Bøger af Thomas Illum Hansen

Didaktikhåndbogen er en fuldendt lærebog i didaktik, der omfatter didaktikkens historie, teorier og virkeområder. Bogen er struktureret i to dele:A: "Didaktiske teorier", der udreder didaktiske retninger og traditioner, som de har udfoldet sig i den angelsaksiske verden, den kontinentale verden og i Danmark.B: "Didaktisk belysning af temaer", der gennem en lang række temaer kontekstualiserer didaktiske teorier og kategorier inden for de virkeområder, som didaktikeren typisk møder i sin praksis.Didaktikhåndbogen præsenterer således det vidensgrundlag, som den studerende kan bruge til at skabe og reflektere over sin praksis.Bogen er tænkt som den studerendes arbejdsredskab og følgesvend gennem hele studiet. Den henvender sig til læreruddannelsen og pædagogiske bachelor-, diplom- og kandidatuddannelser.

I de forenklede Fælles Mål fra 2014 har fire tværgående temaer fået særlig opmærksomhed med en selvstændig vejledning samt ved at være integreret i målene og omtalt i læseplanen for de enkelte fag. Omdrejningspunktet for bogen It-didaktik i teori og praksis - elevpositioner og digitale kompetencer i et dannelsesperspektiv er det tværgående tema It og medier med udgangspunkt i fire elevpositioner, der repræsenterer fire måder at forholde sig på i omgangen med it. Bogen består af seks kapitler, hvor de første to beskriver udfordringen med at integrere it meningsfuldt i skolesammenhæng. Kapitel 1 argumenterer for, hvilke digitale kompetencer eleverne må udvikle i forhold til digital dannelse, mens det næste henter eksempler fra en amerikansk kontekst på, hvordan integration af it ikke i sig selv fører til omfattende ændringer i undervisningspraksis. Herefter følger fire kapitler, der retter sig direkte mod praksis ved at tage udgangspunkt i hver enkelt af de fire elevpositioner, som er: Eleven som kritisk undersøger Eleven som analyserende modtager Eleven som målrettet og kreativ producent Eleven som ansvarlig deltager.I disse fire kapitler kommer forfatterne med bud på, hvori udfordringerne består, hvilke forståelser, redskaber og kompetencer eleverne bør udvikle, og hvordan undervisningen kan foregå, anskueliggjort med konkrete forslag til undervisningsforløb. Desuden afsluttes hvert af disse kapitler med refleksionsspørgsmål og opgaver til lærerteamet eller studiegruppen, så de på den måde leder frem mod en reflekteret praksis. På bogens hjemmeside www.dafolo.dk/it kan relevante redskaber downloades, printes og deles, og der linkes til relaterede sites og videoer.

Litteraturens tilgange er en grundbog til undervisning i litterær metode på videregående uddannelser, skrevet af en række erfarne forskere og undervisere. Bogen giver et panorerende blik over metodelandskabet og rummer en række eksemplariske læsninger. Metodekapitlerne er suppleret med vejledende litteraturlister og et leksikon over centrale begreber og personer samt en antologi med de anvendte teksteksempler. Siden bogen udkom første gang i 2001 er der sket meget. Nye tilgange er dukket op, ældre har fået en renæssance, og nogle er blevet mindre interessante. Derfor rummer den nyreviderede udgave en række nye kapitler, mens de tilbageblevne er blevet opdateret og tilføjet en didaktisk dimension, hvor metodens undervisningsmæssige konsekvenser diskuteres. I bogens afsluttende kapitel tegner Hans Hauge nye tendenser på det litterære landkort og sætter de eksisterende metoder ind i et internationalt perspektiv.

