De Aller-Bedste Bøger - over 12 mio. danske og engelske bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger af Thomas Harder

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • Spar 15%
    - Historier og opskrifter
    af Thomas Harder & David Fischer
    148,95 - 298,95 kr.

    I Pastaens Italien tager Thomas Harder og David Fischer læseren med på en gastronomisk rejse fra Dolomitterne i nord til de solbeskinnede kyster i syd. Undervejs præsenterer de en lang række pastaopskrifter, som er knyttet til de forskellige egne eller byer og fortæller om, hvordan retterne og de forskellige pastatyper hænger sammen med Italiens mangfoldighed af landskaber, klimaer og religiøse og verdslige traditioner samt med den store historie om Italien og de mange lokale, men ikke af den grund små, historier, som landet er fuldt af. Pastaens Italien er en kogebog med smukt illustrerede opskrifter og kulturhistoriske tekster, der udforsker landets pastatradition. Harder og Fischer forklarer nogle af de besynderlige navne, som mange opskrifter er udstyret med og forsøger at spore oprindelsen af de kendte retter. De giver også gode råd og udtaler deres uforgribelige meninger om, hvordan man bør tilberede og spise pasta. Opdag hemmelighederne bag en god pastadej, perfekt al dente-kogning, lær de autentiske saucer at kende og udforsk variationerne af de mange pastaformer, der har beriget italienske middagsborde i århundreder. Buon appetito

  • Spar 18%
    - De tyske flygtninge i Danmark 1945-1949
    af Thomas Harder
    123,95 - 328,95 kr.

    Fra februar 1945 til Danmarks befrielse kom der omkring 250.000 tyske flygtninge til landet. De fleste kom med skib fra de østlige dele af Tyskland. Det var kvinder, børn og ældre mænd – mange var i en frygtelig forfatning, og dødstallet var højt. Danskerne ønskede ikke at hjælpe de slagne fjender. Den tyske besættelsesmagt måtte tage sig af dem.Samme dag Danmark blev frit, ændrede situationen sig drastisk. Nu var de danske myndigheder tvunget til at tage sig af flygtningene, som var nødtørftigt indkvarteret i skoler, sportshaller, kollegier, forsamlingshuse og hoteller over hele landet. Danskerne ville af med dem. Jo før desto bedre. I sensommeren 1945 blev det klart, at de mange flygtninge ikke kunne sendes til Tyskland foreløbig. Herefter begyndte det kolossale og ømtålelige arbejde med at skabe rammer om flygtningenes liv og ophold i Danmark. På ubestemt tid.Samtidig begyndte bestræbelserne på at få briterne, amerikanerne, russerne og franskmændene til at mod ­ tage flygtninge i deres besættelseszoner. Men i Tyskland herskede der kaos med millioner af flygtninge og med enorm bolignød, sult og arbejdsløshed. I november 1946 kunne de første flygtninge forlade Danmark. De sidste først i februar 1949.DE UØNSKEDE fortæller for første gang hele historien. Fra Tysklands militære sammenbrud og den kaotiske masseflugt fra østområderne og den fremrykkende Røde Hær over modtagelsen og opholdet i Danmark til flygtningenes vanskelige tilbagevenden til efterkrigstidens Tyskland.

  • Spar 18%
    - Historien om Kaj Birksted
    af Thomas Harder
    247,95 - 328,95 kr.

    ”Behold I bare Tordenskjold, hvis vi må få Kaj Birksted,” sagde den norske kong Haakon VII angiveligt ved en officiel middag i København kort efter Anden Verdenskrig. Da Danmark blev besat og Norge angrebet i april 1940, flygtede den danske marineflyver Kaj Birksted (1915-1996) til Norge for at kæmpe mod tyskerne. Efter få dage ved fronten blev Birksted evakueret til Storbritannien, hvor han – efter et halvt år som krigssejler – blev jagerpilot i det frie norske flyvevåben. En kammerat sagde om Birksted, at han ”fløj som en engel og skød som Wilhelm Tell,” og med 10 nedskydninger blev Birksted et af luftkrigens ”esser”. Birksted var også en blændende taktiker og en fremragende leder, først af en norsk Spitfire-eskadrille og derefter af en wing med tre eskadriller. 1944-1945 var Birksted højt placeret i den RAF-stab, der planlagde jageroperationerne i forbindelse med landgangen i Normandiet. Han sluttede krigen som chef for en wing, der fløj langtrækkende Mustang-jagere som eskorte for bombefly. I alt fløj han mere end 300 togter over fjendtligt territorium. Efter krigen blev Birksted en central skikkelse i den danske forsvarsdebat. Han havde stjernestatus i offentligheden og var højt anset i Norge og Storbritannien, men krigserfaring og moderne ideer var ikke i høj kurs i det danske militære system. Efter nogle frustrerende år i Flyvevåbnet kom Birksted til NATO, hvor han sluttede karrieren som civilt ansat ekspert i 1980. Som pensionist boede han i London og besøgte nødig Danmark. I 2009 blev der opstillet en buste af Kaj Birksted ved siden af busten af Anders Lassen uden for Frihedsmuseet i København.

