Bøger af Thomas Wivel

Standupkomiker er et kalejdoskopisk tilbageblik på Thomas Wivels turbulente liv med comedy fra hans første famlende optræden på Din’s til i dag. Han har samlet de mærkeligste, sjoveste, vildeste og ikke mindst pinligste oplevelser på og bag scenen - alene og med kollegaer som Casper Christensen, Carsten Bang, Brian Mørk og Povl Erik Carstensen.Han fortæller ærligt om livet som komiker, som ud over at være lyst og meningsfuldt også er usikkert og trækker store veksler på familie, venner og ægteskaber. Men først og fremmest giver han et underholdende indblik i dansk standups historie, som han har oplevet den gennem 23 hektiske år i branchen.

Standup-legenderne Povl Erik Carstensen og Thomas Wivel har under talrige shows bedst tilskuerne skrive deres yndlings-vittigheder ned. De har endvidere samlet vitser fra deres kolleger - og alt i alt er det blevet en svedig samling tossede, skøre, sjove og helt vanvittige vitgtigheder. Gi' den til din svigermor. Hun dør af grin.

Martin Henriksen ser behandlingen af Nye Borgerlige som et symptom på den måde, politikerne generelt behandler danskerne på. Han mener, at partiet afspejler den lille mands duel mod et elitært og magtfuldkomment system. Bogen her indkredser, hvordan Martin har tænkt sig at påtage sig den mastodontiske opgave at genrejse Nye Borgerlige. Vi taler om de værdier, der skal tilbage på højrefløjen for at få det borgerlige Danmark på sporet igen. Det kan efter Martins opfattelse kun gå for langsomt med den plan. Martin mener, at vi er på ud over afgrunden i misforståede politisk korrekte hensyn til minoriteter, kønsidentiteter, woke og borgerlig åndløshed.

Jeg registrerer kærlighedens bevægelser, men vægrer mig ved at fremstille dem for direkte. Det degraderer mystikken. Hvis jeg bliver for kontant i meldingen, vil poesien ende jordslået. Jeg kan bedst forklare forelskelsens inderste kræfter i en kodet meddelelse. Hvis de afsløres for tydeligt, mister de deres styrke. Og der er stærke kræfter i spil på de private linjer. Det kan jeg godt afsløre. Det skal ikke være en hemmelighed. Det skal frem i verden. Kærligheden er lynlevende. Lyslevende!

Den pludselige indskydelse er for mig at se den største inspiration. Den er jeg nødt til at reagere på. Jeg er ikke i tvivl: Tænder idéen mig, så må jeg i gang. Jeg må se, hvad den fører med sig. Straks! Den første tanke skal undersøges og udbygges, og når den er skrevet igennem, er der ro på. Så kan jeg trække vejret. Så får dagen liv igen. Den historiske bevidsthed er afgørende. Jeg søger de forfattere, der med livet som indsats har bragt verden videre. Jeg må finde den musik, den malerkunst, der har udfordret ensretning og identitetsløshed. De må aldrig forsvinde fra radaren. Hukommelse kan ikke gå i glemmebogen. Heller ikke min egen. Jeg vil ikke slippe helgenerne. Heltene. Deres hvisken og råb runger, ringer mig stadig op.

Michael Marco bruger hele kroppen, når han taler. Der står gnister fra hans karisma, og når han fortæller, er det med sans og sus i stemmen. Det er nogle af de primære årsager til, at manden har så mange tusind loyale og dedikerede følgere på tværs af generationerne på sin TikTok-profil. Det er et svimlende antal, når man tager i betragtning, at det er sket over en periode på lige omkring ni måneder. Det har gjort ham til et af de mest omdiskuterede fænomener på de sociale medier. Hans succes er baseret på intense livesendinger. De har et opbyggeligt budskab om den grænseløse kærlighed. Grænseløs i den forstand, at den kærlighed, der strømmer fra Michael Marco bryder grænserne ned. Der er brug for det lys i en usikker tid.

Min undersøgelse af forelskelse og inspiration er hele tiden i bevægelse. Dagligt slår linjer ned. Jeg er nødt til at reagere på dem. De skal skrives frem. Sætninger flyver i luften, og når de rammer indre luftlag, registrerer jeg dem pertentligt. Det synes jeg, at jeg skylder de droner af digte, der kredser over mig. De er lys over land. De vil fortælle mig noget. Der kan være dage, hvor der er stille. Jeg mærker ikke meldingen. Har jeg mistet evnen til at fange det ind? Men så ud af det blå, ind i det blå, viser signalerne sig. De fastsætter, hvor jeg befinder mig. De er pejlinger, når kastevinde vælter det hele. De forklarer, hvilke kræfter der raser, når kærligheden kalder. Jeg har igen Anja på radaren. Mørket får ikke det sidste ord, når jeg har dig på nathinden.

