Bøger af Tonny Munnecke

Tonny Munnecke er vokset op i Københavns Sydhavn. Efterkrigsårene fra 1950 til 1966 er præget af knaphed på dagligvarer, lave lønninger og ikke nok arbejde til alle. Men for Tonny er det en tryg verden. Moderen går hjemme i den lille lejlighed på Glücksvej og tager sig af de hjemlige pligter, faderen arbejder for at få det hele til at hænge sammen, og Tonnys dage går med at lege i gården sammen med alle de andre børn fra samme karré. Det var den sikre verden. Her kom kun mennesker med lovlig adgang. Her var der frihed til at udfolde sig.Senere kommer Tonny på Ellebjerg Skole og møder børn fra Borgbjergsvej og Mozartsvej. Børn fra havekolonierne og fra Blushøjlejeren. Og fra ”Den gummiløse”, som flygtningebarakkerne i Pilestykket og Ellestykket blev kaldt i daglig munde, og fra villaerne, der vendte over mod Valby. Hans verden bliver større, samtidig med Danmark er ved at få fodfæste igen oven på krigen. I teenageårene kommer Tonny i lære og begynder så småt at udforske livet uden for Sydhavnen. Han leder blandt andet efter bøger i Dannebrogsgade og Saxogade, et eldorado med et utal af marskandisere og antikvarboghandlere, og da ungdommens rytmer kalder, drager han mod bymidten og begynder at gå på Le Carrousel, Star Club, Jomfruburet og Hit House.Dreng af en tid og sted er ikke bare Tonny Munneckes erindringer, men et tilbageblik til et Danmark, hvor radioen var vinduet ud mod verden, hvor trygheden var i kvarteret og i det liv, familien levede i den umiddelbare verden, som udspandt sig omkring dem.

En historie om et alternativt samfund og et alternativt sammenholdDet hele startede med nogle få, som ikke kunne finde sig til rette i det omgivende samfund. Som tiden gik, opstod der et sammenhold mellem dem, der beboede husene derude, og et lille samfund opstod, en miniverden, som i mangt og meget afspejler det omgivende samfund – på godt og ondt.Beboerne har nu boet derude i flere år, men alle kommer med forskellige historier. Fælles for dem er, at de har haft en form for sammenbrud i deres liv. Her i Landsbyen kan man hele, mens man tager aktivt afstand fra det omgivende og siger nej til indblanding. Samtidig kopierer man alligevel verden derude og alt det, man tager afstand fra.Efterhånden er man holdt op med at holde afstand til hinanden i Landsbyen – i stedet blander man sig og kommenterer åbent. Man hjælper hinanden, når der er et behov, og sommetider også når der ikke er behov. Livet leves.

En historie om et alternativt samfund og et alternativt sammenhold Det hele startede med nogle få, som ikke kunne finde sig til rette i det omgivende samfund. Som tiden gik, opstod der et sammenhold mellem dem, der beboede husene derude, og et lille samfund opstod, en miniverden, som i mangt og meget afspejler det omgivende samfund – på godt og ondt. Beboerne har nu boet derude i flere år, men alle kommer med forskellige historier. Fælles for dem er, at de har haft en form for sammenbrud i deres liv. Her i Landsbyen kan man hele, mens man tager aktivt afstand fra det omgivende og siger nej til indblanding. Samtidig kopierer man alligevel verden derude og alt det, man tager afstand fra. Efterhånden er man holdt op med at holde afstand til hinanden i Landsbyen – i stedet blander man sig og kommenterer åbent. Man hjælper hinanden, når der er et behov, og sommetider også når der ikke er behov. Livet leves.

Alf er en fortælling om et menneske, som gennem sin søgen efter et ståsted i livet kommer i forbindelse med de fleste små alternative samfund i København, men uden rigtig at komme i kontakt med de mennesker, der driver disse samfund. Alf bliver hele tiden forhindret i fuldt ud at acceptere de ideer, der hævdes at danne grundlaget for hvert enkelt lille samfund – og samtidig forhindres han også af sin kompromisløse holdning til sandheden, retfærdigheden og ærligheden. Hans moral forhindrer ham for eksempel ikke i at stjæle, blot han vedgår tyveriet over for dem, han stjæler fra, hvis han bliver spurgt. Og han afskyer eufemismer, især hvis de dækker over uretfærdigheder, men det er alligevel sin egen retfærdighed, han kæmper mest for.Alf er en selvstændig efterfølger til Gamle Hermod og andre skrøner fra Guldkysten samt Julefrokosten og andre skrøner fra Guldkysten og er Tonny Munneckes sjette bog. Han har tidligere også skrevet tre erindringsbøger om at vokse op i Sydhavnen i 50’erne og 60’erne.

