Bøger af Pia Zinn Ohrt

Dette temanummer af Sprogforum koncentrerer sig om Almen Sprogforståelse, også kaldet AP, som er barn af gymnasiereformen.I de sidste mange år har fremmedsprogsteoretikerne påpeget, at det er oplagt at udnytte tværfaglig viden til at forbedre sprogtilegnelsen. De fleste skoler har indført en praksis med et tværsprogligt introkursus. Disse tanker ligger til grund for det nye obligatoriske forløb i Almen Sprogforståelse, også kaldet AP.Dette nummer af Sprogforum præsenterer nogle bud på, hvordan AP-forløbet kan praktiseres, men peger især fremad. Vi står midt i en udvikling af et nyt 'fag', og derfor afspejler artiklerne en bred vifte af tendenser fra det mere traditionelle til det, der bygger på den nyeste forskning i sprogtilegnelse. Fremtiden skulle gerne bringe en god udvikling for fremmedsprogsundervisningen i Danmark: en ny fagidentitet og en ny professionsidentitet hos lærerne. Vigtigt er det, at underviserne finder deres rolle i det nye 'fag', og at efteruddannelsen fastholdes og udvikles, så AP bliver båret af et moderne sprogsyn, der indebærer fokus på det kommunikative, det kognative og det sammenhængende.

Skriftlighed er den hurtigt nedkradsede indkøbsseddel, den velstrukturerede, gennemredigerede artikel, e-mailen man ikke lige fik læst korrektur på før afsendelsen, eller det smukt afrundede digt, der skal citeres for helt at komme til sin ret.Det sidste eksempel peger på en sammenhæng mellem skrift og tale som man traditionelt har lagt mindre vægt på, når man i andet-/fremmedsprogspædagogikken parrede de fire færdigheder to og to: læse - skrive, lytte - tale.Imidlertid er den nyere skrivepædagogiks teoretikere og praktikere mere optaget af at støtte arbejdet med den skriftlige udformning gennem inddragelse af talesproget på forskellige tidspunkter i skriveprocessen. Hvordan det nærmere kan ske, fremgår af flere af artiklerne i dette nummer.Et andet vigtigt aspekt der er i fokus, er 'genre' som et helt centralt begreb i skrivepædagogikken. Den engelske/tyske/franske og danske stil har som en udefinerlig størrelse fået generationer til at svede ved eksamensbordet og undre sig over hvad det nu lige var for krav man som elev skulle - men sjældent kunne - opfylde. Denne stil med sin særlige genre er i et vist omfang blevet afløst af opgaver der mere præcist kræver en tekst skrevet i en bestemt genre som eleverne kender til og har arbejdet med i sprog- og litteraturfagene.I dette nummer af Sprogforum har vi endvidere valgt at introducere tilegnelsen af et meget fremmedartet fremmedsprog, nemlig kinesisk, ud fra spørgsmålet: Hvordan arbejder man i et sprogfag hvor eleverne i virkeligheden starter i '1. klasse' med at lære at skrive?

Mange har gennem tiderne haft den holdning at sproglæring og sprogundervisning, både inden for fremmedsprog og andetsprog, ikke kun har et rent kommunikativt formål, f.eks. læsefærdighed i målsproget eller færdighed i at føre samtaler på målsproget, men også et videre formål. Hvad dette videre formål kan være, har der været flere forskellige bud på, og man kan opregne i hvert fald følgende fire hovedtyper, som er nævnt i den rækkefølge de er opstået i historisk: Litteraturlæsning, samfundsviden, interkulturel forståelse og medborgerskab. Alle fire formål er væsentlige i dag, og spørgsmålet er vel især hvordan man prioterer mellem dem i de forskellige skoleformer og på de forskellige niveauer. Dette nummer omhandler alle fire, men med mest vægt på de to sidstnævnte.

Mange har gennem tiderne haft den holdning at sproglæring og sprogundervisning, både inden for fremmedsprog og andetsprog, ikke kun har et rent kommunikativt formål, f.eks. læsefærdighed i målsproget eller færdighed i at føre samtaler på målsproget, men også et videre formål. Hvad dette videre formål kan være, har der været flere forskellige bud på, og man kan opregne i hvert fald følgende fire hovedtyper, som er nævnt i den rækkefølge de er opstået i historisk: Litteraturlæsning, samfundsviden, interkulturel forståelse og medborgerskab. Alle fire formål er væsentlige i dag, og spørgsmålet er vel især hvordan man prioterer mellem dem i de forskellige skoleformer og på de forskellige niveauer. Dette nummer omhandler alle fire, men med mest vægt på de to sidstnævnte.

Dette nummer af Sprogforum er det tredje i en række, der tager afsæt i forløbet i Almen Sprogforståelse, som indgår i grundforløbet i det almene gymnasium efter reformen fra 2005. Vi har i dette nummer sat fokus på flere aspekter: hvilken gavn kan eleverne have af at få sproghistorisk indsigt, og hvordan kan man bygge bro mellem gymnasiets undervisning og de videregående uddannelser? Flere af artiklerne i dette nummer peger i den sammenhæng på det paradoksale i, at man stort set har afskaffet disciplinen sproghistorie på de videregående sproguddannelser, mens man har indført den som noget helt nyt i gymnasiet. Et andet aspekt har været ønsket om at inddrage sprogtypologi som et emne, der vil kunne give eleverne nogle helt andre tilgange til begrebet sprog. I de fleste klasser i folkeskolen og i gymnasiet sidder der i dag elever med en baggrund i sprog, der ikke hører hjemme i det indoeuropæiske, og som har helt andre måder at opbygge ytringer på. Med fokus på sprogtypologi vil man kunne få eleverne til at få indsigt i og reflektere over sprogenes forskellighed. Dertil kommer, at der i ungdomsuddannelserne også undervises i ikke-indoeuropæiske sprog, hvor det sprogtypologiske automatisk kommer på banen.