De Aller-Bedste Bøger - over 12 mio. danske og engelske bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger af Tomas Sjödin

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Tomas Sjödin
    213,95 kr.

    ”Jeg har et motto for alt, hvad jeg skriver: At tale oprigtigt om livet og altid forsøge at tilføre en lille smule håb. Aldrig det ene uden det andet. Oprigtigheden og håbet er hinandens forudsætninger og er begge en del af skribentens ansvar. Man ved aldrig, hvor teksten lander; man ved ikke, hvordan læserens liv ser ud, når teksten bliver læst. Netop dér udfordres jeg mest, netop dér finder jeg min opgave særligt betydningsfuld: At mødes i tilværelsens mørke, og hvis det er muligt: sætte ord på det svære og sammen tro på, at det vil lysne. Engang imellem tænker jeg, at det er håbet, der er min arbejdsgiver, og lyset, jeg er ansvarlig overfor.”Tomas Sjödin har en enestående evne til at sætte tankevækkende ord på de helt nære ting i livet. Teksterne i denne bog kredser især omkring, hvordan vi kan møde tilværelsen i håbet om, at vi er omgivet af gode kræfter, tanker og fællesskaber. Sjödin sætter fokus på, hvor meget vi mennesker betyder for hinanden, og at vi selv kan blive bærere af lys og håb og muligheder for andre.

  • af Tomas Sjödin
    93,95 - 206,95 kr.

    Inspirerende og personlig fortælling om stilhed som nutidens og fremtidens luksus. En larmende tid Vi lever i en larmende tid. Tempoet er højt, trafikken vælter gennem byerne, og den digitale tidsalder lider af kronisk søvnløshed. Selv når corona tvinger os til at sætte tempoet ned, er mange opfyldt af uro. Vi har brug en modgift. Vi har brug for en god stilhed. Der er opstået en ny længsel efter ro, stilhed og tavshed. Efter at blive fortøjet i en stilhed, der giver plads til eftertanke, minder og at noget nyt kan spire frem. I vores larmende verden er stilhed ligefrem blev udryddelsestruet, og der er kun få steder tilbage i verden, hvor man kan opleve en total stilhed. Gennem ørkenen Lyden af stilhed tager udgangspunkt i Sjödins rejse gennem Wyomings ørkenlandskab. Her finder han stilheden i en hverdag, der ellers er præget af livlig snak og møder med mennesker, og han gennemgår en forandring, hvor en god stilhed tager bolig i ham. Stilheden er ikke et mål i sig selv. Den er en forudsætning for et spirende indre liv, for bøn og for at lytte efter det, man i virkeligheden længes efter at høre. I stilheden findes døre, der åbner til andre verdener og vidder. Sjödin møder i bogen mennesker med stor erfaring i stilhed, i at lytte og i bøn. Gennem disse møder udforsker han stilhedens livgivende kraft. Lyden af stilhed er en dybt personlig fortælling om kunsten at værne om det indre livs helhed i en fragmenteret tid. Bliv inspireret til at lytte efter stilheden i dit eget indre. "Jeg tror, at stilheden kan være den glemte eller forladte kraft, som fører os tilbage til et liv med både rødder og vinger. Når man inviterer stilheden indenfor, vælger man fra, man bevæger sig væk fra noget. Det er som at skære et hulrum ud, en lysning, og når det er gjort, er tricket, at man ikke skal fylde det med noget. Ikke til at begynde med i hvert fald. Inden man kommer til noget, som i det hele taget er i nærheden af aktivitet, må man blive ven med stilheden. Stilheden er som en sky fugl. Man må nærme sig forsigtigt.” Fra bogen Tomas Sjödin (f. 1959) er forfatter, præst, foredragsholder og klummeskribent. Optræder ofte i de svenske medier. Udgav i 2015 bestselleren Det händer när du vilar (Det sker når du hviler).

  • af Tomas Sjödin
    213,95 kr.

    Nogle drømmer om flere timer i døgnet eller håber på uventede huller i kalenderen. Andre kæmper med et overfyldt liv og følelsen af aldrig at kunne slappe af.Mange længes efter hvile.Men hvad er hvile egentlig? – er det andet og mere end ikke at arbejde? Hvordan kan vi kombinere vores behov for hvile med vores ansvar og forpligtelser? Hvad gør vi med følelsen af ikke rigtig at slå til? Hvordan håndterer vi hvilens hovedfjender: bekymringen, leden og rastløsheden?Tomas Sjödin tager os med ind i hvilens verden og udforsker den urgamle rytme, der er lagt ned i mennesket: arbejde og hvile – med udgangspunkt i den jødiske sabbat. Og han skriver om den livsvisdom, det kan være så svært at leve efter: at tingene ofte først lykkes, når vi holder op med at anstrenge os. Når vi giver slip. Når vi lader livet komme til os.Det sker når du hviler er en hyldest til sofaen, til livets sunde rytme og til den hvile, der kan fyldes med venner, måltider og fest. Måske er det på tide at støve menneskets ældste og mest velprøvede ugerytme af og genopdage hviledagen?