  • Spar 17%
    af Thomas Harder & Lene Ewald Hesel
    238,95 - 289,95 kr.

    En sten for Eva skildrer Eva Salomonsens liv og verden, fra hun blev født som Evaline Wagner i Bogense i 1855, til hun døde i Theresienstadt i 1943. Bogens udgangspunkt er den snublesten, som i 2020 blev lagt til minde om hende foran Bredgade 51 i København, hvor hun boede de sidste 30 år af sit liv. Beretningen om Eva og hendes familie, der stammede fra Tyskland og Holland og havde forbindelser til Skotland, er en rød tråd, der forbinder dansk jødisk historie med den bredere danmarkshistorie, europæisk historie og historien om holocaust. Evas store familie var en del af det velhavende, kultiverede borgerskab i det moderne gennembruds København, men der var aldrig langt fra deres fashionable adresser til de slumgader, hvor de fattige jødiske indvandrere fra Rusland og Østeuropa boede. Og antisemitismen lurede konstant i baggrunden. Kort efter Evas arrestation flygtede hendes søn og hans to voksne døtre til Sverige skjult i kulrummet på et fragtskib. Bogen fortæller om den dramatiske flugt, om flygtningelivet i Sverige, og om de to unge kvinders indsats i Den Danske Brigade, som blev helt afgørende for deres modning og selvstændiggørelse.

  • Spar 17%
    - En romantisk guide til den italienske hovedstad
    af Thomas Harder
    165,95 kr.

    Enhver kan blive forelsket i Rom, det er næsten svært at lade være. ROM amore mio! er en utraditionel rejseguide til en hot og uforudsigelig storby. Den røde tråd er forfatterens særlige begejstring for og kærlighed til stederne. Bogen indeholder oplysninger om barer og cafeer, restauranter, overnatningsmuligheder, dansesteder og butikker af enhver art. Desuden masser af tips til kultur, afslapning og oplevelser.

  • - Om oversættelse, tolkning, sprogpolitik, og hvorfor det er bedre at være tosproget end tvetunget
    af Thomas Harder
    158,95 kr.

    I bogen Mellem to sprog tager Thomas Harder afsæt i sine egne erfaringer som tosproget, konferencetolk og litterær oversætter. Som bogens undertitel antyder, er det hans grundlæggende pointe, at tosprogethed er en ressource snarere end et problem, og at der i Danmark er en manglende respekt for sprog som en ”hård” og vigtig kompetence. Harder analyserer sprogpolitikken under den nuværende regering, herunder betydningen af modersmålsundervisning og retten til tolkning på de danske hospitaler. Det er forfatterens konklusion, at man i Danmark håndterer tolkningen i sundheds- og socialvæsenet, hos politiet og ved domstolene alt for tilfældigt, og at det kan få fatale følger. I den sidste del af bogen, der handler om oversættelse, diskuterer forfatteren den litterære oversættelses betydning for dansk sprog og kultur, ligesom han også beskæftiger sig med et udvalg af de konkrete problemer – strukturelle forskelle, rim, ordspil, citater, litterære hentydninger og kulturforskelle – som oversætteren møder i sit arbejde. Thomas Harder, cand.mag. i italiensk og historie. Forfatter, skribent, konferencetolk og litterær oversætter af blandt andre Salman Rushdie og Umberto Eco. Er især kendt som formidler af italiensk kultur og historie.

  • Spar 17%
    af Alfredo Tesio, Maria Fabricius Hansen, Thomas Harder, mfl.
    115,95 - 165,95 kr.

