Bøger af Thomas Hovalt
-
- 12 nedslag i danskhed og kultur
248,95 kr. Ny bog giver dybde og perspektiv til debatten om kultur og danskhed gennem 12 interviews med kulturpersonligheder.I en tid hvor de fælles udfordringer og forandringerne i verden synes endeløse, er mangen en nation optaget af at forhandle og definere egen identitet og ståsted. Herhjemme udspiller vi vores egen lokale version af samme projekt, og samfundsdebatten spinder stadigt hurtigere og mere hidsigt om nogle helt grundlæggende spørgsmål – hvem er vi? Hvad vil det egentlig sige at være dansk? Tonen er skarp, og tempoet er højt. Så højt, at nuancer og værdifuld indsigt ofte går tabt i hurtige udmeldinger og positioneringer.Med bogen ”Midt i en paniktid” har de to forfattere Benny Pedersen og Thomas Hovaldt besluttet at gøre op med de hurtige aftrækkere. ”Med de få sekunder radio og TV tilbyder i dag til at komme med udtalelser om en given ting, bliver resultatet ofte overskriftsagtigt og uden egentlig dybde. Vi har haft et ønske om at give mennesker med indflydelse og erfaring fra et langt liv fuld taletid, et ønske om at skabe mere plads til at tanker og pointer kan udfolde sig helt og fuldt. Samtidig vil vi gerne bidrage til den igangværende debat om danskhed og vores kulturelle identitet. Derudover vil vi gerne sætte gang i en debat om vækst. Vækst, som ikke nødvendigvis er pengevækst”, forklarer Thomas Hovaldt. Til det formål har de to forfattere inviteret 12 markante og kendte personligheder til samtaler om, hvad det er at være dansk og om deres holdninger til dansk kultur.Med udgangspunkt i Oscar Hansens sang, ”Danmark for folket” får Mogens Lykketoft, Per Stig Møller, Bertel Haarder, Gorm Greisen (Etisk Råd) Naser Khader, Carl Christian Ebbesen, Tage Baumann (DR), Leif Sylvester, Mogens Jensen, Michael Christiansen (DR), Uffe Elbæk og Vincent Hendricks (Københavns Universitet) lov til at tale fyldigt og udtømmende i de 12 dvælende og personlige interviews, der udgør bogen. Det er blandt andet den dvælende tilgang, der er bogens force – netop det at give tid. Som Mette Sillesen siger i forordet: ”‘Midt i en Paniktid’ sætter bestemt noget i gang i modtageren. Den er den nye luksus: Tid – til fordybelse, eftertænksomhed og tilbageblik.”
- Bog
- 248,95 kr.
-
- Anne Margrethe Dahl og Leif Sylvester i samtale
248,95 kr. "Succes er ligesom en stige. Du kravler op på den, og når du når til tops, bliver du tiljublet og klappet på ryggen, og så er det overstået. Så gælder det om at komme ned og få flyttet stigen et nyt sted hen, hvor du kan blive udfordret og udvikle dig og stille og roligt kravle op igen. For igen at flytte stigen og kravle op et tredje sted. Det giver ingenting at blive hængende det samme sted under skyerne. Man skal ned og have kontakt til grundlaget, det er jo der, det kommer fra."Sådan siger Leif Sylvester om succes og anerkendelse i en af de mange, inspirerende samtaler med operasangerinde Anne Margrethe Dahl, som vi bliver præsenteret for i bogen "Flyt stigen. Leif Sylvester og Anne Margrethe Dahl i samtale", der nu udkommer på Forlaget Ravnerock.Multikunstneren Leif Sylvester, som måske bedst er kendt som billedkunstner og skuespiller og operasangerinden Anne Margrethe Dahl, som i mange år har været fast tilknyttet sopran ved Det Kongelige Teater mødtes flere gange henover en sommer og det fysiske resultat af de mange, gode samtaler er samtalebogen "Flyt stigen". I bogen bevæger de to kunstnere sig igennem overvejelser om stort og småt, tungt og let og mest af alt om kunst; hvad det er, hvad det koster og hvad det giver. Det er samtaler om mod, frygt, kærlighed og tab som altid og uden tøven bevæger sig kærligt og varmt de to mennesker imellem.Bogen er blevet til i et samarbejde mellem Karina Dybro Hansen og Thomas Hovaldt, som har flere fælles projekter bag sig. Sammen har de blandt andet stået for den redaktionelle del af flere blade om udøvelse af musik, senest Musikmagasinet under Dansk Amatørmusik, og er derigennem blevet klogere, men samtidig også mere nysgerrige på den kreative proces og det at leve med og af kunsten. En blanding af kendskab og undren som ledte til tanken om at sætte de to kunstnere sammen og som i sidste ende fandt sin form som samtalebogen "Flyt stigen".
- Bog
- 248,95 kr.