Bøger af Tina Bering Keiding

Didaktikhåndbogen er en fuldendt lærebog i didaktik, der omfatter didaktikkens historie, teorier og virkeområder. Bogen er struktureret i to dele:A: "Didaktiske teorier", der udreder didaktiske retninger og traditioner, som de har udfoldet sig i den angelsaksiske verden, den kontinentale verden og i Danmark.B: "Didaktisk belysning af temaer", der gennem en lang række temaer kontekstualiserer didaktiske teorier og kategorier inden for de virkeområder, som didaktikeren typisk møder i sin praksis.Didaktikhåndbogen præsenterer således det vidensgrundlag, som den studerende kan bruge til at skabe og reflektere over sin praksis.Bogen er tænkt som den studerendes arbejdsredskab og følgesvend gennem hele studiet. Den henvender sig til læreruddannelsen og pædagogiske bachelor-, diplom- og kandidatuddannelser.

Bogen beskæftiger sig med to vigtige, beslægtede uddannelsesvidenskabelige discipliner: Didaktik handler om undervisning, men da hensigten med undervisning er, at mennesker skal lære, er læring en vigtig del af didaktikken. Læring handler om læreprocesser, og selvom disse kan foregå uden undervisning, vil man oftest analysere dem ud fra et ønske om at fremme læring, og dermed bliver didaktikken vigtig for læring.Bogen tegner et landskab af forskellige teorier inden for begge felter. Den er skrevet dels til universitetsstuderende, bl.a. på bacheloruddannelsen i Uddannelsesvidenskab, dels til faget Pædagogik og lærerfaglighed på læreruddannelsen.

Det lærende menneske stiller skarpt på seks forskellige perspektiver fra den læringsteoretiske bagage. Udgangspunktet for hvert perspektiv er praktiske handlinger, som lærere og elever foretager sig. Herfra sætter bogens forfattere ind med teoretiske uddybninger og kritiske drøftelser af praksis og handlemulighederne heri. Dette perspektivskifte tydeliggør, hvordan forskellige læringsmæssige pointer kan se ud i praksis, og hvordan de kan underbygges praktisk, teoretisk og empirisk.De seks læringsteoretiske perspektiver kan også inspirere til og underbygge beslutninger om pædagogisk praksis. Det kan de, da teorierne hjælper til at få øje på, løse, fortolke og kritisere det, vi normalt ikke yder så meget opmærksomhed. De seks perspektiver, som bogen åbner for os, er læring gennem: tænkning og erfaring konstruktioner narrativer æstetisk praksis eksistentielle valg deltagelseDet lærende menneske henvender sig primært til studerende ved læreruddannelsen.

Der eksisterer en altoverskyggende tendens i uddannelsessystemet og i den pædagogiske/didaktiske forskning til at tale om læring i stedet for undervisning. Vi taler for eksempel om læreprocesser, læringsmiljøer, læringsmetoder og om (e-)læringssystemer. I tråd med det anvender vi i høj grad teorier om læring frem for didaktiske teorier til at beskrive og analysere, hvad der foregår i undervisningen. Også uddannelsespolitisk ser vi en stærk orientering mod læring i form af en interesse for undervisningens resultater italesat gennem begreber som læringsudbytte, læringsmål og læringsindikatorer. Læringsorienteringen er velbegrundet i den forstand, at god undervisning interesserer sig for den lærende og dennes læring. Men den ensidige optagethed af læreprocesser og læringsaktiviteter har også haft en række mere uhensigtsmæssige sideeffekter. Bogens udgangspunkt er, at læring og undervisning i uddannelsessammenhænge ikke skal tænkes ud fra en enten-eller-skematik, men som en både-og-skematik, hvor delene ikke smelter sammen til en mellemting, men hvor forskellen netop opretholder sin spændstighed.

Didaktikbegrebet har i de senere år spredt sig fra grundskoleområdet til hele uddannelsesfeltet, fra børnehaven over gymnasiet til de videregående uddannelser. Det har desuden forgrenet sig i undergenrer i forhold til fag, typer af undervisningsaktiviteter og teknologier og medier. Der har derimod været mindre fokus på didaktikkens forskellige traditioner og videnskabelige forudsætninger.Denne bog præsenterer didaktikken i en systemteoretisk belysning. Systemteorien indbyder til nye perspektiver på undervisning og læring og samspillet mellem dem. Siden 1990’erne har der været en stærk optagethed af elevernes læreprocesser, som nærmest har betydet en tabuisering af undervisningsbegrebet. Men som bogen viser, ligger der også didaktiske overvejelser til grund, når man underviser med fokus på læring og elevernes egne læreprocesser. Den systemteoretiske tilgang giver mulighed for at tænke læring og undervisning ud fra ikke en enten-eller-skematik, men som et både-og. Bogen henvender sig til bachelor- og kandidatuddannelserne i uddannelsesvidenskab og pædagogik, de pædagogiske masteruddannelser samt til faget almen didaktik på læreruddannelserne.