I tredje del af sine erindringer ser Tonny Munnecke ind i sig selv og giver udtryk for sine holdninger til de ting, han så og oplevede under sin opvækst i Københavns Sydhavn. I flere år har Tonny Munnecke fulgt facebookgrupper, hvor han udveksler minder og debatterer med andre, som også er vokset op i Sydhavnen. De fleste af historierne i Dreng af tid og sted 3 er skrevet på baggrund af opfordringer i de indlæg, han har skrevet på Facebook, og undertitlen En lykkelig barndom i Sydhavnen er valgt som et modtræk mod den almindelige opfattelse, at man blev negativt præget af en opvækst i Københavns Sydhavn. Mange tror, det at vokse op i et arbejderkvarter er lig med dårlige forhold, både materielle og sociale, men Tonny Munnecke deler slet ikke den antagelse. I stedet beretter han om en meget lykkelig barndom fyldt med tryghed i familien og i kvarteret, hvor man også lærte, hvordan man skulle opføre sig, når man bevægede sig uden for Sydhavnen – og hvordan folk fra andre dele af byen så på dem fra Sydhavnen. Dreng af tid og sted 3 er en uafhængig fortsættelse af Dreng af tid og sted 1 og 2.

Julefrokosten og andre skrøner fra Guldkysten er ti nye skrøner fra Tonny Munnecke om de skæve eksistenser fra i Landsbyen på den yderste bid land af Guldkysten i Københavns Sydhavn. Dem, der bor derude, skiller sig ikke ud fra de andre i området, men de har alligevel slået en usynlig ring omkring sig. Engang var der en, der beskrev Landsbyen som en grønlandsk boplads. Den fungerer lidt efter samme principper. Man deler både overskud og underskud, sorg og glæde. Man står i hvert fald sammen, både i medgang og i modgang, og man er slet ikke utilfreds med denne beskrivelse af deres interne forhold. Man mærker sig, at man er noget særligt i en sær verden. Julefrokosten og andre skrøner fra Guldkysten er en selvstændig efterfølger til Gamle Hermod og andre skrøner fra Guldkysten og Tonny Munneckes fjerde bog. Han har tidligere også skrevet to erindringsbøger om at vokse op i Sydhavnen i 50’erne og 60’erne.

Mellem Valbyparken og Sydhavnstippen gemmer sig en lille verden, de lokale kalder Guldkysten. Beskyttet af vandløbene Lorterenden og Gåsebækrenden på kanten af Københavns Sydhavn er Guldkysten et åndehul i storbyen – et sted, hvor beboerne har et stort behov for at opretholde privatlivets fred, for at udleve egne behov og lyster – og ikke mindst at sætte deres eget præg på deres boliger uden indblanding fra alverdens smarte arkitekter. Og netop disse mennesker i storbyens oversete åndehuller er omdrejningspunktet i Tonny Munneckes skrøner. De kunne såmænd også have boet på Nokken på Amager eller på Christiania, for de er alle mennesker, som ønsker at skabe deres eget samfund uden bindinger. Og de ser sig selv som individualister, men når de ydre lag skrælles af, viser lighederne sig alligevel, og så står de sammen og slås med de midler og muligheder, de hver især har. Gamle Hermod og andre skrøner fra Guldkysten er Tonny Munneckes tredje bog. Han har tidligere skrevet to erindringsbøger om at vokse op i Sydhavnen i 50’erne og 60’erne.

I anden del af sine barndoms- og ungdomserindringer viser Tonny Munnecke rundt i Københavns Sydhavn, som der så ud dengang, han voksede op der, og hvor bydelen var på størrelse med en mindre dansk købstad, og det store København var en hel lille rejse væk. Sydhavnen er omkranset af Københavns Havn, DSB´s rangerterræn, Valbyparken og Vestre Kirkegård, og i midten af forrige århundrede var det et minisamfund sammensat af mange forskellige sociale grupper. Men fælles for dem alle var, at det var en arbejderbefolkning. Der var gårdene i Musikbyen. Der var de høje etagebyggerier omkring Borgbjergvej og Scandiagade. Der var havekolonierne, hvor der boede mennesker året rundt. Der var Pile- og Ellestykket, resterne af de gamle barakbyer, som lå rundt om i København – og så var også Blushøj-lejren, hvor de fastboende sigøjnere residerede. Og midt i det hele voksede Tonny Munnecke op i en tryg og velordnet familie, hvor der både var fast arbejde og faste normer. I Dreng af tid og sted 2 beskriver han i fire fortællinger om sin familie og den lille opdragelse, som foregik i hjemmet, og den store opdragelse, som han fik i skolen, på gaderne og på lærepladserne. Her er højtider, skoledage og skoleudflugter – og de første spæde forsøg på at forstå og komme i kontakt med det modsatte køn i tiden fra 1950 til 1966, hvor Danmark er ved at rejse sig igen efter den tyske besættelse. En tid med varemangel og mangel på arbejde, og en tid hvor små ændringer kunne have store konsekvenser for den enkelte familie, fordi man gik fra mangel på arbejde til en tid med begyndende mangel på arbejdskraft.Dreng af tid og sted 2 er en uafhængig fortsættelse af Dreng af tid og sted.