Bøger af Stig Broström

Livet i vuggestuen handler om børnenes indbyrdes samvær, deres fælles aktiviteter og spirende venskaber. Det handler også om det pædagogiske personales målrettede samvær og interaktion med det enkelte barn og grupper af børn. Denne bog sætter fokus på, hvordan pædagogerne sammen med børnene kan skabe et optimalt læringsmiljø, der åbner mulighed for børnenes trivsel, læring og udvikling. Bogen dækker blandt andet emner som: - typiske træk ved det 0-3-årige barns udvikling - de helt små børns læring - planlægning - dokumentation og evaluering af læringsaktiviteter - overgangen fra hjem til vuggestue - det vigtige forældresamarbejde - børn, der ikke trives i vuggestuen

Bogen henvender sig særligt til dig, som er studerende på specialiseringsdelen ”Dagtilbudspædagogik” på pædagoguddannelsen. Udgivelsen er komponeret omkring bekendtgørelsens kompetencemål for netop denne specialisering.Du introduceres således til de temaer, der er centrale for denne del af pædagoguddannelsen, og udgivelsens 30 kapitler giver et grundigt og inspirerende afsæt for arbejdet med pædagogik i dagtilbud.Alle bogens kapitler indledes med et abstract, hvor kapitlets hovedpointer skitseres, og de afsluttes med en række refleksionsspørgsmål samt forslag til videre læsning. Ofte vil teorien desuden blive uddybet via eksempler fra praksis, illustrationer og modeller. Med udgivelsen får du et spændende grundlag for at udvikle din faglighed i forhold til dagtilbudspædagogik samt rig mulighed for at studere den evigt relevante forbindelse mellem teori og praksis.

Denne bog har et dobbelt sigte: Den er dels en grundbog til pædagoguddannelsen, som kan benyttes gennem hele uddannelsesforløbet, dels en nyttig hånd- og opslagsbog. Bogen er opdelt i ti dele, der hver behandler et central perspektiv på faget og uddannelsen: pædagogisk filosofi, pædagogisk sociologi, didaktik i institutionen, pædagogisk psykologi, pædagogik og etik, pædagogen i historisk perspektiv, pædagogisk antropologi, pædagogik som fag, pædagoguddannelsens fag samt pædagogens arbejdsområder. Hver del består af en række kapitler skrevet af dels pædagogiske forskere, dels undervisere på professionshøjskolerne.

Pædagogik i skole og fritid henvender sig særligt til studerende, der har valgt specialiseringsdelen ”Skole- og fritidspædagogik” på pædagoguddannelsen, og udgivelsen er komponeret omkring bekendtgørelsens kompetencemål for netop denne specialisering.Bogen introducerer til de faglige temaer, der er centrale for denne del af pædagoguddannelsen, og dens 27 kapitler giver et grundigt og inspirerende afsæt for pædagogens arbejde i skole- og fritidsinstitutioner.Alle kapitler indledes med et abstract, hvori kapitlets hoverpointer skitseres. Sidst i kapitlerne er der en række refleksionsspørgsmål og forslag til videre læsning. Flere kapitler indeholder billedmateriale, links, modeller, illustrationer og cases, der bidrager til en alsidig og varieret læseoplevelse. Stikordsregisteret bagest i bogen gør det let at finde frem til centrale teoretikere og vigtige pædagogiske begreber i de forskellige kapitler.De 37 bidragende forfattere har alle fingeren på den pædagogiske puls, enten som undervisere og forskere på landets pædagoguddannelser, som forskere og professorer på danske og nordiske universiteter eller som konsulenter i relevante pædagogiske sammenhænge. Så med denne bog får du som studerende et godt grundlag for at udvikle sin professionelle faglighed inden for det skole- og fritidspædagogiske område.

Didaktik for skolepædagoger handler om pædagoger i skolen. Bogen er tænkt som et teoretisk grundlag, der kan fungere som bagtæppe for skolepædagogers pædagogiske praksis samt deres samarbejde med lærerne. Med andre ord er der tale om et materiale, der både kan bruges som et tænkeværktøj og som et inspirationsgrundlag.Didaktik for skolepædagoger behandler især det pædagogiske grundlag for udvikling af en socialpædagogisk didaktik og praksis i skolen og fremskriver derfra en fælles pædagog-lærer-didaktik.Bogen er først og fremmest rettet mod at hjælpe pædagogen i skolen til at kunne indgå i skolens mangfoldighed og til at styrke egen professionsforståelse og finde sin ”hylde” i skolen.

