Bøger af Peter Nedergaard

Samfundsvidenskab er en mangfoldig størrelse præget af uenighed omkring, hvordan vi opnår viden, og hvad der kan betegnes som videnskab. Disse spørgsmål er ikke kun vigtige på et teoretisk niveau, men spiller en afgørende rolle for, hvordan man anlægger en samfundsvidenskabelig analyse. Denne bog præsenterer samfundsvidenskabernes videnskabsteori fra tre perspektiver. For det første præsenteres to centrale teoretiske og metodiske tilgange: hypotesetest og forståelse og fortolkning. Dernæst gennemgås de vigtigste videnskabsteoretiske traditioner og positioner: positivisme, kritisk rationalisme, videnskabsparadigmer, hermeneutik, fænomenologi, kritisk teori, strukturalisme, poststrukturalisme, socialkonstruktivisme og kritisk realisme. Endelig sættes der fokus på en række vigtige temaer i det samfundsvidenskabelige arbejde: rationalitet, forklaring, værdier, metodologisk perspektiv, sandhed, relativisme samt samfundsforskningens indlejring i samfundet. Bogen er skrevet af førende kræfter på området, og der præsenteres løbende eksempler på de forskellige positioner og temaers betydning for det praktiske arbejde. Den foreliggende 2. udgave af bogen er blevet gennemgående revideret og udvidet med tre kapitler. Michael Hviid Jacobsen er professor på Aalborg Universitet, Kasper Lippert-Rasmussen er professor på Aarhus Universitet, og Peter Nedergaard er professor på Københavns Universitet.

Denne bog om opgaveskrivning er beregnet til studerende på de samfundsvidenskabelige uddannelser.Dét at skrive en virkelig god opgave er noget af det vigtigste, man får med fra et samfundsvidenskabeligt studium. Uanset, om man studerer nationaløkonomi, statskundskab, erhvervsøkonomi, sociologi, forvaltningsvidenskab eller lignende, vil dét at kunne udarbejde en opgavebesvarelse af meget høj kvalitet være noget, den studerende ofte vil skulle bruge en stor del af arbejdstiden på. Vigtigheden af at kunne fremstille et skriftligt arbejde skyldes, at det er herigennem, at man viser, at man kan anvende sin faglighed analytisk på diverse nye problemstillinger.Bogen har bevidst den prætentiøse titel ’Opgaveskrivning i samfundsvidenskaberne: Processer og værktøjer mod den fremragende opgave’. Titlen afspejler ambitionen med bogen, nemlig at sætte den studerende i stand til at skrive (næsten) perfekte opgaver.

GEORG WILHELM FRIEDRICH HEGEL (1770-1831) er inden for den politiske tænkning en kontroversiel skikkelse, som tidligere er blevet anklaget for totalitarisme, men som i vor tid i højere grad anses for at være en moderne, liberalt orienteret filosof med sans for den Franske Revolutions politiske frihedsidealer.Hegels Retsfilosofi, som omfatter hans politiske filosofi, etik og dele af hans historiefilosofi, hører ubestridt til filosofihistoriens mest kontroversielle og betydningsfulde værker. Fra i Hegels umiddelbare eftertid, at være afvist som et reaktionært, ideologisk forsvar for den preussiske stat, og under den kolde krig af mange anset for en ideologisk forløber for det 20. århundredes totalitære regimer, er Hegels politisk filosofiske hovedværk de senere årtier blevet genstand for stadig mere positiv vurdering.IndholdRedaktionelt forord Kapitel 1. Biografisk skitseKapitel 2. Mellem fornuftret og positiv retKapitel 3. Retsbegrebet og friheden som grundlagKapitel 4. Retsfilosofiens opbygning og metode Kapitel 5. Retsfilosofiens kritiske ansatserKapitel 6. Sædeligheden som idé og virkelighedKapitel 7. Den ydre statsret og verdenshistorien Kapitel 8. Retsfilosofiens virkningshistorie og aktualitet Kapitel 9. Udvalgte tekster af HegelNøglebegreber Litteratur

