Bøger af Thomas Bernhard

Tredje bind i Thomas Bernhards såkaldte 'kunstnertrilogi'. De to første var 'Undergængeren' og 'Træfældning'. Denne gang handler det om kunst og kærlighed, om ensomhed og mangeårige vaner, om den eneste enes død og hvad man kan bruge kunstens Gamle mestre til ansigt til ansigt med døden.NB! Andet oplag udkommer medio august 2016

Tredje oplag ventes klar i august 2016

I Ja fra 1978 gennemgår en videnskabsmand en livskrise, i forbindelse med sit videnskabelige arbejde i en lille landsby. Da en Schweizisk ingeniør og hans persiske kone ankommer til byen, finder videnskabsmanden i den persiske kvinde en ny åndsfælle. På lange gåture i skovene uden for landsbyen, får videnskabsmanden bearbejdet sin livskrise i samtaler med den persiske kvinde. Desværre har samtalerne den modsatte effekt på den persiske kvinde.Thomas Bernhard (1931-1989), østrigsk forfatter, hvis værker hører til de betydeligste inden for tysksproget litteratur efter Anden Verdenskrig. Bernhard har skrevet en lang række skuespil og romaner, der ofte behandler problemer ved den moderne civilisation, kultur og tradition.

Andet oplag ventes klar til august 2016

Mellem 1963 og 1980 modtog Bernhard 9 af de mest prestigefyldte priser i den tysksprogede verden. I Mine priser redegør Bernhard for omstændighederne i forbindelse med disse prisceremonier og de indimellem skandalelignende scener der fulgte hans ofte provokerende takketaler.Thomas Bernhard (1931-1989), østrigsk forfatter, hvis værker hører til de betydeligste inden for tysksproget litteratur efter Anden Verdenskrig. Bernhard har skrevet en lang række skuespil og romaner, der ofte behandler problemer ved den moderne civilisation, kultur og tradition.Uddrag:"Det vi taler om er uudforsket, vi lever ikke, men formoder og eksisterer som hyklere, fornærmede som vi er, i naturens fatale, når alt kommer til alt, letale misforståelse som vi i dag i kraft af videnskaben er fortabt i; fremtrædelserne er dødelige for os, og ordene som vi jonglerer med i hjernen på grund af vores forladthed, de tusinde og hundredetusindevis af forslidte ord som vi takket være den infame sandhed kan erkende som den infame løgn og omvendt den infame løgn som den infame sandhed, uanset sprog, uanset forhold, ordene som vi drister os til at udtale og skrive, og som vi som talende vover at fortie, ordene som kommer af intet, som ikke er til noget, som ikke er for noget, hvilket vi ved og holder hemmeligt, ordene som vi klamrer os til fordi vi er vanvittige af afmagt og ramt af galskabens fortvivlelse, ordene som kun inficerer og ignorerer, udvisker og forværrer, ydmyger og forfalsker, forkrøbler og fordunkler og formørker, som når de kommer ud af munden og nedfældes på papiret, misbruger os ved hjælp af deres misbrugere; ordenes og deres misbrugeres karakter er det uforskammede; ordenes og deres misbrugeres åndstilstand er den hjælpeløse, lykkelige, katastrofale . . ."

Thomas Bernhard (1931-1989), østrigsk forfatter, hvis værker hører til de betydeligste inden for tysksproget litteratur efter Anden Verdenskrig. Bernhard har skrevet en lang række skuespil og romaner, der ofte behandler problemer ved den moderne civilisation, kultur og tradition.I Beton fra 1982 kæmper musikologen Rudolf med at skrive en afhandling om komponisten Mendelsohn Bartholdy. I stedet for at komme i gang med skriveprocessen, fortaber Rudolf sig i alle mulige overvejelser om livet, særligt centreret om forholdet til hans søster. For at få skrivero tager han til Palma på Mallorca, men forstyrres her af mindet om en kvinde med en grufuld skæbne.

