De Aller-Bedste Bøger - over 12 mio. danske og engelske bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger af Troels Riis Larsen

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - 150 års industrieventyr for bedre fødevarer og sundhed
    af Kurt Jacobsen, Morten Lind Larsen & Troels Riis Larsen
    278,95 kr.

    I 1874 stiftede Christian Hansen Chr. Hansens Teknisk-Kemiske Laboratorium på Frederiksberg. Virksomheden blev grundlagt på en banebrydende opdagelse, der revolutionerede den spirende industrielle mejeriproduktion. I dag indgår det selvsamme produkt – renset, standardiseret animalsk osteløbe – stadig i produktporteføljen, og det kom til at danne grundlag for en verdensomspændende koncern inden for fødevareindustrien. Der skulle gå 100 år, før det næste store vendepunkt indtraf med opfindelsen af en ny form for mejerikultur i 1974. Opfindelsen gjorde det muligt for mejerierne at spare tid og omkostninger og – ikke mindst – sikre en høj og altid ensartet kvalitet af deres mejeriprodukter. Årene omkring årtusindskiftet var præget af global ekspansion, skiftende ejerforhold, nye forretningsområder og en ny virksomhedsstrategi med stærk fokus på bæredygtighed. I 2022 kom meddelelsen om en sammenlægning med Novozymes med henblik på at danne en førende global partner inden for biosolutions, hvilket blev en realitet 29. januar 2024. Hermed sluttede næsten 150 års enestående dansk erhvervshistorie, og et nyt kapitel kunne tage sin begyndelse under navnet Novonesis.