Bøger af Torben Svendrup

Det var farligt at være dansk konge i vikingetid og højmiddelalder. I en periode på 300 år blev der dræbt ikke mindre end otte konger, en svoger til kongen og et par brødre. Fortællingerne om disse kongemord omhandler nogle af de mest dramatiske begivenheder i dansk historie. Begivenheder, hvor vold og drab blev de afgørende politiske midler.Kongemordet som politisk redskab tog man med sig fra vikingetiden. Omstændighederne omkring kongemordene viser, hvordan middelalderen fungerede socialt, politisk og religiøst. Især fyldte religionen, kristendommen, meget. Den var del af alt, hvad man foretog sig, gennemsyrede samfundet fra konge til smed.I dag ser vi oftest politiske pressionsmidler som resultatet af meget jordiske processer og behov, men i middelalderen spillede religion en langt større rolle. Svendrups bog er med til at sætte denne forskel i perspektiv.

Dronningerne i den danske middelalder var mere stærke og handlekraftige, end man umiddelbart skulle tro. De var ikke blot giftefærdige skakbrikker i det store alliancespil, men i høj grad selvstændige aktører på linje med deres mænd, kongerne. Middelalderekspert og ph.d. Torben Svendrup kaster her for første gang lys på de danske middelalderdronninger og deres centrale betydning for danmarkshistorien. Margrete Sambiria, ”Sprænghest”, kæmpede og vandt den politiske kamp for at sikre sin søn, Erik Klipping, tronen – men havde svært ved at slippe magten, da hun først havde opnået den. Margrete den 1. skabte Kalmarunionen, regerede over hele Norden i 23 år og beholdt magten til sin død i 1412. Hendes søn, Oluf, og senere hendes fostersøn, Erik, blev konger af navn, mens hun var regent af gavn. De senmiddelalderlige dronninger Margrete, Philippa, Dorothea og Christine havde alle en udpræget sans for det politiske spil, ligesom Christian 2.s konkubine, Dyveke, og hendes mor, Sigbrit var med til at reformere riget i 1500-tallet; Sigbrit endda i rollen som uofficiel finansminister. Bogens historiske portrætter af både kendte og mindre kendte dronninger viser, hvordan de formåede at bryde igennem den overordnede patriarkalske samfundsstruktur. Det middelalderlige samfund gav mulighederne herfor, bl.a. fordi kirken havde et positivt kvindebillede. Kvindernes og dronningernes muligheder forsvandt brat med indførelsen af reformationen og et mere begrænset kvindesyn fra 1536.Torben Svendrup, født 1953, er ph.d. i middelalderhistorie og har skrevet en lang række bøger og artikler om middelalderen, herunder "Når ræven vogter gæs", som var nomineret til Årets Historiske Bog i 2017, og "Kongelige mord i middelalderen", 2022. Optræder ofte som ekspert i tv-dokumentarer som fx "Ingemann og kongerækken".

Dansen rundt om træet er en dans gennem historienNår vi juleaften synger om barnet i Betlehem og skænker englen på træet en kærlig tanke, og når vi sidder om det bugnende bord og nyder flæskesteg og rødvin, er det en historisk videreførelse af traditioner, som blev grundlagt i middelalderen.Firmajulefrokosten med festivitas og højt humør kan også spores tilbage til den tid, hvor man slog til søren i gilder og lav. Selv vores kære små nisser stammer fra middelalderen, hvor de dog blev anset som djævle af kirken – men som hjælpere af bonden.I 24 afsnit fortæller historiker Torben Svendrup levende om, hvordan vor tids jul har rod i farvestrålende og forskelligartede middelalderskikke fra både kirken og hverdagslivet. Tråden føres op til nutiden via den borgerlige, romantiske julefejring i familiens skød med rod i 1800-tallet. Nyt i vores tid er bæredygtig jul med genbrugsjuletræer og vegetarmenu i nogle hjem.Julen er for mange af os traditionernes fest. ”Rør blot ikke ved min gamle jul!”, som det hedder i julesangen. "Da julen kom til Danmark" viser os disse traditioners på en gang robuste og foranderlige natur, og at vi selv hvert år er med til at videreføre og forny dem.Torben Svendrup, født 1953, er ph.d. i historie og har skrevet en lang række bøger og artikler om middelalderen, herunder "Når ræven vogter gæs" (2017), som var nomineret til Årets Historiske Bog. Senest er udkommet "Kongelige mord i middelalderen" (2022).