Rational choice is one of the most influential theoretical directions in contemporary political science. However, rational choice has only been applied to a very limited extent by scholars working in the field of European integration. This book attempts to remedy this lack in the scholarly work by applying a rational choice theoretical model in the analysis of three concrete cases. Basically, the aim is to investigate and model the system of business-politics relations of the European Union, which have often been dealt with by scholars in a somewhat ad hoc-ocratic and non-theoretical way. Hereby, and most importantly, the book also attempts to further develop rational choice theory as a more general as well as a more useful and policy orientated theory of political science. Exactly the integration of narrative policy analysis into rational choice gives strength to both sides: Policy analysis becomes more driven by general theoretical considerations and rational choice theory gets out of the closet of sterile mathematical equations and sophisticated statistical methods and becomes, once again, relevant to a broad spectrum of scholars and policy makers. This book demonstrates that rational choice has a contribution to make to improve policy-making via three concrete policy case studies, in casu three business politics cases of the European Union. In short, by widening the domain of conventional rational choice and contemporary policy analysis, the book represents a significant departure for each. The author, Peter Nedergaard, holds a MSc. in Political Science and a Ph.D. in Political Science from the University of Aarhus in Denmark. He was appointed Professor at the University of Copenhagen in 2008. Prior to this, he was Professor at Copenhagen Business School. Peter Nedergaard has published widely in international journals such as the Journal of Common Market Studies, Journal of European Integration, Public Choice, Scandinavian Political Studies, Public Management Review and Cooperation and Conflict.

Tekstlæsningen er en vigtig undersøgelsesmetode i samfundsvidenskaben. Bogen er en introduktion til analysen af indhold, diskurser, argumenter og kilder med eksempler fra udvalgte politiske tekster. Den binder begreber og teori sammen med praktisk tekstlæsning. Via en række eksempler viser bogen, hvordan forskellige teoretiske tilgange angriber det at læse tekster i samfundsvidenskaben.IndholdForordIndledningKapitel 1. Hermeneutik – udgangspunktet for tekstanalysenKapitel 2. Kildekritisk analyseKapitel 3. IndholdsanalyseKapitel 4. DiskursanalyseKapitel 5. ArgumentationsanalyseKapitel 6. Komplementaritet i tekstlæsningenListe med anvendte begreberAppendiks med teksterReferencelisteIndeks

VIDENSKABSTEORIEN I GRUNDRIDS handler om de store spørgsmål i videnskaben. Om hvad en videnskab egentlig er, om hvordan man skelner mellem videnskab og ikke-videnskab, om hvordan vi i det hele taget opnår viden om et videnskabelig felt, og om hvordan det videnskabelige arbejdsfelt fundamentalt set er struktureret. Det er afgørende at vide, hvad der kendetegner (ny) viden videnskabeligt set. Både som samfundsborger og studerende. VIDENSKABSTEORIEN I GRUNDRIDS har til formål at give en basal indføring i forskellige teorier om videnskab og videnskabelig viden. Den har et pædagogisk og pluralistisk udgangspunkt. I bogen bruges bl.a. begreberne ontologi, erkendelsesteori, metodologi og deskriptiv versus normativ til at hjælpe den studerende med at reflektere teoretisk om egen praksis og grundlag. Forskellige videnskabsteorier har forskellige bud på hvordan den studerende kan analysere samfundsvidenskabens og statskundskabens grundlag. Viften af de præsenterede videnskabsteorier skal sikre, at der ikke optræder blinde vinkler, da der langtfra er enighed mellem de forskellige videnskabsteorier om disse spørgsmål. For at skabe overblik rubriceres de forskellige retninger i henholdsvis naturalisme og konstruktivisme. VIDENSKABSTEORIEN I GRUNDRIDS er skrevet af erfarne undervisere og forskere, og teorierne suppleres løbende med eksempler især fra statskundskabens verden.