Jeg tænker hver dag over den næste sætning. Først i formuleringen af problemet ser jeg det for mig. At fylde et A4-ark ud er medicinering. Det er mental massage. Mit immunsystem står stærkere, når jeg har skrevet. A4-arket et mit terræn. Her vil jeg gerne udfolde mig ukontrolleret og uovervåget. A4-arket er mit panic room. Det er her, jeg søger ind, når det hele brænder på. Men det er ikke for at skjule mig. Det er tværtimod her, at hemmelighederne viser sig, og jeg håber ikke, at jeg kommer til at løbe fra mit ansvar i bøgerne. Det ville være fejt og helt misforstået. Det er på linjerne, at jeg viser mine sande sider. Jeg forsøger i hvert fald, for det er afgørende at være sine skygger bekendt. Kun det ærlige udtryk står distancen, og i denne bog må mørket frem. Frem i lyset.

En af de mest fremtrædende profiler fra Dansk Folkeparti, Martin Henriksen, holdt en skelsættende tale ved partiets årsmøde 18. september 2021. Talen fik Pia Kjærsgaard til surt at vende tomlen nedad. Ikke desto mindre blev Henriksen samme aften valgt til partiets hovedbestyrelse med flest stemmer af alle kandidaterne og stillede senere op til et dramatisk formandsvalg mod Morten Messerschmidt. Formålet med bogen her er at få Martins verden frem. Han er et intenst bekendtskab. Hans historie er turbulent og viser ham som loyal partisoldat, men også som kriger i en egen kamp for politisk overlevelse efter sit stormfulde exit fra Dansk Folkeparti. Han er ikke en mand, der har tænkt sig at give op, og i denne bog fortæller han uden filter om sit syn på sit tidligere parti og om sin dybe bekymring for den højrefløj, han ser som en livsnødvendighed for Danmark.

Jeg er på vedvarende opdagelsesrejse i min families fæstninger og kollisioner. Jeg ryster stamtræet, og der falder altid noget vildt og overraskende ned. Jeg ser helst tilbage. Det er i tilbageblikket, at løsningerne opstår. Tilbageblikket viser mig muligheder. I den granskning forstår jeg mine opture, og den forklarer min private lockdown endnu bedre. Jeg griber ud i dramaer fra verdenshistorien. Jeg genfortæller historier om altomstyrtende heltemod. Jeg vil gerne hylde den storhed, jeg selv har været fascineret af. Og især vil jeg gerne duellere med de kræfter, der vil ensrette mine valg. Jeg nærlytter kunst, litteratur og hjertelyd. Uddøende fænomener. Men det får de ikke lov at være i min bog, på min vagt! Men i bund og grund ønsker jeg at skrive mig frem til en underholdende oplevelse. Det er hermed forsøgt. Mit kampråb er i gang.

Smalle steder er de mest private digte, jeg har skrevet. De er til min kærlighed, til Anja. De enkelte linjer søger hende. Det er helt klart. Så samlingen er indforstået, ja, men jeg har bestræbt mig på et universelt udtryk. Mine døgn med Anja er aldrig kedelige, og det forsøger jeg at spejle i poesien her, for jeg forstår ofte min glæde på den måde. Digtene er personlige. Det skal digte altid være, men jeg håber, at de folder sig ud til en større sammenhæng. Den forelskede sætning er et basalt udtryk for et lys. Den bevægelse, der ikke kender til smalle steder, og samtidig er der næppe noget så eksotisk, så fundamentalt erotisk, som smalle steder. Dem vil jeg da gerne skrive om. Kærlighedens kerneenergi. Hende vil jeg gerne skrive om.

Astronomer kalder ubestemmelige og mystisk aktive himmellegemer for begivenhedshorisonter. Jeg har skrevet denne bog som en personlig begivenhedshorisont. Ambitionen er, at intet lys må undslippe beskrivelsen af indre cirkler, familie, kvinder og andre urocentre. Jeg ønsker, at mine tekster rummer aktion. Altså at de er til stede, at de ånder i bestræbelserne. Helst med tændsatser, med humor. De er forsøg på selvforståelse og undersøgelser af min virkelighed, men de må ikke være flugtforsøg. For jeg er distræt, jeg er fjern, og det prøver jeg netop at skrive mig væk fra. Jeg vil gerne reagere hurtigt på en impuls, på en indskydelse, der kræver handling lige nu. Jeg vil så nødig stene helt til, sådan som det nemt kan ske, for eksempel når intellektuelle skal ud af en bil.