    Thomas Harder Intro - Mit RomMogens Nykjær Skt. Peter - Foran porten til PeterskirkenJesper Storgaard Fontænerne - Et lykkeligt ægteskab mellem vand og stenMaria Fabricius Hansen Genbrug - Antikkens efterliv i middelalderenKarl Aage Rasmussen Afveje - Det ukendte RomSteen Bo Frandsen Fascismen - Tilnærmelser til et tredje RomAlfredo Tesio Muren - Rundt om det gamle Rom med enkelte afstikkereMogens Nykjær Maleren - En dag med CaravaggioNils Schou Trastevere - Livet ved flodenThomas Harder Kirken - Pavens byGert Sørensen Gerningssteder - Roms politiske mordPeter Mandahl Hansen Arkitekturen - Roms moderne bygningsværkerKaren Slej Forum - Magtens centrum og bolig

  • - Anders Lassen VC MC*
    af Thomas Harder
    343,95 kr.

    Anders Lassen was one of the finest special forces soldiers of WW2. This book describes numerous SAS, SBS and Small Scale Raiding Force operations in detail.

  • af Pia Schwarz Lausten, Thomas Harder & Anders Toftgaard
    23,95 - 33,95 kr.

    I dette introducerende bind til Giovanni Boccaccios berømte fortællekreds Dekameron beretter oversætteren Thomas Harder om Boccaccio og værkets tilblivelse - og om arbejdet med oversættelsen. Værkets to redaktører Pia Schwarz Lausten og Anders Toftgaard indfører yderligere i værket og dets baggrund og historie.

  • af Thomas Harder
    120,95 kr.

    DEN DANSKE PARTISAN er historien om Arndt Paul Richardt Lauritzen (1915-1978), en usædvanlig farverig person, som i sit eventyrlige liv nåede at være benediktinermunk, officer, katolsk præst, partisan, familiefader, forretningsmand og hemmelig agent i flere lande. Hans mange dramatiske livsvalg bragte ham igen og igen i ekstreme og ekstremt farlige situationer. Drømmen om at blive præst i den katolske kirke førte ham til Rom i 1940, men konfronteret med fascismens og nazismens ondskab forlod han præstegerningen for at kaste sig ind i modstandskampen. Hans ufattelige vovemod gjorde ham til en af de mest beundrede lederskikkelser i den blodige frihedskamp, som rasede i Norditalien fra vinteren 1943-44 til slutningen af april 1945. I Parma er en gade opkaldt efter Lauritzen, Via Paolo il Danese.LEKTØRUDTALELSE:"For læsere af historiske biografier fra 1940-45 (...) Den giver et værdifuldt indblik i den for mange ukendte intensive partisanaktivitet i Norditalien 1943-45, og det er svært ikke at dele Harders fascination af den farverige mangefacetterede danske skæbne (...) Værket er med sine mange noter og kildetekster resultatet af et grundigt biografisk/samtidshistorisk forskerarbejde og med sin detaljerede fremstilling rettet til videregående læsere af biografier om skæbner i 2. verdenskrig."ANMELDERNE SKREV:"Det er en knaldgod historie, Thomas Harder har fundet (...) Der er tale om en af de mest originale historiske biografier, der er skrevet herhjemme i årevis (...) Den er både engageret og underholdende – og giver stof til at tænke videre over biografien som faghistorisk genre."- www.historie-online.dkThomas Harder, f. 1959, cand.mag. i italiensk og historie, litterær oversætter og forfatter bl.a. til bøgerne "Den danske partisan", "Anders Lassens krig" og (sammen med Lene Ewald Hesel) "Kæreste Kek" om fire meget forskellige danskeres indsats i Anden Verdenskrig.

  • af Thomas Harder
    98,00 kr.

    Overvældende smuk natur, en stor kulturskat og en dramatisk historie er blandt oplevelserne i Sydtyrol.I FRA BRENNER TIL TRENTO tager Thomas Harder læseren ad Brennervejen gennem Val d’Isarco over Renon og videre til byerne Bolzano og Merano for til slut rejse ud af Sydtyrol og ende i Trento. Undervejs fortælles mange spændende historier om borgene, kirkerne, svævebanerne og stjålent guld i en gammel fæstning. Der viser sig også en overraskende fascination af elefanter.Bogen er frem for alt en begejstret fortælling om et møde med en charmerende blanding af den italienske og den østrigsk prægede tyrolske kultur, som blandt andet kommer til udtryk i en gastronomi af høj standard.Det særegne Sydtyrol rummer utallige muligheder, og med Fra Brenner til Trento er det næsten som at være der selv.NY, REVIDERET UDGAVE.THOMAS HARDER (f. 1959) er cand.mag. i italiensk og historie fra Københavns Universitet. Han debuterede som oversætter i 1980 med Alberto Moravias "En gang for længe siden", og efterfølgende har han oversat en lang række værker, bl.a. af Umberto Eco, Salman Rushdie, Martin Amis og Tomas di Lampedusa. I 1987 debuterede han med sin egen udgivelse, "Blod, magt og penge. En bog om Mafiaen", og siden er det blevet til en lang række bøger om bl.a. det dansk-italienske forhold, italiensk politik og kulturhistorie og anden verdenskrig, heriblandt "Kryssing – manden, der valgte forkert" og "Besættelsen i billeder – Danmark 1940-1945".