Håndbog for sprogvejledere belyser forskellige aspekter ved sprogvejlederfunktionen i forhold til børns sprogtilegnelse og samarbejdet med barnet, forældre og netværkspersoner. Den består af tre dele og introducerer både forsknings- og praksisbaseret viden.Første del: Vejledning og pædagogisk planlægning i forhold til børns sprog omhandler emnerne sprogindsatser, didaktik og læring, kollegial vejledning, forældreinvolvering mv.Anden del: Børns sprogtilegnelse favner emner lige fra sprogteori gennem tiden, forudsætninger for sprog, til tilegnelse af det danske sprog og af dansk som andetsprog.Tredje del: Dokumentation og evaluering af børns sprog og pædagogisk praksis omfatter metoder til udvikling, vurdering og registrering af børns sprog.Forfatterne er udvalgte fagpersoner med solid teoretisk viden og/eller praksiserfaring inden for hvert deres område.

Dialogisk læsning er en omhyggeligt forberedt pædagogisk aktivitet og et rigtig godt redskab i det sprogpædagogiske arbejde. Der er forskningsmæssigt belæg for, at oplæsning af billedbøger efter metoden bidrager til børns sproglige udvikling, deres koncentrationsevne, deres erfaring med og viden om skriftsproget samt deres senere lyst til at læse.Denne bog giver læseren:viden om teorien og forskningen bag metoden. Denne del af bogen besvarer spørgsmålene: Hvorfor skal vi bruge metoden, og hvordan blev dialogisk læsning til?konkrete anvisninger på, hvordan man selv kan komme i gang med metoden. Her gennemgås den dialogiske læsnings tre faser, ligesom man klædes på til at organisere læsegrupper, vælge de rigtige bøger og udarbejde de såkaldte ”boghæfter”, der er oplæserens forberedelse til samtalerne med børnene om bogens sprog og indhold. Overordnet set svarer denne del på spørgsmålet: Hvordan praktiserer man dialogisk læsning i praksis?viden om og idéer til forløb, hvor børnene i forlængelse af læsningen maler, tegner, fortæller og leger. I denne del besvares spørgsmålet: Hvorfor og hvordan kan man knytte æstetiske læreprocesser til oplæsning af god børnelitteratur?

Pædagogik for bæredygtighed og science i dagtilbud skaber en teoretisk og metodisk ramme, som kan hjælpe pædagogen til både at reflektere over og skabe konkrete pædagogiske forløb. En pædagogisk praksis, der kan bidrage til, at børnene bliver bevidste om naturfænomener, klima og miljøspørgsmål.Børn er nysgerrige og læreivrige. De synes det er sjovt at affaldssortere, og de bliver forargede, når de finder plastikaffald i skov og på strand. Men det er ikke nok, at børnene inviteres til bæredygtighedsaktiviteter. Pædagogerne skal også gå foran og åbne endnu flere døre, der kan føre til en bæredygtig udvikling. Selv om pædagogik for en bæredygtig udvikling både er en nødvendig og alvorlig sag, skal det ikke føre til, at børnene bliver inddraget i alvorstynget pædagogik med risiko for udvikling af angst og usikkerhed. Bogen skitserer en bæredygtighedspædagogik præget af leg, fantasi og humor. Og optimisme og håb. I bogen beskrives en legemetode: en legeverden om bæredygtighed, hvor børnene inviteres ind i en legende, fantasifuld og kreativ verden, for her sammen at "løse" tunge klima- og miljøproblemer.

