Bøger af Peter Heller Lützen
-
- Strategier og læseguides
253,95 kr. Læsning er en udfordring for mange elever på ungdomsuddannelserne, og det bekræftes af de mange undervisere, som oplever det hver dag: Eleverne har rigtig svært ved at uddrage substans af de tekster, de bliver præsenteret for.En god faglig udvikling og et sikkert læsefundament er et vigtigt led i unge menneskers oplevelse af at være i trivsel og have selvtillid. Det er derfor en god ide - og det er ikke for sent! - at hjælpe eleverne til bedre tekstlæsning, så de bliver rustet til mødet med komplicerede tekster. Med mere dybde i læsningen styrkes både elevernes faglige læring og deres langsigtede udvikling af gode læsestrategier.Det er missionen med denne bog. Den handler nemlig om, hvordan man didaktisk kan tilrettelægge fagundervisningen, så alle får mere ud af den. Med en lang række eksempler, der repræsenterer en bred vifte af både fag, niveauer og ungdomsuddannelser, præsenterer de tre forfattere gode og systematiske læse- og skrivestrategier, der kan øge elevernes udbytte af den faglige læsning.I bogen inddrages eksempler på læseguides og stilladseret læsning i både naturfagene, kulturfagene og dansk.Bogen henvender sig til undervisere på alle ungdomsuddannelser, også eud og de øvrige gymnasiale retninger.Bogen er en del af serien Unge i udvikling.
- E-bog
- 253,95 kr.
-
401,95 kr. Denne bog introducerer og diskuterer literacybegrebet generelt og i forhold til undervisningen i børnehaveklasse, 1. og 2. klasse. I bogens kapitler giver forskere og praktikere bud på, hvordan literacy kan forstås, praktiseres og kobles med læringsmål. Her er eksempler på pædagogisk praksis, som kan inspirere til egen praksis i forskellige fag og på tværs af fag, idet der er fokus på, at eleverne er aktive og meningsskabende i deres læring.Se indholdsfortegnelse og indledning til bogen'Samlet set giver Literacy og læringsmål i indskolingen et inspirerende dynamisk billede af, hvordan man kan forstå literacy i indskolingen i disse år på en måde, der gør en klogere på de fleste fag i skolen, samtidig med at der bliver knyttet an til de spændinger, der er i den nuværende målforståelse.' - Søren Eefsen, lektor i dansk ved professionshøjskolen UCC'Literacy og læringsmål i indskolingen er en fantastisk bog (...) Dette er en bog, der inspirerer på hver eneste side med teori og ikke mindst konkrete og let håndgribelige praksiseksempler.' - Nina R. Kledal, læsekonsulent'Spændende og inspirerende bog. Vigtig pointering af at literacybegrebet hører til i alle fag, så eleverne bliver dygtige til sprog i alle afskygninger. God blanding af teori og praksiseksempler.' - lektørudtalelse fra Dansk BiblioteksCenter'Bogens 11 kapitler indkredser de to centrale begreber literacy og læringsmål, og det er en indsigtsfuld bog for alle' - Folkeskolen- Læs resten af anmeldelsen her'Det er fra ende til anden en meget inspirerende bog set ud fra såvel den teoretiske som den praktiske synsvinkel.' – Børnehaveklasselederforeningen - Læs resten af anmeldelsen her
- E-bog
- 401,95 kr.
-
- Vestens glemte kulturarv
118,95 kr. Den gamle nyreligiøsitet. Vestens glemte kulturarv viser, at den såkaldte nyreligiøse bølge langt fra er noget, der hører vore dage til. Tværtimod belyser antologien, hvordan det fremmede, det okkulte, det mystiske, det vulgære og populære altid har været en del af Danmark og Vesterlandets religiøse traditioner.Den europæiske okkulte tradition er en gammel størrelse, der i vid udstrækning har været med til at skabe det, der i dag forstås ved gedigen kristendom. Samtidig har den europæiske okkultisme spillet en rolle netop som den kristne traditions modsætning. En af konsekvenserne af kolonialiseringen af Afrika og Asien blev indoptagelsen og dermed omskabelsen af religiøse traditioner fra fx den arabiske verden og det indiske subkontinent. De mange vestlige fortolkninger af hinduismen og buddhismen er en akademisk kolonialisering, der har betydet nyskabelser af den teologiske og filosofiske tradition i dét, man normalt definerer som kristeligt, dansk og vestlige. ”Det danske” og ”det vestlige” er knapt så dansk og vestligt endda.Den gamle nyreligiøsitet. Vestens glemte kulturarv rummer bidrag af seksten forfattere fra fagdiscipliner som litteraturvidenskab, arkæologi, historie, religionsvidenskab, pædagogisk filosofi og teologi.Antologien er velegnet til undervisning på seminariets linjefag kristendomskundskab/religion samt på universitetets studier i teologi og religionsvidenskab. Men enhver, der interesserer sig for kultur og religion, vil have glæde af at læse den.Bogen er redigeret af seminarielektorerne Pia Rose Böwadt og Mette Buchardt.
- E-bog
- 118,95 kr.
-
358,95 kr. Denne bog introducerer og diskuterer literacybegrebet i dagtilbud, børnehaveklasse og skolefritidsordninger. Literacybegrebet kobles med læringsmål, så der kan sættes kurs mod god pædagogisk praksis til fordel for alle børn. I bogens kapitler giver forskere og praktikere bud på, hvordan literacy kan forstås og praktiseres. Her er eksempler på pædagogisk praksis, som kan inspirere til egen praksis, hvor børnene er aktive og meningsskabende i deres literacy.
- E-bog
- 358,95 kr.
-
- om sportslitteratur
138,95 kr. Man siger at sporten er i krise. Den kan ikke længere legitimeres som noget særligt sundt, dannende eller demokratisk, og ikke mindst dopingdebatterne har udfordret dens berettigelse. Men måske kan sporten reddes, hvis den indlemmes i det æstetiske felt og gives værdi som kunst? Denne bog præsenterer en samlet gennemgang af dansk litteraturs sportsskildringer og svarer at et æstetisk blik på sport kan være et givende supplement, men ikke nogen redning for sporten.Litteraturens billede af sporten viser sig at være meget traditionelt. Sporten beskrives ofte som naturlig, autentisk og umiddelbar, og den forbindes næsten altid med noget seksuelt, religiøst, infantilt eller etnisk. Rationalitet og kultur sættes i modsætning til sportens sanselighed: Den typiske sportsroman handler om en fortæller der gerne ville have været god til sport, men ikke er det og derfor må skrive om det i stedet for - ofte ved at portrættere en barndomsven som er god til sport, men dårlig til at skrive.Kunst og konkurrence argumenterer for at litteraturen kan fortælle os noget vigtigt om sporten, men uden at den dermed kan hæves over de aktuelle problemer. Det er i øvrigt heller ikke sikkert at sporten har brug for at blive reddet. Måske skal den bare have lov at være sig selv lidt.
- E-bog
- 138,95 kr.