Bøger af Svend Andersen

Tænkepauser 25-36. Tænkeboks 3:Familien, Lykke, Universet, Spørgsmål, Gud, Sex, Nydelse, Korruption, Politik, Tro, Hjernen, Hjertet

Klassisk og moderne politisk teori er en bred indføring i den politiske teoris centrale teorier, personer, temaer og begreber fra Platon og Aristoteles til i dag. Bogen er skrevet af førende forskere og eksperter og er en autoritativ milepæl i dansk samfundsvidenskab.Klassisk og moderne politisk teori er opbygget kronologisk og består af fem dele: Fra antikken til den begyndende renæssance Klassiske tænkere - fra renæssancen til oplysningstiden Det lange århundrede 1789-1914 1914-1945 Politisk teori efter 1945Hver del indledes med en præsentation af periodens politiske og sociale klima. Herefter gennemgår de enkelte kapitler periodens centrale teoriers baggrund og grundideer. Hvert kapitel indeholder endvidere biografiske oplysninger om teoriernes ophavsmænd samt en oversigt over nøglebegreber og definitioner.Klassisk og moderne politisk teori er redigeret af JØRN LOFTAGER, lektor, ph.d., Aarhus Universitet, og LARS BO KASPERSEN, professor, ph.d., CBS – Handelshøjskolen i København.Tildelt Sven Henningsen-prisen for 2009 for årets bedste, alment tilgængelige bog inden for fagene samtidshistorie, statskundskab og international politik.I deres udtalelse om bogen skriver legatbestyrelsen:"Storværket Klassisk og moderne politisk teori er en kraftpræstation af redaktørerne, Lars Bo Kaspersen og Jørn Loftager. Over 69 kapitler og 1273 sider har de organiseret en samlet præsentation af politisk teori i bredeste forstand, der dækker perioden fra den klassiske antikke politiske teori og frem til de nyeste overvejelser. Dermed tilbydes læseren et imponerende overblik over teoridannelser, der belyser politik fra mange forskellige vinkler, alt sammen i læsevenlige bidrag, der forklarer nøglebegreber og præsenterer komplekse indsigter uden at overforenkle. Bogen har været otte år undervejs og vil blive stående som et helt centralt bidrag på sit felt.Bogen er et på dansk unikt eksempel på, at selv komplicerede politiske teorier lader sig formidle og fremstille på en alment tilgængelig måde. Efter bestyrelsens skøn, er det årets bedste eksempel."OBS! Første oplag af Klassisk og moderne politisk teori sælges med en gratis e-bog. Den vejledning, der står på bogens første side, er desværre ikke længere gyldig. I stedet skal man maile til support@publizon.dk for at få tilsendt en gratis e-bog. I mailen skal man oplyse koden fra bogens første side.

Som dig selv giver en bred indføring i den etiske tænkning. Den forfægter ikke ét bestemt synspunkt, men præsenterer hovedretninger inden for både teologisk og filosofisk etik. Den giver dermed indsigt i baggrunden for etikdiskussionen i et sekulariseret samfund med kristne forudsætninger. Bogen følger etikkens udvikling fra den bibelske tankeverden og frem til nutidig protestantisk og katolsk teologi, med omtale af bl.a. Augustin, Thomas Aquinas, Luther, Kierkegaard og Løgstrup. Tilsvarende trækkes linjen fra den klassiske græske tænkning frem til filosofien ved sidste århundredeskifte, bl.a. gennemgås Aristoteles, Machiavelli, Hobbes, Kant, Nietzsche, Habermas og Lévinas. Bogen gør rede for indflydelsesrige opfattelser som utilitarisme, liberalisme, pligtetik og dydsetik, og den præsenterer etiske grundbegreber som næstekærlighed, det gode, den rette handlen, praktisk fornuft og moralsk følelse. Som dig selv er skrevet som en lærebog, men kan anvendes som alment tilgængelig håndbog om de argumenter og tankegange, der indgår i den aktuelle etik- og værdidebat.

