Bøger af Regitze Lindø Westergaard
-
- Byen i det bedste lys
263,95 kr. Paul Fischer - Byen i det bedste lys er udgivet i forbindelse med udstilling på Københavns Museum 7. feb. - 30. nov. 2020Udstillingen Paul Fischer – Byen i det bedste lys er den første særudstilling på det nye Københavns Museum og museets første udstilling med kunstneren Paul Fischer (1860–1934) i over 50 år.Udstillingen og bogen er en vandring gennem København anno 1900. Fra Dronning Louises Bro til Kongens Nytorv. Fra Højbro Plads til Vesterbrogade. Fra Gammel Strand til Rådhuspladsen. Gennem udstillingens malerier, tryk, fotografier og illustrationer ser vi byen gennem Fischers øjne, som den udfolder sig i al slags vejr, midt i småhverdagsagtige øjeblikke på byens broer, pladser og gader. Bogen er rigt illustreret og indeholder foruden udstillingens tematekster og gengivelser af udstillede værker, fire artikler der belyser Fischer ud fra forskellige vinkler. Christine Rosenlund går på opdagelse i, hvordan tidens storbyliv kommer til udtryk i Fischers plakatkunst. Jesper Sexauer Bloch Kloster udforsker Fischers fotografiske praksis, som er en essentiel del af hans kunstneriske metode og proces. Mikkel Thelle udfolder aspekter af den urbane modernitet, som Fischers kunst spejler sig i, med udgangspunkt i byens pladser, mens Martin Zerlang skriver om gadens bevægelser både i Fischers værker og tidens litteratur.
- Bog
- 263,95 kr.
-
158,95 kr. Ny bog viser en række fænomenale arkitekttegninger af københavnske bygninger – og giver indblik i, hvorfor den danske hovedstad er så gennemdesignet. Mange, der besøger København, bemærker, hvor gennemdesignet byen er – ikke bare restauranter, butikker og de danske møbelklassikere, men også hele byrum, hvor bygninger og gadeinventar går op i en højere enhed. Med bogen ”Byen på Tegnebordet - Drawing a city” – og en udstilling af samme navn fra 25/3 til 15/11 2021 – inviterer Københavns Museum os ind i maskinrummet hos dem, der over en 100 år lang periode tegnede meget af det København, vi kender i dag. Få bl.a. historien om Den Hvide Kødby, den præmierede Enghavepark, det kæmpe rensningsanlæg Lynetten, de ikoniske sporvogne og de mere ydmyge pissoirer. Udgangspunktet er en helt enestående samling af arkitekturtegninger mm: Stadsarkitektens tegningssamling på 180.000 tegninger – en samling, som tilmed er ukendte for de fleste. Bogen er rigt illustreret med nogle af de bedste arkitekturtegninger fra København gennem tiderne og fotos af det gamle København. Men også af byen lige nu med den anerkendte fotograf Jens Markus Lindhes monumentale fotografier. Forord ved Louise Jacobsen og tekster af Stefanie Høy Brink og Regitze Lindø Westergaard. Desuden temaartikler der indkredser tegnestuens virke: Otto Käszner beskriver udviklingen i stadsarkitektens funktion, mens Claus M. Smidt tager os forbi otte meget forskellige stadsarkitekter, der hver satte deres præg på byen. Svend Haller Baggesen skildrer, hvordan tegningsarkivet var et uundværligt arbejdsredskab ved både ombygninger og nybyggeri. Tore Leifer perspektiverer, hvordan bygninger, skabt med ét formål for øje, får nyt liv, når deres funktion ændres. Endelig beskriver Camilla van Deurs, hvad stadsarkitektens rolle er i dag, og hvilken indflydelse denne har haft på byens rum før og nu. Med sine mange hidtil upublicerede arkitekturtegninger og nye by fotos er bogen den oplagte gave til alle, der interesserer sig for København og for byens design.
- Bog
- 158,95 kr.