Vi vælter monumenter, angriber symboler og bryder historiebøgerne op. Cancel culture er over os. Aflysningens kultur. Sproget tolker fænomenet. En aflysning. Lys sætter ud. Mørke finder netop ind i det øjeblik, vi vælger at se væk fra det. Historiens kirkegård består af brudte traktater, fortrængninger og udvisket fortid. Det ydre kaos under coronakrisen fik mine øjne op for orden. Mine sanser åbnede sig for logik, struktur og ikke mindst matematik. Jeg har ikke før mærket matematik så livgivende. Matematik har altid været sort snak for mig. Jeg har ikke forstået matematikkens inderste idé; at det fastcementerede facit ikke er et slutresultat, men en port til forståelse, en universel mystik. Matematikere er krigere, der tør se ud i uendelighed. Det kan kunstnere lære af, det har jeg lært af. Bogen her er et forsøg på at forklare hvorfor. Lad os oplyse hinanden. Lad os afmørke matematik. Lad os aflyse cancel culture.

Late Night Evighedsshow er en forelsket afsondring. Det er en følelse, der ikke synes at stå stille. Den forelskelse, der synes at flyve altid. Jeg jagter morgener med hende. Jeg er oppe i natten, for bølgeslagene standser ikke. Der er ikke tid til at sove. Der er ikke tid til at finde på noget andet. Arbejde, vante rytmer, faste indstillinger er slået ud af kurs. Jeg er tunet ind, hun står foran. Og så kan jeg ikke forvente mere, jeg kan ikke kræve mere. I disse digte har jeg i hvert fald indkredset en hjertelyd. Til hende. Uddrag af bogen Dit ord, dit kor, jeg bor i det, jeg tror i det. Vil hellere bytte, vil hellere lytte. Min tilværelse, mit tårnværelse, mit ord på barsel, min storm og varsel.Du. Nu. Om forfatteren Thomas Wivel har som forfatter altid omsat de inderste irgange i sine udtryk. Der er ikke grund til at holde de tætte skakter, sindets snoede undergrundsbaner nede. De skal frem i lyset. Thomas er desuden komiker og optræder ikke så sjældent med performance poetry baseret på sin lyrik.

Forbyd himlen. Sådan forekommer 2020 mig. Forbud skyder op overalt. Censur og indgreb i ytringsfrihed. Fantasiens kastevinde er svækkede. Det vil jeg gerne skrive mig op imod. Bogen er samtidig en duel med egne indre desperadoer. Jeg er nødt til at tage opgørene. Jeg kan ikke ignorere skyggerne. Jeg går til dem. Den ærlige udmelding er den eneste vej frem. Mit forfatterskab er en vedvarende søgen efter det udtryk, der åbner og skærer igennem tågerne af tvivl og savn. Humor, poesi og kreativ energi er løsningen. Hvis jeg bruger elementerne rigtigt, når jeg ændret ud på den anden side med nyt mod på fremtid og fortid. Måske du også får det sådan med bogen her. I så fald er missionen lykkedes. Uddrag af bogen Andre omkring mig har uddannelser, de arbejder hårdt hver dag, de har vigtige, lønnede ansvar. Jeg traf andre livsvalg, så hvis det hele går ned for mig, hvis bunden falder ud, og jeg må droppe alle ambitioner og rykke det hele op, så er det helt og holdent samfundets skyld, nej, så er det selvforskyldt. Jeg ligger som jeg har redt, og hvis jeg flæber over det, så er det patetisk. Hvordan skal jeg klare den? Jeg aner det ikke. Kom ud over stepperne og løs problemerne! Om forfatteren Thomas Wivel har skabt sig et solidt navn som forfatter. Han begår sig i alle genrer. Han har skrevet digtsamlinger, kortprosa, kriminalromaner, børnebøger og debatbøger, og med sin baggrund som komiker har han igennem værkerne bevaret en understrøm af humor i tilgangen. Thomas er også far til fire og collagekunstner. Han optræder stadig ihærdigt som standupkomiker. Forfatterskabet, kunsten og comedy er størrelser i hans liv, der supplerer og komplementerer hinanden.

