Bøger af Rikke Vinter Hedensted
-
- for sundhedsprofessionelle
178,95 - 288,95 kr. Psykologi og sundhedspsykologi for sundhedsprofessionelle belyser, hvordan viden om psykologi kan give en forståelse for menneskets psyke og særligt de følelsesmæssige reaktioner, som kan gøre sig gældende, når et menneske får sundhedsudfordringer.Psykologisk viden og forståelse kan styrke den sundhedsprofessionelles nødvendige og afgørende kompetencer inden for klinisk beslutningstagen og lederskab i forhold til at forstå og støtte mennesker med sundhedsudfordringer bedst muligt. Samtidig kan psykologisk viden styrke relationen mellem sundhedsprofessionel, patient og pårørende. I bogen præsenteres såvel ældre som nyere centrale tilgange inden for psykologi, herunder viden om psykologiske processer i forhold til sociale medier, teknologi, telemedicin og kroppens sprog. Bogen er pædagogisk bygget op med mange eksempler på, hvordan teorien kan omsættes til praksis, og med interne henvisninger, referencer og informative illustrationer.Alle kapitler er skrevet af forfattere med stor faglig viden inden for enten det psykologiske felt eller inden for emner, der omhandler psykosociale interventionsmuligheder. Bogen henvender sig primært til studerende og undervisere på de sundhedsfaglige grunduddannelser, men også til andre studerende eller sundhedsprofessionelle, der beskæftiger sig med psykologiske problemstillinger i praksis.Bogens forfattere er Tine Aagaard, Bettan Bagger, Susanne Næsgaard Gröntved, Rikke Vinter Hedensted, Eva Hertz, Bjarne Jacobsen, Carsten Juul Jensen, Natasja Kingod, Stine May Nielsen, Ib Ravn, Julie Wielandt Tejmers og Helle Winther.
-
- Find din vej gennem sygeplejerskeuddannelsen
168,95 - 228,95 kr. Bogens titel At studere sygepleje – find din vej gennem sygeplejerskeuddannelsen markerer, at der er tale om andet og mere end en studiehåndbog. Bogen retter sig specifikt til studerende i sygeplejerskeuddannelsen og er tænkt som en hjælp særligt i det første studieår. Bogen tydeliggør de forventninger og krav, der er forbundet med start på en videregående uddannelse.At studere sygepleje er bogens fokus. Der er kapitler, der fagspecifikt retter sig mod de teoretiske og kliniske studier i sygepleje gennem uddannelsen, hvor der inddrages en række eksempler, som er med til at folde ud, hvordan sygepleje kan studeres. Bogen behandler centrale spørgsmål som: Hvordan møder du en patient? Hvordan samarbejder du med en vejleder? Hvordan bliver du bevidst om din måde at lære på, herunder hvilke metoder er centrale for din læring? Hvilken betydning har en studiegruppe for din læring og trivsel? Hvordan håndterer du det, at gå til eksamen? Forfatterne er alle sygeplejersker, som har en særlig viden og erfaringer med teoretisk og klinisk undervisning, vejledning og studievejledning gennem mange år i sygeplejerskeuddannelsen.