Bøger af Svend Brinkmann

En gruppe konservative videnskabmænd placerede for nylig i et amerikansk tidsskrift John Deweys hovedværk fra 1916, Democracy and Education, på 5. pladsen på deres liste over verdens farligste bøger fra det 19. og 20. århundrede - midt mellem Kinsey-rapporten om amerikanernes seksualvaner og Karl Marx’ Kapitalen! Den amerikanske filosof, pædagog og samfundskritiker m.m. John Dewey (1859-1952) er en af USA’s mest anerkendte og indflydelsesrige tænkere gennem tiderne. Han tilhørte den filosofiske retning pragmatismen, som han også var med til at grundlægge. Samtidig var han hele sit liv ivrigt engageret i sin omverden også på det konkrete plan. Internationalt har John Dewey fået en vældig renæssance i de senere år. Her i landet kender vi ham dog især som pædagogisk tænker, og hans ideer om, at praktisk problemløsning og teoretisk indlæring bør gå hånd og hånd i undervisningen, har inspireret den danske skoletænkning i en sådan grad, at man undertiden har kaldt Danmark for Deweys andet fædreland. Men også hans tanker inden for andre områder er værd at stifte bekendtskab med for en dansk læser. Dewey selv kan imidlertid være svær at læse, da han gennem sit næsten hundrede år lange liv beskæftigede sig med en mangfoldighed af emner (hans samlede værker fylder 37 bind), og desuden ofte ændrede terminologi. I denne introduktion til hans liv og virke viser Svend Brinkmann, hvordan der ikke desto mindre går en rød tråd gennem hele Deweys værk. Bogen giver en indføring i Deweys idéverden og præsenterer en samlet fortolkning af Deweys tænkning, og i bogens fire hovedkapitler introduceres læseren til hans tanker om hhv. filosofi, psykologi, etik og pædagogik. Desuden gives et rids af Deweys liv og intellektuelle udvikling og hans placering i sin samtid. Svend Brinkmann (f. 1975) er BA i filosofi, cand.psych. og ph.d.-stipendiat ved Psykologisk Institut ved Århus Universitet.

Denne antologi samler en række kritiske analyser ud fra ønsket om at fremme en kritisk bevidsthed om og fælles diskussion af selvrealisering som vore dages universalværdi.

Mange i den danske befolkning føler sig stressede, og vi hører meget om, at stress koster samfundet og virksomheder dyrt. Det forekommer derfor paradoksalt, at stress ikke er en officiel diagnose. Er stress en folkesygdom, der rammer selv de mest velfungerende medarbejdere, eller er stress bare et andet ord for travlhed og brok? Er vi blevet til en nation af pylrede og krævende medarbejdere, som vil det hele både på hjemme- og arbejdsfronten? Eller dækker stress over en reel psykisk og fysisk lidelse, som opstår på grund af urimelige arbejdsbetingelser?Bogen her giver nye bud på, hvad stress handler om. Den formidler både den nyeste viden om fænomenet og rummer løsningsorienterede bud fra nogle af landets mest erfarne praktikere, som arbejder for at afhjælpe stress.

Professor Hans Henrik Knoop og professor Svend Brinkmann er grundlæggende uenige, hvad angår positiv psykologi. I denne single diskuterer de, hvordan den positive psykologi og relaterede perspektiver kan berige og hæmme menneskers livsudfoldelse.Da Hans Henrik Knoop i 2014 anmeldte Svend Brinkmanns bog Stå fast tog en intens debat mellem de to professorkolleger fart. Deres uenighed går især på begreberne selvudvikling og positiv psykologi. Bør vi som mennesker arbejde på at gøre vores tilværelse bedre og mere harmonisk ved at fokusere på vores trivsel? Eller bør vi snarere arbejde intenst på at forandre de rammer samfundet stiller op for os? Eller består vores bedste chancer i at kombinere de to?Gyldendal Business Singler er korte og koncentrerede tekster, som du kan læse for hurtigt at sætte dig ind i et emne. Efterfølgende kan man opsøge mere viden, hvis man vil have emnet uddybet.