I dag forventes lærerstuderende at kunne tilrettelægge studiet af danskfaget systematisk og sammenhængende med henblik på efter endt uddannelse at kunne fremstå med en tydelig profil, fx som sproglærer. Studieaktivitetsmodellen fordrer nye undervisnings- og læringsformer i uddannelsen og stiller øgede krav til den studerendes evne til at træffe de nødvendige valg.Bogen giver et bud på praktikken, professionsbachelorprojektet og prøveformer som gode styringsredskaber i denne proces. Bogen afsluttes med forslag til, hvordan man kan analysere, fremstille og udvikle et lærermiddeldesign til danskundervisningen såvel i praktikken som i det senere professionelle lærerarbejde.

Litteraturens tilgange er en grundbog til undervisning i litterær metode på videregående uddannelser, skrevet af en række erfarne forskere og undervisere. Bogen giver et panorerende blik over metodelandskabet og rummer en række eksemplariske læsninger. Metodekapitlerne er suppleret med vejledende litteraturlister og et leksikon over centrale begreber og personer samt en antologi med de anvendte teksteksempler. Siden bogen udkom første gang i 2001 er der sket meget. Nye tilgange er dukket op, ældre har fået en renæssance, og nogle er blevet mindre interessante. Derfor rummer den nyreviderede udgave en række nye kapitler, mens de tilbageblevne er blevet opdateret og tilføjet en didaktisk dimension, hvor metodens undervisningsmæssige konsekvenser diskuteres. I bogens afsluttende kapitel tegner Hans Hauge nye tendenser på det litterære landkort og sætter de eksisterende metoder ind i et internationalt perspektiv.

INTERVIEW: PETER BRODERSEN OG TO LÆRERSTUDERENDE FORTÆLLER OM BOGENBogen stiller skarpt på 61 opslag om klassiske og moderne didaktiske begreber. Hvert opslag præsenterer begrebets teoretiske baggrund, dets betydning i en praksis og dets bidrag til professionel analyse, forberedelse eller evaluering af undervisning. Det er f.eks. ”Lærerroller”, ”Stilladsering”, "Øvelse”.Didaktisk opslagsbog er en værktøjskasse: opslagene er redskaber til at kvalificere lærerens begreber om og handlemuligheder i praksis.Bogens erfarne undervisere, forfattere og forskere skriver og henvender sig til alle, der ønsker at udvikle sig som underviser på et teoretisk og reflekteret grundlag. Bogen er derfor særlig egnet til undervisningen ved læreruddannelsen og til efter- og videreuddannelse.

Børn elsker at få fortalt historier. De bliver grebet af humor og spænding. De spejler sig i fantasifulde universer. Men ikke alle børn elsker litteratur. De forbinder den med skole og pligtlæsning. Derfor skal de opleve, at dansk også er et kulturfag, hvor de udvikler deres sans for litteratur og lærer kunsten at læse.

Folkeskolen skal skabe „oplevelse, fordybelse og virkelyst“, så eleverne kan udvikle „erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle“. Sådan har det heddet i folkeskolelovens formålsparagraf siden 1993. Bogen er en, indtil videre enestående, samlet didaktisk behandling af begreberne oplevelse, fordybelse og virkelyst. Forfatterne beskriver, hvordan æstetik i undervisningen kan åbne fagene og fremme oplevelse, fordybelse og virkelyst hos eleverne.Bogen præsenterer en enkel didaktisk model med fire virksomhedsformer, som læreren kan bruge til at planlægge og evaluere med. Virksomhedsformerne er æstetik, analyse, håndværk og kommunikation. Virksomhedsformerne kan sammensættes forskelligt, de kan have forskellig tyngde, men fælles for dem er, at de sætter elevernes aktiviteter omkring et indhold i centrum. Evaluering af æstetiske undervisningsforløb behandles, og bogen giver vinkler på faglig udvikling og personlig dannelse. Thomas Ziehe runder bogen af med tre tilgange til æstetik i undervisning i en verden, hvor æstetiske udtryk er domineret af popkulturens snævre orienteringsmønstre.Oplevelse, fordybelse og virkelyst tager primært udgangspunkt i folkeskolens praksis, men den henvender sig bredt til alle undervisere, der lægger vægt på elevernes æstetiske erfaringer. Bogen er særlig anvendelig i læreruddannelsens didaktikfag og undervisningsfag af æstetisk art, og den kan tilsvarende anvendes i efter- og videreuddannelse.

