Bøger af Silja Okking
-
148,95 - 163,95 kr. Det ene øjeblik spiller Saga rollespil i skoven med sine venner – det næste står hun ansigt til ansigt med en ægte ork. Og dens våben er ikke lavet af gummi!Jeg er Saga er historien om usikre, generte Saga, som er bedstevenner med Magnus, der – ligesom hende – elsker fantasy og rollespil. Sammen kan vennerne forsvinde ind i en verden fuld af elvere og dværge og glemme alt om skilsmisse-forældre og drillende klassekammerater. Men under et slag i efterårsferiens store rollespilsstævne ude ved bautastenene bliver Saga slået omkuld og vågner ganske vist op ved bautastenene igen … men som virkelig elver. Og med en kæmpe ork løbende direkte imod sig!Saga vikles nu ind i et sandt drama, for under hendes rejse i landet Assuldúr møder hun både venner og fjender. Saga må se i øjnene, at hun spiller en større rolle i et reelt magtspil på liv og død. Og før hun kan finde hjem, må hun hjælpe sin nye ven, Manto, og samtidig selv turde at bede om hjælp for at finde ud af, hvem hun selv er og står for.Jeg er Saga er fuld af spænding, monstre og uhyrer, som fantasyfans vil kunne genkende fra diverse spil og fortællinger, men bogen er også historien om Sagas indre rejse mod at finde sit eget ståsted i en verden, der hele tiden forandrer sig omkring hende.
-
138,95 - 165,95 kr. Manto lever et stille liv i en havneby i landet Assuldúr. Det forventes, at han en dag skal være smed, men Manto plages af mærkelige drømme, og det begynder at gå op for ham, at hans formål med livet måske ikke skal findes i smedjen …Da en af byens fiskere en dag får en uventet fangst i nettet, vikles Manto ind i et livsfarligt magtspil med tråde tilbage til et urgammelt sagn om Assuldúrs oprindelse. Et sagn, som involverer drager og mystiske sten – og som kan betyde hele landets undergang. Manto må lære at stole på sig selv i en verden, hvor intet er, som det ser ud. ”Jeg er Manto” er anden bog i serien om Assuldúr. Læs også ”Jeg er Saga”.Om forfatteren:Silja Okking (f. 1983) er bedst kendt som Ramasjang-vært og sanger. Fritiden går ofte med at spille Dungeons and Dragons, hvilket kan følges i podcasten, Stemmernes Tårn. Silja er ambassadør for @danskfantasy og deler åbenhjertigt egne læse- og skriveoplevelser på Instagram: @silja_ok_king. Med temaer som forventningspres og søgen efter identitet behandler Silja emner, der ligger hendes eget hjerte meget nært.
-
94,95 kr. Historier, der får børn til at drømme stortPiger skal være yndige og dygtige. Piger skal være vilde og blodige. Piger skal være sjove og gakkede.Piger skal være lige præcis, som de er. Og det er missionen med Kampklar , som er ni historier om vilde, opfindsomme, modige, ja alle slags piger. Læs for eksempel om Freja, der udnævner sig selv til superhelt. Eller Alma, der bygger en rumraket.Historierne er skrevet af Sanne Søndergaard, Sanne Cigale Benmouyal, Ane Cortzen, Marianne Iben Hansen, Sophie Souid, Trine Bundsgaard, Geeti Amiri, Ida Rud Nielsen og Silja Okking. Fra 6 år.