Hverdagslivet i familier, på arbejdspladser og i andre nære relationer er præget af strukturer og omgangsformer, der tilsammen danner et komplekst socialt system. Disse strukturer er ofte blevet studeret og analyseret inden for sociologi og humaniora under overskriften mikrosociologi, men der har i mange år været en tendens til at forbigå følelseslivet, som på mange måder udgør selve den lim, der binder hverdagens relationer sammen.Hverdagslivets følelser – kærlighed, lykke, angst, frygt, kedsomhed, vrede osv. – er emnet for denne bog, som giver en indføring i nogle af de mest centrale temaer og teorier i krydsfeltet mellem mikro- og emotionssociologi. Bogens kapitler er skrevet af førende fagfolk på området, som her tegner et fyldigt portræt af det følelsesliv, der præger vores relationer i hverdagen.Hverdaglivets følelser er redigeret af Inger Glavind Bo og Michael Hviid Jacobsen, hhv. lektor og professor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, Aalborg Universitet.

‘Menneskets sorg’ belyser forskellige sorgerfaringer og de kulturelle rammer og forestillinger om lykke og lidelse, som sorg udspiller sig inden for i vores tid. Et fokus på sorgen åbner for en bredere analyse af de menneskelige vilkår i vores kultur. Med en mere tilbundsgående viden kan vi bedre begribe sorgens mange facetter, både for at opnå en dybere forståelse af fænomenet, men også for at kunne tage kvalificeret stilling til diagnosticeringen og behandlingen af sorg med henblik på at forbedre samfundets tilbud til mennesker i sorg.‘Menneskets sorg’ er baseret på tværvidenskabelig forskning i Forskningscentret Sorgens kultur ved Aalborg Universitet. Den er redigeret af Svend Brinkmann og Anders Petersen.Bogens bidragydere er:Ignacio BrescóSvend BrinkmannJohn BrodersenMikkel Krause FrantzenMichael Hviid JacobsenEster Holte KofodAllan KøsterLene LarsenPeter Clement LundMaja O’ConnorAnders PetersenNiels SaxtrupAlfred Bordado SköldAnne SuhrLuca TateoBrady WagonerDitte Winther-Lindqvist

Hvorfor er børn faktisk de bedste filosoffer? Hvad er rigtigt, og hvad er forkert? Må man gerne lyve? Hvorfor er spørgsmål vigtigere end svar? Hvad vil det sige at være et menneske?Alt det og meget mere svarer professor og psykolog Svend Brinkmann på, når han med stor begejstring gennemgår filosofiens historie.Bogen er en del af Carlsens nye serie "Er du rigtig klog?" – børnebøger, som er fulde af fantastisk fakta og vild viden. Fortalt af Danmarks allerbedste formidlere.Thomas Brunstrøm er forfatter, freelancejournalist og filmanmelder. Han debuterede i 2015 med børnebogen "Dengang Sallys far var dreng".Svend Brinkmann har siden 2009 været professor i almenpsykologi ved Aalborg Universitet. Han er kendt for en lang række bøger om psykologi, filosofi og religion, og han har modtaget flere priser og legater for sit arbejde.

Konflikter er en integreret del af kvalitativ forskning, hvor mødet mellem forsker og omverden kan indebære magtrelationer og endda modstand og modvilje. Men hvor konflikter ofte betragtes som en forhindring, som forskeren må overvinde for at nå til en mere objektiv erkendelse, sætter denne bog fokus på, hvordan konflikter  - f.eks. mellem forskeren og de personer, der undersøges, eller mellem deltagerne i en fokusgruppe - kan give anledning til nye erkendelser, hvor selve konflikten viser noget om det område, der undersøges. Bogen sætter fokus på det produktive ved konflikter og giver et vigtigt reflektionsværktøj og bidrag til kvalitativ metodeudvikling.

I Fællesskab i skolen sætter fremtrædende forskere fokus på fællesskabet som et nødvendigt grundlag for børn og unges udvikling, trivsel og læring. Vi har alle brug for fællesskaber, for at vi kan blomstre som individer, men fællesskaberne har ofte trange kår i moderne pædagogik, hvor fokus retter sig mod individuelle læringsstile, intelligensprofiler og ansvar for egen læring. Første del af bogen handler om forskellige typer af fællesskaber i skolen og pædagogiske institutioner. Forfatterne præsenterer en række aktuelle udfordringer og muligheder i forhold til klassefællesskabet, mobning og eksklusion af fællesskabet, kønsfællesskaber, etniske fællesskaber samt voksnes erindringer om klassefællesskabets betydning. I bogens anden del fortolkes tre klassiske pædagogiske tænkeres synspunkter om forholdet mellem individ og fællesskab – det drejer sig om John Dewey, Jürgen Habermas og Jean-Jacques Rousseau.

