Bøger af Pia Grandjean Odderskov

I denne podcast har vi besøg af Pia Grandjean Odderskov, som er kommet i studiet for at snakke om sin brug af musik, samt hvordan hun researcher, når hun skriver sine bøger. Man får et unikt indblik i Pias grundige research samt hendes produktive forhold til musik i forbindelse med hendes skriveproces. Alt dette - og meget mere - kan du høre om i denne episode.

Den ariske jøde er fortællingen om en ganske ung pige, der uforskyldt hvirvles ind i Anden Verdenskrig. Hun overlever i kraft af sin styrke og sit held, men også gennem den omsorg og kærlighed, hun modtager fra et andet menneske. Det er en roman om krig og om den svære eftertid, der i nok så høj grad handler om overlevelse. Det er også fortællingen om, hvordan krig ikke kun påvirker den, der berøres af den, men også de efterfølgende generationer. Uddrag af bogen Gitte fulgte gps’en og anvisningen om at dreje fra. Berlin, stod der på det blå motorvejsskilt. Ruth havde vel gennem årerne dulmet den sjælesmerte, hun havde, med alkohol. Gitte havde dog aldrig set hende beruset. Ruth havde aldrig været humørsyg, som Mentel havde været. Mentel og Ruth havde mistet alle slægtninge undtagen en af Mentels fætre, som nåede af flygte til USA med familiens formue. Den, som de havde nydt godt af efter befrielsen. Hun havde også hørt, at Ruth, som de andre fanger, var blevet gennet ud på dødsmarchen, fordi russerne kom for at befri dem. Det var her, hun traf Mentel. Hvor havde Ruth mon gemt sig, før hun endte i Majdanek i 1944?Om forfatteren Pia Grandjean Odderskov (f. 1963) er bosiddende i Thy/Aalborg. Medstifter af litteraturfestival Ordkraft. Medlem af Dansk Forfatterforening. Sidder i styregruppen for Dansk Forfatterforening Nord.

København 1955: Laura og Gunhild er ungdomsveninder, men har ikke set hinanden i en periode, da Gundhild nyligt har giftet sig ind i det svenske aristokrati. Da de efter en tiltrængt genforeningsweekend tager til Kastrup Lufthavn for at møde Gunhilds mand, Oskar Nordenstierne, er han mod forventning ikke med flyet fra Vestberlin, hvor han har været på forretningsrejse for familiefirmaet. Da ingen kan svare på, hvor han er blevet af, beslutter den handlekraftige Laura, at de sætter kurs mod de svenske familiebesiddelser i den blå Bentley. Oskar befinder sig måske i familiens jagthytte, hvad enten han nu har været på elg- eller damejagt. Da de to veninder træder ind i pejsestuen, møder der dem et rystende syn: Oskar og en anden mand ligger side om side, skudt gennem panden og i brystregionen. Mest rystende er det dog, at de to mænd er nøgne, sminket med rouge, pudder, mascara og perlemorslyseblå neglelak. Nogen har tydeligvis lavet en nøje gennemtænkt opstilling, men hvorfor? Der venter de to veninder et dramatisk opklaringsarbejde i den kuldslåede efterkrigstid, hvor spændingerne mellem øst og vest tager til, og det kan være svært at skelne mellem ven og fjende.

Den 25-årige Bertha fra Hellerup er flamboyant og charmerende, og hun bevæger sig ubesværet og uimponeret i alle miljøer – fra en kostald i Himmerland til d’Angleterre i København. Bertha kaster sig nysgerrigt ind i opklaringen af det første mord begået under et besøg hos søsteren Ellis, gift med en landlæge i Himmerland. Endnu et mord begås, og uden at tage nogen som helst hensyn til sig selv involverer Bertha sig stadig dybere i sagen. Inden hun ser sig om, er hun midt i begivenhedernes centrum i en sag, der trækker uhyggelige tråde tilbage til besættelsestiden. Glemmer du … er en kriminalroman i bedste Agatha Christie-stil, der med kærlighed og indlevelse skildrer en række menneskeskæbner i halvtredsernes Danmark. Uddrag af bogen Gæsten trak en pistol frem og pegede på ham. Han gav sig til at le, gik tættere og langede aggressivt ud efter pistolen. Et skud gik af. Det ramte hans skulder og sendte ham skrigende baglæns og ind i bordet. Det væltede. Han rullede jamrende ned på gulvet, mens tulipanløget sprang op og rullede hen ad jorden. Han stirrede benægtende på pistolen og på gæsten, der langsomt kom nærmere. Endnu et skud ramte hans brystkasse. Så lå han stille. Så op i bjælkerne. Morderen trådte hen ved siden af liget. Affyrede et skud midt i ansigtet, samlede tulipanløgene op og gik. Om forfatteren Pia Grandjean Odderskov er født 1963 og uddannet lægesekretær. Debuterede som 44-årig. Medstifter og formand for Ordkraft 2010/11. Formand for Limfjordsegnens Litteratur Samvirke 2009/2019. Bestyrelsesmedlem og moderator på Litteraturfestival Ord i Nord. Foredragsholder. Underviser. Historienørd.