I Thomas Bernhards femte og sidste selvbiografiske roman følger vi ham i hans første syv leveår. Fra hans landflygtige fødsel i Holland, hvor hans alenemor forsørger ham i hans første leveår, til hans liv hos hans bedstefar i Østrig og Tyskland i de efterfølgende år.Uddrag fra bogen:"Når hun så mig, så hun min far, hendes elsker som havde ladt hende i stikken. I mig så hun kun alt for tydeligt ham der havde ødelagt hende, det samme ansigt, ved jeg, for jeg har trods alt engang set et fotografi af min far. Ligheden var forbløffende. Mit ansigt lignede ikke kun min fars, det var det samme ansigt. Den største skuffelse i hendes liv, det største nederlag indtraf i det øjeblik jeg kom til verden. Og skuffelsen kom hende i møde hver dag jeg levede sammen med hende. Selvfølgelig mærkede jeg hendes kærlighed til mig, men samtidig altid også hadet til min far som stod i vejen for min mors kærlighed til mig. På den måde blev min mors kærlighed til mig, barnet født uden for ægteskab, altid undertrykt af hadet mod dette barns far; kærligheden kunne aldrig udfolde sig frit og med den største naturlighed."Om forfatteren:Thomas Bernhard (1931-1989), østrigsk forfatter, hvis værker hører til de betydeligste inden for tysksproget litteratur efter Anden Verdenskrig. Bernhard har skrevet en lang række skuespil og romaner, der ofte behandler problemer ved den moderne civilisation, kultur og tradition. Et barn er den sidste af fem selvbiografiske romaner, som udkom i årene 1975-82. De fire første, Årsagen. En antydning (da. 2011), Kælderen. En unddragelse (da. 2012), Åndedrættet. En afgørelse (da. 2013) og Kulden. En isolation (da. 2014) er alle udkommet på Forlaget Sisyfos.

I krigens sidste desperate år, oplever Bernhards alter ego som fjortenårig, hvordan hjembyen Salzburg langsomt går i opløsning under de allieredes tæppebombardementer. Den ydre terror har sit indre modstykke på kostskolen, hvor den unge dreng er helt overladt til nazisten Grünkranz’ nåde. Midt i al desperationen opbygges et fællesskab blandt byens hårdt prøvede civilbefolkning. Men med krigens afslutning begraves nazismens rædsler i ruinerne, og fællesskabet erstattes af en gennemgribende fortrængning. På kostskolen afløser en katolsk dagsorden den nazistiske, men det gør faktisk ingen forskel for den unge, kriseramte Bernhard.Årsagen er en sønderlemmende kritik af Østrigs forfald til løgnen og fortrængningen, men først og fremmest er den et gribende portræt af et ensomt, fortvivlet og højt begavet ungt menneske, der får sin sensibilitet skærpet af krigens rædsler.Citat fra bogen:”Disse optegnelser må noteres nu og ikke senere, de må noteres i dette øjeblik hvor jeg har mulighed for uden forbehold at hensætte mig i den tilstand jeg befandt mig i dengang i min barndom og ungdom og særligt i lære- og studietiden i Salzburg; jeg må gøre det med den ubestikkelighed og oprigtige skyldighed som er nødvendig for en sådan beskrivelse som antydning af dette sandhedens, virkelighedens og fakticitetens øjeblik dengang”.Årsagen er den første af i alt fem autobiografiske romaner Thomas Bernhard skrev i perioden 1975-82.Pressen skriver:”Thomas Bernhard lægger ikke fingrene imellem i det første bind af sine fem selvbiografiske romaner, der nu langt om længe med 36 års forsinkelse udkommer i en strålende dansk oversættelse (…) Selvbiografien er en mesterlig skildring af et ungt menneskes indre og en rambuk ind i den institutionaliserede dumhed. Skulle nogen få den idé at spærre oversætteren inde, indtil de næste fire bind ligger klar, skal de endelig ikke holde sig tilbage.”Anders Engberg-Pedersen i Weekendavisen"Stor ros til oversætteren Søren R. Fauth, som med sikker hånd og stilfornemmelse har løst en særdeles vanskelig opgave." ****Mikael Busch i Jyllands Posten”Er bombardementerne af Salzburg, ligene i gaderne og byens naziskole nøglen til Thomas Bernhards forfatterskab? I en roman fra 1975, som nu udkommer på dansk antyder han et svar” ♥♥♥♥♥Thomas Thurah i Politiken