Barndommen er fyldt med overgange. Der er de store overgange, fx når barnet starter i vuggestue, børnehave eller skole. Der er de mellemstore overgange, som barnet gennemgår, når det fx bevæger sig mellem hjem og skole. Og der er de små overgange, som finder sted i løbet af dagen, fx når barnet går fra en aktivitet til en anden i børnehaven. Mellemrummene og overgangene fylder måske ikke meget rent tidsmæssigt, men de har ikke desto mindre stor betydning for børns trivsel og udvikling. Denne bog sammenfatter den nyeste viden om og forskning i, hvordan man kan styrke de store og mellemstore overgange i børns liv. Centrale emner er: mentale overgange venskaber leg forældresamarbejde tværprofessionelt og tværinstitutionelt samarbejde pædagogens nøglerolle i forhold til at skabe sammenhæng i institutionslivet. Bogen skriver sig ind i den nye styrkede læreplan og er en oplagt pensumbog på både dagtilbuds- og skole- og fritidsspecialiseringen. Samtidig er den yderst relevant for både pædagoger og indskolingslærere.

At målsætte, målstyre og formulere mål er en central del af enhver pædagogisk og undervisningsmæssig praksis. Denne bog orienterer sig først og fremmest mod det didaktiske arbejde i vuggestue, børnehave, SFO og skole med henblik på at skabe målorienterede aktiviteter. Bogen redegør for forskellige syn på mål samt forskellige centrale teoretiske opfattelser, ligesom ideen om fælles mål og målstyring diskuteres, kritiseres og perspektiveres. Selvom bogen har fokus på mål, sættes dette perspektiv ind i en bredere pædagogisk og didaktisk sammenhæng. Ved hjælp af en dynamisk og situationsbestemt didaktisk model skabes der forbindelse mellem den didaktiske kategori mål og en række øvrige didaktiske kategorier: formål, læringens indhold, pædagogiske principper og praksis.Bogen forholder sig løbende til dilemmaet mellem de professionelles målstyring og børnenes aktive deltagelse og indflydelse, hvilket blandt andet reflekteres ved hjælp af begrebet dannelse.

Læring er et fænomen, som i stadig stigende grad forbindes med daginstitutionsområdet. Mange anser OECD's PISA-undersøgelser som startskuddet, og siden er læreplanerne kommet til. Derudover har også fænomener som Ny Nordisk Skole, heldagsskolen og diverse samtænkninger skubbet bag på tendensen til at bringe dagtilbuddene i tættere kontakt med skolen. Og på pædagoguddannelsesområdet er begrebet læring også for alvor kommet på banen. Eksempelvis er læring indskrevet i den nye uddannelsesreform i en grad, som ikke tidligere er set.Ideen med denne bog er at forsøge at gribe denne dagsorden ved at opstille en række diskussioner af, hvorvidt man kunne foretage en pædagogisk erobring af læringsbegrebet, så det optræder på sin egen måde - og i sin egen ret - i den daginstitutionelle kontekst.Bogens kapitler er delt ind i fire overordnede temaer:- Det generelle forhold mellem læring og pædagogik- Læringens forbindelse til hverdagslivet- Læringens forbindelse til dokumentation- Relationen mellem leg og læringLæring er tilsyneladende kommet for at blive. Men hvad betyder det for pædagogerne? Og for børnene for den sags skyld? Hvilken strategi er den mest hensigtsmæssige? Skal daginstitutionerne overtage skolens læringsbegreb? Eller skal man sætte sig til modværge og i stedet nægte at invitere læringen inden for i børnehaven? Bogen giver ingen konkrete svar, men vækker til eftertanke med en række kapitler, der sætter fokus på læringens dilemmaer, udfordringer og paradokser.

Værdier i danske dagtilbud afdækker, analyserer og reflekterer de tre forfattere over de værdier, pædagoger formidler i de danske vuggestuer og børnehaver. Og i forlængelse heraf giver de et konkret bud på en didaktisk model for, hvordan pædagoger kan arbejde med en bevidst værdiopdragelse.'Vi håber, at bogen ansporer pædagoger til at reflektere over de værdier, de kommunikerer i samspil med børnene, og at denne refleksion vil være med til at kvalificere arbejdet med værdier, så de i højere grad kommer til at indgå som vigtige pejlemærker i det pædagogiske arbejde.'- fra forordetBogen henvender sig til pædagog- og pædagogikstuderende samt uddannede pædagoger.