  • af Thomas Harder
    120,95 kr.

    Første biografi om den danske officer C.P. Kryssing, der var den første chef for Frikorps Danmark, og senere generalmajor i SS. Skrevet af THOMAS HARDER, forfatter til bl.a. "Anders Lassens krig".Den danske officer C.P. Kryssing (1891-1976) var chef for Frikorps Danmark fra korpsets oprettelse i juli 1941, indtil han i februar 1942 blev afskediget efter en dramatisk konflikt med ledelsen af Waffen-SS. Kryssing var stærkt højreorienteret og rabiat antikommunist, men han var ikke nazist og insisterede på, at Frikorps Danmark skulle være en selvstændig dansk og upolitisk styrke. Hans afløser blev nazisten C.F. von Schalburg.Efter fyringen var Kryssing for stolt og stædig og for opsat på at bekæmpe kommunismen til at vende tilbage til den danske hær. Han blev i Waffen-SS, hvor han som eneste dansker, og en af ganske få ikke-tyskere, avancerede til at blive generalmajor. Hans to sønner blev dræbt på Østfronten, og hans hustru blev invalid som følge af et luftangreb mod det Waffen-SS-lazaret, hvor hun tjente som frivillig sygeplejerske.Thomas Harders biografi om Kryssing bygger på materiale fra danske, tyske, britiske og amerikanske arkiver. Ved hjælp af Kryssings tusinder af breve og private notater skildrer Thomas Harder hans udvikling fra ung løjtnant før Første Verdenskrig over 1930’ernes radikalisering til den bitterhed over kapitulationen den 9. april 1940, som fik ham til at træffe det paradoksale valg: at gå i besættelsesmagtens tjeneste.Kryssing – Manden, der valgte forkert er bl.a. historien om et menneske, hvis udgangspunkt ikke var væsentligt anderledes end mange andre danske officerers, men hvis ærekærhed, stejle sind og politiske og moralske blindhed gjorde ham til medskyldig i det Tredje Riges forbrydelser.OM FORFATTERENThomas Harder, f. 1959, cand.mag. i italiensk og historie, litterær oversætter og forfatter bl.a. til bøgerne "Den danske partisan", "Anders Lassens krig" og (sammen med Lene Ewald Hesel) "Kæreste Kek" om fire meget forskellige danskeres indsats i Anden Verdenskrig.ANMELDERNE SKREV"Thomas Harder har en veludviklet evne til at trænge ind under huden på de mennesker, han biograferer, og Kryssings valg gennem krigens malstrøm står skarpt i denne bog (...) Forfatteren får tegnet et fuldendt billede af, hvordan og hvorfor Kryssing valgte forkert. Det er en fortælling, som har et bud til en meget bred læserskare, som vil blive klogere på fatale menneskelige valg."- 4 hjerter, Politiken"Thomas Harder skriver forbilledligt og udfolder med indlevelse historien om Frikorps Danmarks første tid og belyser ikke mindst Kryssings deroute fra respekteret officer i den danske hær til forhadt landsforræder i Waffen-SS."- Weekendavisen

  • Spar 12%
    af Thomas Harder
    274,95 - 353,95 kr.