Vi vælter monumenter, angriber symboler og bryder historiebøgerne op. Cancel culture er over os. Aflysningens kultur. Sproget tolker fænomenet. En aflysning. Lys sætter ud. Mørke finder netop ind i det øjeblik, vi vælger at se væk fra det. Historiens kirkegård består af brudte traktater, fortrængninger og udvisket fortid. Det ydre kaos under coronakrisen fik mine øjne op for orden. Mine sanser åbnede sig for logik, struktur og ikke mindst matematik. Jeg har ikke før mærket matematik så livgivende. Matematik har altid været sort snak for mig. Jeg har ikke forstået matematikkens inderste idé; at det fastcementerede facit ikke er et slutresultat, men en port til forståelse, en universel mystik. Matematikere er krigere, der tør se ud i uendelighed. Det kan kunstnere lære af, det har jeg lært af. Bogen her er et forsøg på at forklare hvorfor. Lad os oplyse hinanden. Lad os afmørke matematik. Lad os aflyse cancel culture. Uddrag af bogenAlarmisterne må se selv i øjnene. STAY THE FUCK HOME! Hvad skete der for den svovlende dommedagsbasun? Slap dog af. Der var endog flere journalister og kulturpersonligheder på de sociale medier, der frådende råbte på at blive hjemme. Og selv gik de forrest efter den parole. Stolte, fulde af overbevisning. Det er da journalistens primære opgave at forlade hjemmet! Det var da heldigt for nationens tilstand, at landets modige sundhedspersonale ikke rettede sig efter den kommando. Journalisten og kunstneren skal da netop ud i spændingsfelterne. Ud til historierne. Om forfatterenThomas Wivel begår sig i mange genrer, men forfatterskabet griber om sig. Han har et varieret udtryk og arbejder også med collagekunst. Man kan godt sige, at hans bøger også er collager af indtryk, af betragtninger, af lyrik og fragmenterede forsøg på at forstå sig selv og den verden, vi indgår i. Han er også (og især) standupkomiker, optrædende lyriker og har fire børn.

Digtsamlingen her indkredser en genopfindelse. Jeg er nødt til at nytænke egne parametre jævnligt. Jeg vil helst ikke indeslutte mig i faste indstillinger, så jeg søger tilbage til vildfarelser og hævnmotiver for at forstå de koder, jeg lever efter. Det har altid interesseret mig. Jeg registrerer mit pulsslag og blodtryk i lyrikken. Du er i nærheden af alt er et kardiogram fra indercirklerne. Uddrag af bogen Jeg kører igennem en digtsamling for at nå ud til dig. Jeg har hænderne fulde, jeg har hænderne berusede. Du er drømførende. Denne sætning er ikke slut. Kan du kende mig? I riften på væggen? Punktvise sætninger river bunden op. Punktvise sætninger skriver bunden op. Om forfatteren Thomas Wivel er ved at være en etableret lyriker og forfatter. Han har skrevet adskillige digtsamlinger, krimier og udgivelser i en vifte af forskellige udtryk. Sideløbende er han standupkomiker med snart 30 år i dansk underholdning på sit CV. Men han har altid søgt at fusionere humor og forfattergerningen. Hans bøger er nok åbenhjertige og emotionelle, men aldrig uden luft under vingerne fra sin sans for comedy.

Digteren Jan Grå falder livløs om hen over sin computer. I takt med at hans digtsamling Katedralernes hastighed nærmer sig sin afslutning, er hans eget liv i opbrud. Han skriver sig frem til kærligheden og formulerer sig samtidig ind i døden. Skyldes det et tilfælde, eller er digtet i sig selv morderen? Uddrag af bogenAnakondadigte i stuensnor sig under møblerne.De vikler sig rundt om den intetanendefamilie.Anakondadigte fortærer prøvebilleder, tilstoppede afløb ogmødregrupper. Om forfatterenThomas Wivel skriver krimier, der ikke ligner de konventionelle opfattelser af genren. Det har han også forsøgt sig med i indeværende værk. Han har skrevet bøger i alle genrer og eksperimenterer gerne med stil og udtryk. Humor og sproglig sans er centralt i bøgerne. Wivel er sideløbende med sin forfattergerning også komiker, foredragsholder og far til fire.