Denne grundbog er til specialiseringen i dagtilbudspædagogik på den nye pædagoguddannelse. Bogen anlægger et etisk og videnskabeligt perspektiv på dagtilbudspædagogik og pædagogisk praksis med det afsæt at præsentere den seneste viden på området af både danske og internationale forfattere, der på forskellig vis er knyttet til undervisning, udvikling og forskning inden for dagtilbudsfeltet. Læseren præsenteres for historiske og aktuelle problemstillinger og tænkemåder, ikke mindst empirisk viden om disse, og der lægges i den forbindelse vægt på at understøtte den studerendes evne til at kunne træffe beslutninger, skønne og handle professionelt ud fra såvel forskningsviden, professionsviden som praksisviden.Bogen behandler bekendtgørelsens fire kompetenceområder for dagtilbudsspecialiseringen i fire dele:1) Barndom, kultur og læring2) Profession og organisation3) Relation og kommunikation4) Samarbejde og udviklingHver del består af en række kapitler, der på forskellig vis bidrager til at perspektivere dele af den aktuelle viden og forskning inden for kompetenceområdet. Hvert kapitel indeholder forslag til den studerendes selvaktivitet – både individuelt og i grupper.Forslag til selvaktivitet findes på bogens hjemmeside: www.dafolo.dk/profpædagog.

Der er behov for at udvikle en fremtidig SFO- og fritidspædagogik, som på en række punkter adskiller sig fra både børnehave- og skolepædagogikken. En sådan udvikling må medtænke, fastholde og perspektivere de karakteristiske træk ved den eksisterende pædagogik. I "SFO- og fritidspædagogik - før, nu og i fremtiden" giver forfatterne en række perspektiver på, hvordan fritidshjemmet og SFO'en kan bidrage til lærings- og kompetenceudviklingen i børnenes liv. Bogens syv kapitler kredser om temaer som: Læring og erfaringsdannelse Børns venskaber og fællesskaber Det frie og det bundne Demokrati og medbestemmelse

Med 28 markante begreber fra pædagogikkens verden forklarer Stig Broström deres betydning, og hvad de hver især omhandler. Begreberne dækker f.eks. anerkendelse, dannelse, erfaring, omsorg og praksis. Hvert opslag står alene, men de hænger sammen indbyrdes.Pædagogikkens ABC er en brugbar håndbog båe for den nystartede pædagogiske medhjælper og for den studerende, der skal have hjælp til at finde rede i de mange centrale begreber, men den kan også være en hjælp for den erfarne pædagog, der i sit travle hverdagsliv har brug for en opdatering.Stig Broström er uddannet fritidspædagog i 1969, cand.pæd. og ph.d., tidligere seminarielærer på Hillerød Børnehaveseminarium, lektor på Danmarks Lærerhøjskole og professor mso på Danmarks Institut for Pædagogik og Udvikling (DPU), siden professor emeritus på DPU.

Stig Broström – en af dansk pædagogiks grand old men – har samlet sine ‘pædagogiske erindringer’ i bogen her. Han præsenterer de væsentligste udfordringer og forandringer, som pædagogikken har gennemlevet i de seks årtier – en periode, hvor daginstitutionen har bevæget sig fra at være et sted med forebyggende omsorg for de få til dynamiske lege- og læringsmiljøer for alle børn.Bogen belyser den generelle almenpædagogiske udvikling fra: en kulturradikal vækstpædagogik til indlæringspædagogik videre til forskellige marxistisk orienterede tilgange med både struktureret og kritisk frigørende pædagogikfor til sidst at lande med en styrket pædagogisk læreplan og en formålsformulering med demokrati, dannelse, børneperspektiv samt leg og læring i centrum. Forfatteren, der har været med hele vejen igennem, fortæller ud fra sit eget perspektiv om de teoretiske og ideologiske debatter og kampe, der udspillede sig gennem alle årene. Her kommer vi tæt på personer og begivenheder, som ikke normalt indskrives i pædagogikkens historiebøger. Samtidigt redegøres på en letfattelig måde for pædagogiske grundbegreber og teorier.Stig Broström er uddannet fritidspædagog i 1969, cand.pæd. og ph.d., tidligere seminarielærer på Hillerød Børnehaveseminarium, lektor på Danmarks Lærerhøjskole og professor mso på Danmarks Institut for Pædagogik og Udvikling (DPU), siden professor emeritus på DPU.