    Et stort værk, der giver overblik og bred viden om besættelsestiden og kan skabe interesse for perioden hos nye generationer.Besættelsen er den mest dramatiske periode i danmarkshistorien, og alle danskere blev påvirket af begivenhederne. Nogle mistede livet i modstandskampen. Nogle valgte at kæmpe på tysk side. De fleste skulle få dagligdagen til at fungere – med vareknaphed, mørklægning og arbejdsløshed. Andre udnyttede det marked, krigen skabte, til at tjene gode – men tvivlsomme – penge. Thomas Harder fortæller om perioden i et stort forord, kapitelindledninger og grundige billedtekster."Besættelsen i billeder" rummer over 500 fotos og plakater – dels de kendte, ikoniske billeder, dels en række fotos, som er mindre kendte, og en del, der ikke tidligere er offentliggjort.Thomas Harder (f. 1959) er en dansk forfatter, journalist og oversætter. Han har arbejdet som journalist og anmelder ved Weekendavisen og Politiken og har desuden oversat en række italienske klassikere til dansk. Gennem sin karriere har han modtaget en lang række priser for både sit journalistiske og litterære arbejde, og i perioden 1996-2000 sad han som formand i Litteraturrådet.

  • Spar 14%
    - 9. april 1940 - 9. april 1945
    af Thomas Harder
    213,95 kr.

    Revideret og forøget femte udgave af Anders Lassens Krig. Foruden ny tekst er udgaven udstyret med et forord af den forhenværende britiske hærchef Sir Mark Carleton-Smith. Da tyskerne 9. april 1940 besatte Danmark, følte Anders Lassen sig kaldet til at melde sig til britisk krigstjeneste. Han var 19 år. Fem år senere faldt han i kamp, få uger inden hans fædreland atter blev frit. I krigen fandt den rastløse Anders et formål med sit liv og en anvendelse for sine talenter. Den styrke og de færdigheder, han udviste i aktiv krigstjeneste, skulle blive legendariske. Med Small Scale Raiding Force og senere Special Boat Service – forløbere for vore dages specialstyrker – deltog Anders Lassen i dristige operationer mod tyske og italienske styrker i Vestafrika, langs den franske kanalkyst, i Grækenland, Jugoslavien og Italien. Anders Lassen modtog Military Cross hele tre gange, og efter sin død blev han hædret med Victoriakorset, Storbritanniens fornemste tapperhedsdekoration. Dette er hans eventyrlige historie. THOMAS HARDER (f. 1959), cand.mag. i italiensk og historie, litterær oversætter og forfatter til en lang række bøger om bl.a. oversætteri, Italien og Anden Verdenskrig.

  • - Dansk i verden
    af Klaus Rifbjerg, Niels Brunse, Erik Skyum-Nielsen, mfl.
    198,95 kr.

    27 bidrag indvier os i kunsten at oversætte, især skønlitteratur, primært til dansk ‒ og belyser det danske sprogs rolle i udlandet, historisk og kulturelt. Nogle af vores bedste oversættere præsenterer mange praktiske og teoretiske overvejelser. Hvordan kan man bedst være tro mod originalteksten uden at oversætte ordret? Hvad skal en litterær oversætter kunne? Er maskinoversættelse blevet en allieret med et tveægget sværd? Foruden retstolkning, tegnsprog og kunstsprog kommer antologien omkring en halv snes nære og fjerne sprog fra oldtiden til det 21. århundrede og deres indflydelse på dansk.Klaus Rifbjerg: O, den vejLars Bonnevie: Oversætterens dilemmaerPeter Poulsen: Oversætterens anmærkningerSusanne Bernstein: Den finurlige proces med at oversætte til danskNiels Brunse: Buddenbrooks i dansk perspektivHans Christian Fink: En rejse i sprogetViggo Hjørnager Pedersen: Knap så sødt og velsignet – H.C. Andersen i engelsk oversættelseKai Møller Nielsen: Humor kontra satire – Om at oversætte Aristofanes' komedierSøren Schønberg Sørensen: At oversætte Petrarca – Motto: Det at oversætte digte kræver en digter.Anne Marie Bjerg: Det nære sprog, det svære sprog: SvenskThomas Harder: Italienske krimi-noterMette Tønnesen: Dansk skønlitteratur i italiensk oversættelseJudyta Preis & Jørgen Herman Monrad: Om at oversætte Bruno SchulzJean Renaud: Er det muligt at oversætte fra dansk til fransk?Jean Renaud: Dansk i Frankrig eller …? – Når franskmænd lærer danskJørgen Chemnitz: Sproget er et mellemrumAnders Bay: Brobygning mellem Holland og DanmarkMads Büchert Eskildsen: Lingvistiske aspekter af oversættelse fra russiskShëkufe Tadayoni Heiberg: At sætte sproget overEllen Wulff: Giv kejseren, hvad kejserens erBjørn Z. Simonsen: Kunstsproget ithkuilPeter Bjerre Rosa: Kampen mod uretClaus Thornby Larsen: Når maskinerne oversætterGitte Schmidt: Dansk i EUPhilip Thinggaard: Spøgelse på æggeskaller – Om at tolke fremmedsprog i retssalenSofie Jørgensen: Med tegnsprogstolken på arbejdeErik Skyum-Nielsen: Oversætterens dobbelte hensyn

  • Spar 10%
    - 9. april 1940 - 9. april 1945
    af Thomas Harder
    208,95 kr.