Pædagogikken er blevet alt for ren og pæn. Store dele af den pædagogiske forskning er i disse år optaget af at finde metoder, der kan rejse rundt fra fag til fag og fra skole til skole. Pædagogik reduceres dermed til anvendelse af disse metoder, og den pædagogiske forsknings opgave bliver at blåstemple bestemte metoder med en særlig forskningsmæssig evidens. Metoder bliver kongevejen til sikkerhed, kontrol og mere læring. UREN PÆDAGOGIK gør op med dette syn. Med baggrund i discipliner som pædagogisk filosofi, pædagogisk psykologi og litteraturforskning argumenterer forfatterne for, at pædagogik er besværlig, overraskende og uren, og at den er tæt knyttet til kulturen, faget, konteksten, indholdet, personen og materien. Bogen udgør dermed en kritik af det eksisterende rene syn på pædagogik og pædagogisk forskning – samtidig med at dens forfattere forsøger at pege på andre og mere urene veje for vores forståelse af pædagogik og uddannelse.

I Danmark er der i disse år en meget stor interesse for vores psykiske liv. Psykologisk viden, herunder teknikker som terapi, coaching og selvudvikling, anvendes næsten overalt i samfundet, hvor man har med mennesker at gøre. Men hvad er egentlig psyken? Og hvilken rolle spiller hjernen, kroppen, det sociale og fysiske genstande for vores psykiske liv? Det giver denne bog et svar på.Bogen formidler den nyeste viden om psyken og udvikler et teoretisk perspektiv, der integrerer en række forskellige vinkler på det psykiske - både humanistiske og naturvidenskabelige. Samtidig leverer bogen argumenter for, at ingen vinkler kan stå alene, ej heller den hjerneforskning, som i disse år ellers er dominerende.Bogen viser, at den menneskelige psyke er et produkt af både biologien og hjernens synapser samt af kultur og samfund. Forfatteren udvikler et samlet perspektiv på psyken, der bestemmes som et sæt af evner og dispositioner, som kun kan udfolde sig på baggrund af en række betingelser, som udgøres af hjernen, kroppen, samfundet og tingsverdenen.

Fra universiteterne uddannes der psykologer som aldrig før, og opgaver og arbejdssteder for psykologer forskellige steder i samfundet er i vækst. Psykologi vokser således både som akademisk fag på universiteterne og som professionsfelt. Sommetider er universitetet og professionen i dynamisk samspil, og andre gange lever de hvert deres liv og bevæger sig i forskellige retninger.De fleste psykologer gives legitimitet i samfundet på baggrund af deres akademiske titel, og universitetsforankringen af psykologers virke fremhæves ofte som en kvalitetssikring af virket i forhold til psykoterapeuter på det såkaldte "grå marked". Men er det overhovedet muligt for den enkelte psykolog at koble mellem forsknings- og professionspraksis, og kan viden erhvervet på universitetet være meningsfuld for professionsudøvelse? Bogen tematiserer dilemmaer i dette felt, der er nærværende for både forskere, praktikere og ikke mindst psykologistuderende, der har som mål at bevæge sig fra forsknings- til praktikerverdenen.  Bogen er redigeret af Svend Brinkmann, adjunkt i social- og personlighedspsykologi ved Århus Universitet, og Lene Tanggaard, adjunkt i pædagogisk psykologi ved Aalborg Universitet. Den indeholder bidrag fra såvel danske som udenlandske kapaciteter: Espen Hougaard, Gudrun Olsson, Donald Polkinghorne, Steinar Kvale, Claus Elmholdt, Fransisco Pons, Pierre-André Doudin, Frédérique Cuisinier, Seth Chaiklin og Søren Willert.