I denne antologi ser en række fremtrædende psykologer og pædagoger på relationens rolle i psykologien. De forskellige teorier er opdelt i tre grupper: udviklingspsykologien, sprog og kommunikation samt kultur og samfund. I forordet skriver redaktøren, Tom Ritchie, at man ved at fokusere på relationer, kommer ind på selve nerven i det pædagogiske arbejde.Der har i de senere år været en stigende interesse for relationer eller relationstænkning i pædagogiske sammenhænge. Der er et bredt udbud af kurser, efteruddannelser og publikationer, hvis omdrejningspunkt er den relationelle tilgang til praksis. På baggrund heraf er det aktuelt at spørge, om der tale om et forbigående modefænomen, eller om relationstænkning rummer en substans, der berettiger interessen. Det spørgsmål forsøger antologien at afklare.De traditionelle bånd til de gamle fællesskaber som kirken, familien, lokalsamfundet, de sociale klasser m.m. er erstattet med en tiltagende individualistisk orientering til tilværelsen. I denne individualiseringstendens sættes den enkeltes identitet og selvrealisering i centrum, og dermed opstår der en interesse for de relationelle sammenhænge, hvori individet indgår. Relationerne bliver mere synlige.Antologien kan læses af alle med interesse for psykologi, herunder studerende på pædagog- og lærerseminarier samt efteruddannelsesforløb på CVU.Antologien er redigeret af Tom Ritchie, pædagogisk konsulent og seminarielærer ved Københavns Dag- og Aftenseminarium. Ritchie har også redigeret: Relationer i teori og praksis og Relationer i skolen.

Sundhed, trivsel og læring hænger uløseligt sammen. Sundhed og trivsel danner grobund for børn og unges læring og psykosociale udvikling, og samtidig spiller uddannelse, læring og erhvervelse af kompetencer en vigtig rolle for sundhed og velvære gennem hele livet. Børn og unges sundhed og trivsel i hverdagen - og dermed også deres mulighed for at udvikle sig og lære - påvirkes af mange forskellige dimensioner, heriblandt samvær med andre børn og unge og med for eksempel pædagoger og lærere, sociale relationer og venskaber, leg og undervisning, succes og nederlag, de fysiske rammer og atmosfæren i institutionen og deraf udløste følelser. Derfor er det vigtigt at sætte fokus på børn og unges sundhed og trivsel fra en tidlig alder for at skabe de bedste muligheder for sundhed og livskvalitet livet igennem.Sundhedspædagogik og sundhedsfremme i dagtilbud og skole er en forskningsbaseret grundbog om sundhedspædagogiske teorier, begreber og metoder samt disses anvendelse i det sundhedsfremmende arbejde med børn og unge i dagtilbud og skoler. Bogen tilbyder en teoretisk baggrundsviden, der bygger på nyeste forskning i sundhedspædagogik, og en handlingsorienteret viden, hvor der via eksempler fra praksis gives anbefalinger og ideer til det praktiske arbejde med sundhedspædagogik og sundhedsfremme. Bogen bygger på forskning fra primært danske sammenhænge, men også udenlandske betragtninger inddrages.

Denne bog uddyber den didaktiske tilgang til de pædagogiske læreplaner, herunder de overvejelser om og formuleringer af formål, mål, indhold og pædagogiske principper, der ligger bag det praktiske arbejde i daginstitutionen. Bogen inspirerer pædagoger til at arbejde målrettet med både læreplanens temaer samt dem, som udspringer af de lokale forhold. Forfatterne fokuserer primært på barnets personlige, sociale og sproglige kompetencer, som udvikles i et aktivt samvær med andre børn og voksne, altså i en børnecentreret og selvforvaltende pædagogik og ikke gennem "skoleagtig" undervisning.Efter en kort historisk redegørelse for børnehavens pædagogik og udviklingen frem mod kravet om pædagogiske læreplaner præsenteres forskellige didaktiske modeller og tilgange. Forfatterne forklarer, hvordan man kan arbejde med læreplanens temaer både som en integreret del af hverdagen og som planlagte forløb. Bogen lægger vægt på pædagogiske principper og metoder til brug i dagligdagen, som kan understøtte alle børns læring og udvikling, men med et særligt fokus på socialt udsatte børn.Didaktik i børnehaven - planer, principper og praksis henvender sig til det pædagogiske personale i børnehave, vuggestue og SFO. Den er desuden anvendelig for pædagog- og lærerstuderende, børnehaveklasseledere og lærere.