Kong Erik Ejegod og dronning Bodil drager på pilgrimsfærd til Det Hellige Land i 1102. Kongen er levende optaget af kirkepolitiske spørgsmål og smittet af korstogsbevægelsen. Derfor er det naturligt at tage på pilgrimsfærd til Jerusalem, der få år før var blevet tilbageerobret efter muslimsk besættelse. Med sin dronning og følge begiver han sig på den lange rejse og oplever undervejs magtcentrene Novgorod og Konstantinopel.Imidlertid skal Erik Ejegod aldrig få Det Hellige Land at se, for han dør på Cypern af et maveonde. Var det giftmord? Kongen manglede bestemt ikke fjender. Stod hans egen dronning bag? Bodil befinder sig i en desperat sindstilstand, der grænser til skizofreni. Også hun er i det skjulte viklet ind i rigets opslidende magtkampe, ligesom hun følelsesmæssigt er spændt til det yderste i sit kærlighedsforhold til en mand, der trods sin gudfrygtighed ikke forsager frillernes tjenester. Hvordan det end forholder sig, fortsætter hun ufortrødent mod Det Hellige Land for at finde frelse for sin sjæl, trods det hun er tæt på sammenbruddet. Den ukuelige kvinde strider sig afsted, og i hendes brændende hjerne slås fromhed og begær, uselviskhed og egoisme. Vil hun nå sit mål og finde tilgivelse for alt, hvad hun har bedrevet? Uddrag af bogenJeg ved ikke, hvorfor jeg her til morgen er trådt ud af mig selv og ikke blot kan være Bodil?Vrede har det meste af natten suget melankoli til sig. Erik og frillerne, Ragnhild og Sigrid, ønsker jeg igen død og ulykke. Det er dronningens ønske. Om end jeg altid vender den anden kind til, fordi jeg er Bodil, landets og Eriks fromme frue.Aftenens lystige latterbrøl, gøglernes lokkende lyrespil og sjofle spilopper gærer fortsat i mig her til morgen. Al den livsglæde lokker dronningens ulmende djævelskab frem i mig. Det var derfor, jeg i nattens bøn med Asser ville bede om tilgivelse for dronningens slette tanker. Og så indfandt Asser sig ikke i mit kammer. Om forfatterenPia Grandjean Odderskov er født i 1963. Bosiddende på Mors.

Om ”Ugræs” - lydbog Hvad er en huguenot? Hvor kom de fra? Hvorfor flygtede de? Romanens hovedperson, Lena, sætter sig for at følge sit familienavn tilbage til 1600-tallets Frankrig. I Bourgogne-området, hvor blodige religionskrige mellem huguenotter og katolikker skabte flygtningestrømme af næsten aktuel virkelighed, finder hun det, hun søgte. Fortiden lever og bliver næsten fysisk for hende. For lytterne bliver det en rejse ind i 1600-tallets Danmark og Frankrig. Fortiden genoplives på baggrund af research, indlevelse, fantasi og de historiske kendsgerninger. Særlig én historisk kendsgerning er skelsættende: Bartholomæusnatten 1572 i Paris, hvor huguenotterne blev ofre for en massakre. Denne nat er skildret på et berømt maleri af François Dubois, og det var dette billede og begivenheden, der gav forfatteren inspiration til romanen, efter hun havde fundet frem til sin stamfars slægt i Paris. Ugræs er en historisk roman om menneskers overlevelse på trods af savn og fortidens lidelser. Den sætter spørgsmålstegn ved, om vore forfædre sætter andre spor i os end blot de genetiske? Eller om der er mere mellem himmel og jord end blot fantasi? ”Ugræs” er indlæst som lydbog af Nan Rostock i 2017 for Lytteratur hos AV Forlaget / Swann studioUddrag af bogen Hvis Adrienne lagde nakken tilbage, så kunne omridset af skorstenens kant ses dernedefra, hvor hun sad. Nattens mørke var gået i opløsning, og den gryende dag svævede forbi deroppe. Hun kunne også se silhuetten af solsortens skikkelse, iagttage fuglens vævre bevægelser, se den hoppe fra den ene skorstenskant og over til den anden. Hun åbnede de tørre læber, inhalerede den stramme stank af skorstenssod, lukkede igen øjnene og lyttede. Solsortens melankolske sang løftede den nye dag ud af nattens dyne. Løsrevne stemmer, sporadiske udbrud fra dyr og mennesker blandede sig med fuglens strofer, dalede ned gennem den lange, sorte tragt, fandt vej ind til øregangen under kysens stive hvide linned. Lillebroderen havde, som Adrienne, lukkede øjne. Hendes runde barnehænder lå beskyttende omkring Ludvig. Han lignede en sommerfuglepuppe, som var surret fast til hendes barnekrop. Om forfatterenPia Grandjean Odderskov er født i 1963. Bosiddende på Mors.