'Stemmeimitatoren' fra 1978 er formentlig Thomas Bernhards mest sorthumoristiske værk. I 104 korte tekster hudfletter han det moderne samfund i en stil, der kan minde om en højtidelig retsreportage. En komiker springer i ’Alvor’ ud fra en klippe, hold efter hold af ’Huleforskere’ forsvinder i de huler de skulle udforske, og borgmestrene i ’Pisa og Venedig’ overvejer at bytte om på Kampanilen og Det Skæve Tårn. Mord, selvmord og en lang række fantastiske begivenheder i Europa, Nordafrika og Sydamerika fremstilles, så de virker troværdige, men ender ud i det absurde. Bogen er oversat af Søren R. Fauth, mens forfatter Jeppe Brixvold har skrevet efterskrift. Thomas Bernhard (1931-1989), østrigsk forfatter, hvis værker hører til de betydeligste inden for tysksproget litteratur efter Anden Verdenskrig. Bernhard har skrevet en lang række skuespil og romaner, der ofte behandler problemer ved den moderne civilisation, kultur og tradition.

Thomas Bernhard (1931-1989), østrigsk forfatter, hvis værker hører til de betydeligste inden for tysksproget litteratur efter Anden Verdenskrig. Bernhard har skrevet en lang række skuespil og romaner, der ofte behandler problemer ved den moderne civilisation, kultur og tradition.Forstyrrelse fra 1967 er en af Thomas Bernhards tidlige romaner, der var med til at give ham hans internationale gennembrud. En læge tager på sygebesøg med sin søn til forskellige patienter i den østrigske delstat Steiermark. Turen former sig som i Dantes Den guddommelige komedie, hvor lægen og hans søn, som Dante og Vergil, bevæger sig igennem forskellige versioner af helvede hos de afstumpede og forstyrrede patienter. Den sidste patient, fyrsten Saurau, afslutter romanen i en lang monolog, der former sig som et opgør med den moderne civilisation.

Old Masters (1985) is Thomas Bernhard's devilishly funny story about the friendship between two old men. For over thirty years Reger, a music critic, has sat on the same bench in front of a Tintoretto painting in a Viennese museum, thinking and railing against contemporary society, his fellow men, artists, the weather, even the state of public lavatories. His friend Atzbacher has been summoned to meet him, and through his eyes we learn more about Reger - the tragic death of his wife, his thoughts of suicide and, eventually, the true purpose of their appointment. At once pessimistic and exuberant, rancorous and hilarious, Old Masters is a richly satirical portrait of culture, genius, nationhood, class, the value of art and the pretensions of humanity.

Thomas Bernhard (1931-1989) has been hailed by Gabriel Josipovici as 'Austria's finest postwar writer' and by George Steiner as 'one of the masters of contemporary European fiction.' Faber Finds is proud to reissue a selection of four of Bernhard's finest novels. Concrete (1982) is a brilliant and haunting tale of procrastination, failure, and despair: the story of Rudolph, a Viennese musicologist, who neglects the work he is meant to be producing in favour of this dark and grotesquely funny account of small woes writ large, of profound horrors detailed and rehearsed to the point of distraction: from a meddling sister and a house that he hates, to an 'illness' he carefully nurses, his own very real writer's block, and an 'escape' to Majorca which brings him no release from himself.'Masterful... A book of mysterious dark beauty.' John Rechy, Los Angeles TimesA masterpiece.' New Yorker