I vores moderne samfund, hvor fokus ofte er på evidensbaseret praksis og målbare resultater, kan det at tale om kærlighed i forbindelse med uddannelse virke uhåndgribeligt eller endda kontroversielt. Ikke desto mindre spiller kærlighed en afgørende rolle i både det pædagogiske og didaktiske arbejde med børn. Derfor vil denne antologi gennem en række kapitler med perspektiver fra moderne filosofi, psykologi og pædagogisk forskning belyse, hvordan fænomenet og begrebet kærlighed optræder i pædagogik og pædagogisk praksis. Denne bog giver dig: • en dybdegående forståelse af forholdet mellem kærlighed og pædagogik, som strækker sig fra filosofiske overvejelser til praktiske anvendelser• indsigt i historiske og moderne pædagogiske teorier, der understreger betydningen af kærlighed i undervisning og omsorg • perspektiver fra førende forskere og eksperter, der udforsker kærlighedens rolle i børns udvikling, trivsel og læring • inspiration til dybere samtaler om og refleksion over kærlighedens betydning i pædagogiske miljøer og samfundet som helhed. Uanset om du er pædagog, lærer eller har anden fagprofessionel baggrund og arbejder med børn, vil denne antologi give inspiration til, hvordan du kan anvende kærlighedens transformative kraft til at berige og forandre din pædagogiske praksis i dagtilbud eller skole.

Småbørnspædagogikken 1960-2020 er en belysning af udviklingen af den generelle almenpædagogik. Fra den kulturradikale vækstpædagogik til indlæringspædagogikken, over forskellige marxistisk orienterede tilgange med både kritisk frigørende og struktureret pædagogik til en formålsformulering med demokrati, dannelse, børneperspektiv samt leg og læring i centrum og en styrket pædagogisk læreplan.Stig Broström har været med hele vejen. Bogen er hans fortælling om hans eget perspektiv på både de ideologiske og teoretiske kampe og debatter gennem årtierne. Han lader os komme tæt på begivenheder og personer, der ikke almindeligvis indskrives i pædagogikkens historiebøger, og han redegør ligeledes for de pædagogiske teorier og grundbegreber på letfattelig vis.Bogen henvender sig først og fremmest til pædagogstuderende på både den alemen pædagoguddannelse og de pædagogiske kandidatuddannelser samt pædagoger, men er også interessant for både det socialpædagogiske felt, lærere og skolepædagoger.Stig Broström er uddannet fritidspædagog i 1969, cand.pæd. og ph.d., tidligere seminarielærer på Hillerød Børnehaveseminarium, lektor på Danmarks Lærerhøjskole og professor mso på Danmarks Institut for Pædagogik og Udvikling (DPU), siden professor emeritus på DPU.

I denne bog argumenterer Stig Broström og Anders Skriver Jensen for, at begreberne omsorg og læring ikke er hinan­dens modsætninger, tværtimod. Det ene betinger det andet, og tilsammen udgør de en helhed. Bogen kredser om spørgsmålet: Hvordan kan pædagogisk personale i dagtilbud forstå og praktisere pædagogik, hvor omsorg og læring ses som en enhed?Bogen giver dig, der arbejder i dagpleje, vuggestue eller børnehave, inspiration til at arbejde med omsorg og læring i praksis. Du får en opdateret, forskningsbaseret forståelse af de centrale begreber omsorg og læring og idéer til, hvordan du kan udvikle, dokumentere og planlægge din pædagogiske praksis med blik for at inkludere både omsorg og læring.