VIDENSKABSTEORIEN I GRUNDRIDS handler om de store spørgsmål i videnskaben. Om hvad en videnskab egentlig er, om hvordan man skelner mellem videnskab og ikke-videnskab, om hvordan vi i det hele taget opnår viden om et videnskabelig felt, og om hvordan det videnskabelige arbejdsfelt fundamentalt set er struktureret.Det er afgørende at vide, hvad der kendetegner (ny) viden videnskabeligt set. Både som samfundsborger og studerende. VIDENSKABSTEORIEN I GRUNDRIDS har til formål at give en basal indføring i forskellige teorier om videnskab og videnskabelig viden. Den har et pædagogisk og pluralistisk udgangspunkt. I bogen bruges bl.a. begreberne ontologi, erkendelsesteori, metodologi og deskriptiv versus normativ til at hjælpe den studerende med at reflektere teoretisk om egen praksis og grundlag.Forskellige videnskabsteorier har forskellige bud på hvordan den studerende kan analysere samfundsvidenskabens og statskundskabens grundlag. Viften af de præsenterede videnskabsteorier skal sikre, at der ikke optræder blinde vinkler, da der langtfra er enighed mellem de forskellige videnskabsteorier om disse spørgsmål. For at skabe overblik rubriceres de forskellige retninger i henholdsvis naturalisme og konstruktivisme.VIDENSKABSTEORIEN I GRUNDRIDS er skrevet af erfarne undervisere og forskere, og teorierne suppleres løbende med eksempler især fra statskundskabens verden.

Grønland bliver i højere og højere grad vigtig for verdens stormagter og derfor også for Danmark. Rigsfællesskabet er under stigende pres. I takt med at isen smelter, åbnes der op for nye skibsruter og aktiviteter i Arktis. De arktiske stater er opmærksomme på områdets stigende betydning, og verdens stormagter ønsker alle indflydelse i regionen. Men hvad betyder det for Rigsfællesskabet? Hvordan vil Danmark håndtere udviklingen og stormagternes interesse? Og hvilken position har Danmark i international politik? Den storpolitiske kamp om Arktis skaber usikkerhed i internationale sammenhænge – vil det fredelige samarbejde fortsætte, eller stiger konfliktniveauet? Kampen om Arktis består af relevant materiale til samfundsfag på de gymnasiale uddannelser og indeholder fokusspørgsmål og varierende øvelser til alle kapitler. Spørgsmålene ovenfor bliver behandlet i de 8 kapitler.

Kobler politiske, historiske og økonomiske betragtninger om Kina sammen, og er derfor oplagt til tværfaglige projekter.

Denne bog om Erik Rasmussen er en fortælling om ham somgrundlægger af statskundskaben som fag på universitetet. Denbelyser den rolle, han har spillet på dette felt. Hans ungdom,familieliv og forskning er medtaget, når de bidrager til dennefortælling.Jeg beundrer Erik Rasmussen for den indsats, han ydede, menmin biografi om Erik Rasmussen opfattes forhåbentlig ikke somen hagiografi. Det ville også stride mod Erik Rasmussens normerfor den slags. Nøgternheden i beskrivelsen og analysen har væretledetråden i min skrivning.

Denne bog er en fortælling om Erik Rasmussen som grundlægger af statskundskaben som universitetsfag i Danmark. Biografien belyser den rolle, han har spillet for udviklingen af faget, og hansungdom, familieliv og forskning er medtaget, så vidt det er relevant for denne fortælling. Når Erik Rasmussen er en stor figur i dansk statskundskab, er det i højere grad som skaber af faget, end som statskundskabsforsker i mere snæver forstand. Han lagde ellers selv vægt på, at han ville bedømmes på, hvad han havde skrevet, når han talte med kolleger på instituttet. Set med eftertidens øjne er det dog især Erik Rasmussens indsats ud over forskningen, som gør ham enestående i dansk statskundskab, og det har denne biografi derfor fokus på.I forlængelse heraf er et mere overordnet mål med biografien også at vise, hvorfor det er en skam, at forskere af Erik Rasmussens type i dag sjældent findes på danske universiteter. Erik Rasmussenønskede et statskundskabsfag med bredde, hvis udøvere havde lyst til at formidle og have samfundsrelevans, hvilket også indebar at udgive lærebøger på dansk og en interesse i formidling i diverse medier. Bredde og formidling i statskundskaben skaber renomméfor faget og uddannelsen, men det bidrager kun i ringe grad til forskningskarrierer. Det har derfor ikke den store prestige for nutidens forskere. Om forfatteren Peter Nedergaard er cand.scient.pol. og ph.d. i statskundskab. Siden 2008professor ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. Han var tidligere tilknyttet Copenhagen Business School som professor (mso), og før det i en længere årrække lektor og adjunkt samme sted. Underviser bl.a. i almenstatskundskab, videnskabsteori og metodologi samt EU’s politiske økonomi. Peter Nedergaard har været visiting scholar på Stanford University, og ved Institut für Europäische Poilitik i Berlin samt visiting research fellow ved WalterEucken Institut ved universitetet i Freiburg.

