Bøger af Tanino Liberatore

Ranx, the Italian science fiction graphic novel series by Stefano Tamburini and Tanino Liberatore, follows a bizarre antihero, Ranx, a mechanical cyborg made from discarded photocopier parts. Ranx, the Italian science fiction graphic novel series by Stefano Tamburini and Tanino Liberatore, follows a bizarre antihero, Ranx, a mechanical cyborg made from discarded photocopier parts. After an unfortunate short circuit, he becomes the victim of fabricated feelings of love for his girlfriend Lubna, a brat, who is permanently high and has an abominable temperament. In a world that is a parody of contemporary society, featuring decadence, consumption, and selfishness, Ranx lives on as the epitome of true love. He is the last "knight in shining armor". Ranx is a colossus in a world of savages, but don't look for hidden meaning in these epic stories: they are merely a pretext for a lethal dose of cyberpunk, gratuitous violence, and eroticism. The amazing hyper-realistic art of Liberatore may shock and disturb you. This book features the entire RanXerox collection that was serialized in Heavy Metal Magazine from 1983-1999, "Ranx in New York", "Happy Birthday Lubna", "Be Bop Lubna", "I, Me, Mine Incorporated", "Amen" and "I, Robot". This collection also includes never before seen early strips, "Ranx The Thug" and "Modern Dance". A Gallery contains covers, pin-up art and sketches.

Tabuløs sex og ultravold – her er for første gang på dansk den komplette udgave af 1980’ernes kulttegneserie om stodderrobotten RANX, der blev forløber for cyberpunkbølgen og revolutionerede den niende kunstart. RANX blev skabt i 1978 som RANK XEROX af den italienske tegneserieskaber, illustrator og arkitekt Geatano ”Tanino” Liberatore (f. 1953) sammen med tegneren, forfatteren og redaktøren Stefano Tamburini (1955-1986). De to unge kunstnere mødte hinanden i miljøet omkring banebrydende italienske tegneseriemagasiner som det politiske undergrundsblad Cannibale (1977-1979), det satiriske Il Male (1978-1982) og det avantgardistiske Frigidaire (grundlagt 1980).Med i kredsen var også maleren og tegneserieskaberen Andrea Pazienza (1956-1988), der tegnede med på de første sort-hvide historier om RANX, ligesom Tamburini gjorde ud over at fungere som manuskriptforfatter. Alle de efterfølgende historier i farver er illustreret udelukkende af Liberatore, mens Tamburi fortsatte som manuskript-forfatter indtil sin død i 1986, hvorefter serien holdt næsten ti års pause. I 1990’erne genoptog Liberatore RANX, først med en kort historie skrevet af den franske forfatter Jean-Luc Fromental (f. 1950) og efterfølgende en længere med manuskript af den algeriskfødte franske komiker, filminstruktør og forfatter Alain Chabat (f. 1958). Liberatore har siden da lavet enkelte andre tegneserier, men hovedsagelig arbejdet som kunstner, illustrator og designer. I 2003 modtog han César-prisen for bedste kostumedesign for filmen Asterix & Obelix: Mission Kleopatra. I 2007 deltog han i hyldestudstillingen for arkitekten Jean Nouvel på Louisiana i Humlebæk. Liberatore er i dag bosat i Frankrig. Cyborgpunken og stodderrobotten RANX blev 1980’ernes mest radikale tegneserieikon, der i selskab med sit metalhjertes udkårne, den mindreårige Lubna, nådesløst river læseren med på en begærsrejse hinsides godt og ondt. Endnu inden William Gibsons roman Neuromancer var udkommet og film som Blade Runner havde haft premiere, var Tamburini og Liberatore allerede i fuld gang med at udforske det, der snart blev kendt som cyberpunkgenren – hvis særkende er en blanding af kybernetik og radikale forandringer i samfundsordenen med sammenbrud til følge. Historien ”Ranx i New York” er tidligere udgivet på dansk (RanXerox, Laserpress, 1984), og dele af ”Tillykke med fødselsdagen, Lubna!” i tegneseriemagasinet Total Metal (Interpresse, 1986). Hovedparten af RANX er ikke tidligere udkommet på dansk. »RANX er et punket, futuristisk Frankensteins uhyre, og han og den mindreårige Lubna udgør en bizar Skønheden og Udyret. Tegneren og forfatteren holder et troldspejl op foran vores dybeste id, og vi ser reflekteret den mest gemene del af os selv, som vil tage, hvad den vil have uden kompromiser og uden undskyldninger – og ve den, som skulle komme på tværs af os. Det hele afleveres med en sort, tør, satirisk humoristisk sans.«– Richard Corben