De Aller-Bedste Bøger - over 12 mio. danske og engelske bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger af Puk Damsgård Andersen

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - Kærlighedshistorier fra verdens farligste stat
    af Puk Damsgård Andersen
    206,95 kr.

    De renes land er en gribende og humoristisk beretning om en dansk udenrigsreporters møde med tre stærke pakistanske kvinder og deres kamp for at kunne vælge deres egen tilværelse på trods af samfundets strenge krav. 30-årige Puk Damsgård Andersen bor i Islamabad og har i en årrække orienteret danske tv-seere og avislæsere om situationen i Pakistan, som ikke uden grund kaldes verdens farligste stat. Hun har oplevet terroren på tæt hold og har som den eneste udenlanske journalist sin faste gang i den røde moské, som er centrum for en islamistisk revolution. Dette er hendes fortælling om Nadia, den kristne enke, Aliya, den kunstneriske rebel, og Binte Massood, den muslimske koranskolelærer. Den handler om arrangerede ægteskaber og forbudt elskov, om sorgen over at miste sin elskede, om kærligheden til profeten. Men den handler frem for alt om håb – håbet om, at vi som mennesker kan nå hinanden på tværs af religiøse og kulturelle skel.

  • Spar 17%
    - En familiekrønike
    af Puk Damsgård Andersen
    206,95 kr.

    De pakistanske stammeområder er blevet arnested for terrorister, som truer sikkerheden i Danmark og Vesten. Men de uvejsomme bjerge huser også et af verdens ældste stammefolk, mehsud, som er berømt og berygtet for sine kriger-traditioner. Den danske forfatter og journalist, Puk Damsgård Andersen, har i al hemmelighed bevæget sig ned langs grænsen til Wasiristan for at besøge en mehsud-familie med den 65-årige patriark, Rustam Khan, i centrum. I Ulvehjerter tegner hun et bevægende portræt af mennesker, hvis sind er som de bjerge, der omgiver dem: Brutale, nådesløse og vildt romantiske! Bogen er en dramatisk familiekrønike, som trækker sine spor tilbage til Rustam Khans barndom. Hans far og mor blev begge dræbt i en blodig familiefejde, og han har aldrig fået den hævn, som stammens traditioner kræver. Rustam Khan anser blodhævn for at være en barbarisk skik, men fejden truer konstant med at blusse op, og han har altid riflen klar, hvis forældrenes mordere skulle dukke op igen. Samtidig er han familiens sorte får, fordi han valgte at uddanne sine 18 børn- et valg, han stadig har svært ved at overskue konsekvenserne af. Sønnen Janan var 20 år, da USA i 2001 invaderede nabolandet Afghanistan for at eliminere Osama bin Laden, og han begav sig til fods over bjergene for at slutte sig til Taleban-bevægelsen og dø som martyr i kampen mod de vantro amerikanere. Til Janans store skuffelse kom han tilbage i live, fordi talebanerne valgte at flygte i stedet for at kæmpe. I dag er han far til to, mens han stadig drømmer om at dø i en hellig krig. Forfatteren har boet i familiens hjem, hvor Rustam Khan, Janan og hans brødre samt en række af familiens stærke kvinder fortæller deres historie. Området er centrum for den pakistanske Taleban-bevægelse, hvis lederskab netop er vokset ud af mehsud-stammen, så besøget er foregået i stor diskretion. Som gæst er hun beskyttet af ’melmastia’, den gæstfrihed, som er en uadskillelig del af stammens æres-kodeks, og som indebærer, at familien vil beskytte hende med deres eget liv som indsats.