Bøger af Simon Staho

Simon Stahos trilogi SHO'AH 1-3 udspiller sig på baggrund af et af historiens mørkeste kapitler: Holocaust.Bestående af to digtsamlinger og en hybridroman kredser værket om arven fra Sho'ah (den hebraiske betegnelse for nazismens forsøg på systematisk udryddelse af jøder), samtidig med at det drager paralleller til nutiden, herunder den israelsk-palæstinensiske konflikt.Værket udforsker således både Holocausts varige indvirkning og relevans i nutidens verden og beskriver den menneskelige erfarings eviggyldige kompleksitet.DEN ELEMENTÆRE NAT åbner trilogien med en udforskning af tab, erindring og modstandskraft. Gennem Holocausts prisme indfanger digtene de elementære kræfter, der er på spil i menneskehedens mørkeste tid og belyser den ukuelige ånd, der fortsætter selv i lyset af ubeskrivelig tragedie.I NATTEN, trilogiens andel del, kastes læseren ind i mørkets hjerte. I et fortættet sprog beskriver teksten den menneskelige lidelse og de uudslettelige ar, som historiens mest alvorlige grusomheder har efterladt.NÆTTERNES NAT, trilogiens sidste del, kulminerer i en udforskning af den evige søgen efter mening i en splittet verden. I et samspil mellem poesi og narrativ navigerer digtene i erindringens og mytens terræn.Ved at kaste lys over den varige arv fra et af historiens mørkeste kapitler belyser værket de komplekse skæringspunkter mellem historie, erindring og identitet og skaber en refleksion over vor tids moralske imperativer.

Simon Stahos trilogi SHO'AH 1-3 udspiller sig på baggrund af et af historiens mørkeste kapitler: Holocaust.Bestående af to digtsamlinger og en hybridroman kredser værket om arven fra Sho'ah (den hebraiske betegnelse for nazismens forsøg på systematisk udryddelse af jøder), samtidig med at det drager paralleller til nutiden, herunder den israelsk-palæstinensiske konflikt.Værket udforsker således både Holocausts varige indvirkning og relevans i nutidens verden og beskriver den menneskelige erfarings eviggyldige kompleksitet.DEN ELEMENTÆRE NAT åbner trilogien med en udforskning af tab, erindring og modstandskraft. Gennem Holocausts prisme indfanger digtene de elementære kræfter, der er på spil i menneskehedens mørkeste tid og belyser den ukuelige ånd, der fortsætter selv i lyset af ubeskrivelig tragedie.I NATTEN, trilogiens andel del, kastes læseren ind i mørkets hjerte. I et fortættet sprog beskriver teksten den menneskelige lidelse og de uudslettelige ar, som historiens mest alvorlige grusomheder har efterladt.NÆTTERNES NAT, trilogiens sidste del, kulminerer i en udforskning af den evige søgen efter mening i en splittet verden. I et samspil mellem poesi og narrativ navigerer digtene i erindringens og mytens terræn.Ved at kaste lys over den varige arv fra et af historiens mørkeste kapitler belyser værket de komplekse skæringspunkter mellem historie, erindring og identitet og skaber en refleksion over vor tids moralske imperativer.

Simon Stahos trilogi SHO'AH 1-3 udspiller sig på baggrund af et af historiens mørkeste kapitler: Holocaust.Bestående af to digtsamlinger og en hybridroman kredser værket om arven fra Sho'ah (den hebraiske betegnelse for nazismens forsøg på systematisk udryddelse af jøder), samtidig med at det drager paralleller til nutiden, herunder den israelsk-palæstinensiske konflikt.Værket udforsker således både Holocausts varige indvirkning og relevans i nutidens verden og beskriver den menneskelige erfarings eviggyldige kompleksitet.DEN ELEMENTÆRE NAT åbner trilogien med en udforskning af tab, erindring og modstandskraft. Gennem Holocausts prisme indfanger digtene de elementære kræfter, der er på spil i menneskehedens mørkeste tid og belyser den ukuelige ånd, der fortsætter selv i lyset af ubeskrivelig tragedie.I NATTEN, trilogiens andel del, kastes læseren ind i mørkets hjerte. I et fortættet sprog beskriver teksten den menneskelige lidelse og de uudslettelige ar, som historiens mest alvorlige grusomheder har efterladt.NÆTTERNES NAT, trilogiens sidste del, kulminerer i en udforskning af den evige søgen efter mening i en splittet verden. I et samspil mellem poesi og narrativ navigerer digtene i erindringens og mytens terræn.Ved at kaste lys over den varige arv fra et af historiens mørkeste kapitler belyser værket de komplekse skæringspunkter mellem historie, erindring og identitet og skaber en refleksion over vor tids moralske imperativer.

Simon Staho er bedst kendt som filminstruktør. Han debuterede i 1998 med spillefilmen ’Vildspor’ med Mads Mikkelsen og Nikolaj Coster-Waldau i hovedrollerne. Mads Mikkelsen spiller også den ene af de to hovedroller i Stahos næste film, novellefilmen 'Nu' (2002), der er optaget i sort/hvid og har to replikker. Den anden hovedrolle spilles af svenske Mikael Persbrandt, der bliver Stahos mandlige hovedskuespiller i hans tre næste spillefilm. 'Himlens hjärta' (2008) deltog på filmfestivalen i Berlin i Berlinale Special i og vandt to Guldbagger i Sverige. Flere af Stahos film er svensk-danske co-produktioner, ofte med kendte svenske skuespillere. Stahos film har udover deltagelse i Berlin været vist på fimfestivaler i San Sebastian, Locarno og Chicago. Staho har også produceret de to spillefilm 'Magi i luften' (2011) og 'Miraklet' (2014).Nu debuterer Staho som forfatter. Debuten fylder intet mindre end 350 sider og formen skaber en både vild og meditativ læseproces, der harmonerer godt med bogens gennemgående tema.NATTEN ER EN KISTE AF SORT ILD tager sit omkuldvæltende udgangspunkt i afskeden med et dødfødt barn, hvor smerten og fortvivlelsen skriver ud i et fortættet og ekspressivt sprog, der på filmisk vis krydsklipper mellem det nære, intime rum i kroppen, kønnet og kærligheden og så historiens evigt drejede hjul med nedslag i Holocaust, Srebrenica og Antiogens tilintetgørelse i græsk mytologi.Det er barsk læsning, hvor sproget flere steder kammer over og hvor læseren ikke overlades mange pusterum, når de mange siders rædsler langsomt skærer sig ind og sætter sig fast. Der hviler en uhyggelig, majestætisk stilhed i sproget. Et sprog for døden der i digtene er meget ulig vores tid, men som i kraft heraf forundrer og betager. Samtidig er sproget til tider alt for meget, men langt hen ad vejen er det også dét, der driver værket – ubegribelige fænomener skildres bedst i et ubegribeligt sprog.