Der eksisterer en altoverskyggende tendens i uddannelsessystemet og i den pædagogiske/didaktiske forskning til at tale om læring i stedet for undervisning. Vi taler for eksempel om læreprocesser, læringsmiljøer, læringsmetoder og om (e-)læringssystemer. I tråd med det anvender vi i høj grad teorier om læring frem for didaktiske teorier til at beskrive og analysere, hvad der foregår i undervisningen. Også uddannelsespolitisk ser vi en stærk orientering mod læring i form af en interesse for undervisningens resultater italesat gennem begreber som læringsudbytte, læringsmål og læringsindikatorer. Læringsorienteringen er velbegrundet i den forstand, at god undervisning interesserer sig for den lærende og dennes læring. Men den ensidige optagethed af læreprocesser og læringsaktiviteter har også haft en række mere uhensigtsmæssige sideeffekter. Bogens udgangspunkt er, at læring og undervisning i uddannelsessammenhænge ikke skal tænkes ud fra en enten-eller-skematik, men som en både-og-skematik, hvor delene ikke smelter sammen til en mellemting, men hvor forskellen netop opretholder sin spændstighed. Ambitionen med denne bog er således at formulere et bidrag til den analytiske didaktik, som giver os mulighed for at reflektere over udvalgte didaktiske temaer på en ny måde. Bogen adresserer en række aktuelle spørgsmål: Hvor er didaktikken i dag? Hvad er uddannelse og undervisning set fra et systemteoretisk perspektiv, og hvordan hjælper systemteorien os til at reflektere over spændingsfeltet mellem undervisning som et intentionelt forehavende og undervisningens egendynamik? Hvilke vidensformer benytter den professionelle underviser sig af? Hvad er didaktisk professionalitet, og hvad vil det sige at handle didaktisk rationelt? Hvordan kan undervisningen iagttage elevers læring eller mangel på samme? Og hvilke former for viden skal uddannelsessystemet bidrage til? Hvorfor er læringsmål relevante set fra en didaktisk synsvinkel? Hvori består deres potentiale og risici, og hvilke former for målbeskrivelser har vi brug for i undervisningen? Hvordan kan vi analysere de mange teknologier, vi har til rådighed i forhold til at håndtere undervisningens usandsynligheder?'... et vigtigt og spændende bidrag til den almendidaktiske teoriudvikling og didaktiske kritik' - Fra bogens forord af Alexander von Oettingen

I denne bog formidles erfaringer og refleksioner med anvendelsen af studieaktivitetsmodellen i praksis. Forskellige udfordringer og muligheder belyses, og der gives gode råd til arbejdet med studieaktiviteter i studieaktivitetsmodellens fire kvadranter set i et helhedsperspektiv.Bogen baserer sig på et følgeforskningsprojekt med syv udviklingsprojekter i hhv. lærer-, pædagog-, socialrådgiver- og administrationsbacheloruddannelsen i VIA Pædagogik og Samfund. Projekterne er gennemført i 2013-14, og der er løbende indsamlet data gennem observationsstudier samt interviews med studerende og undervisere. Erfaringerne fra projekterne er analyseret og perspektiveret med reference til relevant uddannelsesforskning og didaktisk teori.Bogen kan anvendes som led i refleksion, dialog og videreudvikling af undervisnings- og studieaktiviteter i professionsuddannelserne - med det væsentlige mål for øje at kvalificere studerendes udvikling af studie- og professionskompetencer. Den kan læses i sin helhed – eller de enkelte kapitler kan læses separat.Inhold: Forord Studieaktivitetsmodellen – baggrund og begrundelser Den empiriske uddannelsesvidenskab og kvalitet i studieaktivitet Den fælles analytiske ramme Viden, roller og selvopfattelser i forandring Rammesætning af studieaktiviteter – på rejse mellem rammesætning og det dynamisk konstruerede arbejdsfællesskab Feedback – evalueringskultur og motivation I-læringsplatform – didaktiske muligheder og udfordringer Studiegruppens betydning – læring i fællesskab Studenterinitering og samskabelse – engagement og ejerskab der smitter Det pædagogiske paradoks – didaktiske udfordringer og dilemmaer i implementeringen af studieaktivitetsmodellen