Hvordan arbejder man henimod sine pædagogiske mål, under de givne betingelser med de børn, der er til stede? Det kræver faglig indsigt i centrale pædagogiske begreber, temaer og mål, og det kræver evne til at planlægge pædagogiske aktiviteter.Få teorier og metoder, som du kan bruge til at planlægge pædagogiske aktiviteter med ud fra bogens faglige temaer. Du bliver gennem bogen i stand til at planlægge pædagogiske aktiviteter, hvor pædagogen går foran, ved siden af eller bag ved barnet - på den måde sætter bogen pædagogikken i spil.Bogen henvender sig til studerende ved pædagoguddannelsen, der læser specialiseringen skole- og fritidspædagogik, men kan læses og bruges af alle, der beskæftiger sig med pædagogik på skole- og fritidsområdet.

I dette nummer af Paideia kan du læse følgende artiklerDen allvarlige lärarbristen i Sverige – hur kunde detta hända och vad kan vi göra?Lærermangel i DanmarkDen aktuelle mangelen i TysklandData, årsaker, (nød)løsningerHjemmeundervisning under koronapandemien – et elevperspektivSärskilda undervisningsgrupper i grundskolans högstadiumSmåbørnspædagogik – historiske refleksioner med fokus på læringTidsskriftet Paideia har en praksisrettet profil, men holder samtidig et højt akademisk niveau. Tidsskriftet indeholder fagfællebedømte artikler, som omhandler aktuelle temaer fra praksisfeltet, interviews, debatter samt boganmeldelser. Målgruppen er lærere, skoleledere, pædagoger og ledere i børnehaver, pædagogiske konsulenter, studerende, undervisere og forskere.Temaerne, der tages op, er eksempelvis:Klasseledelse og læringsmiljøLæring, undervisning og fagdidaktiske udfordringerNationale testUndervisningsdifferentiering og tilpasset oplæringImplementering af nationale og lokaler strategier og initiativer i skolenBetydningen af køn, socio-økonomisk og kulturel baggrundPraksis i børnehavenTidsskriftet udkommer to gange årligt (maj og november).Udgives af Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis (LSP) (Aalborg Universitet), Senter for praksisrettet utdanningsforskning (SePU) (Høgskolen i Hedmark), RCIW - Research and Capability in Inclusion and Welfare (Högskolan i Borås) samt Dafolo Forlag.

EN MODIG PÆDAGOGIK rummer både modige pædagoger og modige børn, der tør tænke og handle på nye måder. Voksne og børn, der tør tegne uden for stregerne, som vover pelsen og springer ud på det dybe vand. Denne bog præsenterer som den første en samlet fremstilling af mod i daginstitutionen. Forfatterne anskuer begrebet mod ud fra en række filosofiske, pædagogiske og psykologiske tilgange, samtidig med at blikket for den pædagogiske praksis hele tiden er nærværende.  Håbet er, at bogen vil inspirere til, at pædagoger mere bevidst, reflekteret og målrettet giver modet en central plads i den pædagogiske praksis. Og at de skaber nye interessante pædagogiske praksisser, der både er sjove og lærerige, og som samtidig rejser og støtter modet og dermed bidrager til, at alle børn udvikler sig til at være modige mennesker. Bogens temaer er: • Værens-, sjæls- og åndsmod • Mod i pædagogisk praksis • Modige læringsmiljøer • Mod og risici i børns leg • Madmod • Mod i forældresamarbejdet.

Det fælles pædagogiske grundlag danner selve udgangspunktet for arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan og dermed også for det pædagogiske arbejde med børns læring i dagtilbud. Det fælles pædagogiske grundlag udgøres af en række elementer og begreber, som for mange er velkendte – det nye er dog, at disse begreber skal være gennemgående for arbejdet med læreplanens temaer og øvrige pædagogiske praksisser.Denne bog udfolder de enkelte begreber i det pædagogiske grundlag ved hjælp af konkrete cases, praksisfortællinger, dialogspørgsmål og en tilhørende hjemmeside med redskaber.Bogen henvender sig til pædagogisk personale i praksis, pædagogiske ledere, faglige fyrtårne og konsulenter.

