De Aller-Bedste Bøger - over 12 mio. danske og engelske bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger af Poul Chievitz

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Poul Chievitz
    64,91 kr.

    I debutromanen "Således forholder det sig – Nytårsgave for forlovede" fra 1845 ironiserer Poul Chievitz over forlovelsesperiodens unaturlige kyskhed og retter en stærk kritik mod konventionernes sejr over de unge menneskers kærlighed. Romanen blev udgivet under pseudonymet Annette T., der også var navnet på Chievitz’ tidligere forlovede, hvorfor den vakte en del opsigt.Poul Chievitz (1817-1854) var en dansk forfatter. Sammen med Meïr Aron Goldschmidt grundlagde han i 1840 det satiriske ugemagasin "Corsaren", men han bidrog kun med en enkelt artikel og trak sig, da censuren begyndte at lægge pres på bladet. Chievitz debuterede som forfatter med romanen "Således forholder det sig – Nytårsgave for forlovede" i 1845.

  • - eller Således forholder det sig
    af Poul Chievitz
    33,95 kr.

    "Nytårsgave for forlovede", var forfatterens debut, hvori han satiriserer over ungkarlelivet i København i 1840'erne, personificeret i den lettere hysteriske Clotaldo, den anglofile Smith og den mere jordbundne Alfred. Fortællingen blev oprindelig udgivet under pseudonymet "Annette T.", der i bogens efterskrift præsenterer sig som en 16-års pige, der skriver efter en fætters fortælling - "og han lyver ikke".Egentlig er romanen vist mest et angreb mod konventionens og materialismens sejr over kærligheden - da Alfred må indrømme, at han kun kan tilbyde sin forlovede, justitsrådsdatteren Fanny, et jævnt liv i et landligt embede, forlader han hende samtidig, og hun ender i stedet med at ægte en rig svensk adelsmand - men man satte i samtiden Fanny i forbindelse med Chievitz' tidligere kæreste, hvilket bidrog en del til bogens udbredelse.Men disse detaljer fortaber sig i fortiden, og er da heller ikke nødvendige for at nyde forfatterens elegante sprog og hans skildring af københavnerlivet før voldene faldt.

  • af Poul Chievitz
    58,95 kr.

    Poul Chievitz, 1817-1854, dansk forfatter. Han tilhørte en kreds af intellektuelle, kaldet "løsgængerne", der i 1830'erne og 1840'erne gik til angreb på enevældens og romantikkens bastioner. Som forfatter stod Chievitz i overgangen fra romantik til naturalisme. Novellen Saaledes forholder det sig (1845), der vakte skandale, beskriver tre unge mænd og deres erotiske samliv med tidens letlevende sypiger. Bogens hensigt var at afsløre tidens dobbeltmoral. Dette tema går igen i komedien Venskab og Kjærlighed (1847) og i romanen Fra Gaden (1847, på titelbladet 1848), hvis angreb på samfundsmoralen peger hen på fremtidens sociale omvæltninger: "Af en forsmaaet Bejler kan blive en fortrinlig revolutionær". Chievitz var en ualmindelig god iagttager af samtidens talesprog og havde modet til at bringe det på tryk.(Store Danske Encyklopædi)

  • af Poul Chievitz
    33,95 kr.

    Wikipedia skrev: Fra Gaden, der udkom i december 1847, altså umiddelbart før forfatningskampen og den slesvigholstenske krig brød ud i marts 1848.Romanen står i et sært spændingsforhold i forhold til Biedermeier-periodens borgerskab, som den på den ene side betragter med spot og hån, men på den anden side drages uimodståeligt imod. Den parodierer intrige, figurtegning og handlingsforløb i fru Gyllembourgs romaner, men ender alligevel med at gennemspille et lignende forløb inklusive de usandsynlige sammenfald, de besynderligt sammenviklede handlingstråde og den borgerlige ægteskabsindgåelse i romanens slutning.