De Aller-Bedste Bøger - over 12 mio. danske og engelske bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger af Torsten Warrer

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Anne Heurlin & Torsten Warrer
    298,95 kr.

    Vinger over Venslev er både en fortsættelse af krimien Kvinden fra Magnoliavej, der udkom i 2021, og en selvstændig, ny historie. Det er mest af alt en whodunnit med et stort galleri af mistænkelige og markante personer og et meget velgennemtænkt plot, der overrasker indtil de allersidste linjer. Det er en roman om forførelse, forstillelse og selvbedrag. - Ligesom den første bog foregår Vinger over Venslev på det dejlige Hornsherred, siger Anne Heurlin og Torsten Warrer, der arbejder som henholdsvis børne-ungdomspsykiater og voksenpsykiater og bruger deres faglige viden til at give dybde og troværdighed til den psykologiske beskrivelse af personerne. Bror Vindsler er 49 år, selfmade forretningsmand, som ikke går af vejen for lyssky metoder. Desuden har han altid været særdeles pigeglad, også her uden tydelige moralske pejlemærker. Alle synes at være ude efter ham, hans ældste søn kommer for at udfordre ham til et større opgør, den yngste er sprunget ud som bøsse, elskerinden er på vej væk, finanserne er sløje, og naboerne irriterer ham mere end nogensinde. En gammel hemmelighed er ved at dukke op til overfladen. Og hvem er den rødhårede kvinde, der flytter ind ved siden af? Bror Vindsler lå og snorkede højt, sidelæns henslængt over en af lænestolene som et væltet træ, og Magnus fik øjeblikkelig en frydefuld lyst til at hælde gift i hans store øre, der åbnede sig som en tragt for hans syn. Det var noget af det rare ved litteraturen, tænkte Magnus, der var vågnet op i en ubehagelig stilling i stolen overfor. Du kan være hvem som helst og glemme din egen kedsommelige tilværelse. En morgen bliver Bror fundet død på vejen, og det hårdtprøvede team fra Frederikssund Politi får travlt, for den seneste sag er langt fra afsluttet.