    Da tyskerne 9. april 1940 besatte Danmark, følte Anders Lassen sig kaldet til at melde sig til britisk krigstjeneste. Han var 19 år. Fem år senere faldt han i kamp, få uger inden hans fædreland atter blev frit. I krigen fandt den rastløse Anders et formål med sit liv og en anvendelse for sine talenter. Den styrke og de færdigheder, han udviste i aktiv krigstjeneste, skulle blive legendariske.Med Small Scale Raiding Force og senere Special Boat Service – forløbere for vore dages specialstyrker – deltog Anders Lassen i dristige operationer mod tyske og italienske styrker i Vestafrika, langs den franske kanalkyst, i Grækenland, Jugoslavien og Italien. Anders Lassen modtog Military Cross hele tre gange, og efter sin død blev han hædret med Victoriakorset, Storbritanniens fornemmeste tapperhedsdekoration. Dette er hans eventyrlige historie.

  • af Thomas Harder & Lene Ewald Hesel
    123,95 kr.

    Genudgivelse af Thomas Harders anmelderroste serie af biografier over danske helte og skurke under 2. verdenskrig. Opdateret med ny viden og billedmateriale. Anders Lassens krig: Den eventyrlige historie om Danmarks mest berømte og højest dekorerede krigshelt. Da Danmark blev besat, meldte han sig i britisk tjeneste, og han deltog i adskillige slag og dristige aktioner i Afrika, på de engelske Kanaløer, i Grækenland, Jugoslavien og Italien. ”Ultimativ biografi.” ★★★★★★ ”Rasende velskrevet.” ★★★★★ Jyllands-Posten Berlingske Kæreste Kek: Gribende fortælling om det danske søskendepar, Ellen og Henrik, som hver på deres måde kæmpede for igen at gøre Europa frit. Hun i Royal Navys lyttetjeneste på den engelske sydkyst og han ved fronten i Nordafrika og Italien. ”Et sjældent indblik i, hvordan krigen påvirkede det enkelte menneske.” ”Absolut læsværdig.” ★★★★ Kristelig Dagblad Berlingske Øvrige bøger i serien (udkom marts 2018) Den danske partisan: Historien om Arndt Paul Richardt Lauritzen, som tog til Italien for at blive katolsk præst, men endte som partisanleder og frihedskæmper. I dag er en gade i Parma opkaldt efter ham, Via Paolo il Danese. ”Intet mindre end en bedrift.” ”Spændende som en roman.” ★★★★ Information Berlingske Kryssing: Historien om den første chef for Frikorps Danmark – en dansk patriot, der på grund af politisk og moralsk blindhed valgte forkert og gik i tysk tjeneste i Waffen-SS og blev indsat på østfronten, først som officer og siden som general. ”Grundig og velskrevet.” ★★★★★★ ”Levende og medrivende udfoldet.” ♥♥♥♥♥ Jyllands-Posten Politiken

  • af Thomas Harder
    123,95 kr.

    KRYSSING er historien om den danske officer C.P. Kryssing – den første chef for Frikorps Danmark, som senere blev generalmajor i SS. Det er historien om et menneske, hvis udgangspunkt ikke var væsentligt anderledes end mange andre danske officerers, men hvis ærekærhed, stejle sind og politiske og moralske blindhed gjorde ham til medskyldig i det Tredje Riges forbrydelser. Biografien bygger på materiale fra danske, tyske, britiske og amerikanske arkiver. Ved hjælp af Kryssings tusinder af breve og private notater skildrer Thomas Harder hans udvikling fra ung løjtnant før Første Verdenskrig over 1930’ernes radikalisering til den bitterhed over kapitulationen den 9. april 1940, som fik ham til at træffe det paradoksale valg: at gå i besættelsesmagtens tjeneste. THOMAS HARDER, (f. 1959), cand.mag. i italiensk og historie, litterær oversætter og forfatter til en lang række bøger om oversætteri, Italien og Anden Verdenskrig.

