Bøger af Stig F. Sørensen
-
248,95 kr. Strand og vand, skov, klint og eng. Destillerier, bryggerier og røgerier. Gårdudsalg og bondegårdsbesøg. Kunst i glas, sten og træ og kunst på lærred. Købstæder med masser af liv og landsbyer fulde af idyl. Hertil en overflod af oldtidens jættestuer og gravhøje samt ikke mindst danmarkshistoriens nok vigtigste oldtidsfund: Solvognen. Jo tak, Odsherred har det hele og lidt til.For på trods af at Odsherred ofte bliver stemplet som et af landet udkantsområder, så passer mundheldet om, at Odsherred har mere kant end udkant langt bedre. Det gælder i høj grad, når vi snakker om natur, geologi, kultur, kunst og ikke mindst det lokale. Her dyrkes det nære og det tætte, uden at det bliver for meget.Dette er din guide til at opleve regionens mange mageløse seværdigheder. Tag bogen med hjem, i sommerhus eller på campingturen til fælles brug og glæde. Her er oplevelser til dig, der bor i Odsherred, og dig, der er på besøg for en enkelt dag eller flere uger.Stig F. Sørensen har boet mere end 30 år i Asnæs i Odsherred og er til stadighed fascineret af regionen. Der er hele tiden noget nyt og spændende at opdage og besøge i det vidtstrakte område.
- Bog
- 248,95 kr.
-
281,95 - 460,95 kr. Kristendomskundskab er det ældste fag i skolen. De seneste mange årtier har diskussionen ikke desto mindre gået på, hvad vi egentlig skal bruge folkeskolens kristendomskundskab til i et multireligiøst samfund? Og om ikke religionsundervisningen i gymnasiet lige så godt kan lægges sammen med fag som historie og oldtidskundskab? I Fagdidaktik i religion argumenterer forfatteren for, hvorfor faget stadig er af væsentlig betydning i både grundskole og på ungdomsuddannelser, og han behandler følgende emner:Hvad er religion for et fænomen?Hvad er religionens funktioner?Hvilken rolle spiller religion i nutidens samfund?Han gennemgår også den didaktiske udvikling i fagene kristendomskundskab og religion og forholder sig til centrale fagdidaktiske forhold, der er relevante for undervisningen i de to fag. Bogen slutter af med et kapitel med konkrete øvelser til både elever i grundskolen og på ungdomsuddannelserne. Stig F. Sørensen er cand.mag. et art. i religion, samfundsfag, dansk, filosofi og pædagogik, lektor ved Odsherreds Gymnasium og ekstern lektor ved Københavns Universitet. Han har skrevet flere artikler og bøger, bl.a. Perspektiver på religion (Frydenlund, 2016).
-
468,95 kr. En grundbog til faget religion i gymnasiet og faget kultur og samfund på hf. Bogen giver eleverne indsigt i – og forståelse for – hvad religion er som fænomen, og hvilken betydning den har for mennesket og samfundet.Der findes mange forskellige religioner i verden, og de påstår alle sammen at repræsentere sandheden og at give svar på de grundlæggende spørgsmål i livet. De forskellige religioner præsenterer hver især troen på livet og døden, det naturlige og det overnaturlige, det gode og det onde. De giver også bestemte opskrifter på, hvordan man skal leve sit liv, hvad man skal spise og drikke, hvilket tøj man skal gå i, hvordan familien skal indrettes, forholdet til andre mennesker og hvordan samfundet skal styres.Bogen retter sit perspektiv mod at forstå religioners kompleksitet og se de forskellige sammenhænge og mønstre, der er i den enkelte religion og imellem religionerne. I forlængelse heraf er bogen en indføring i de nødvendige teoretiske begreber og metodiske tilgange, som er en forudsætning for, at man kan forstå religion både indefra og udefra.Eleverne rustes til at arbejde med både hellige og repræsentative tekster om de forskellige religioner – og de lærer at se igennem de mange forskellige lag, en religion består af. Kristendom, islam og religionskritik/-etik er i fokus, men bogen indeholder også kapitler om jødedom som valgfrit emne, religionens betydning og funktion, kulturmødet og religionsfagets metoder.Stig F. Sørensen er cand.mag. et art. i religion, samfundsfag, dansk, filosofi og pædagogik, lektor ved Odsherreds Gymnasium og ekstern lektor ved Københavns Universitet.
- Bog
- 468,95 kr.