Kunne man før nøjes med at læse pædagogisk-filosofiske tekster for at nærme sig pædagogikkens DNA, griber man i dag til uddannelsesforskningens analyser og data. Før orienterede man sig altså ud fra idéhistoriske tanker og refleksioner – i dag empirisk!Men modsætningen mellem pædagogik og uddannelsesforskning er forkert. Kant, Herbart, Grundtvig, Dewey og i dag Biesta, Prange og Benner var og er ikke uinteresseret i den empiriske forskning. Deres teorier har blik for, at empirien er en vigtig erkendelsesform, når det drejer sig om dannelsesprocesser og den pædagogiske praksis. De har forskellige syn på empiri, dannelse og forskning og ser også forskelligt på sammenhængene imellem dem. Men uden forståelse for det empiriske og den empiriske forskning er de ikke – tværtimod.  Denne bog udreder således moderne betydningsfulde pædagogiske tænkere i lyset af den empiriske dannelsesforskning. På den måde når bogens bidrag også frem til, hvad de pædagogiske tænkere kan have af betydning for pædagogisk praksis i dag.Pædagogiske tænkere – bidrag til empirisk dannelsesforskning henvender sig til dem, der studerer folkeskolen for i fremtiden at gøre den bedre.

På plejehjemmet spørger skoleelever mennesker med demens om deres dagligdag. I fødevarelaboratoriet forsøger de at få hold på enzymerne i en kemisk proces, mens andre laver opslag for den lokale optiker på sociale medier. Det lyder ikke umiddelbart som undervisning i den danske grundskole, men det er netop, hvad det er – langt fra udenadslære og terperi, men tæt på en moderne verdens komplekse krav. Håndbog i scenariedidaktik giver en grundig introduktion til, hvordan scenariedidaktik kan praktiseres i folkeskolens fag. Med et væld af eksempler fra forløb som Marsbasen, Naturfagsmaraton og Vismandsspillet fortæller 40 forskere, praktikere og læremiddeludviklere om deres erfaringer med scenariedidaktik i dansk, matematik, naturfag, sprogfag, historie, samfundsfag og teknologiforståelse. Bogens forfattere viser, hvordan lærere med scenariedidaktik kan gøre undervisningen aktuel og relevant for eleverne ved at engagere dem i virkelighedsnære eller forestillede problemstillinger. Metoden trækker omverdenens praksisformer ind i klasselokalet og introducerer eleverne til de konkrete kompetencer, som kommunikationskonsulenter, byplanlæggere, raketforskere og plejehjemsassistenter bruger i deres dagligdag. Alt sammen med et nysgerrigt og selvkritisk blik for scenariedidaktikkens muligheder og begrænsninger som en ny måde at lære på i den danske grundskole.

Børn og unge læser mindre og mindre. Sådan har det lydt gennem flere år, men i 2021 ser den negative udvikling ud til at være stoppet. Børn og unge læser lige så ofte i fritiden, som de gjorde i 2017. Det viser undersøgelsen Børn og unges læsning 2021, der dog også peger på, at børns lyst til at læse for sjov falder, jo ældre de bliver. Det gælder til gengæld ikke, når de læser for at lære noget. Her er læselysten mere stabil.Digitale medier er blevet en naturlig del af børns læsekultur. Selvom de fleste stadig foretrækker at læse i en fysisk bog, er brugen af e- og lydbøger steget markant, og flere finder inspiration til læsning fra streaming og sociale medier. I det hele taget bruger børn og unge markant mere tid på digitale aktiviteter end i 2017, og det går hånd i hånd med mindre fritidslæsning og nedsat evne til at være opmærksom.Børn og unges læsning 2021 tegner et alsidigt og nuanceret billede af børn og unges læse- og medievaner og giver samtidig faglige anbefalinger og inspiration til, hvordan skoler og biblioteker kan styrke børn og unges læsning. Center for Anvendt Skoleforskning har gennemført undersøgelsen, Børn og unges læsning 2021, som del af udviklingsprojektet Ny viden: Børn og unges læseglæde og læsefællesskaber, der er ledet af Tænketanken Fremtidens Biblioteker.