Du bør ikke læse denne ubrugelige bog. Du bliver hverken mere kompetent eller mere læringsparat, tværtimod.Bogen består af forstyrrelser, kritikker, destruktioner og opløsninger samt nogle upraktiske råd og sære opbyggelige bemærkninger, der kan rive pædagogikken løs fra dens aktuelle ensomhed og bringe den i kontakt med dens kulturelle, sociale og politiske virkelighed og baggrund. Når du er færdig, er du efterladt kompetence- og læringsløs.Til gengæld får du måske lyst til at tænke, skabe, handle og kritisere på de steder, hvor du står. Lyder det ikke besværligt?Uren pædagogik 3 er tredje bog i serien om Uren pædagogik, hvor en række forskere og pædagoger drøfter begrebsmæssige, praktiske og videnskabelige problemer ved det eksisterende sprog om pædagogik og uddannelse.Bogen indeholder følgende bidrag:IndledningThomas Aastrup Rømer, Lene Tanggaard, Svend BrinkmannSagspædagogik – om lidenskab, opslugthed og fordybelse som pædagogiske drivkræfterLene TanggaardPædagogikkens placebo?Kirsten HyldgaardDen rene læreanstalt? Læreren på mellemhåndErik SchmidtPædagogik og kausalitetThomas Aastrup RømerSe ud i verden! Uren pædagogik og opmærksomhedens dannelseSvend BrinkmannUren pædagogik i pædagoguddannelsen – et grundtvigsk korrektivHans Henrik HjermitslevPædagogikkens fortællingerJan Jaap RothuizenRen uroThomas SzuleviczRefleksioner over den ‘rene’ op­deling mellem den ‘rene’ og ‘urene’ pædagogik: ligheder mellem John Hattie og Gert BiestaJacob KlitmøllerUndervisningens indhold mellem læring og dannelse: kampen om kundskabsbegrebetFrederik PioDen rene urenhed – en drøftelse af kærligheden til mennesket som absolut postulat i en uren pædagogikBrian Degn MårtenssonSkolens paradoks og det beskidte principAlexander Von OettingenKritikken af den ‘rene’ pædagogik rammer kun konceptforskningPer Fibæk Laursen

This book invites the reader on a journey through the landscape of interview research, by outlining paths that learners may follow on the way to their research goals, and providing conceptual aids and toolboxes that facilitate learning the craft of interviewing.

Kultur er et mangfoldigt begreb og dækker vidt forskellige ting som kunstgenstande, sociale omgangsformer og forskellige landes karaktertræk. Samtidig er kultur et uomgængeligt begreb i samfundsvidenskaben, hvor kultur kan forklare mange sociale fænomener.Denne bog giver en bred introduktion til kultursociologi og kulturens betydning for det sociale liv under tre temaer:- Kulturbegrebet i teori og praksis- Kultur som samfundsindretning- Kultur, sundhed og det hele livBogen er redigeret af Michael Hviid Jacobsen, professor på AAU, og Pernille Tanggaard Andersen, lektor på SDU, og rummer bidrag fra sociologer i Danmark, Norge, Sverige og England.

"Klassisk og moderne psykologisk teori" er en indføring i psykologiens centrale teorier, personer, temaer og begreber.Bogens første del er en kronologisk gennemgang af psykologiens udvikling fra 1879, hvor Wilhelm Wundt etablerede det første psykologiske laboratorium, til nutidens dominerende teorier og begreber. Bogens anden del er bygget op om centrale temaer i psykologien og her introduceres læseren til teorier om bl.a. tilknytning, bevidsthed og selvet."Klassisk og moderne psykologisk teori" præsenterer og gennemgår de enkelte teoriers baggrund og grundideer. Hvert kapitel indeholder endvidere korte biografiske oplysninger om teoriernes ophavsmænd samt en oversigt over nøglebegreber og definitioner.En fyldig litteraturliste, der medtager både originalværker, skandinaviske oversættelser og den vigtigste sekundær litteratur på området, suppleret af omfattende navne- og emneindeks gør bogen anvendelig som opslagsværk og som redskab til litteratursøgning.