Astronomer kalder ubestemmelige og mystisk aktive himmellegemer for begivenhedshorisonter. Jeg har skrevet denne bog som en personlig begivenhedshorisont. Ambitionen er, at intet lys må undslippe beskrivelsen af indre cirkler, familie, kvinder og andre urocentre. Jeg ønsker, at mine tekster rummer aktion. Altså at de er til stede, at de ånder i bestræbelserne. Helst med tændsatser, med humor. De er forsøg på selvforståelse og undersøgelser af min virkelighed, men de må ikke være flugtforsøg. For jeg er distræt, jeg er fjern, og det prøver jeg netop at skrive mig væk fra. Jeg vil gerne reagere hurtigt på en impuls, på en indskydelse, der kræver handling lige nu. Jeg vil så nødig stene helt til, sådan som det nemt kan ske, for eksempel når intellektuelle skal ud af en bil. Uddrag af bogen Men foreløbig er jeg min egen forfatterskole. En institution uden halsbrand eller fyringer. Det er kontraproduktivt at påføre den uddannelse etisk fordring og kammertone. Kunstnerisk magma kan ikke nedkøles i fryseposer fra Fakta. Hvordan ville Charles Bukowski passe ind på den skole? Eller Rimbaud og Verlaine? De ville ikke løbe skrigende væk. Nej, det ville være at udvande deres mod og mordinstinkt. De ville tværtimod jage skrankepaverne til jordens ende og skrive digte om det imens. Skal forfattere lære at være antirynkecreme og kastratsangere? En whistleblower på forfatterskolen?! Det er ensretning og personforfølgelse. Det er infiltration på et diktatorisk niveau. Kontaktbesvær og koldkrig; Søndagsskole og spejderære. Kunst er det modsatte, det er smadrede vinterhaver og atmosfærisk voldtægt, det er jordskred og knuste kirker. Om forfatteren Thomas Wivel er efter 30 år i underholdningsbranchen endnu konstant optrædende standupkomiker, men arbejder også intenst som forfatter og har efterhånden adskillige udgivelser i alle genrer i sit kalejdoskopiske bagkatalog. Hans gnistrende og dramatiske familie har i de senere år været omdrejningspunkt for bøgerne, og det er den ikke mindst i indeværende udgivelse. Thomas skriver om tab, nærkontakt og dagenes stjerner. Han er fra 1967 og er far til fire børn.

Fænomenet Stephanie Star har foretaget et utroligt skift i ydre såvel som indre. Hun har gennemgået smertefulde og gennemgribende forandringer på sin krop, og det er sket for rullende kameraer i en serie på fire afsnit på DR3 med titlen En plastikdronning siger farvel.Vi ser hende drastisk og hjerteskærende afmontere den overflade, hun påførte sig som reality-tv-stjerne. Serien fik lige fra start bemærkelsesværdigt høje seertal, og Stephanie blev landskendt for sin spektakulære transformation. Bogen her viderefører det dramatiske forløb og hele den svære forvandling, hun har været igennem. Historien fortæller hun uden omsvøb til forfatteren Thomas Wivel. Samarbejdet søger at nå dybt i hendes verdensbillede, og bogen undersøger nærmere hendes tanker fra tv-serien. Hun uddyber, hvorfor hun valgte botox, extensions og brystforstørrelser. Og bogen er ikke mindst en advarsel til de næste generationer om at passe på sig selv. Stephanie fortæller med livsindsigt og med humor om sine kampe og det nye liv, hun så intenst har valgt at stævne ud i. Uddrag af bogenAfstnit 1 i serien om mig på DR starter med rød løber. Jeg er til Music Awards og det hele. Og det er altså lige mig. Sådan en type vil jeg altid være, selvom jeg er gråhåret og alt det det. Men det er der jo ingen, der ved, for mine programmer før dokumentaren handlede altid om glamour og ”se mig”, og pludselig går det op for mig, ”det her orker jeg ikke mere”, og så ser man simpelthen, at jeg får fjernet mit hår. Altså jeg sidder i en stol og tager mit hår af. Mit store, lange hår. Jeg fik jo alt sponsoreret. Vi skal back to basics. For alt var fake. Det var fake, fake, fake. Om forfatterneStephanie Star beskriver sig selv som ”italiener med hang til engageret drive”. Det må siges at være sandt. Hun er en excentrisk personlighed, der blev kendt, da hun stillede op til Singleliv, og hun fik prisen for ”Årets lækreste bryster” ved en reality award, da hun var 46! Det hele så glitrende ud på overfladen, men hun så i øjnene, at der måtte ske en ændring. Det fortæller hun åbenhjertigt og ligefremt om i denne bog. Thomas Wivel har før skrevet både biografier og bøger i alle slags genrer. Han er også komiker og far til fire.

