Bøger af Sten Jacobsen
-
108,95 - 228,95 kr. Historier fra 11 minutter i 12 er en samling noveller om brat opvågnen til en virkelighed, der pludselig opfører sig anderledes end forventet. Der er den problematiske lillebror, som er alt for interesseret i skolen, og den 75-årige mand, som får at vide, at han i virkeligheden døde som 2-årig. Der er det forjættende løfte om et kys, som stadig huserer i en gammel mands drømme, og sære marskandiser- forretninger, man nok ikke skal træde ind i. Der er den ukendte forfatter, der læser op for kirkegårdens afdøde forfattere, og forfatteren som skriver om sin kvindelige nabo, men er det i virkeligheden hende, der digter ham? Der er den kærligt dæmoniske far- mor, som giver sit barnebarn mystiske signaler samt mange andre historier ... indtil sælgeren af skudsikre veste ringer op midt om natten. Sten Jacobsen er cand.mag. i samfundsfag og historie og har været gymnasielærer fra 1978 til 2015. Tidligere skønlitterære udgivelser: Novellesamlingerne Blind trappe, Hvem kan gøre en dukke fortræd? Hulter til bulter og Uforstandige historier samt romanen Vejen til Berlin.
-
93,95 - 178,95 kr. Nederlagets og fremskridtets mænd i Fuglebjerg i slutningen af 1800-tallet er en bog, der via udvalgte mandeportrætter fra Fuglebjerg søger at indfange de værdier, der dengang var styrende i det lille lokalsamfund og i Danmark generelt. Det var dengang, hvor manden skulle træde i karakter, dengang, hvor ære og stolthed var helt centrale værdier, dengang før velfærdssamfundet, hvor en mand skulle præstere, og hvor ydmygelse og fattiggården truede for den, som ikke duede. Fortiden kan bruges som spejl for en senere tid, hvor disse værdier næsten er vendt på hovedet.
-
108,95 - 166,50 kr. Nitten historier … om Sebastian og Jacob som uforvarende kommer til at krænke et nonbinært safe space, om bogens forfatter som opdager, at han 5 år efter sin pensionering er blevet cancelled fra Vordingborg gymnasiums annaler, hvor han ellers har været ansat i 37 år, om mænd, der føler sig jaget af krænkende kvinder, om antropologen, som er flyttet til provinsen for at dyrke mindet om sin afdøde hund, om Guds problemer med at dømme i menneskers lavpraktiske affærer, om genvordighederne ved at være en bidsk hund, om en levitation på afdeling D7 … og mange andre uforstandigheder.Sten Jacobsen er cand.mag. i samfundsfag og historie og har været gymnasielærer fra 1978 til 2015. Seneste udgivelser: Novellesamlingerne Blind trappe, Hvem kan gøre en dukke fortræd? samt Hulter til bulter samt romanen Vejen til Berlin. Har også udgivet bøger om mikro- og mentalitetshistorie, bl. a. Saadan er de og Nu er jeg her altsaa ganske ene – Asta Kofod 1876-1923
-
108,95 - 166,50 kr. Vejen til Berlin er en modernistisk udgave af den klassiske dannelsesroman.Vi befinder os i København i 1893. Karl Henrik Theodor Severinsen vandrer fortvivlet rundt i natten, efter at den kvinde, han elsker, er blevet gift med hans bedste ven. Da han inderst inde ved, at hans nederlag har rod i ham selv, flygter han ud i verden.Han tager ophold i en lille sydvestsjællandsk landsby. Her går han i gang med at skrive sin roman ”Forgjort”, hvor han selv optræder sammen med den lille bys borgere, som han indskriver i handlingen.Fiktion er dog ikke så let at styre, og snart bliver det svært at holde roman og virkelighed adskilt. Med oprørske romanfigurer og fanget i endnu en pinagtig trekant, flygter han videre ud i verden. Ankommet til Berlin etablerer han sig som skribent, men problemer har det med at gentages.Er det forfatteren, der skaber sine romanfigurer, eller romanfigurerne, der skaber deres forfatter? Og hvem løber af med sejren?Karl Henrik Theodor Severinsen ankom til Berlin sent om aftenen mandag den 1. oktober 1894. Banegården var elektrisk illumineret. Tre store lysekroner hang ned fra afgangshallens loft, og smedejernsforsirede lamper hang ud fra væggene. Karl stod stille et øjeblik og så sig omkring. Han havde aldrig set så lysende og stor en banegård. Han gik langsomt gennem hallen, hvor der til trods for det sene tidspunkt var et mylder af mennesker, der fyldte rummet med en summende støj. Han kom til at tænke på dengang, han ankom til F.: mørket og stilheden i gaderne, malermester Stub, der ledte ham gennem natten hen til fru Lauritzen med sin stormlygte i hånden, og hans tætte skikkelse, der stod så alene i lygteskæret omgivet af et buldrende mørke. Dengang var han ankommet til mørke, her fødtes han i lys. Sten Jacobsen er cand.mag. i samfundsfag og historie og har været gymnasielærer fra 1978 til 2015.Seneste udgivelser: Novellesamlingerne Blind trappe, Hvem kan gøre en dukke fortræd? samt Hulter til bulter. Har også udgivet bøger om mikro- og mentalitetshistorie, bl. a. Saadan er de og Nu er jeg her altsaa ganske ene – Asta Kofod 1876-1923
-
- Forlag på kanten
54,95 kr. Lucius 2 med titlen Forlag på kanten indeholder artikler om mikroforlag i Danmark samt i Italien, Spanien, Finland og Frankrig. Sidst i tidsskriftet er der en afdeling for anmeldelser.
- Bog
- 54,95 kr.
-
98,95 - 108,95 kr. ”Han kunne ikke fordrage den modbydelige køter, når den kom humpende med sine tre ben og det stive på slæb. Bare hundeblikket gav ham kvalme. Først trinene i gangen, så døren, der blev puffet op. For døren måtte selvfølgelig ikke lukkes! Det stakkels følsomme kræ kunne jo blive ked af det! Når dens uafvendelige snude kom til syne i døråbningen, vendte hun sig under dynen, rettede hovedet lidt op og så smilende hen på utysket. ”Hej, Trofast! Er det dig?” Og så kom den møgforkælede skødehund vadende ind med logrende hale og hovedet på halv. Resten gik som efter en drejebog.” 17 noveller med mennesker, dukker, hunde og kunstinstallationer, hvor det, der tilsyneladende foregår, åbner sprækker ned til andre og dunklere sandheder. De forskelligartede historier i Hulter til bulter samles i sidste novelle på installationsudstillingen ”Vi fejrer forvirringens triumf”. Bogen er Sten Jacobsens tredje skønlitterære udgivelse og afslutter en trilogi, hvoraf de første var Blind trappe og Hvem kan gøre en dukke fortræd?
-
108,95 kr. - Bog
- 108,95 kr.
-
- Bog
- 339,95 kr.
-
178,95 kr. - Bog
- 178,95 kr.
-
148,95 kr. - Bog
- 148,95 kr.
-
178,95 kr. - Bog
- 178,95 kr.