Bøger af Tobias Børner Stax

Brugen af kvalitative metoder inden for sociologien og beslægtede fag har i løbet af de sidste ti år gennemgået en markant udvikling. Strømninger som konstruktivisme og interaktionisme, der fremstiller sandhed og mening som sociale konstruktioner, stiller forskeren over for nye udfordringer. Nye spørgsmål trænger sig på:· Hvordan påvirker intervieweren de svar, han eller hun får?· Hvilke muligheder og begrænsninger giver det interaktionistiske perspektiv på observationsstudier?· Hvilke konsekvenser får det, at et dokument ikke anskues som noget []i sig selv[], men først får betydning, når det indgår i en social situation?[]Kvalitative metoder i et interaktionistisk perspektiv[] undersøger, hvad det betyder, når forskeren selv bliver en medspiller i meningsproduktionen, og den virkelighed, der skal beskrives, ikke længere er et stabilt fænomen.Antologien retter sig mod studerende og undervisere på universiteter og andre højere læreanstalter. Margaretha Järvinen er professor ved Sociologisk Institut på Københavns Universitet og Socialforskningsinstituttet. Nanna Mik-Meyer er adjunkt ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på Copenhagen Business School.

Aldrig tidligere har der i vores sociale system været så mange professionelle hjælpere beskæftiget med at hjælpe, behandle og yde omsorg til så mange typer af ”problem-identiteter”, fx overvægtige, anorektiske, incestramte, socialt sårbare og seksuelt chikanerede m.fl. Hertil kommer det arbejde, der udføres i de klassiske velfærdsinstitutioner for bl.a. misbrugere, hjemløse, arbejdsløse og kriseramte familier. Men hvad er det for et identitets-arbejde, der foregår? Denne antologis analyser bryder med den psykologisering, som præger det sociale arbejde i dag (både i praksis og i litteraturen) ved at flytte fokus væk fra individet – klienten – til de institutioner, hvori arbejdet foregår. Syv forskere påviser, hvordan institutionelle forhold og forskellige klienttyper er to nært forbundne størrelser. En velfærdsinstitution afspejler altid en bestemt måde at anskue verden på. For hvert og et af de sociale problemområder, antologien belyser, findes der specifikke indentiteter, klienterne forventes at tage på sig, hvis de ønsker hjælp, vel at mærke! At skabe en klient viser, hvordan institutioner skaber problemidentiteter.Margaretha Järvinen er professor i socialt arbejde. Ansat ved Socialforskningsinstituttet og Sociologisk Institut, Københavns Universitet. Nanna Mik-Meyer er ph.d.-stipendiat ved Sociologisk Institut og Socialforskningsinstituttet og har forsket i mødet mellem klient og system i de sidste fem år med afsæt i feltarbejde i aktiveringsprojekter og revalideringscentre. Antologiens øvrige bidragydere er på nær en enkelt forsker ph.d.-stipendiater ved Sociologisk Institut.

Dette nummer af tidsskriftet "Skolen i Morgen" indeholder følgende artikler:Skolereformens forvaltningsparadoksAf Klaus MajgaardDenne artikel belyser to modstridende dimensioner ved folkeskolereformen, hierarkisk målstyring og netværksbaseret kapacitetsopbygning, og søger at få dem til at spille sammen gennem en procesorienteret tilgang til målstyring. Reformens succes afhænger ifølge forfatteren af, hvorvidt de mål, der fastsættes på forvaltningsniveau, formår at sætte en ramme om de konkrete processer i lokalmiljøerne uden at være direkte indholdsdefinerende.Forvaltningens rolle som støtte for PLF-processenAf Richard DuFour og Robert J. MarzanoDenne artikel sætter fokus på, hvordan ledere på forvaltningsniveau kan bidrage til at fremme elevernes læring på de enkelte skoler og i de enkelte klasseværelser. Med udgangspunkt i forskning og egne erfaringer med kompetenceudvikling i praksis understreger forfatterne, hvordan tydelig målsætning og etableringen af professionelle læringsfællesskaber (PLF) spiller en central rolle.Ledelse af læring. Strategisk udvikling og læringsledelse af skoleområdet i Gladsaxe KommuneAf Michael MariendalGladsaxe Kommune er i øjeblikket ved at forny organisationsstrukturen og -kulturen på skoleledelsesområdet. Med inspiration fra bl.a. skolebesøg i Canada, hvor synlig læring og læringsmål er i højsædet, beskrives det, hvilke tiltag kommunen har iværksat for at bringe ledelsesniveauet tættere på praksisog derved skabe de optimale betingelser for læringsvækst.København sætter ord på god skoleledelseAf Tobias Børner Stax og Anja Helmbæk HorstEn skoleleder og direktøren for Børne- og Ungdomsforvaltningen giver i denne artikel hver deres bud på, hvilke muligheder og udfordringer der ligger i vedtagelsen af den nye skoleledelsesprofil i Københavns Kommune – og hvilke behov den udspringer af. Vigtigt i denne diskussion er spørgsmålet om denrolle, forvaltningen har at spille i ledelsen af den enkelte skole og det enkelte klasseværelse.