I bogen behandles vidt forskellige emner, men der er nok flest om dansk politik, politisk idéhistorie, kristendom, dansk politisk historie, danske politiske institutioner, EU, tysk politik, britisk politik, liberalisme, konservatisme og socialdemokratisme.Artiklerne i denne bog har alle været offentliggjort i Kristeligt Dagblad, Berlingske, Politiken, Fyens Stiftstidende, Altinget og Dagbladet Ringkøbing-Skjern. De er selvfølgelig skrevet i nuets kontekst, men jeg håber, at de stadig kan læses med udbytte. Det er i hvert fald derfor, at jeg har udvalgt netop disse til udgivelse.Uddrag af bogen”Summa summarum: Skal vi have løst problemerne i den offentlige sektor, bør det politiske niveau holde igen med politiseringen og give fagligheden mere plads. Muligvis giver det lidt færre politiske pr-point. Til gengæld afføder det nok flere resultater og færre skandaler.”Om forfatterenPeter Nedergaard er til daglig professor i statskundskab på Københavns Universitet. Artiklerne i denne bog er skrevet ved siden af dette job. De er blevet publiceret i forskellige aviser i perioden 2013-2020. De er naturligvis ikke videnskabelige, men er (forhåbentlig) kvalificerede indspark i den offentlige debat om forskellige politiske emner.

Denne bog om opgaveskrivning er beregnet til studerende på de samfundsvidenskabelige uddannelser.Dét at skrive en virkelig god opgave er noget af det vigtigste, man får med fra et samfundsvidenskabeligt studium. Uanset, om man studerer nationaløkonomi, statskundskab, erhvervsøkonomi, sociologi, forvaltningsvidenskab eller lignende, vil dét at kunne udarbejde en opgavebesvarelse af meget høj kvalitet være noget, den studerende ofte vil skulle bruge en stor del af arbejdstiden på. Vigtigheden af at kunne fremstille et skriftligt arbejde skyldes, at det er herigennem, at man viser, at man kan anvende sin faglighed analytisk på diverse nye problemstillinger.Bogen har bevidst den prætentiøse titel ’Opgaveskrivning i samfundsvidenskaberne: Processer og værktøjer mod den fremragende opgave’. Titlen afspejler ambitionen med bogen, nemlig at sætte den studerende i stand til at skrive (næsten) perfekte opgaver.

Hvordan har USA udviklet sig politisk og økonomisk til det land, vi ser i dagHvordan adskiller USA sig fra andre demokratier?Hvordan skal centralregeringen kunne behandle borgerne ens, hvis der i virkeligheden er store forskelle mellem delstaterne?Hvilken betydning har de amerikanske præsidenter (haft) for USAProtektionisme eller frihandel?Hvad betyder det, at USA er føderalt?Hvilke institutioner består det amerikanske politiske system af, og hvad karakteriserer dem?Hvad er den amerikanske drøm?Det er nogle af de spørgsmål, som denne bog besvarer. Undervejs uddybes vigtige temaer i bokse på relevante steder i bogen – fx Obamas sundhedsreform, Primærvalg, Martin Luther King og New Deal, Trump og medierne, The american way of life osv..Til alle kapitler er der en oversigt over det enkelte kapitel, læringsmål samt arbejdsopgaver. Sidst i bogen findes en tidslinje over USA’s historie samt et minileksikon med begreber, navne og forkortelser. Bogen kan anvendes i samfundsfag, historie og til opgaveskrivning.Bogen kobler politiske, historiske og økonomiske betragtninger og er derfor også oplagt til tværfaglige projekter.