Luthers betydning for K.E. Løgstrups tænkning kan næppe overvurderes. Svend Andersen, som i dag sidder i Løgstrups professorat på Teologi i Aarhus gennemgår i denne bog Løgstrups læsning af Luther. Bogen bygger på et stort håndskrevet materiale, som ikke er behandlet før, og den udkommer som endnu en bog i Løgstrup Biblioteketets &-serie, som også tæller titler som Løgstrup & Sløk, Løgstrup & skolen, Løgstrup & sygeplejen og snart også Løgstrup & Kierkegaard.

Bogen bringer en oversigt over den europæiske filosofis historie og en afklaring af begreberne religion/religionsfilosofi. Følgende temaer behandles: Gudsbegreb, skabelse, teodicé, sekularisering, religionskritik samt spørgsmålet om kristendommens forhold til moderne naturvidenskab. Bogen vil med udbytte kunne læses af alle med interesse for de filosofiske aspekter af fænomenet religion.

Den danske teolog og filosof K.E. Løgstrup (1905-81) øvede indflydelse i vide kredse, og de senere år er interessen for hans tænkning vokset støt. I denne bog giver Svend Andersen en introduktion til Løgstrups forfatterskab inden for områderne filosofi, etik og teologi.Svend Andersen skildrer baggrunden for Løgstrups tænkning ud fra forholdet til fænomenologiens filosoffer Husserl, Heidegger og Lipps, og inddrager Løgstrups kritik af Kant og Kierkegaard. Samtidig følger han udviklingen frem til det sene forfatterskabs metafysik og ser på konsekvenserne for Løgstrups kristendomsforståelse.Hovedvægten i bogen ligger på etikken, hvor også Løgstrups stillingstagen til problemer inden for politik, økonomi og økologi omtales. I forhold til den oprindelige rummer denne udgave udvidelser samt rettelser og sproglige forbedringer, ligesom litteraturlisterne er opdateret.

Der er kun tre bogstaver i Gud. Men allerede ved det første går det galt. For er det med stort eller lille? Nogle mener det sidste. Der findes jo mange guder. Thor, Zeus og Baal. Andre, at kun et stort bogstav kan gøre det. De sværger til en enkelt. Jahve, Allah eller bare Gud. Og så er der alle dem, der mener, at Gud er død eller slet ikke eksisterer. Men hvem ved, hvem Gud er, og om rygtet om Hans død er stærkt overdrevet? - Gud ske tak og lov, for at vi har Svend Andersen, professor i teologi ved Aarhus Universitet, til at fortælle os, om der er nogen at takke.

Bogen bringer en oversigt over den europæiske filosofis historie og en afklaring af begreberne religion/religionsfilosofi. Følgende temaer behandles: Gudsbegreb, skabelse, teodicé, sekularisering, religionskritik samt spørgsmålet om kristendommens forhold til moderne naturvidenskab. Bogen vil med udbytte kunne læses af alle med interesse for de filosofiske aspekter af fænomenet religion.

I kristendommen hænger tro og forståelse sammen. Bogen præsenterer kristendommen som en nutidig livsforståelse. Baggrunden er kristendommens plads i dagens offentlige debat, der spænder mellem ateistisk afvisning og nationalkonservativ tale om ”kristne værdier”. Begge lejre går fejl af kristendommen. Dens kerne er den faderløse Jesus, som anråber/påkalder hele verdens skaber, Gud, som sin far. Han lever og dør i troen på sin himmelske far, på trods af lidelse og nederlag. Det kristne budskab er, at mennesker i dag kan finde et nyt livsgrundlag ved at identificere sig med den Jesus, Bibelen fortæller om. Kristen tro er livsmod på trods af dødsangst.Bogen behandler endvidere kristendommens forhold til naturvidenskab, etik og politik. Og den foreslår en fornyelse af forholdet mellem stat og kirke.