  • - Historien om Paolo il Danese
    af Thomas Harder
    123,95 kr.

    DEN DANSKE PARTISAN er historien om Arndt Paul Richardt Lauritzen (1915-1978), en usædvanligt farverig person, som i sit eventyrlige liv nåede at være benediktinermunk, officer, katolsk præst, partisan, familiefader, forretningsmand og hemmelig agent i flere lande. Hans mange dramatiske livsvalg bragte ham igen og igen i ekstreme og ekstremt farlige situationer. Drømmen om at blive præst i den katolske kirke førte ham til Rom i 1940, men konfronteret med fascismens og nazismens ondskab forlod han præstegerningen for at kaste sig ind i modstandskampen. Hans ufattelige vovemod gjorde ham til en af de mest beundrede lederskikkelser i den blodige frihedskamp, som rasede i Norditalien. THOMAS HARDER, (f. 1959), cand.mag. i italiensk og historie, litterær oversætter og forfatter til en lang række bøger om oversætteri, Italien og Anden Verdenskrig.

  • af Thomas Harder & Lene Ewald Hesel
    139,95 kr.

    Kæreste Kek er den utrolige historie om det danske søskendepar Ellen Karsten og Henrik Otto Karsten, der søgte tjeneste i de britiske styrker under Anden Verdenskrig.Med udgangspunkt i brevvekslingen mellem de to søskende kortlægges to meget forskellige krigserfaringer: Vi følger den unge officer Henriks oplevelser i Nordafrika og Italien med El Alamein som det dramatiske højdepunkt. Sideløbende får vi historien om den unge Ellens oplevelser som underofficer i Women's Royal Naval Service, hvor hun blandt andet havde til opgave at aflytte de tyske skibe, der sejlede tæt på den engelske kyst. Som noget nyt for den danske læser beskrives dagligdagen i tjenesten, men også den stemning og atmosfære, som kvinderne levede i, og den ånd, der herskede blandt de involverede.Selvom krigen var barsk alvor, der bragte stor sorg og udmattelse med sig, gav den samtidig tusinder af unge kvinder mulighed for at gøre sig fri af familien og på et meget tidligt tidspunkt få et liv med selvstændigt ansvar og eventyr. Henrik døde i 2010, men Ellen, der nu hedder Branth til efternavn, lever stadig og bor i Danmark.OM FORFATTERNEThomas Harder (f. 1959), cand.mag. i italiensk og historie, adjungeret professor ved CBS og forfatter. Tidligere udkommet på Informations Forlag: Den Danske Partisan (2009) og Anders Lassens KrigLene Ewald Hesel (f. 1962) er børnebogsforfatter og oversætter.ANMELDERNE SKREV"Det er bogens fine budskab at fremhæve Ellen og mange andre britiske kvinders vigtige krigsindsats (...) Bogen er absolut læsværdig."- 4 stjerner, Berlingske"... et sjældent indblik i, hvordan krigen påvirkede det enkelte menneske."- Kristeligt Dagblad

  • - Kulturelle koder i elleve EU-lande
    af Michael Böss, Thomas Harder, Christina Djurhuus, mfl.
    218,95 kr.

    Om at begå sig som dansker i udlandet. Om at kommunikere med folk fra andre lande uden at trampe rundt som en elefant i den interkulturelle porcelænsforretning. Med afsæt i et portræt af landets specifikke træk og egen selvforståelse gives der brugbare råd til, hvordan man tager kontakt til en udenlandsk virksomhed, forbereder det professionelle møde og begår sig i det sociale liv. De elleve EU-lande er beskrevetaf eksperter, der hver især har et indgående kendskab til "deres" land, og som har boet og arbejdet i og med det pågældende land i adskillige år.Bogen henvender sig til alle, der rejser i et professionelt øjemed: forretningsfolk, politikere, journalister, studerende og til enhver med interesse for omverdensforståelse.

  • Spar 11%
    af Thomas Harder
    44,73 kr.

    Ny og gennemrevideret udgave af Thomas Harders store bog om de historiske, kulturelle og mentale forudsætninger for Italien i dag, nu opdateret helt frem til det italienske valg i 2006. Italien og italienere sættes ind i en historisk og kulturel ramme. Bogen er også god at have med på rejsen til Italien.