Jeg har valgt et liv i ædruelighed i seks år nu, og det har åbnet for sluserne, for indsigterne. Det har lukket op for skabe, skeletterne tidligere var tilbageholdt i. Fortrængningerne er sluppet løs. De har fået frit lejde, og med denne samling er der sat ord på dem. Den har åbnet for det svært erkendelige og for nye viljer. Den har vist mig, hvad jeg har forsømt, hvad jeg gennemgår, og hvad jeg vil sætte mig for at møde igen. Lyrikken har vist sig at være et udtryk, der bedst fanger en sindsstemning, en humor, en idé. Nødsignalet fra et havareret skib skal heller ikke være langt. Det må faktisk helst være helt kort. S.O.S. Digtet har samme evne. Det kan koncentreret og skærende sætte sig igennem. Og samtidig er linjen det flash, der lige når at glimte. inden at lyset går i loftet. Uddrag af bogen Jeg vil rejse med dig til kupler og dobbeltsenge. Jeg vil rejse med dig til stationer under strandede stjerner. Til øjne i efteråret og åbne tårne. Jeg vil rejse med dig til uventet musik i metroer og blitzende bevægelser. Om forfatteren Thomas Wivel har et omfattende forfatterskab, selvom han endnu flittigt optræder med standup og performance poetry. Det handler om kaos og kvinder og ikke mindst egne op- og nedbrud. Ærligheden er tvingende nødvendig, hvis den skal nå ud. Og det ligger Wivel på sinde. I humor og ikke mindst i lyrikken.

Stephanie Star blev kendt som dronningen af botox, der jagtede yngre mænd i programmet "Singleliv" Kanal 4. Hun har i mange år levet af sit udseende, men efter en trafikulykke, hvor hun blev påkørt af en bil og efterfølgende oplevede stærke smerter, valgte hun at sige stop for at finde tilbage til sit naturlige udseende. Man har kunnet følge forvandlingen i programmet "En plastikdronning siger farvel" på DR3, og i denne bog uddyber hun sin historie og fortæller blandt meget andet, hvad der i første omgang fik hende til at vælge botox, extensions og brystforstørrelse. "Glansbilledet, der blev krøllet" er, på trods af det dramatiske forløb Stephanie har været igennem, fuld af livsindsigt og humor.Thomas Wivel (f. 1967) er en dansk standupkomiker, der har optrådt siden begyndelsen af 1990'erne. Han har udover sine optrædener også medvirket i talrige tv-programmer og været tekstforfatter for andre komikere. Wivel er desuden forfatter til en lang række bøger, navnlig flere om samliv og forhold i samarbejde med komikerkollegaen Povl Carstensen.Stephanie Star, der egentlig hedder Stephanie Daniela Cipua, er født i Italien og opvokset i Danmark. Hun er kendt fra programmet "Singleliv" på Kanal 4 og har senere medvirket i DR3-programmet "En plastikdronning siger farvel".

MeToo-kampagnerne har revolutionerende endegyldigt befæstet kvinders kamp mod overgreb af alle slags fra mænd. Mænd har ikke været i nærheden af at kunne samle en stemme til et modsvar, og debatten er gennemført styret af kvinder. Hvad kan vi gøre for at blive hørt med samme eftertryk? Jeg vil mene, at aldrig før har afgrunden imellem kønnene været så åbenlys og så dyb. Manden er efterladt handlingslammet på kamppladsen. Hvad skyldes det? Og hvorfor er vi endt så fastlåst? Jeg har besluttet at blande mig med denne bog. Jeg har forsøgt at forstå bevægelserne ved at søge tilbage i historien. Hvad er udgangspunkterne for krisen? Hvordan er kvinder blevet opfattet af mænd i litteraturen, i film, i malerkunst og i musik? Og hvordan har feminisme set sig selv kulturhistorisk? Jeg søger at anskue, hvordan netop de forståelser er afgørende for det oprør, kvinder har sat i gang, og som nu ryster verden. Uddrag af bogenI 1978 gispede patriarkatet. Det sad uhjælpeligt mast i en mangrovesump af forklæder og maosko. Tryghedsnarkomaner og Thylejre smadrede machobegrebet til ukendelighed. Så da Superman med Christopher Reeves havde premiere i samme år, var det et omgående hit. Mænd havde brug for at projicere sig i en alfahan. Han forfører Lois Lane og bærer hende i sine arme. De flyver ud i højderne, og det er ham, der styrer. Han mister grebet, og et kort øjeblik er hun fortabt. Men han suser ned og samler hende op, sekundet inden hun pulveriserer på asfalten. Sådan vil vi gerne redde en kvinde. En mindeværdig scene viser Superman, der cirkulerer om kloden i modsat retning af dens rotation. Jorden drejer så baglæns, og tiden går tilbage. Det var ønsketænkning for mænd i 1978. Kan vi ikke bare et øjeblik skrue historien bagud, så vi igen kan gøre os bare perifert gældende? Om forfatterenThomas Wivel etablerede sig lige fra debuten som standupkomiker i 1991 hurtigt som en af de førende på området. Han har brugt sin platform både som komiker og som forfatter til at analysere kønnene. I denne bog fører han kampene frem til i dag. Hvorfor ser skyttegravene ud, som de gør, og hvorfor er konflikten imellem mand og kvinde overhovedet begyndt?

