Bøger af Richard Birkefeld
-
98,95 - 198,95 kr. Romanen begynder i 1944, nazidiktaturets næstsidste år i Tyskland, og slutter med de sidste dage i Berlin, hvor de allierede bomber hovedstaden sønder og sammen, og Hitler tager sit liv i Førerbunkeren. Vi følger to personer, som begge er regimets mænd, men også gør deres eget oprør.Ruprecht Haas bliver meldt til SS, efter at han har været for åbenmundet en nytårsaften og ender i koncentrationslejren Buchenwald. Han undslipper under et luftbombardement og tager mod Berlin for at slå dem ihjel, der har stukket ham.Hans-Wilhelm Kalterer er jurist i politiet, men melder sig til fronten for at gøre karriere. Han såres og sendes hjem, hvor han bliver sat i gang med at finde ud af, hvem der har myrdet et meget fremtrædende medlem af nazipartiet. De to mænds veje krydses i en vanvittig spændende, jagt, mens de sovjettiske tropper indtager byen, og flygtningene strømmer væk i uendelige kolonner.'Den der bliver tilbage har ret' har fået de to vigtigste krimipriser i Tyskland, Deutscher Krimi Preis og Friedrich-Glauser-Preis.
-
98,95 - 238,95 kr. Weimarrepublikken Tyskland i april 1926. Det første løb om det tyske mesterskab for motorcykler skydes i gang. De to favoritter har kørt mod hinanden masser af gange og stammer begge fra München, hvad de af vidt forskellige grunde prøver at skjule. Arno Lamprecht er veteran fra 1. Verdenskrig, og psykisk skrammet flygter han ind i det vilde ræs. Falk von Dronte kæmper for at genrejse den stand, han tilhører, det knuste monakis opblæste adel. Lambrecht drukner mindet om sin dræbte kones afhuggede hoved og politiets mistanker i alkohol, og von Dronte gemmer sig i armene på den ekstravagante Thea von Bock. Han vil nødig tænke på sin tid i det nazistiske Frikorps, hvor han dræbte en mand. Midt i den teknikbegejstring, som hele verden deler her i ”de brølende tyvere”, og som sender 100.000 af tyskere til motorløb, arbejder både nazister og politi sig frem mod de to kombattanter.