Das bewahrte Studienbuch von Svend Andersen, das jetzt in einer uberarbeiteten und erweiterten Neuauflage vorliegt, gibt Studierenden und anderen interessierten Lesern eine grundlegende und konzentrierte Einfuhrung in die theologische und philosophische Ethik.

Kann es so etwas wie eine gegenwartige lutherische politische Ethik geben? Ausgehend von dieser Fragestellung versucht der Autor, eine solche zu rekonstruieren. Zunachst wird Luthers eigene Theologie des Politischen dargestellt. Aus dieser Perspektive drangt die im Glauben begrundete Nachstenliebe den Christen dazu, die politische Ordnung zum Nutzen seiner Mitmenschen zu gebrauchen. Dadurch entspricht er dem schopfungsgegebenen Sinn der politischen Ordnung: das Menschenleben zu schutzen und zu fordern. In diesem Sinne gibt es nach Luther eine politische Nachstenliebe, eine Ausubung von Macht aus Liebe.Diesen Grundgedanken gilt es, aus dem traditionalen Denken des 16. Jahrhunderts in das Zeitalter der Demokratie zu ubertragen. Dabei wird als Ubergang die politische Philosophie Immanuel Kants dargestellt. Daran schlieen sich Analysen von lutherischen Theologien an, die sich mit der beginnenden Demokratie auseinandergesetzt haben. Als magebliche Vertreter werden hier der danische Theologe Hans L. Martensen und Ernst Troeltsch in den Blick genommen.Abschlieend wird gefragt, welche Formen politisch-philosophischen Denkens der Gegenwart einer lutherischen Ethik entsprechen. Antworten darauf gibt die Analyse der politischen Theorien von John Rawls und Jurgen Habermas.

In der Reihe werden herausragende monographische Untersuchungen und Sammelbande zu allen Aspekten der Philosophie Kants veroffentlicht, ebenso zum systematischen Verhaltnis seiner Philosophie zu anderen philosophischen Ansatzen in Geschichte und Gegenwart. Veroffentlicht werden Studien, die einen innovativen Charakter haben und ausdruckliche Desiderate der Forschung erfullen. Die Publikationen reprasentieren damit den aktuellsten Stand der Forschung.

H.C. Ørsteds selvbiografi – trykt i H. A. Kofods Conversations-Lexicon, 28. bind, 1828 – er en kendt kilde til Ørsteds liv og selvforståelse. Allerede i Ørsteds egen levetid blev den brugt i fremstillinger af hans liv. Denne korte selvbiografi kalder Billeskov Jansen et “fremragende Dokument”, som ikke synes tilstrækkeligt udnyttet af forskningen og opfordrer til, at det genoptrykkes som et lille skrift. Det sker hermed, og der er den gode grund til det, at selvbiografien – set fra et moderne synspunkt – nærmest er gemt væk i et leksikon, som nu ikke findes i mange eksemplarer og i en tekstform (gotisk skrift), som ikke længere kan betragtes som umiddelbart tilgængelig.Ud over den trykte selvbiografi fra 1828 skrev Ørsted nogle biografiske fragmenter. Nogle af dem gengives her for første gang. Det biografiske fragment "Af mit Liv" er skrevet (ca.) 1845.Indhold:- Indledning- H.C. Ørsteds selvbiografi i H. A. Kofod: Conversations-Lexicon, bind 28, København: A. Soldin 1828- H.C. Ørsted: Af mit Liv- Sandhed i Kjærlighed- Tilbageblik mod Livets Aften- Efterskrift: Ørsted, kemien, Ritter og Winterl- Litteratur- Noter

