bredere forstand.

Produktionsæstetik er det rammesatte livs formgivning af kunsten.Vi anerkender ikke, at produktionsæstetik indebærer et valg mellem æstetik eller etik, mellem væren eller effekt, mellem en formel eller en politisk kunst, mellem reception eller produktion. Dette er modstillinger, der fodrer os med forestillinger om simple, rene tilhørsforhold, og som i sin konsekvens potentielt indebærer en grundliggende splittelse mellem det politiske og det materielle, som vi ikke ønsker at abonnere på.Vi ønsker i stedet at afsøge de konfliktzoner, hvor de kunstneriske virkeligheder i kraft af produktionsforholdene giver sig til kende som æstetiske realiteter, og hvor det sanselige derfor er dybt impliceret i det politiske, og derfor desto mere direkte kan udstille dette. Der, hvor produktionsrummet, livsformerne og tilblivelsesprocesserne får lov til at fylde værket med data af politisk impliceret sanselighed. Der, hvor virkningerne er politiske, fordi de er produkter. Der, hvor spektaklet er politisk og det politiske spektakulært, fordi det hele er produceret.Vi skrev Forslag til en produktionsæstetik ud fra et koncept for kollektiv skrivning, hvis grundvilkår kan opsummeres i tre simple principper:1. Et påbud om, at der skulle produceres og udveksles tekst mellem os dagligt og uden afbrydelser i forløbet. Én linje var tilstrækkeligt, men der skulle foregå en daglig udveksling af skrift.2. Et påbud om, at det altoverskyggende fokus skulle ligge på opbygningen af et lineært sammenhængende argument. Alt der ikke bidrog til argumentet og dets selvudstukne bane skulle forkastes.3. Et forbud mod alle former for omkringliggende arbejde: lngen forberedelse af tekstproduktionen, ingen forudgående skitser, ingen forslag til centrale tematikker, ingen overvejelser over opbygning og struktur, ingen samtaler om skriveprocessen eller indholdet undervejs.Ulrik Schmidt er lektor i medier og kommunikation ved Roskilde Universitet. Han forsker i mediefilosofi, lyd, kunst og hverdagslivets æstetik med særlig interesse i de materielle omgivelsers, teknologiers og sociale relationers sansemæssige og politiske implikationer.Honza Hoeck er billedkunstner og professor i samtidskunst på Det Jyske Kunstakademi. Hans praksis fokuserer på spørgsmål om kunstens formative paradigmer - kunstnerrollen, værk- og materialitetsbegreberne – og deres forhold til kunstnerisk agens, som grundlæggende politiske spørgsmål.

This book presents the first book-length study of ambient sound as a key issue in sound studies and sonic philosophy. Taking a broad, media-philosophical approach, it explores ambient sound as a basic dimension of the sonic environment, sonic technologies, sonic arts and the material staging of listening.Through analyses of key concepts such as surroundability, mediatization, immanence, synthetization and continuous variation, the book elucidates how ambient aspects of sound influence our conceptions of what sound is and how it affects us by exposing sound¿s relation to basic categories such as space, time, environment, medium and materiality. It also illuminates how the strategic production of ambient sound constitutes a leading aesthetic paradigm that has been a decisive factor in the shaping of the modern sonic environment ¿ from key developments in experimental and popular music, sound art and cinematic sound design to the architectural-technological construction of listening spaces in concert halls and theaters and in current streaming infrastructures, digital surround sound and the everyday aesthetics of headphone listening.

Minimalismens æstetik er en tværgående undersøgelse af den amerikanske minimalisme inden for billedkunst og musik i 1960’erne og 1970’erne. Minimalismen har siden 1960’erne haft en markant betydning inden for alle kunstarter og står i dag som en af efterkrigstidens væsentligste æstetiske strømninger. Samtidig kan mange af minimalismens æstetiske principper ses som forløbere til vor tids digitale æstetik inden for nyere videokunst, elektronisk musik, netkunst og grafisk design. I bogen behandles en række af minimalismens væsentligste værker fra Frank Stellas stribede malerier, Donald Judds kasser, La Monte Youngs droneeksperimenter og Steve Reichs båndloops til ambiente installationer af eksempelvis Richard Serra, Bruce Nauman, Robert Smithson og Brian Eno. Disse analyser danner baggrund for en diskussion af minimalismens fundamentale tværæstetiske virkemidler, såsom enhed og ensartethed, desubjektivering og dehierarkisering, instrumentalitet, processualitet, ambiens og gentagelse. Minimalismens æstetik er den første dansksprogede udgivelse i bogform om minimalisme og også internationalt en af de første komparative undersøgelser af minimalismen som tværæstetisk kategori. Bogen har med sin tværfaglige karakter relevans for alle med interesse i minimalismen som specifik kunst- og musikhistorisk strømning og som æstetisk fænomen i bredere forstand. Ulrik Schmidt (f. 1972) er cand.mag. i Moderne Kultur og Kulturformidling, Københavns Universitet, og ph.d.-stipendiat ved Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, Københavns Universitet, med et projekt om ambient æstetik i kunsten og livsformerne. Forlagets emneord: Kunst og kunsthistorie - Musik og musikhistorie - Billedkunst - Æstetik - Billedanalyse - Komponister - 20. årh. - Dansk