Hvad er en huguenot? Hvor kom de fra? Hvorfor flygtede de? Romanens hovedperson, Lena, sætter sig for at følge sit familienavn tilbage til 1600-tallets Frankrig. I Bourgogne-området, hvor blodige religionskrige mellem huguenotter og katolikker skabte flygtningestrømme af næsten aktuel virkelighed, finder hun det, hun søgte. Fortiden lever og bliver næsten fysisk for hende. For læserne bliver det en rejse ind i 1600-tallets Danmark og Frankrig. Fortiden genoplives på baggrund af research, indlevelse, fantasi og de historiske kendsgerninger. Særlig én historisk kendsgerning er skelsættende: Bartholomæusnatten 1572 i Paris, hvor huguenotterne blev ofre for en massakre. Denne nat er skildret på et berømt maleri af François Dubois, og det var dette billede og begivenheden, der gav forfatteren inspiration til romanen, efter hun havde fundet frem til sin stamfars slægt i Paris. Ugræs er en historisk roman om menneskers overlevelse på trods af savn og fortidens lidelser. Den sætter spørgsmålstegn ved, om vore forfædre sætter andre spor i os end blot de genetiske? Eller om der er mere mellem himmel og jord end blot fantasi? Uddrag af bogen Hvis Adrienne lagde nakken tilbage, så kunne omridset af skorstenens kant ses dernedefra, hvor hun sad. Nattens mørke var gået i opløsning, og den gryende dag svævede forbi deroppe. Hun kunne også se silhuetten af solsortens skikkelse, iagttage fuglens vævre bevægelser, se den hoppe fra den ene skorstenskant og over til den anden. Hun åbnede de tørre læber, inhalerede den stramme stank af skorstenssod, lukkede igen øjnene og lyttede. Solsortens melankolske sang løftede den nye dag ud af nattens dyne. Løsrevne stemmer, sporadiske udbrud fra dyr og mennesker blandede sig med fuglens strofer, dalede ned gennem den lange, sorte tragt, fandt vej ind til øregangen under kysens stive hvide linned. Lillebroderen havde, som Adrienne, lukkede øjne. Hendes runde barnehænder lå beskyttende omkring Ludvig. Han lignede en sommerfuglepuppe, som var surret fast til hendes barnekrop. Om forfatteren Forfatter Pia Grandjean Odderskov er født i 1963. Bosiddende på Mors.

Sørines guld skildrer to kvindeskæbner i hhv. 1890´erne og 2011. Romanen har således to parallelle spor, der dog skal vise sig at løbe sammen. I 1890-delen hører man om den 13-årige køkkenpige Sørine fra Aalborg, der udvandrer til Vestaustralien og om hendes hårde liv i et guldgravermiljø. Langsomt lykkes det hende dog at arbejde sig op, og hun ender efter et omtumlet liv som en mærket, men holden kvinde. I 2011-delen kæmper Jeanette for at undslippe et liv i narko- og prostitutionsmiljøet. Hun kommer på sporet af Sørine, der viser sig at være hendes tipoldemor, og da hun pludselig befinder sig i knibe i forbindelse med nogle rockerpenge, vælger hun at flygte til Vestaustralien. Her følger hun tipoldemoderens spor og ender med at finde både sin ege sande identitet og forudsætningerne for at bygge sit liv op på egne præmisser.”Sørines guld” er indlæst som lydbog af Nan Rostock i 2016 for Lytteratur hos AV Forlaget / Swann studio

