De Aller-Bedste Bøger - over 12 mio. danske og engelske bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger af Rasmus Dahlberg

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Rasmus Dahlberg & Esben Mønster-Kjær
    64,95 - 318,95 kr.

    Nogle gange skal der ikke mere end et enkelt slag med en sommerfuglevinge til at slå historien ud af kurs. I ti historiske essays viser historikeren Rasmus Dahlberg, hvordan selv meget små årsager kan få meget store virkninger.Rasmus Dahlberg og Esben Mønster-Kjær er historikere og sammen med Jon Bloch Skipper grundlæggere af Det Historiske Hus i Odense. Af deres tidligere udgivelser kan nævnes "Feltherrer – fra Alexander den Store til Norman Schwarzkopf" og "Den menneskelige faktor"."Rasmus Dahlberg skriver godt og klart… der er ingen tvivl om, at den kontrafaktiske synsvinkel kan berige historieskrivningen." – Bo Bjørnvig, Weekendavisen "Som læser behøver man ikke holde sig tilbage – eller tøve. Der er guf nok… De to historikere kan deres stof." – Holger Rupert, B.T. "…velskrevne og velresearchede historiefortællinger… et fortrinligt eksempel på kvalificeret historieskrivning…" Gerhardt Eriksen, Jyllandsposten

  • af Rasmus Dahlberg
    64,95 kr.

    Den tyske ubådskaptajn Günther Prien lister sin ubåd ind i den britiske flådehavn Scapa Flow og sænker slagskibet ’Royal Oak’. Modige norske sabotører forpurrer Hitlers planer om at bygge en atombombe ved et nålestiksangreb på tungtvandsanlægget i Rjukan. Og britiske kommandostyrker ødelægger den enorme tørdok i St. Nazaire ved noget, der bedst kan karakteriseres som et selvmordsangreb."Dristige missioner fra 2. verdenskrig" er en samling dramatiske beretninger om overraskende, fantasifulde og til tider ligefrem dumdristige episoder, der på afgørende vis formede verdenskrigens gang. Fælles for de ti missioner er, at de kun lykkedes, fordi modige mænd på kreativ vis udnyttede teknologi og taktik til det yderste.Rasmus Dahlberg (f. 1977) er cand.mag. i historie fra Syddansk Universitet og forfatter, historiker og adm. Direktør i Det Historiske Hus. Rasmus Dahlberg er særligt interesseret i historieteori og teknologi- og videnskabshistorie og har skrevet flere bøger om historie.

  • af Rasmus Dahlberg
    94,95 - 298,95 kr.

    Lisbeth Storm har kendt flere katastrofer end de fleste. Strømmen forsvandt, og vildskaben voksede, efter en kraftig solstorm ramte Danmark. Og da hun flygtede til San Francisco med barn og mand, fulgte katastroferne med og truede med at knuse hende helt. Nu er Lisbeth tilbage. Sammen med resterne af sin familie forlader hun København til fordel for Falster, hvor hun endelig finder ro. Indtil en fremmed mand med mørke fugle tatoveret på sin ryg dukker op. På den anden side af diget stiger vandet faretruende, mens Lisbeth igen må mobilisere alle sine kræfter for at holde katastrofen fra livet.

  • af Maria Helleberg & Rasmus Dahlberg
    138,95 kr.

    ”Nu er hun på toppen. Her har hun det bedst … Der har været skyer og rimfrost det seneste døgn under opstigningen, men nu trænger solen igennem og bader den storslåede udsigt i det klareste lys fra en isblå himmel. Efter at have vandret i fire døgn er det en mærkelig fornemmelse ikke at kunne komme længere. Ikke opad, kun ned. Nu ligger kraterkanten fra den gamle vulkan, som i tidernes morgen skabte Kilimanjaro, som en ring, så langt øjet rækker. Dette bjerg er Afrikas vielsesring, en kolossal stræben efter himlen, en top af sten dækket af hvid sne på det sorte kontinent. Hun har drømt om Kilimanjaro i årtier.” 38-årige Jo Beckmann lever et fantastisk og uforpligtende singleliv. Mænd begærer den rødhårede skønhed, kollegerne på Rigshospitalet respekterer hendes dygtighed og vagterne som akutlæge i København giver masser af spænding og udfordringer. Jo er unbeatable …… indtil hun mærker knuden i sit højre bryst.Den ondsindede, uretfærdige sygdom vender op og ned på Jos verden. Og da hendes bedste veninde samtidig bliver myrdet, må hun tage kampen op med både sig selv, kræften og en ukendt gerningsmand.Liv eller død er første bind i en krimiserie om akutlægen Jo Beckmann.krimi, kvinder, brystkræft, Danmark, 2010-2019

  • af Rasmus Dahlberg
    75,95 - 1.381,95 kr.