”Tanken om intetheden er ligeså mærkelig som tanken om skabelse, og de to tanker kan ikke skilles ad. Tanken om intetheden føres først til ende i og med tanken om, at hvad der er til skabes så længe det er til, med andre ord at der skal en evig magt til at holde det intetheden fra livet, og det for hvert øjeblik det er til. Uden jødedom og uden kristendom ville tanken om intetheden og om døden som tilværelsesophør ikke have fået den konsekvens, som de har i vor tilværelsesforståelse”.‘Skabelse og tilintetgørelse’ er K.E. Løgstrups hovedværk ved siden af ‘Den etiske fordring’. Her sættes menneskelivet ind i den omfattende sammenhæng, Løgstrup kalder ”universet”. Han argumenterer for en ”religiøs tydning” heraf som forudsætning for den kristne forkyndelse.Denne ledsager rummer en detaljeret kommentar til Løgstrups tankegang ud fra hans egne formuleringer. Et særligt afsnit viser, hvordan Løgstrups opfattelse placerer sig i forhold til metafysikkens tradition og den påstået ”efter-metafysiske” nutid. To tekster fra Løgstrups egen hånd indeholder de svar på spørgsmål og indvendinger, han selv nåede at give. Og endelig giver en billedafdeling mulighed for ved selvsyn at følge Løgstrups tolkning af malerkunsten.

I de senere år er forholdet mellem ret og religion kommet på dagsordenen: Hvordan skal religionernes rolle reguleres i et moderne pluralistisk demokrati? Hviler retten i sidste instans på et religiøst grundlag? Bør det tætte forhold mellem stat og én bestemt kirke fastholdes? Bygger lovgivningen på kristne værdier og skal religiøse mindretal kunne følge deres egne retsregler?Kærlighedens lov er ikke et bidrag til denne debat, men skulle gerne bidrage til at skabe en bedre baggrund for diskussionen om ret og religion.

Svend Andersen, professor i etik og religionsfilosofi, udfolder en systematisk-teologisk redegørelse for Luthers syn på forholdet mellem kirken og den politiske magt set i relation til den aktuelle debat om folkekirkens styring.Artiklen indgår også i bogen 'Folkekirkens styring ved et vendepunkt – fire kritiske artikler' (Aros Forlag 2013)

Diskussionen anno 2013/2014 af folkekirkens styring savner ifølge bogens fire forfattere et bredere perspektiv i forhold til folkekirkens placering i samfundet og en klarere gennemtænkning af forholdet mellem folkekirkens rammer og teologien. Det forsøger denne udgivelse at råde bod på. Bidrag af: Svend Andersen, professor i etik og religionsfilosofi, Jens Torkild Bak, domprovst i Ribe, Niels Kærgård, professor ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi og Niels Thomsen, rektor emeritus på Præstehøjskolen

Kristendomskundskab/livoplysning henvender sig til lærerseminariets obligatoriske religionsfag. Gennem en præsentation af begreber som kultur, kulturmøde, kristendom og humanisme opridser bogen en række problemfelter, som den gode lærer nødvendigvis må have et reflekteret forhold til for at kunne forstå dybden i skolens virke og bidrage til løsningen af dens opgaver.

Om verdslig øvrighed er Martin Luthers vigtigste skrift om forholdet mellem kristendom og politik. Her fremstiller han sin berømte sondring mellem de to regimenter, det åndelige og det verdslige. Dermed lægger han op til en klar opdeling mellem kirke og stat.  Toregimentelæren betyder dog ikke en fuldstændig adskillelse af religion og politik for Luther. Tværtimod har den kristne i sin tro et særligt grundlag for at involvere sig i det politiske, fordi den kristnes virke er præget af næstekærlighed og dermed er orienteret mod det menneskelige fællesskab. Luthers opfattelse er, at politik ikke kan bruges til at gøre mennesker kristne med, men kristne mennesker bruger politik til at gavne andre.  Bogen rummer foruden Luthers tyske tekst og den nye danske oversættelse også en historisk introduktion og en indføring i selve tankegangen, og den giver således et godt grundlag for at forstå den aktuelle diskussion om forholdet mellem religion og politik i et land med luthersk tradition.