I 1970 tvinger omstændigheder Ellen til at vende tilbage til fædrelandet Danmark, som hun 25 år tidligere flygtede fra med en tysk soldat. Turen skal vise sig at blive en voldsom følelsesmæssig rejse tilbage til en række oplevelser i fortiden, der endte med at forandre hendes livsbane for bestandigt. I de mange mellemliggende år har hun søgt at overbevise sig selv om, at hendes liv var trygt og godt, og at det forgangne ikke ville vende tilbage, men fortiden slutter aldrig. Hendes møjsommeligt skabte livsgrundlag trues nu af kollaps, og hun tvinges derfor til at gennemgå hele sin tilværelse med alle dens valg på ny. Har hun i virkeligheden fortiet sandheden om sit liv og sine følelser for sig selv? Og nok så vigtigt: Kan livet gå videre, eller må hun sande, at prisen for 25 års fortrængninger nu skal betales?Fortielse er indlæst af Nan Rostock i 2015

I 1970 tvinger omstændigheder Ellen til at vende tilbage til fædrelandet Danmark, som hun 25 år tidligere flygtede fra med en tysk soldat. Turen skal vise sig at blive en voldsom følelsesmæssig rejse tilbage til en række oplevelser i fortiden, der endte med at forandre hendes livsbane for bestandigt. I de mange mellemliggende år har hun søgt at overbevise sig selv om, at hendes liv var trygt og godt, og at det forgangne ikke ville vende tilbage, men fortiden slutter aldrig. Hendes møjsommeligt skabte livsgrundlag trues nu af kollaps, og hun tvinges derfor til at gennemgå hele sin tilværelse med alle dens valg på ny. Har hun i virkeligheden fortiet sandheden om sit liv og sine følelser for sig selv? Og nok så vigtigt: Kan livet gå videre, eller må hun sande, at prisen for 25 års fortrængninger nu skal betales? Uddrag af bogen 25 år er en menneskealder. Et sekund. En evighed. Det var i går. Ellen slap krigen og kørte mod Eckernförde, Schleswig, Flensburg, tankede op lige før grænsen ved Kruså. Hun havde hørt, at benzin var dyrt i Danmark. Danmark eller Dänemark, som hun nu kaldte sit tidligere fædreland. Hun havde lige nu fortrudt tilbageblikket. Hvorfor ribbe op i krigen? Det var de forbandede breve mellem Johan og Franz, der havde antændt en gammel, ulmende vrede. Hun ønskede forklaring, og hun ville genforenes med sin søster Karen og sin mor, inden det var for sent. Hun havde de sidste par uger erkendt, at hun altid havde ønsket det, selvom de aldrig havde besvaret hendes breve efter krigen. Nu kunne hun gøre, hvad hun ville. Alt var fra hånden på allerbedste vis. Tilbage rungede en tomhed og et savn efter hendes danske ophav og alt, hvad der hørte med. Fortiet for børnene Ludvig, Victor og Rebecca. Men mest af alt havde hun fortiet fortiden for sig selv. Om forfatteren Pia Grandjean Odderskov er født 1963 i Aalborg. Nu bosiddende i Vesthimmerland. Formand for Limfjordsegnens Litteratur Samvirke. En af tovholderne for Jyllands Forfattere.

Bisp er en selvstændig fortsættelse af romanen Bastard. Det er den videre historie om Eskil Badesvend og hans nære forbindelse til Absalon, Valdemar og andre kendte personerfra den danske middelalderhistorie. Eskil Badesvend er overgangsfiguren mellem asatroen og kristendommen i Danmark, et religionsskifte, som reelt fandt sted over nogle hundrede år og uden tvangskristning og korstog. Det er historien om fortiet kærlighed og om et tab, som fik historiske følger. Bisp er også historien om kirkens magt og herredømmet over Danmark.Om forfatteren:Pia Grandjean Odderskov er født i 1963 i Aalborg. Nu bosiddende i Vesthimmerland. Debuterede i 2007 og har siden udgivet fire historiske romaner. Hun er formand for Limfjordsegnens Litteratur Samvirke og en af tovholderne for Jyllands Forfattere.

En af bestemmelserne i ærkebiskop Absalons testamente lyder på frigivelse af en træl ved navn Eskil Badesvend. Gennem hans lange og omtumlede liv får vi indblik i den tidlige middelalders hektiske historie, hvor Danmarks historie skabes i brydningerne mellem religion og militær magtudøvelse og mellem den nye religion og den gamle asatro.Om forfatteren:Pia Grandjean Odderskov er født i 1963 i Aalborg. Nu bosiddende i Vesthimmerland. Debuterede i 2007 og har siden udgivet fire historiske romaner. Hun er formand for Limfjordsegnens Litteratur Samvirke og en af tovholderne for Jyllands Forfattere.

