De Aller-Bedste Bøger - over 12 mio. danske og engelske bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger af Rikke Lie Halberg

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - fra dansk koloni til amerikansk territorium
    af Rikke Lie Halberg & Bertha Rex Coley
    198,95 kr.

    En bog om Danmark som slavenation og koloniherre i Caribien. 2017 markerer 100-året for Danmarks salg af kolonierne Skt. Croix, Skt. Jan og Skt. Thomas til USA. Denne bog fortæller hisstorien om de knap 250 års dansk kolonihistorie, der gik forud for salget, og ser på US Virgin Islands i dag. Forfatterne diskuterer emner som magt og modstand, slaveri og abolitionisme,racisme og repræsentation. Og de ser på sprogbrugen før og nu (f.eks. ord som 'sort', 'neger' og 'slave'), på undskyldningsdebatten samt på synet på og brugen af historien om Dansk Vestindien – på begge sider af Atlanten.Bogen henvender sig til historieundervisningen på stx, hf og VUC, men kan læses af alle med interesse for Danmarks og Caribiens historie. Bogen indgår i serien his2rie, der er et netbaseret undervisningsmateriale specielt tilrettelagt til historieundervisningen på stx, hf og hhx. Som supplement til seriens bøger findes hjemmesiden www.his2rie.dk. Her har hver bog i serien sin egen del med kildetekster, litteraturlister, links med mere. På hjemmesiden findes også sider om historisk metode og kildekritik.Rikke Halberg er cand.mag i historie og engelsk. Hun er museumsinspektør ved Arbejdermuseet og har tidligere undervist ved Christianshavn Gymnasium. Bertha Rex Coley er cand.mag. i historie og engelsk. Hun underviser ved Gefion Gymnasium.

  • - det tjenende folks danmarkshistorie
    af Rikke Lie Halberg & Bertha Rex Coley
    256,95 kr.

    I 2021 er det 100 år siden, at tyendeloven blev ophævet. Der blev dermed sat punktum for århundreders tilsidesættelse af tjenestefolks rettigheder. F.eks. var det nu slut med den forhadte skudsmålsbog, og det var ikke længere tilladt at slå sine tjenestepiger og -drenge.Denne bog skildrer for første gang tjenestefolkets historie som en samlet fortælling. Den beskæftiger sig med både karle og piger på gårdene samt med tjenestefolk hos borgerskabet i byerne. Hoved­fokus er på perioden 1682-1921 med tråde helt tilbage til middelalderens trællesystem og op til nutidens ofte skjulte arbejdsudnyttelse. For der er stadig i dag mennesker, der arbejder under kritisable forhold og udfører samme type arbejde, som tyendet varetog tidligere.Bogen er skrevet til historieundervisningen på landets ungdomsuddannelser. Den forholder sig til kernestof som ideologiernes kamp (klassekamp og faglig organisering) og nationalitet (bl.a. svenske tjenestepiger, polske roearbejdere og filippinske au pairer). Hertil kommer temaer om køn og klasse, familiestrukturer før og nu, ud- og indvandring samt historiebrug.På his2rie.dk kan du finde kildetekster, arbejdsspørgsmål og ekstramateriale til bogen.Bertha Rex Coley underviser i historie og engelsk ved Gefion Gymnasium og er oversætter for Arbejdermuseet. Rikke Lie Halberg er tidligere gymnasielærer og inspektør ved Arbejdermuseet. I dag er hun ph.d.-studerende ved Lunds Universitet.