Tekstlæsningen er en vigtig undersøgelsesmetode i samfundsvidenskaben. Bogen er en introduktion til analysen af indhold, diskurser, argumenter og kilder med eksempler fra udvalgte politiske tekster. Den binder begreber og teori sammen med praktisk tekstlæsning. Via en række eksempler viser bogen, hvordan forskellige teoretiske tilgange angriber det at læse tekster i samfundsvidenskaben.

Pierre Bourdieu (1930 – 2002) står som en af de mest indflydelsesrige europæiske sociologer i det 20. århundrede, og hans arbejde har haft stor betydning for så forskellige forskningsområder som klasse, kunst, uddannelse, videnskab, journalistik, og politik.Denne bog introducerer læseren til Bourdieus sociologi og politiske tænkning. Først præsenteres Bourdieus særlige forståelse af forholdet mellem videnskab og praksis, og herefter forklares de centrale begreber og elementer i hans sociologiske teori: kapital, habitus og felt. Dernæst diskuteres Bourdieus magtforståelse samt hans bidrag til den bredere tænkning om staten og det politiske. Bogen afsluttes med to oversatte uddrag fra bøgerne Sur l’État (Om staten) og Propos surle champ politique (Det politiske felt).

Med det nye nummer af RÆSON (der til næste år kan markere 10 år på tryk) er det første gang, vi nærmer os et decideret temanummer. Trumps sejr, hans idéer, hans betydning for verden og de opgaver, der venter ham, bliver systematisk analyset i en serie artikler. Blandt forfatterne til dette nummer: Noa Redington (der skriver i RÆSON for første gang), Mikkel Vedby Ramussen, Peter Nedergaard, Lykke Friis, Helle Malmvig, Asger Røjle Christensen, Stine Bosse og Søren Espersen.

Kristian Thulesen Dahl er i dag en af de mest magtfulde mænd i Danmark. Dansk Folkepartis formand er desuden flere gange i de senere år blevet kåret som den mest troværdige politiker af befolkningen. Oven på valget i juni 2015, som var det mest succesfulde af slagsen i partiets historie, og netop som Dansk Folkeparti fylder 20 år, tegner forfatter og professor i statskundskab ved Københavns Universitet, Peter Nedergaard et skarpt og personligt tolket portræt af et politisk menneske, som i den grad er rundet af den landegn, den by, han er vokset op i og ud af. For at forstå Kristian Thulesen Dahl, er det nødvendigt at forstå hans hjemstavn i det jyske.

Lissabontraktaten har siden 1. december 2009 udgjort EU's traktatgrundlag. Dermed er den EU's seneste skud på stammen i en proces, som samfundsforskere har kaldt EU's gradvise forfatningsmæssiggørelse eller konstitutionalisering. Med hensyn til en lang række politiske felter (indre marked, landbrugspolitik, handelspolitik, økonomisk og monetær union o.l.) ligner EU på mange måder en føderation i stil med USA og Canada. EU er således noget helt andet end en almindelig international organisation som NATO og FN. EU har langt mere direkte virkning for borgerne og virksomhederne end disse internationale samarbejdsfora.I denne bog analyseres Lissabontraktaten med henblik på den politiske forhistorie, indhold og virkning. Bogen indeholder således en politologisk og ikke en juridisk analyse, idet bogen lægger vægt på at trække magtforhold, interesser og ideer frem, som har dannet grundlaget for Lissabontraktaten. I bogen trækkes der endvidere tråde til den danske politiske situation i forhold til EU's traktatgrundlag.Bogens forfatter, Peter Nedergaard, er professor ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet.

Dette er det første danske EU Leksikon i mange år. Målet med bogen er at præsentere en overskuelig og koncentreret viden om begreber, forkortelser, institutioner, personer og politikker, som optræder i forbindelse med EU.Håbet er, at det dermed bliver lettere at arbejde med EU-spørgsmål, fordi man undgår at skulle gå til mange forskellige kilder, før man kan få besked.EU's seneste udvidelse fra 15 til 25 medlemsstater og den nye forfatningstraktat indgår i "EU Leksikon".De enkelte leksikonartikler er givet en dansk vinkel, når det er muligt. Samtidig er også særlige danske emner med forbindelse til EU behandlet.