Når familie og venner samles til den traditionsrige påskefrokost, tænker man nok sjældent på, at fasten er slut, og at man nu skal fejre den kristne verdens vigtigste højtid – Jesu død og opstandelse. Påske er fortællingen om nyt liv og håb.Historiker, ph.d. Torben Svendrup beretter på sin karakteristiske og smittende måde om, hvordan Jesu lidelser fandt sted under den jødiske påske, som er en gammel frugtbarhedsfest og markerer afslutningen på slaveriet i Egypten. Vor tids kristne påske har elementer af farvestrålendeog forskelligartede middelalderskikke fra både den kirkelige og den verdslige livsverden.Fastelavn er oprindelig en stor, larmende folkefest med rod i førkristne vinter- og nytårsskikke. Efter kristendommens indførelse begyndte man denne aften før fastetiden at spise og drikke i overflod og dyrke grænseoverskridende adfærd: Fx stammer skikken med at slå en levende kat aftønden fra forestillingen om, at man herigennem kunne beskytte sig mod pestudbrud i det kommende år.Forfatteren viser gennem fund i kilder og arkiver, hvordan traditioner, skik og brug er under evig forandring. Samtidig holder vi af at kunne samles om noget årligt tilbagevendende."Da påsken kom til Danmark" kortlægger forbindelserne mellem fest og højtid og alt det, som minder os om, at foråret er på vej med sit lys, sine farver og dufte.

Dronningerne og kvinderne i den danske middelalder var mere stærke oghandlekraftige, end hvad mange tror. De var ikke blot giftefærdige skakbrikkeri små og store alliancespil, men i høj grad selvstændige aktører pålinje med mænd.Middelalderekspert og ph.d. Torben Svendrup kaster med bogen etnyt blik på de danske dronninger og magtfulde kvinder fra 900-tallet ogfrem til reformationstiden i 1500-tallet.Margrete Sprænghest Sambiria vandt den politiske kamp for atsikre sin søn, Erik Klipping, tronen – men havde svært ved at slippe magten,da hun først havde opnået den. Margrete 1. skabte Kalmarunionen,regerede over hele Norden i 23 år og bevarede magten til sin død i 1412.Hendes søn, Oluf, og senere hendes fostersøn, Erik, blev konger af navn,mens hun var regent af gavn.Bogens historiske portrætter af både kendte og mindre kendte dronningerog magtfulde kvinder viser, hvordan de formåede at bryde igennem denoverordnede patriarkalske samfundsstruktur. Det middelalderlige samfundgav dem muligheden, bl.a. fordi kirken havde et positivt kvindebillede.Kvindernes og dronningernes muligheder forsvandt imidlertidbrat med indførelsen af reformationen og et mere konservativt syn påkønsroller.

Bogen ser nærmere på, hvorfor vi næsten har fået ligestilling mellem kønnene. Skyldes det Luther, eller er ligestillingen sket på trods af Luther? Bogen ser på Luthers forhold til kvinder og seksualitet og vigtigere; på den danske reformations betydning for forholdet mellem kønnene.Derfor undersøges i bogen kvindens stilling i det middelalderlige samfund, kvindens muligheder på “arbejdsmarkedet”, kvindens seksuelle muligheder, kvindens muligheder for at deltage i en politisk proces osv. Dette sammenlignes med kvindeliv i reformationsårene og i tiden efter. Betød reformationen en bedre tilværelse for kvinderne, eller var reformationen et tilbageskridt for kvinder, som det tog århundreder at komme fri af?Torben Svendrup er ph.d., historiker og har udgivet mere end 30 bøger om kultur og mentalitetshistorie. Han har deltaget i en række TV-udsendelser om middelalderhistorie og underviser på Folkeuniversitetet i København.2017 markerer 500-året for reformationens begyndelse med Luthers opslag af 95 teser mod pavekirkens afladshandel i Wittenberg i Tyskland. Eksistensen sætter reformationens aftryk på vores liv, kultur og samfund til diskussion i en serie minibøger.Reformationsseriens forsider tegnes af satiretegner Gitte Skov.

Bogen ser nærmere på, hvorfor vi historisk set næsten har fået ligestilling mellem kønnene.Bogen ser nærmere på, hvorfor vi næsten har fået ligestilling mellem kønnene. Skyldes det Luther, eller er ligestillingen sket på trods af Luther? Bogen ser på Luthers forhold til kvinder og seksualitet og vigtigere; på den danske reformations betydning for forholdet mellem kønnene.Derfor undersøges i bogen kvindens stilling i det middelalderlige samfund, kvindens muligheder på “arbejdsmarkedet”, kvindens seksuelle muligheder, kvindens muligheder for at deltage i en politisk proces osv. Dette sammenlignes med kvindeliv i reformationsårene og i tiden efter. Betød reformationen en bedre tilværelse for kvinderne, eller var reformationen et tilbageskridt for kvinder, som det tog århundreder at komme fri af?Torben Svendrup er ph.d., historiker og har udgivet mere end 30 bøger om kultur og mentalitetshistorie. Han har deltaget i en række TV-udsendelser om middelalderhistorie og underviser på Folkeuniversitetet i København.2017 markerer 500-året for reformationens begyndelse med Luthers opslag af 95 teser mod pavekirkens afladshandel i Wittenberg i Tyskland. Eksistensen sætter reformationens aftryk på vores liv, kultur og samfund til diskussion i en serie minibøger.