I Thomas Bernhards anden selvbiografiske roman Kælderen. En unddragelse (1976), der udspiller sig umiddelbart efter Anden Verdenskrig, indleder han sine læreår med at vende gymnasiet ryggen og gå i den modsatte retning for at begynde i købmandslære. I Salzburgs ghetto, Scherzhauserfeldkvarteret, kommer den unge købmandslærling i livets hårde skole blandt byens ydmygede og sårede. Arbejdet og de mange menneskelige møder, forvandler den introverte dreng til et socialt individ og sender mod slutningen hans stræben i en ny retning; han begynder at tage undervisning i sang.Kælderen kan læses som en klassisk dannelsesrejse, hvor et ungt menneske ved at vælge sin egen vej finder sig selv. Bernhards kontrapunktiske prosa og kompromisløse sandhedssøgen er endnu engang med til at gøre rejsen til en helt igennem moderne selvbeskrivelse.Citat fra bogen:I årevis havde jeg eksisteret i bøger og skrifter og blandt hoveder der ikke var andet end bøger og skrifter, i den indeklemte lugt fra den skimmelagtige og indtørrede historie, stedse som om jeg selv allerede var historie. Nu eksisterede jeg i nutiden, i alle dens lugte og hårdhedsgrader. Jeg havde taget denne beslutning og gjort denne opdagelse. Jeg levede efter i årevis at have været død. De fleste af mine egenskaber, absolutte fortrin ved min karakter, var allerede i løbet af de første dage i kælderen kommet til syne igen, efter at de i årevis havde været begravet og tildækket i opdragelsesmetodernes afskyeligheder, udviklede de sig helt af sig selv i de nye omgivelser der på den ene side var præget af mine kolleger i butikken, på den anden side af kunderne som mennesker eller menneskene som kunder og frem for alt, hvilket jeg med det samme lagde mærke til, i det uhyre nyttige spændingsforhold mellem disse to menneskegrupper hvor jeg udførte mit arbejde, et arbejde som jeg fra det første øjeblik havde haft glæde af.

I Thomas Bernhards fjerde selvbiografiske roman Kulden. En isolation er den lungesyge Bernhard indlagt på lungesanatoriet Grafenhof. Hans sygdom forværres af lægesjusk og han svinger imellem oprør og tilpasning i løbet af det lange ophold. Imens løsnes hans bånd til familien, der bliver ramt af et dødsfald hvilket på godt og ondt sætter den unge Bernhard fri.Uddrag fra bogen»Siddende på træstubben så jeg mig banke på alle disse husdøre, men der blev ikke åbnet for mig. Jeg var altid blevet afvist, aldrig accepteret, aldrig taget imod. Mine fordringer var aldrig blevet accepteret, mine krav var de mest storhedsvanvittige, krav som et ungt menneske sætter så højt at de ganske enkelt ikke kan accepteres, de mest storhedsvanvittige krav til livet, til samfundet, til alt. Derfor måtte jeg i mit hovmod der gjorde krav på alt, hele tiden eksistere med nakken dukket. Hvordan var det nu det egentlig hang sammen, sagde jeg, altså kronologisk?, hvorefter jeg pakkede alt det som var pakket ind og snøret sammen, ud igen, lidt efter lidt, nu havde jeg den nødvendige ro, og før jeg havde fået pakket alt ud, krigen og dens følger, min bedstefars sygdom, min bedstefars død, min sygdom, min mors sygdom, hele min families fortvivlelse, deres knugende livsomstændigheder, håbløse eksistenser, pakkede jeg det hele ind igen og snørede det til. Men jeg kunne ikke lade denne sammensnørede pakke ligge, jeg måtte tage den med mig igen, og af og til åbner jeg den og pakker den ud, for derefter at pakke den ind igen og snøre til.«Thomas Bernhard (1931-1989), østrigsk forfatter, hvis værker hører til de betydeligste inden for tysksproget litteratur efter Anden Verdenskrig. Bernhard har skrevet en lang række skuespil og romaner, der ofte behandler problemer ved den moderne civilisation, kultur og tradition. Kulden, En isolation er den fjerde af fem selvbiografiske romaner, som udkom i årene 1975-82. De tre første, ’Årsagen. En antydning’ (da. 2011), ’Kælderen. En unddragelse’ (da. 2012) og ’Åndedrættet. En afgørelse’ (da. 2013), er alle udkommet på Forlaget Sisyfos.

