Bøger af Rikke Schwartz

Fra interaktion til relation præsenterer Susan Hart og Rikke Schwartz fem tænkere, som på hver deres måde har bidraget til at udvikle tilknytningsteorien: Donald W. Winnicott, som foregreb væsentlige dele af tilknytningsteorien, idet han undersøgte, hvordan forældrenes omsorg bidrager til at skabe et rum, hvor barnet kan realisere sit potentiale og udvikle sig; John Bowlby, tilknytningsteoriens egentlige grundlægger, som viste, hvordan tilknytningsrelationer mellem børn og omsorgspersoner er af afgørende betydning for udviklingen af barnets personlighed; Daniel N. Stern, som har videreudviklet tilknytningsteorien, især gennem studier af den tidlige interaktion mellem spædbørn og mødre; Allan N. Schore, som har bygget bro mellem tilknytningsteori og neurovidenskab og vist, hvordan udviklingen af barnets hjernestrukturer afhænger af dets erfaringer med tilknytning; Peter Fonagy, som har forenet psykoanalyse, tilknytningsteori og neurobiologi i en teori om mentalisering – evnen til at forstå sammenhængen mellem adfærd og mentale tilstande, både hos en selv og andre.Bogen er en præsentation af fem teoribygninger, men samtidig en mere generel introduktion til tilknytningsteorien, som i dag spiller en afgørende rolle for forståelsen af børns udvikling og især betydningen af tidlige omsorgsrelationer.SUSAN HART er cand.psych. og har arbejdet som behandler, underviser og supervisor i en række sammenhænge. Hun har været en af de første i Danmark til at beskæftige sig med neuroaffektiv udviklingspsykologi. Tidligere har hun udgivet bøgerne Hjerne, samhørighed, personlighed og Betydningen af samhørighed på Hans Reitzels Forlag.RIKKE SCHWARTZ er cand.psych., supervisor og specialist i børnepsykologi. Hun har i en længere årrække arbejdet i psykiatrien og desuden fungeret som faglig konsulent i forbindelse med børnefjernelsessager. De seneste år har hun været privatpraktiserende psykolog.

I Fra interaktion til relation præsenterer Susan Hart og Rikke Schwartz fem tænkere, som på hver deres måde har bidraget til at udvikle tilknytningsteorien: Donald W. Winnicott, som foregreb væsentlige dele af tilknytningsteorien, idet han undersøgte, hvordan forældrenes omsorg bidrager til at skabe et rum, hvor barnet kan realisere sit potentiale og udvikle sig; John Bowlby, tilknytningsteoriens egentlige grundlægger, som viste, hvordan tilknytningsrelationer mellem børn og omsorgspersoner er af afgørende betydning for udviklingen af barnets personlighed; Daniel N. Stern, som har videreudviklet tilknytningsteorien, især gennem studier af den tidlige interaktion mellem spædbørn og mødre; Allan N. Schore, som har bygget bro mellem tilknytningsteori og neurovidenskab og vist, hvordan udviklingen af barnets hjernestrukturer afhænger af dets erfaringer med tilknytning; Peter Fonagy, som har forenet psykoanalyse, tilknytningsteori og neurobiologi i en teori om mentalisering – evnen til at forstå sammenhængen mellem adfærd og mentale tilstande, både hos en selv og andre. Bogen er en præsentation af fem teoribygninger, men samtidig en mere generel introduktion til tilknytningsteorien, som i dag spiller en afgørende rolle for forståelsen af børns udvikling og især betydningen af tidlige omsorgsrelationer. SUSAN HART er cand.psych. og har arbejdet som behandler, underviser og supervisor i en række sammenhænge. Hun har været en af de første i Danmark til at beskæftige sig med neuroaffektiv udviklingspsykologi. Tidligere har hun udgivet bøgerne Hjerne, samhørighed, personlighed og Betydningen af samhørighed på Hans Reitzels Forlag. RIKKE SCHWARTZ er cand.psych., supervisor og specialist i børnepsykologi. Hun har i en længere årrække arbejdet i psykiatrien og desuden fungeret som faglig konsulent i forbindelse med børnefjernelsessager. De seneste år har hun været privatpraktiserende psykolog.