Hvem har myrdet Violet Hvid, og hvad afslører mærkerne på halsen? Hendes kæreste, den græske pianist Dimitris Nikanor, står anklaget for at have kvalt hende. Han er den sidste, der er set med hende i Kongens Have. Men er der en tredje part involveret, og er Violet selv skyldfri? Pianistens digte rummer de gådefulde svar. Uddrag af bogenGruppebillede af mord. Den afviste havefor enden af bareni dine øjne. Oktober ser bort fraViolets gravfred. Om forfatterenThomas Wivel har i 30 år ernæret sig som turnerende komiker og har sideløbende bygget et navn op som forfatter. Denne bog er en krimi fra hans hånd, og det er en krimi, der eksperimenterer med konventionerne. Den er sat sammen i digte. Digtene beskriver forløbet, mordet og afslører nøglerne til en opklaring. Thomas er født i 1967 og er far til fire. Han er kendt fra adskillige medier. Han har ytret sig i Berlingske Tidendes debatspalter, han har skrevet essaysamlinger, børnebøger, kortprosa, krimier og digte.

Jeg har livet igennem været optaget af fodbold! Fodbold har tilført mig store oplevelser, og bogen her er et ønske om at give igen. Om at betale tilbage. Jeg har haft et behov for sætte ord på begejstringen, for fodbold er en interesse, der har fyldt, og jeg har først nu fået øjnene op for, at det har været en identitetsskabende og definerende passion. En inderlig fascination, der har formet min egen vilje. Fodbold har en psykisk resonans, der tænder en personlig kampgejst og modstandskraft. I en verden af dialog, forståelse og forventninger til kompromisser og eftergivenhed er fodbold en nødvendighed. Den spejler et fundamentalt behov for at overvinde en modstander. Fodbold appelerer til konkurrenceinstinktet, og triumferne på banen forløser dybt de drifter og håb om sejre, der er i os alle. Uddrag af bogen Det er sparket, der er tændsatsen. En urkraft. Sparket er destruktivt. Fjendtligt. Sparket er et våben. Demonstranter ledet af Lech Wałęsa i Warszawas gader blev sparket ihjel af politi og Sovjetstyrede militser i 1980. Autonome sparkede på ruderne, da de hærgede Nørrebrogade i 1995. Fra fosteret sparker en fod. Den første indikation. Et menneske er i udvikling. Sparket. Det er fodboldens drive og hele eksistensberettigelse. Det gennemførte spark. Det selvforsvarende. Det spark. der sejler i luften og lander for fødderne af den rigtige. Det spark, der tæmmes fra brystkassen. Det skud, det projektil der går i mål. Bolden er en sædcelle. Sparket føler ikke. Det aktiverer. Det stiller ikke spørgsmål. Det teoretiserer ikke. Det er handling. Sparket skriver ikke digte. Det savner ikke. Sparket har ikke mistet sin kvinde. Spillet starter fra det samme centrum. Bolden er placeret i en cirkel. Fra sole starter kampen. Om forfatteren Thomas Wivel kender vi fra standupkomikken, som han medvirkede til at lancere i Danmark. Men hans palet er i de seneste mange år udvidet til også at omfatte mangfoldige bogudgivelser. Thomas skriver om alt det, der optager ham. Han udtaler selv, at det kan være optegnelser fra private sfærer, og at det kan være forsøg på at nedfælde de indtryk og oplevelser, der så hastigt passerer os. Der er sager, der er så vigtige, at de må beskrives. At de må registreres og dokumenteres. At være forfatter er en måde at skrive sig ind i verden på. Det har Thomas gjort flittigt i mange år nu sideløbende med et pulserende liv som foredragsholder, debattør, underviser og komiker.

I en stilistisk blanding af blandt erindringer, essays og digte, tegner standupkomiker Thomas Wivel et portræt af sit liv. Gennem Wivels humoristiske, reflekterende og til tider absurde syn på tilværelsen bliver hans verden formidlet til lytteren på fangende og underholdende vis.Thomas Wivel (f. 1967) er en dansk standupkomiker, der har optrådt siden begyndelsen af 1990'erne. Han har udover sine optrædender også medvirket i talrige tv-programmer og været tekstforfatter for andre komikere. Wivel er desuden forfatter til en lang række bøger, navnlig flere om samliv og forhold i samarbejde med komikerkollegaen Povl Carstensen.