I den tredje selvbiografiske roman af Thomas Bernhard er det selve hans eksistens, der er på spil. Som attenårig bliver han indlagt med en alvorlig lungesygdom og svæver længe mellem liv og død. På dødens rand vælger han imidlertid at kæmpe sig tilbage til livet, mens flere i hans nære omgivelser allerede har givet op. Hans skæbne som kunstner bliver samtidig beseglet, da lungesygdommen tvinger hans liv i en ny retning.Uddrag fra bogenJeg ville leve, alt andet betød ingenting. Leve, jeg ville leve mit liv, på den måde og så længe som jeg ville. Dette var ikke et højtideligt løfte, men noget som den der allerede havde været opgivet, bestemte sig for i dét øjeblik hvor den anden foran ham var holdt op med at ånde. Af to mulige veje havde jeg denne nat i det afgørende øjeblik bestemt mig for livets vej. Det er meningsløst at tænke over om denne beslutning var rigtig eller forkert. Den kendsgerning at det tunge, våde vasketøj ikke var faldet ned over mit ansigt og havde kvalt mig, var årsagen til at jeg ikke ville holde op med at ånde. Jeg ville ikke, som den anden foran mig, holde op med at ånde, jeg ville fortsætte med at ånde og leve videre. Jeg skulle tvinge sygeplejersken, der var overbevist om at jeg skulle dø, til at føre mig ud af badeværelset og tilbage til sygesalen, og derfor skulle jeg ånde videre. Havde jeg blot et øjeblik slækket på denne vilje, ville jeg ikke have levet en eneste time til. Det var op til mig om jeg skulle fortsætte med at ånde eller holde op. Det var ikke ligbærerne i deres obduktionskitler der kom ind i badeværelset for at hente mig, men de hvidklædte plejere der førte mig tilbage til sygesalen, sådan som jeg ville det. Jeg bestemte hvilken af de to mulige veje jeg skulle gå. Vejen ind i døden ville have været nem. Også vejen ind i livet havde den fordel at være selvbestemt. Jeg mistede ikke alt, jeg beholdt alt. Det tænker jeg på når jeg vil videre.Om forfatterenThomas Bernhard (1931-1989), østrigsk forfatter, hvis værker hører til de betydeligste inden for tysksproget litteratur efter Anden Verdenskrig. Bernhard har skrevet en lang række skuespil og romaner, der ofte behandler problemer ved den moderne civilisation, kultur og tradition. Bernhard har inspireret europæiske forfattere som Imre Kertész og Elfriede Jelinek og danske forfattere som Christina Hesselholdt, Lars Frost, Peer Hultberg og Jeppe Brixvold. Åndedrættet er den tredje af fem selvbiografiske romaner, som udkom i årene 1975-82. De to første Årsagen. En antydning og Kælderen. En unddragelse udkom på Sisyfos i 2011 og 2012.

A collection of previously untranslated stories from a master of twentieth-century Austrian literature, Thomas Bernhard. "The cold increases with the clarity," said Thomas Bernhard while accepting a major literary prize in 1965. That clarity was the postwar realization that the West's last remaining cultural reference points were being swept away by the ever-greater commodification of humankind. Collecting five stylistically transitional tales by Bernhard, all of which take place in sites of extreme cold, this volume extends that bleak vision of the master Austrian storyteller. In "Ungenach," the reluctant heir of an enormous estate chooses to give away his legacy to an assortment of oddballs as he discovers the past of his older brother, who was murdered during a career in futile colonialist philanthropy. In "The Weatherproof Cape," a lawyer tries to maintain a sense of familial solidarity with a now-dead client with the help of an unremarkable piece of clothing. "Midland in Stilfs" casts a jaundiced eye on the laughable efforts of a cosmopolitan foreigner to attain local authenticity on a moribund Alpine farmstead. In "At the Ortler," two middle-aged brothers--one a scientist, the other an acrobat--meditate on their unusual career paths while they climb a mountain to reclaim a long-abandoned family property. And in "At the Timberline," the unexpected arrival of a young couple in a mountain village leads to the discovery of a scandalous crime that casts a shadow on the personal life of the policeman investigating it.

A collection of six Bernhard plays, all in English for the first time. Save Yourself if You Can is a collection of six plays that span the entirety of Thomas Bernhard's career as a dramatist. The plays collected in this long-awaited addition to Bernhard's oeuvre in English-The Ignoramus and the Madman, The Celebrities, Immanuel Kant, The Goal Attained, Simply Complicated, and Elizabeth II-traverse somber lyricism and misanthropy to biting satire and glorious slapstick. They explore themes that will be familiar to longtime readers of Bernhardt, but here they are presented in a subtly different register, attuned to the needs of the stage.