Barnet og dets relationelle miljø  er en bog om den børnepsykologiske undersøgelse ud fra en tilknytningsbaseret, udviklingspsykopatologisk og neuroaffektiv model. Bogens forfattere viser, hvordan denne teoretiske forankring kan guide psykologens metodiske overvejelser i undersøgelsesprocessen, og hvordan undersøgelsens resultat kan beskrives i en caseformulering ud fra faktorer, der enten hæmmer eller befordrer barnets personlighedsudvikling. Bogen præsenterer en række tilknytningsbaserede vurderingsmetoder, som kan belyse barnets tilknytning, forældrenes indre repræsentationer og mentaliseringsevne samt kvaliteten af det relationelle miljø i samspillet mellem forældre og barn. Bogen tilbyder en række praktiske redskaber, fx et nyudviklet anamneseskema til brug ved interview af forældrene i undersøgelsen, skema til sammenfatning af den kliniske vurdering samt overvejelser over, hvordan beskrivelsen af undersøgelsens resultat kan udformes. Bogen er således en brugsbog for praktikere, der ønsker at bygge deres psykologiske undersøgelsesmetodik af børn på et tilknytningsbaseret og udviklingspsykologisk fundament.

Den psykologiske undersøgelse af børn handler om alle de elementer, som indgår i en udredning af børn og unge fra henvisning og afklaring af, ”hvad sagen kræver”, hvordan barnet selv, forældrene, og netværket inddrages i undersøgelsen til formidling af undersøgelsesresultatet og udformning af en erklæring. Den faglige referenceramme er en multifaktoriel udviklingsmodel, som forstår barnets vanskeligheder med udgangspunkt i det dynamiske samspil mellem prædisponerende, vedligeholdende og beskyttende faktorer. Den diagnostiske beskrivelse er som konsekvens heraf interaktionel, idet den formulerer forståelsen af de faktorer, som virker sammen i den konkrete sag, ligesom der præsenteres metoder til kortlægning af det relationelle miljø, og hvordan det kan befordre udvikling eller bringe den på afveje.   Bogen henvender sig til psykologer, der udfører undersøgelser af børn og unge, samt til faggrupper, der er brugere af sådanne udredninger, når der skal iværksættes støtte til udsatte børn, træffes afgørelse om deres forhold eller udføres behandling med udgangspunkt i en psykologfaglig forståelse af børn.

I den offentlige sektor underkastes de ansatte flere og flere regler, samtidig med at de bliver pålagt at indsamle stadig flere informationer og mere dokumentation om deres arbejde. Hensigten er at kunne holde snor i de offentlige udgifter og sikre en optimal udnyttelse af statens ressourcer. Men for fagprofessionelle kan den megen kontrol og dokumentation være i strid med fagligheden. Ikke mindst kan den fjerne den personlige ansvarsfølelse, som i mange sammenhænge er en forudsætning for en solid professionel indsats.Det skrøbelige ansvar sætter fokus på konsekvenserne af denne udvikling i den offentlige sektor. Hvad sker der med de fagprofessionelle medarbejderes kapacitet til at møde borgerne med ansvarlighed og til at indfri de rollemæssige forventninger over for ledere og politikere?Bogen sætter fokus på tre klassiske velfærdsområder, som alle er underlagt stigende krav om dokumentation og styring: sygehus-, uddannelses- og socialsektoren. På alle områderne ses der tegn til, at det personlige ansvar eroderes, med konsekvenser for den fagprofessionelle indsats.

Børne- og Ungdomspsykiatri giver en grundig indføring i psykiske lidelser og udviklingsmæssige forstyrrelser fra tiden før fødslen frem til ungdomsårene. Bogen spænder vidt og behandler bl.a. spædbarnspsykiatri, hvor nye metoder til undersøgelse og behandling er under udvikling, den beskriver de psykisk syge unge, der for en kortere periode må beskyttes i et lukket afsnit, og den ser på de psykiske lidelser hos voksne, der kan have betydning for familien og samspillet med børn og unge. Der er lagt vægt på at beskrive både kontinuitet og manglende kontinuitet for psykiske lidelser fra barndom og ungdomsår til voksenalder baseret på såvel klinisk erfaring som teoretisk indsigt. Det gennemgående tema i bogen er udvikling: Hvilke ligheder og forskelle ser man mellem normal og patologisk udvikling? Børne- og ungdomspsykiatri afspejler den intense videnskabelige dialog mellem de to områder. Terminologien tager udgangspunkt i WHO ICD-10: Klassifikation og diagnostiske kriterier suppleret med spædbarns- og ungdomspsykiatriske begreber, hvor det er relevant. Redaktionen, der er sammensat af anerkendte specialister inden for deres fag, har stået i spidsen for 18 engagerede kolleger og medforfattere.