  • - Læsning til hver dag i året
    af Tomas Sjödin
    298,95 kr.

    JEG HAR SLÅET MIT TELT OP I HÅBETS LAND er en klassisk andagtsbog med tekster til hver dag i året – med opmuntring og inspiration til hverdagslivet.TOMAS SJÖDIN er en meget læst og værdsat forfatter, ikke mindst fordi han har en særlig evne til at knytte den kristne tro sammen med vores almindelige liv.Sådan er det også i denne bog. Teksterne er enkle og konkrete, og hver dag får læseren noget at tage med ud i livet: en tanke eller et billede til overvejelse, et ord til opmuntring, en udfordring til handling. Et håb om at Gud selv i det mest massive mørke kan være vores lys og vejviser og er i stand til at gøre alting nyt.De bibeltekster, Sjödin reflekterer ud fra, er hentet fra den frie oversættelse af Bibelen, The Message. Det giver en friskhed til læsningen – perspektivet bliver nyt, fordi der bliver brugt nogle andre ord og billeder, end vi er vant til at møde. Lidt som at trække lynlåsen ned og kigge ud gennem åbningen på et telt, som man aftenen før slog op i mørke – og opdage, at man befinder sig i håbets land, som kalder på at blive udforsket ...TOMAS SJÖDIN (født 1959) er svensk præst, foredragsholder og forfatter. Han har gennem mange år været en tilbagevendende gæst i Sveriges Radios P1, og han er fast klummeskriver i Göteborgs-Posten. Han er forfatter til en række bøger, der er oversat til flere sprog, med bestselleren ”Det sker når du hviler” som den mest kendte.

  • af Tomas Sjödin
    213,95 kr.

    Tomas Sjödins tekster tager ofte udgangspunkt i hverdagshændelser, og på en underlig måde sidder man altid tilbage med en oplevelse af at være blevet klogere på livet. Eller som en læser skrev: ”En god klumme beskriver noget, man allerede vidste, men ikke har tænkt på.” Måske er det derfor, Sjödin er blevet en højt værdsat skribent. Denne samling af klummer fra Göteborgs-Posten indeholder 77 refleksioner, hvor det særligt er tre temaer, der går igen som grundakkorder: Tiden, troen og kærligheden. Tomas Sjödin tager til genmæle mod præstationssamfundet og alt-vi-skal-nå-før-vi-dør-jaget. Der er så meget, vi ikke er nødt til… Han viser, hvordan troen er et bærende fundament og har at gøre med alle dele af vores liv. Og han beskriver det, han kalder kærlighedens gode krav: de små ting i hverdagen – nærvær, ord og handlinger – der udspringer af og nærer kærligheden.

  • af Tomas Sjödin
    213,95 kr.

    ”Jeg har rundet de halvtreds, skrevet mere end ti bøger, været præst i over tredive år, jeg har fået tre børn og har mistet to af dem igen, sørget og lært at leve med savnet – men først nu har jeg forstået, at selve meningen med at være menneske er at finde sin plads.” HVORDAN FINDER MAN sin plads i tilværelsen? Hvordan ved man, at man er havnet på den rette hylde? Præsten og forfatteren Tomas Sjödin leder efter svarene – mens han følger sporene efter sin navnebror og åndelige tvilling, disciplen Thomas med tilnavnet Tvivleren. Hans søgen bliver en meget personlig rejse, der fører ham tilbage til barndommens Kramfors, gennem Europa og Mellemøsten og helt til Kerala på Indiens vestkyst. Og først og sidst - til Göteborg. Den der finder sin plads tager ikke en andens er en beretning fyldt med håb – en beretning om tvivl og tro, om retten til at stille spørgsmål, om at lede efter sit livs ja, om at forfølge sine drømme og finde sin plads. For som forfatteren skriver: ”Den kraft, der sættes i bevægelse, når det rette menneske lander på den rette plads, er som kraften i en forelskelse. Den kender næsten ingen grænser.”

  • - 80 klummer
    af Tomas Sjödin
    187,95 kr.

    ”Vi lever vores liv på den smalle kyststrimmel, der løber mellem minder og drømme. Drømmene har en vigtig funktion som noget at række ud efter og vokse imod, mens minderne håndterer det liv, der nu engang blev.”Sådan indleder Tomas Sjödin den klumme, der har givet titlen til denne samling. Han slår et slag for vigtigheden af visioner som en uundværlig drivkraft i vores liv – og for minderne, der kan hjælpe os med at navigere og bevare håbet.De 80 tekster er skrevet i en periode, der har været præget af pandemi og krig i Europa, og mange af dem har det til fælles, at de handler om at finde vej i en usikker tid.Tomas Sjödin skriver om dagligdags ting og iagttagelser, der i al deres enkelhed kan hjælpe os med at få øje på tilværelsens storhed. Hvordan det store og værdifulde ofte ligger gemt i det lille og uanselige. Og som altid er forfatteren optaget af, at læseren får tilført nogle glimt af håb.