Instead of the book he's meant to write, Rudolph, a Viennese musicologist, produces this dark and grotesquely funny account of small woes writ large, of profound horrors detailed and rehearsed to the point of distraction. We learn of Rudolph's sister, whose help he invites, then reviles as malevolent meddling; his 'really marvelous' house, which he hates; the suspicious illness he carefully nurses; his ten-year-long attempt to write the perfect opening sentence; and, finally, his escape to the island of Majorca, which turns out to be the site of someone else's very real horror story. A brilliant and haunting tale of procrastination, failure, and despair, Concrete is a perfect example of why Thomas Bernhard is remembered as "one of the masters of contemporary European fiction" (George Steiner).

Thomas Bernhard, one of the most distinct, celebrated, and perverse of 20th century writers, took his own life in 1989. Perhaps the greatest Austrian writer of the 20th century, Bernhard's vision in novels like Cutting Timber was relentlessly bleak and comically nihilistic. His prose is torrential and his stlye unmistakable. Bernhard is the missing link between Kafka, Beckett, Michel Houellebecq and Lars von Trier; without Bernhard the literature of alienation and self-contempt would be bereft of its great practitioner. Cutting Timber: An Irritation is widely recognised as his masterpiece. Over the course of a few hours, following a performance of Ibsen's The Wild Duck, we are in the company of the Auersbergers, and our narrator, who never once leaves the relative comfort of his 'wing-backed chair' where he sips at a glass of champagne. As they anticpate the arrival of the star actor, and the commencement of dinner, the narrator of Cutting Timber dismantles the hollow pretentiousness at the heart of the Austrian bourgeoisie. The effect is devastating; the horror only redeemed by the humour.

Thomas Bernhard (1931-1989) has been hailed by Gabriel Josipovici as 'Austria's finest postwar writer' and by George Steiner as 'one of the masters of contemporary European fiction.' Faber Finds is proud to reissue a selection of four of Bernhard's finest novels.Wittgenstein's Nephew (1982) opens in 1967 as two men lie bedridden in separate wings of a Viennese hospital. The narrator, Thomas Bernhard, is stricken with a lung ailment; his friend Paul, nephew of Ludwig Wittgenstein, is suffering from one of his periodic bouts of madness. As their once-casual friendship quickens, these eccentric men begin to see in each other a possible antidote to their feelings of hopelessness and mortality, on the unexpected strength of what they hold in common.'Furious, obsessive, scathing, absolutely hilarious and oddly beautiful.' Claire Messud, Salon'A memento mori that approaches genius.' Richard Locke, Wall Street Journal

Thomas Bernhard (1931-1989) has been hailed by Gabriel Josipovici as 'Austria's finest postwar writer' and by George Steiner as 'one of the masters of contemporary European fiction.' Faber Finds is proud to reissue a selection of four of Bernhard's finest novels.The Loser centres on a fictional relationship between piano virtuoso Glenn Gould and two of his fellow students who feel compelled to renounce their musical ambitions in the face of Gould's incomparable genius. One commits suicide, while the other - the obsessive, witty, and self-mocking narrator - has retreated into obscurity. Written as a monologue in one remarkable unbroken paragraph, The Loser is a brilliant meditation on success, failure, genius, and fame.

"Originally published as ... Goethe schtirbt"--Title page verso.

Thomas Bernhard (1931-1989) has been hailed by Gabriel Josipovici as 'Austria's finest postwar writer' and by George Steiner as 'one of the masters of contemporary European fiction.' Faber Finds is proud to reissue a selection of four of Bernhard's finest novels.Extinction, Bernhard's last published novel, is the story of Franz-Josef Murau-intellectual black sheep of a powerful Austrian land-owning family-who lives in Rome in self-imposed exile, surrounded by a coterie of artistic and intellectual friends. On returning from his sister's wedding on the family estate of Wolfsegg, having resolved never to go home again, Murau receives a telegram informing him of the death of his parents and brother in a car crash. Not only must he now go back, he must do so as the master of Wolfsegg; and he must decide its fate.