Både pædagogisk forskning og praksis får stor bevågenhedi disse år. Folkeskolens resultater måles og sammenlignes i internationaleundersøgelser. Kravene til øget konkurrenceevne idet åbne, globale marked stiger, og uddannelserne skal leverevidenskytset. Der sker en centralisering af beslutningsprocessernei uddannelsessystemet, mens de økonomiske tøjler strammes. Menhvilken rolle kan og skal pædagogikken spille her? Må vi gå påkompromis med uddannelsestraditioner, for at vi i krisetider kanfå mere viden til flere elever for færre penge, og er blåstempledepædagogiske metoder vejen frem? Eller udfolder pædagogikkensig mere kreativt og uregerligt, alt imens den er med til at skabemindre målbare værdier i vores samfund?’Uren pædagogik 2’ er en opfølgning på den debat, som udgivelsen’Uren pædagogik’ igangsatte. I bogen udbygges ognuanceres forståelsen af pædagogikken som ’uren’, det vil sigeknyttet til kultur, fag, kontekst og materie. Begrebet uren pædagogiksættes ind i en aktuel sammenhæng, hvor mangeartedeparametre er med til at forme de krav, som møder dansk pædagogiki daginstitutioner, folkeskole og videregående uddannelser– og bogens forfattere giver bud på, hvad den urene pædagogikkan bidrage med i dette udfordrende landskab.Med bidrag af:Søren BengtsenGert BiestaSvend BrinkmannJørgen CarlsenStefan HermannPeter KempLeo Komischke-KonnerupSteen Nepper LarsenKlaus NielsenOve Kaj PedersenThomas Aastrup RømerLene TanggaardKarsten Tuft

Patientperspektivet stiller skarpt på patienten. Ambitionen er at vise, hvordan man kan indfange patientens perspektiv, og hvordan indsigt i dette område kan bidrage med værdifuld viden inden for klinisk sygepleje og i videnskabelige undersøgelser. Bogen er forskningsbaseret, og målgruppen er studerende, undervisere og vejledere inden for sygeplejerskeuddannelsen. Den vil være en god gennemgående reference, både på bachelor- og kandidatniveau, og studerende på sygeplejefaglige efter- og videreuddannelser kan også have gavn af den. Det samme gælder studerende på andre uddannelser, hvor man arbejder med patientbegrebet.Patientperspektivet er opdelt i en teoretisk og en empirisk del, hvilket afspejler sammenhængen mellem teori og praksis. Første del præsenterer det erkendelsesteoretiske grundlag, metode og patientperspektivets status i evidensbaseret praksis og inden for sygeplejeteori. Anden del viser, hvordan patientens perspektiv er et centralt tema i flere danske forskningsprojekter, som alle tager afsæt i de oplevelser, patienter beskriver i forbindelse med pleje og behandling.Som et fast element er kapitlerne forsynet med nøglebegreber og definitioner. Der er også studiespørgsmål, som ansporer til fordybelse og repetition. De kapitler, som præsenterer konkrete forskningsprojekter, er som noget nyt suppleret med cases og fortællinger til inspiration for øvelser, opgaver eller større projekter.

I Danmark er der i disse år en meget stor interesse for vores psykiske liv. Psykologisk viden, herunder teknikker som terapi, coaching og selvudvikling, anvendes næsten overalt i samfundet, hvor man har med mennesker at gøre. Men hvad er egentlig psyken? Og hvilken rolle spiller hjernen, kroppen, det sociale og fysiske genstande for vores psykiske liv? Det giver denne bog et svar på.Bogen formidler den nyeste viden om psyken og udvikler et teoretisk perspektiv, der integrerer en række forskellige vinkler på det psykiske - både humanistiske og naturvidenskabelige. Samtidig leverer bogen argumenter for, at ingen vinkler kan stå alene, ej heller den hjerneforskning, som i disse år ellers er dominerende.Bogen viser, at den menneskelige psyke er et produkt af både biologien og hjernens synapser samt af kultur og samfund. Forfatteren udvikler et samlet perspektiv på psyken, der bestemmes som et sæt af evner og dispositioner, som kun kan udfolde sig på baggrund af en række betingelser, som udgøres af hjernen, kroppen, samfundet og tingsverdenen.

Børn mistrives, unge mistrives, og vi har angiveligt en ‘trivselskrise’. Undersøgelser viser, at det løbende går tilbage med trivslen, og alligevel er danskerne blandt verdens lykkeligste folk. Hvad er der dog sket? Hvordan hænger det sammen?Trivsel tur-retur nuancerer (mis)trivselsdebatten. De tre velskrivende og veloplagte forfattere ønsker at undgå en kollektiv kortslutning af vigtige spørgsmål om børn og unges liv, om uddannelse og dannelse og om undervisning og skoler som følge af mistrivselsdebattens indtog. De benægter ikke, at der findes børn og unge i mistrivsel med psykiske lidelser, som har brug for hjælp og udredning. De vil ikke lukke øjnene for, at alt for mange børn og unge ikke har det godt. Men de ønsker at sætte fokus på, at samfundet virker som forhekset af en bestemt opfattelse af trivsel og mistrivsel som et individuelt psykisk anliggende, der skal måles, dokumenteres og optimeres. Dét udfordrer forfatterne ved at sætte fokus på fællesskabets betydning og ved at undersøge konsekvenserne af den måde, vi taler om (mis)trivsel på.