En forårsdag bliver en 48-årig mand fundet død på et helt almindeligt møntvaskeri i Vanløse. Manden er brændt ihjel. Ved siden af ham ligger hans vasketøj i en sort affaldssæk. Det eneste spor, politiet har at gå efter, er en række dokumenter fundet i den afdødes rygsæk...Thomas Wivel (f. 1967) er en dansk standupkomiker, der har optrådt siden begyndelsen af 1990'erne. Han har udover sine optrædender også medvirket i talrige tv-programmer og været tekstforfatter for andre komikere. Wivel er desuden forfatter til en lang række bøger, navnlig flere om samliv og forhold i samarbejde med komikerkollegaen Povl Carstensen.

Digte kan i deres komprimerethed netop rumme den indeklemte, indesluttede sorg, det er at forlade et forhold, et ægteskab. Efter mit opbrud kunne jeg kun skrive korte tekster. Jeg havde ikke overskud til mere. Men jeg fandt mening i og en skønhed i det intense udtryk. Og samtidig i processen bevægede jeg mig ind i ny kærlighed. Så digtene her indfanger den dobbelthed. De er opstået i spændingsfeltet imellem det nedslåede og det håbefulde. Så humor og et lyst syn på sagerne gennemstrømmer samtidig linjerne. Jeg holder af lyden af en føntørrer nær mig. Det er for mig at høre ikke larm. Den fortæller mig, at der er en kvinde i nærheden. Hende jeg elsker. Og så kan jeg bare sige: Der er et kor af engle i din føntørrer. Uddrag af bogen Jeg sad på Café Dan Turèll med en svag indbildning om at være ham og så op til dit arbejde. Jeg drak kaffe, du var på job. Sådan var det jo.Du stod med andres børn i vinduerne og førte deres hånd, det rituelle farvel ned til flygtige forældre. Måske vidste du godt, at jeg også så dig på vej væk. Om forfatteren Det er humoren, komikken, der ligger Thomas Wivels hjerte nærmest. Han var med til at starte bølgen af standup tilbage i 1991. Siden har det været en levevej, et livsværk. Der findes ikke mange byer på landkortet over Danmark, han ikke har stået og optrådt i. Men han har haft et parallelt og omfattende spor med forfattervirksomheden, som han har dyrket intenst i årtier. Han har begået sig i debatbøger, kortprosa, kriminalromaner og lyrik.

Forfatteren skriver:Her er erindringsglimt, poesi og essays. Fælles for enkeltdelene er at søge ind til en forståelse af mit turbulente ophav, min omverden og den kaotisk overvældende kultur, vi ufrivilligt er smidt ind i. Men hvis vi prøver at gå den efter, hvis vi formår at se ind bag omstændighederne, så kan vi komme overens med verden og i sidste instans måske endog forandre den. Jeg er på opdagelse i egne korridorer og mørkelagte afkroge for at forstå, hvad der har formet mig, hvad der har defineret mine grænser og mangel på samme. Jeg er arkæolog i den undergrund, der er familie og fortrængninger. Og ikke mindst har jeg fundet ud, hvad der gør mig lykkelig. Ja, euforisk. For det er jeg ikke så sjældent. Og først i den tilstand kan jeg skrive. Således er denne bog opstået. Uddrag af bogenJeg taler i et radiointerview om dengang, jeg drak alkohol. Intervieweren nedtoner og mener, at måske holdt jeg op med at drikke for ikke at blive alkoholiker. Jeg var snublende tæt på at give ham ret i den vinkel. Den er bekvem. Varmer. Signalerer kontrol. Agtpågivenhed. Men jeg må insistere på at kalde mig alkoholiker. Alkoholiker, det smager af indvolde og venstresvingsulykker. Det er som at knalde hovedet ned på kørebanen. Du er på cykel, og bilen rammer fra siden. Sammenstød tyrer kraniet. Ned. Om forfatterenDet er humoren, komikken, der ligger Thomas Wivels hjerte nærmest. Han var med til at starte bølgen af standup tilbage i 1991. Siden har det været en levevej, et livsværk. Der findes ikke mange byer på landkortet over Danmark, han ikke har stået og optrådt i. Men han har haft et parallelt og omfattende spor med forfattervirksomheden, som han har dyrket intenst i årtier. Han har begået sig i debatbøger, kortprosa, kriminalromaner og lyrik.