Bogen handler om at undersøge æstetiske tekster i undervisningen. Bogen lægger op til at undervisningen skal tage elevernes oplevelse af teksten alvorligt, så de kan åbne sig for mødet med tekstens fremmedhed. Vi skal ikke fylde alt muligt på eleverne, før de møder teksten; teksten skal have lov til at virke på eleverne, og eleverne skal lære at give sig hen til at opleve teksten. Vi skal med andre ord væk fra at læse efter et be­stemt tema i den litterære tekst eller for at få bekræftet det, vi allerede ved om forfatteren i teksten. Vi skal tilbage til teksten.Tilbage til teksten henvender sig især til studerende ved læreruddannelsen, der læser undervisningsfaget dansk.

Revisionen af Fælles Mål i 2009 og evalueringsbølgen i uddannelsessystemet har affødt fornyet fokus på, hvordan lærere fortolker trin- og slutmål og omsætter dem til undervisning. Denne overgang fra læreplan til praksis involverer de læremidler, som skolen råder over, fordi der ikke finder undervisning sted uden. Skolerne opdaterer ikke læremidler i samme takt, som Undervisningsministeriet ændrer fagenes læreplaner, og lærerne må derfor forholde sig til, hvordan de kan bruge ældre læremidler, der er skabt i henhold til gamle læreplaner. Forholdet mellem læreplaner og læremidler udgør således en central didaktisk udfordring for lærere.Det nationale videncenter for læremidler, Læremiddel.dk, har gennemført et større udviklingsprojekt med fokus på forholdet mellem læreplaner, læremidler og skolens praksis. Resultatet er udgivelsesserien Mål og midler, der præsenterer analyser af både læreplaner og læremidler i fagene. Mål og midler kan læses som et opgør med den mål-middeltænkning, der ser en lovmæssig sammenhæng mellem mål og midler. Bestemte mål afføder ikke bestemte midler, og intet læremiddel er et universalmiddel, der på mirakuløs vis kan sikre, at undervisningen lever op til Fælles Mål. Der findes ikke midler, der sikkert kan styre lærer og elever frem til politisk bestemte mål. Netop derfor er det bydende nødvendigt, at alle, der arbejder professionelt med undervisning i skolen, er klædt på til selv at analysere skolens mål og midler for at kunne omsætte dens læreplaner og læremidler til praksis.Fælles mål og midler. Læremidler og læreplaner i teori og praksis præsenterer det teoretiske grundlag og rammen for den efterfølgende række af fagdidaktiske bøger i serien Mål og Midler. Bogen fremlægger en række modeller til at analysere læremidler og læreplaner og giver eksempler på, hvordan modellerne konkret kan bruges.Fælles mål og midler henvender sig både til lærere og lærerstuderende og tilbyder

Læsning har stor betydning for børn og unges dannelse og uddannelse i et moderne demokratisk samfund. At knække læsekoden tillægges både politisk, pædagogisk og personligt en betydning, der rækker langt ud over det læsetekniske. Alligevel har en del børn og unge modvilje mod at læse og udvikler ligefrem undvigestrategier, og mange finder ingen glæde ved at læse.Læse- og litteraturforsker Thomas Illum Hansen kortlægger de drivkræfter, der henholdsvis hæmmer og fremmer læsning. Han kombinerer litterære, filosofiske, psykologiske, sociologiske og sociokulturelle studier af læsning og præsenterer en model for, hvordan vi kan tale om det, der engagerer eller bevæger os, når vi læser.Bogen er et sammenhængende bud på, hvordan lærere, vejledere og bibliotekarer med afsæt i et nuanceret sprog om læsningens drivkræfter kan bidrage til, at flere børn og unge bliver del af en stimulerende og skabende læse- og skrivekultur.