How to focus in a culture that does not recognize limits? Psychologist Svend Brinkmann proposes moderation and self-control as an antidote to doing more, having more, consuming more, experiencing more. An essential book to discover the joy of missing out on things. In a world obsessed with doing more, having more, consuming more, experiencing more, the "fear of missing out" or FOMO syndrome has become epidemic. But this relentless pursuit of gratification and self-fulfillment doesn't seem to make us happier, or freer. How do we maintain focus in a world full of choices and stimuli? Danish philosopher and psychologist Svend Brinkmann proposes to recover moderation and self-control to learn to discern what is important, to say no and to miss out on the multitude of things that, deep down, prevent us from valuing what we have, from feeling good about who we are and what our life is like. Cultivating moderation and having the courage to commit to something, leaving aside the constant choices and temptations that dominate our consumer society, will allow us to develop a more satisfying way of life and a better connection with ourselves, with others and with the planet we all share. A necessary book that reminds us that missing out on things can be a real source of joy.

This book addresses different ways of designing and conducting qualitative interview studies and discusses how to analyze and write up the methodological procedures and research findings. This book will help its readers conduct, write, represent, understand, and critique qualitative interview research in its many forms as currently practiced.

Svend Brinkmann og Katrine Marie Guldager skriver en fast klumme i Politiken om moderne mennesker, og når man samler deres klummetekster, får man en bog med seks livsopgaver, som alle mennesker i løbet af deres liv bliver nødt til at tage stilling til.I bogen 'Livsopgaver' prøver de to forfattere at forstå sig selv, hinanden og os alle sammen. I Tid til bøger fortsætter vi samtalen, og får svar på, om man kan løse alle livsopgaverne?Redaktion: Janus Camara og Mia DallUdgivet af Politikens Forlag

Katrine Marie Guldager og Svend Brinkmann fortsætter samtalen om deres nye bog 'Livsopgaver'. Vi starter dog et lidt andet sted: De to forfattere er nemlig begge vilde med klimafænomenet Greta Thunberg, og snakken om hende glider over i, om man egentlig kan skrive en bog om 'mennesket' i disse tider, uden at den bliver alt for pessimistisk? Derudover er der uenighed om sortseeren Michel Houellebecq.Dette afsnit af Tid til bøger er tilrettelagt af Janus Camara og Mia DallUdgivet af Politikens Forlag

Hvad skal vi med livet?Hvad er vores opgaver som menneske i den verden, vi lever i, i livet som sådan, over for andre og os selv? Det diskuterer to af vores fremmeste menneskekendere i denne tankevækkende bog.Bogen er et møde mellem forfatter Katrine Marie Guldager og professor Svend Brinkmann og en samling af deres klummer ’Moderne mennesker’ i Politiken. Siden 2017 har de på skift skrevet om det, der lå dem på sinde. Efterhånden opstod tanken om, at der måske i samlingen af de enkeltstående klummer lå nogle universelle budskaber. De udpegede seks ting i livet, som ingen af os kan undlade at forholde os til. Livsopgaver, kalder de det. Derpå tjekkede de ind på et hotel i København for i et døgn at tale om dem.Livsopgaverne er: Vi skal elske, vi skal arbejde, vi skal stifte familie, vi skal udvikle os, vi skal indgå i en samtid, og vi skal dø.Forskellene på de to, forfatteren og psykologen, er tydelige i både samtaler og klummer, men sammen har de blik for både det nære og fjerne, det konkrete og abstrakte, det store og små. Begge henter inspiration i litteraturen og hos historiens store tænkere, og de er ikke bange for at udfordre sig selv og hinanden, når de forsøger at finde frem til, hvad vi skal med livet.Læs med, når de taler om blandt andet kærlighed, arbejdsliv og døden.

In this refreshing book, bestselling Danish philosopher Svend Brinkmann reveals the many virtues of missing out on the constant temptations that dominate our experience-obsessed consumer society. By cultivating self-restraint and celebrating moderation, we can develop a more fulfilling way of living and discover the joy of missing out.