Bøger af Ulla Fasting
-
108,95 - 128,95 kr. Hvad oplever man, når man går tilbage i tiden og møder de mennesker, som levede i kølvandet af Struensees henrettelse, som blev en del af oplysningstiden med de store landboreformer, som gennemlevede englændernes bombardement af København, hvor vi mistede vores flåde, fik besøg af spaniolerne og gik bankerot? De mennesker møder vi her i bogen. Flere kommer til. Vi bliver inddraget i deres kampe for deres ideer og tager del i deres familieliv, hvor døden ofte uden varsel tager et barn eller en mor i barselsseng. Kærligheden blomster men har ofte svære kår. Kvinderne kæmper for at få uddannelse. Koleraen kommer, og de unge sønner bliver sendt i krig i Slesvig.Vi er i Svendborg, da Jacob bliver døbt i 1776, kommer med ham på Vajsenhuset i København og med til Nyborg, hvor han genser sin Amalia. Vi tager med Simon fra Dons til Reventlow på Christianssæde, og sammen med ham må vi begrave hans to hustruer. Elise hentes til Gyldenholm fra Eckernførde og opbygger en blomstrende mejeridrift. Christian bringer den grundtvigske vækkelse til Borbjerg, mens hans søster Augusta, sammen med sin svigerinde Mine, opretter den første højskole for unge piger i præstegården. Vi forlader i denne omgang Hans og Laura på Gammelgaard på Als efter den blodige kamp i byen Kær, som blev det afgørende slag i krigen 1864.Bogen er litterært bearbejdede familiefortællinger, hvor personerne gør en svunden tid levende. De springer op fra bogens sider som boblerne i bækken, er hos os en stund, for så at briste og brede deres ringe i vandet.Ulla Fasting har en baggrund som sygeplejerske, underviser, forsker, landmand og medlem af Det Etiske Råd. Hun har arbejdet internationalt med uddannelse af sundhedspersonale i krigshærgede lande. I en periode var hun medlem af Regionsrådet i Region Midtjylland.Ulla blev født under krigen i Haderslev og flyttede som 9-årig til Frederiksberg, hvor hun boede hos sine bedsteforældre sammen med sin mor og lillesøster. Bedsteforældrenes hus var fyldt med fortællinger, som Ulla sugede til sig, og som vakte hendes interesse for fortællingens mange lag og muligheder. Fortællingen blev hendes måde at forstå verden på. ”Jeg har fortalt eventyr både til mine egne børn og til de syge børn, jeg tog hånd om som sygeplejerske. Da jeg sad i Det Etiske Råd, rejste jeg landet rundt og fortalte om etiske dilemmaer, og siden har jeg fortalt om mine oplevelser fra Kosova, Irak og Afghanistan.”Som boblerne i bækken er Ulla Fastings første skønlitterære bog, og den har rødder i hendes egen slægts fortælling.
-
193,95 kr. Bogen behandler et væsentligt fænomen, som alle ansatte i sundhedsvæsenet skal forholde sig til, og som kræver intervention, hvad enten det drejer sig om traditionel medikamentel behandling eller andre former for supplerende tiltag. Smerter kan være tegn på livstruende sygdom, men langt de fleste smerter er ikke truende, men begrænsende og nedsætter livskvaliteten for den, som er ramt og også ofte for familien. Smerter er desuden et samfundsøkonomisk problem. At hjælpe en smertepatient kan være en vanskelig, men også udfordrende opgave. I bogen behandles fænomenet ud fra såvel naturvidenskabelige, som teknologiske og psykologiske synsvinkler. Indhold Når livet gør ondt Gunilla Brattberg Kroppens sansning og reaktion på smerte Lena Lundorff Når man har smerter hele tiden Heine Svarrer Fysioterapeutiske metoder i smertebehandling Tina Lambrecht og Ulla Kjærgaard Ubbesen Smerte i et kulturelt perspektiv Helle Høstrup Torturoffer - et liv i smerte Kirstine Amris og Karen Prip Smerte og psykiatri Lise Gormsen Demente og smerter Lissi Faurschou Cancersmerter Torben Worsøe Jespersen Smerter hos børn Jens Peter Nielsen Legeterapi Annika Magnusson Musik og smertebehandling Lars Ole Bonde Smerter - et vanskeligt tilgængeligt sprog Ulla Fasting
- E-bog
- 193,95 kr.
-
108,95 - 248,95 kr. Sårfeber er en selvstændig fortsættelse af Som boblerne i bækken, hvor vi tog afsked med personerne, da krigen i 1864 sluttede. Danmark måtte opgive hertugdømmerne, og den grænse, som blev trukket ved Kongeåen, blev et åbent sår for landet og befolkningen både nord for og syd for åen. Mennesker levede videre med sår på krop og sjæl. Nogle mistede deres livsgrundlag, andre kastede sig ud i tvivlsomme projekter med en feberagtig aktivitet.I Sårfeber følger vi personerne fra Som boblerne i bækken, og nye kommer til. Vi hører om artilleristen Lorentz, der vender hjem, men bukker under for de skader, krigen har påført ham. Tilbage står hans enke med to små drenge, som hun sætter alt ind på at få godt i vej.På Als bliver tilværelsen efter krigen tiltagende vanskelig for de dansksindede, og flere tvinges væk. Feltlægen Johs plages af psykiske eftervirkninger, som ødelægger hans relationer til de nærmeste. Andre veteraner finder en ny tilværelse ved at udvandre, mens nogle bliver draget af alkoholens smertelindrende effekt.1800-tallet rinder ud, og en ny generation tager gradvist over.Personerne lever i en tid, hvor landet skal lære at opfatte sig selv som en småstat. Samtidig påvirkes landet af den industrielle omformning af landbrug og håndværk og den dermed voksende socialisme. Arbejderne får fagforeninger og magt. Kvindernes krav om indflydelse og uddannelse bliver stadig vanskeligere at overhøre. Litteraturen, teatret og kunsten suger denne nye virkelighed til sig, og pressen får en selvstændig stemme. Bogens personer fortæller os gennem deres livshistorier om en historisk periode, hvor livet blev ændret radikalt for næsten hele befolkningen.Ulla Fasting har en baggrund som sygeplejerske, underviser, forsker, landmand og medlem af Det Etiske Råd. Hun har arbejdet internationalt med uddannelse af sundhedspersonale i krigshærgede lande. I en periode var hun medlem af Regionsrådet i Region Midtjylland.Ulla blev født under krigen i Haderslev og flyttede som 9-årig til Frederiksberg, hvor hun boede hos sine bedsteforældre sammen med sin mor og lillesøster. Bedsteforældrenes hus var fyldt med fortællinger, som Ulla sugede til sig, og som vakte hendes interesse for fortællingens mange lag og muligheder. Fortællingen blev hendes måde at forstå verden på. ”Jeg har fortalt eventyr både til mine egne børn og til de syge børn, jeg tog hånd om som sygeplejerske. Da jeg sad i Det Etiske Råd, rejste jeg landet rundt og fortalte om etiske dilemmaer, og siden har jeg fortalt om mine oplevelser fra Kosova, Irak og Afghanistan.”Ulla Fastings debutroman Som boblerne i bækken udkom i 2020 og har rødder i hendes egen slægts fortælling ligesom Sårfeber, der er en selvstændig fortsættelse af debutromanen.www.saarfeber.dk