I OP MOD HALVDELEN AF SKOLETIDEN arbejder elever i par eller i grupper. Eleverne ”spiller hinanden gode”, pointerer lærere, og andre gange er gruppearbejde ”noget af det, der kan give allermest kaos, hvis man ikke ved, hvad man laver”. Med denne bog får du værktøjer, der gør, at du ved, hvad du laver – og du ved, hvordan du kan hjælpe grupper med at spille hinanden gode.BOGEN GÅR DEN PÆDAGOGISKE HVERDAG I MØDE ved at stille skarpt på konkrete situationer i undervisningen, og bogen analyserer dilemmaer og peger på handlemuligheder. Centrale begreber er fx rammesætning, rytme og differentiering, forudsætninger for gruppearbejde, gensidig positiv afhængighed, stilladsering og dialog, normer, roller og positioner, anerkendelse og socialt klima, formativ og summativ evaluering af gruppearbejde.GRUPPEARBEJDE henvender sig til LÆRERE, LÆRERSTUDERENDE OG UNDERVISERE FRA ALLE OMRÅDER – også videregående uddannelser – der gør erfaringer med at skulle at organisere, vejlede og intervenere i gruppearbejde.

Kan man måle dannelse og dannelsesprocesser? Kan man egentlig forske med pædagogikken som afsæt? Og kan man forske normativt i spændingsfeltet mellem teori, praksis og empiri?Empirisk dannelsesforskning er et nyt begreb i dansk uddannelsesforskning. Begrebet antyder, at dannelse kan belyses gennem empiri, og at begrebet hører hjemme i fællesmængden mellem to ellers modstridende traditioner: den evidensbaserede empiriske pædagogik og den normative teoretiske pædagogik.Bogen fremskriver dette nye begreb, hvor pædagogisk teori og pædagogisk praksis mødes i empirien. Det kommer til syne i de fortolkninger, vi med teori kan lave om praksis, og i de udfordringer praksis stiller til teorien og empirien.Empirisk dannelsesforskning henvender sig både til studerende og til forskere, der undersøger den pædagogiske virkelighed, hvori dannelse er central.

Læremidler udgør en central reformstrategi i skolen, og denne bog præsenterer en teoretisk bearbejdning, der modsvarer deres betydning i praksis. Bogen sætter læremidler på didaktikkens landkort ved at drøfte centrale spørgsmål med eksempler fra historiske og aktuelle læremidler. • Hvad er et læremiddel, og hvordan kan man forstå dets redidaktisering? • Hvilken status har læremidler i didaktisk modeltænkning, og hvilket didaktisk grundlag skal man bygge på? • Hvilken rolle spiller tolkning i læremiddelanalyser? • Hvad er læremiddelanalyse og kvalitet i læremidler?Bogen er skrevet med lærernes grund- og efteruddannelse for øje, men den kan også anvendes i gymnasie- og universitetsverdenen som et alment bidrag til en didaktisk teori om læremidler.'Læremidler i didaktikken – didaktikken i læremidler', udforsker centrale og grundlæggende problemstillinger for en didaktisk forståelse af læremidler. Læremidlerne spiller en væsentlig rolle både som lærerens ressourcer til effektivt at støtte, strukturere og udvikle undervisnings- og læreprocesser og som elevens ressourcer til at tilegne sig viden, færdigheder og holdninger.'Læremidler i didaktikken – didaktikken i læremidler' er med til at sætte rammen for serien Mål og midler, som udkommer i løbet af 2012 og 2013. Serien er et resultat af et større udviklingsprojekt med fokus på forholdet mellem læreplaner, læremidler og skolens praksis, der er gennemført af det nationale videncenter for læremidler, Læremiddel.dk.