Novellerne er psykologiske portrætter af kvinder, der befinder sig i tilspidsede situationer eller i afgørende livsvalg, og som derfor er tvunget til tage stilling og handle. Den virkelighed, kvinderne befinder sig i, er truende, begrænsende eller destruktiv, så de må mønstre al deres styrke, hvis de fortsat skal bevare deres selvstændighed og deres menneskelighed.Bag kriserne ligger kærligheden – både den kærlighed, der lover lykke, og den, der spreder sorg og fortvivlelse. Hvad enten den er det ene eller andet, så er den svær – ja, næsten umulig – at bemestre, så kampen er i sit udgangspunkt den sværest tænkelige. Men der er ingen vej udenom, for tør man ikke tage livtag med kærligheden, hvad er det hele så værd? Disse kvinder tør. Også selvom konsekvenserne kan være uoverskuelige.Uddrag af bogen:Laura Mathilde Nielsen.Navneskiltet var trykt med blå bogstaver. Store, tydelige bogstaver, så plejehjemsbeboerne også kunne se, hvem boede inde bag den dobbelte egetræsdør med det store håndtag. En dobbelt dør, fordi det gjorde det nemmere, når kisten skulle trilles ind for at afhente hjemmets beboere.Laura Mathilde Nielsens dør var lukket. Kun navneskiltet indikerede hendes eksistens.Laura Mathilde Nielsen var i terapien. Terapiens lokale lå i kælderen. Plejehjemmets brede og rummelige elevatorer kunne bringe op til fire kørestolsklienter ned på én gang. Eller en kiste på rullestativ, hvis bedemandens rustvogn parkerede ved plejepersonalets indgang. Linoleumsgulvet skinnede af bonevoks, stank af institution. Hernede i kælderens intime sfære duftede der af renlig effektivitet og lun kaffe.Om forfatteren:Pia Grandjean Odderskov er født i 1963 i Aalborg. Nu bosiddende i Vesthimmerland. Debuterede i 2007 og har siden udgivet fire historiske romaner. Hun er formand for Limfjordsegnens Litteratur Samvirke og en af tovholderne for Jyllands Forfattere.

Romanen skildrer to kvindeskæbner i hhv. 1890´erne og 2011. Romanen har således to parallelle spor, der dog skal vise sig at løbe sammen. I 1890-delen hører man om den 13-årige køkkenpige Sørine fra Aalborg, der udvandrer til Vestaustralien og om hendes hårde liv i et guldgravermiljø. Langsomt lykkes det hende dog at arbejde sig op, og hun ender efter et omtumlet liv som en mærket, men holden kvinde. I 2011-delen kæmper Jeanette for at undslippe et liv i narko- og prostitutionsmiljøet. Hun kommer på sporet af Sørine, der viser sig at være hendes tipoldemor, og da hun pludselig befinder sig i knibe i forbindelse med nogle rockerpenge, vælger hun at flygte til Vestaustralien. Her følger hun tipoldemoderens spor og ender med at finde både sin egne sande identitet og forudsætningerne for at bygge sit liv op på egne præmisser.Uddrag af bogen:Jeg har lært et nyt ord i dag: Cemetery.Her, hvor jeg står, er der ingen skygge. Coolgardies træer er for længst hugget ned og brændt. Den hvide teltbys omkringliggende røde jorde, dens grundsten, er gravet op og kastet i bunker. Så langt mit øje rækker, er der hejseværk over åbne mineskakter. Her, hen over drømmenes guldmarker, hænger solen som en hvidglødende stegepande og deltager med sin flimmerhede sitren lige så stum og afventende, som vores støvede skikkelser mellem toppede stenskærvsgrave.Til min kæreste Sørens begravelse har mine venner medbragt hakker og skovle for at grave hullet og hjælpe til med at sænke hans kanvasomviklede lig ned i gravens svalende, sorte dyb.Det har vi lige gjort.Om forfatteren:Pia Grandjean Odderskov. Født i 1963 i Aalborg, nu bosiddende Vesthimmerland/Mors. Hun debuterede i 2007 med krigstidsromanen Flugt. I 2010 og 2011 udkom middelalderromanerne Bastard og Bisp.Hun er formand for Limfjordsegnens Litteratur Samvirke og en af tovholderne for Jyllands Forfattere. Derudover er hun medstifter af og tidligere formand for litteraturfestivalen Ordkraft.