    Hvad gør du, når katastrofen rammer?Lisbeth Storm forlader et Danmark, som kun langsomt er ved at komme sig efter den voldsomme solstorm, der ramte det nordlige Europa hårdt i december 2012. Med sin mand og sin nyfødte datter rejser hun til San Francisco for at finde ind i den nye og meget uvante rolle som mor. Men katastroferne følger med. Hendes mands rolle i en rystende sag om kvindemishandling i FN-regi kræver handling fra Lisbeths side, selv om hendes kræfter er begrænsede efter en svær tid. Da hun atter får fodfæste, begynder jorden under hende at ryste. Broer kollapser, bygninger styrter sammen, og Lisbeth må igen bruge alle sine erfaringer for at overleve katastrofen – denne gang i et fremmed land og med ansvar for et lille barn.JORDSKÆLV er anden, uafhængige del af Rasmus Dahlbergs katastrofe-trilogi med Lisbeth Storm i hovedrollen. Pressen skrev:"Fiktionsforfatteren slår sig løs – og slår løs! ... som spændingsroman vil læseren givetvis selv placere bogen højt på Richter-skalaen. Personer og miljøer i romanen er skildret stringent både ud fra det store jordskælv i Californien i 1906 og ud fra orkanen Katrinas hærgen i New Orleans i 2005. Virkelighedens hændelser får lov at berige fiktionen med autenticitet og detaljer."- Weekendavisen

  • af Rasmus Dahlberg
    120,95 kr.

    Et tryk på en forkert knap...Et øjebliks uopmærksomhed...En fatal fejlvurdering af afstand...Når mennesket interagerer med teknologien, lurer det uventede lige om hjørnet. Overraskende og uforudsigelige begivenhedsforløb får en tilsyneladende uskyldig ildebrand til at udvikle sig til en katastrofe med tusind dødsofre i løbet af få minutter. I den kæde af begivenheder, der fører fra arnested til brandtomt, er mennesket ofte selv det svageste led.Den menneskelige faktor fortæller historien om en række store ulykker og katastrofer fra det 20. århundrede, hvor teknologien virkede, som den skulle, men hvor mennesket svigtede. Eksemplerne spænder vidt – fra den tragiske brand på hjuldamperen General Slocum i 1904, eksplosionen i Halifax i 1917 og luftskibet R101's styrt i 1930, over eksplosionsulykken på Bajkonur-kosmodromen i 1960, flykollisionen på Tenerife i 1977, giftudslippet i Bhopal i 1984, USS Vincennes' nedskydning af en iransk Airbus i 1988 til Exxon Valdez' grundstødning i Prince William Sound i 1989 og Amtrak-togulykken ved Mobile Bay i 1993.

  • af Maria Helleberg & Rasmus Dahlberg
    123,95 kr.

    Johanne – af de fleste kaldet Jo – er på vej frem i livet uden nogen sinde at se sig tilbage eller til siderne. Mænd begærer hende, kollegerne på Rigshospitalet respekterer hende, veninderne kigger misundeligt i hendes retning, og selv er hun heller ikke i tvivl: Hendes liv er perfekt. Hun er perfekt.Dette selvbillede splintrer, da en lille knude i Jos ene bryst udfordrer hendes selvudråbte usårlighed. Den effektive akutlæges professionelle overblik er væk, og da Jos bedste veninde samtidig myrdes, må hun pludselig konfrontere alle de følelser, hun altid har foragtet – tvivl, angst og afhængighed. Et sted derude findes en gerningsmand, der muligvis også har sigtekornet rettet mod hende, og i hendes egen krop findes en måske endnu farligere fjende.Liv eller død er første bind i en krimiserie om akutlægen Johanne Beckmann. Rasmus Dahlberg har tidligere skrevet en række historiske fagbøger og er medforfatter til spændingsserien PLAN B. Maria Helleberg er en af Danmarks mest populære historiefortællere med et stort skønlitterært forfatterskab bag sig.