0-3-årdalderen er den periode i et barns liv, hvor dets læringskurve er stærkest opadgående. Derfor er det paradoksalt, at netop den periode er stærkt underbelyst i forskningen. Bogen her er et bidrag til at mindske dette vidensgab. Den giver samtidig et inspirererende bud på en next practice for vuggestuer og dagplejer i Danmark.Barnet i centrum 2 tager afsæt i et forskningsprojekt, hvor 130 vuggestuepædagoger og dagplejere fra otte kommuner arbejdede sammen om at udvikle deres pædagogiske praksis. Det gjorde de med særligt fokus på tre temaer:Samspillet mellem børnene og det pædagogiske personale, herunder forskellige betingelser, som har betydning for kvaliteten af dette samspil. Der stilles bl.a. skarpt på, hvordan atmosfæren i dagtilbuddet og brug af berøring er med til at forme voksen-barn-samspillet.Mikroovergange, dvs. de små overgange, børnene oplever i løbet af deres dag, fx fra leg til spisning og fra spisning til søvn. Det undersøges, hvordan overgangene kan gøres meningsfulde for det enkelte barn, og hvordan pædagogen kan skabe deltagelsesmuligheder for børnene i overgangene.Didaktik, dvs. hvordan vuggestuepædagoger og dagplejere kan planlægge og reflektere over deres praksis med udgangspunkt i begreber som dannelse, leg, børneperspektiv og læringsmiljø, der alle er centrale i dagtilbudsloven.Bogen formidler resultaterne fra forskningsprojektet og sætter dem i relation til aktuelle teorier og forskning på 0-3-årsområdet.

Der er gode grunde til at beskæftige sig med science, bæredygtighed og matematisk opmærksomhed i dagtilbud. Temaet har nok været underbelyst i en periode, men nu ser vi en stigende (politisk og pædagogisk) interesse for både science-begrebet, bæredygtighed og børnenes tidlige matematiske opmærksomhed i dagtilbud. I bogen belyses især science-begrebet i relation til det pædagogiske arbejde i dagtilbud. Hermed tegnes et billede af en science-pædagogik, hvormed vi forstår en reflekteret pædagogisk praksis, der bidrager til børns interesse og langsomt voksende forståelse for natur, teknik, sundhed, matematik, biologi, kemi og fysik (emergent science). Science i dagtilbud betyder en aktiv inddragelse af naturen med henblik på, at børn får kendskab til dyre- og planteliv, naturens kredsløb, naturfænomener og andre af naturens lovmæssigheder. Stig Broström er pædagog, cand.pæd. og ph.d. i småbørnsdidaktik, professor emeritus ved Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) ved Aarhus Universitet. Thorleif Frøkjær er psykolog, lektor ved Københavns Professionshøjskole, Program for daginstitutions-, social- og specialpædagogik. Det ved vi om - dagtilbud er en bogserie, som består af en række praksisnære og praksisrettede bøger, der bibringer viden om aktuelle udfordringer i den pædagogiske praksis i dagtilbud. Serien præsenterer aktuelle temaer med det formål at gøre forskningsbaseret viden om forbedringer af kvaliteten i det pædagogiske arbejde lettere tilgængelig for pædagoger og institutionernes ledelser. Seriens mål er at øge sandsynligheden for, at denne viden også anvendes i den pædagogiske hverdag.

Den overordnede ambition med denne bog er at give lærer- og pædagogstuderende såvel som professionelle i det pædagogiske fag forskellige perspektiver på fænomenet læring og 'ikke-læring'. Bogens fokus, og som titlen skal indikere, er rettet mod spørgsmålene om, hvorfor og hvordan det til tider forekommer, at børns læring i visse situationer af den professionelle opfattes hindret eller som fordrejet, begrænset, hæmmet, udeblevet, upræcis eller utilstrækkelig på anden måde, hvilket er mindst lige så relevant at afdække som at søge at forstå, hvad der rent faktisk medfører læring. Dette må derfor ses som to sider af samme sag. Antologiens første ni artikler er skrevet af henholdsvis professorer fra universiteter, lektorer fra professionshøjskoler (UC'ere) og praktiserende psykologer. Desuden bidrager en norsk postdoc som medforfatter på en artikel. Den sidste og tiende artikel er et eksklusivt bidrag fra den anerkendte tyske biografiforsker og professor Peter Alheit.