Bøger af Peter Handke

Ny Jord – Tidsskrift for naturkritik er et multidisciplinært tidsskrift, der orienterer sig på tværs af århundreder og landegrænser og bringer videnskab, litteratur og kunst side om side i ønsket om at bidrage til en kvalificeret samtale om naturen i en tid, hvor vores forestillinger og idéer om den ændres markant.

”Ulykkelig og uden ønsker er oprørende og indtrængende. Uden tvivl noget af det bedste, den østrigske forfatter Peter Handke har skrevet til dato.” Jyllands-Posten 5 stjerner “… hans vigtigste, hans mest uomgængelige, og en bog, man absolut bør tage sig tid til at læse. Læs den!” Weekendavisen I 1971 begik Peter Handkes mor selvmord. Syv uger senere gik han i gang med at skrive Ulykkelig og uden ønsker, som udkom i 1972. Romanen er en rørende fortælling om morens tragiske liv og den dybe sorg over hendes død.Moren vokser op i en fattig østrigsk landsby med en far der ikke lader hende få en uddannelse. Hun må som andre unge piger give afkald på sine egne ønsker for i stedet at blive husmor. Hendes liv, som spænder over nazitiden og ind i efterkrigstiden, er præget af en kærlighedsaffære med en gift tysk nazist som hun bliver gravid med, og et ulykkeligt ægteskab med en anden mand som hun ikke elsker. Undervejs er fattigdom, vold, børnefødsler og selvpåførte aborter indholdet i et liv hvor hun må stille sig til tåls med for det meste ´at være uden ønsker og en smule ulykkelig'. Handke tegner et tidsbillede af en kvindeskæbne der ´fortaber sig i hverdagen´ og som kæmper med en ensomhed der bare vokser. Han skildrer hendes liv hudløst og ærligt i denne uforglemmelige fortælling. Peter Handke blev i 2019 tildelt nobelprisen i litteratur “for et indflydelsesrigt forfatterskab der med stor sprogkunst har udforsket periferien og menneskenes konkrete erfaringer.” Ulykkelig og uden ønsker regnes for et mesterværk i forfatterskabet. Anmeldelser ”Handke vil skrive om sine følelser, men hans mor har levet et liv hvor følsomhed var sjældent eller helt utilgængelig, og det er hvad bogens titel kan betyde for os: ikke bare ulykkelig uden ønsker, men en ulykke så ensom og så følelsesløs, at der ikke engang er plads til ønsker eller drømme.” – The New York Times ”Læs Peter Handke og se: det handler om førstehåndserfaring af verden. Ingen andenhåndserfaring. Det han ser, det han hører, det han føler, det han oplever, det han tænker, der er han.” – Karl Ove Knausgård “… en af hans inderligste og mest sandfærdige bøger. Og denne sørgelige histories hemmelighed er, at man læser den åndeløst. I Handkes sprog bliver inderlighed og distance, poesi og præcision til kunstfærdige forbindelser.” – DIE ZEIT

“Handke er en af de største udi den kunst at male billeder med sproget og frembringe tanker gennem sprogbilleder. (–) Ordene falder på en måde, som man aldrig havde kunnet forestille sig, men som forekommer fuldstændig indlysende.” – Lilian Munk Rösing, Politiken 6 hjerter Under en julegudstjeneste sidder barnet mellem sine forældre i den hjemlige kirke med de kendte julesalmer i ørerne, omgivet af lugten af tøj og vokslys og bliver overfaldet af trætheden. Ligesom nogle sygdomme kaldes ondartede er denne træthed en grim lidelse som forvrænger omgivelserne. Salmesangen bliver uigenkendelig og prædikenen forvandles til et fremmed ritual. Den overvældende træthed afføder en skyldfølelse i barnet over at svigte fællesskabet, en pludselig skamfølelse over trætheden. Og siden hen i studietiden trætheden over professorer og docenter som mangler sjæl, som om de er udstoppet med savsmuld. Og på det lejede værelse i byens udkant, alenetrætheden. Og så den træthed der kunne følge af samværet med en kvinde, parforholdstrætheden, den var nærmest skræmmende. Den ramte ikke bare manden, men også kvinden, som et omslag i vejret. I sit uregerlige sprog springer Handke ind og ud af en svimlende strøm af erindringer, i et forsøg på at belyse hvordan trætte øjne skærper det sanselige nærvær og åbner en verden for den skrivendes blik. Peter Handke, f. 1942, østrigsk forfatter. Med sin righoldige produktion som fortæller, lyriker, dramatiker, essayist og oversætter er Peter Handke en af de tysksprogede landes mest markante, men også mest omdiskuterede forfattere. Fik Nobelprisen for 2019.

Forsøg over svampenarren fra 2013 er det femte og (foreløbigt) sidste af de litterære “forsøg” Peter Handke påbegyndte i 1989. Forsøgene står som en milepæl i forfatterskabet, og historien om svampenarren udgør den seneste manifestation af disse uudgrundelige, fortællende essays hvor Handke tager livtag med skriftens og læsningens gåder. I Forsøg over svampenarren udforsker Handke fortællingens muligheder gennem en sælsom sproglig erindringsrejse som forsøger at bringe den skrivende og den beskrevne sammen i tid og rum - med eventyrelementet som det gådefulde, femte element. Forsøget udfolder den tragikomiske beretning om forfatterens forsvundne ven, der som navnet antyder er besat af skovbundens små gevækster. Gennem fortællerstemmens humoristiske men barokt slyngende syntaks får vi præsenteret historien om svampeidiotens tiltagende besættelse af sit objekt - hvor søgningen synes at udgøre målet i sig selv. Det er et eventyr, en allegori og en vejledningshåndbog udi øvelsen at se, høre og læse verden: som Peter Handke. På Weekendavisens liste over MÅNEDENS BEDSTE BØGER. “Handke skriver, så alt synger” – Berlingske 5 stjerner Peter Handke, f. 1942, østrigsk forfatter. Med sin righoldige produktion som fortæller, lyriker, dramatiker, essayist og oversætter er Peter Handke en af de tysksprogede landes mest markante, men også mest omdiskuterede forfattere. Fik Nobelprisen 2019.

Forsøg over den vellykkede dag tager udgangspunkt i et selvportræt af maleren William Hogarth, hvorefter fortælleren bevæger sig drømmende registrerende gennem spørgsmålene omkring den vellykkedes dags natur og problem. Med sine vævende tankeeksperimenter forsøger fortælleren at nærme sig dagens og øjeblikkets sted, og får fremkaldt små glimt af en vellykket dag.Det kan være svaler der skifter retning på sommerhimlen, dugperler på en ravnefjer, en kop der står og damper på en træstub. Eller måske kan ansatsen til den vellykkede dag findes i Van Morrisons korte sang om en biltur en søndag: et stop for at fiske i bjergene, køre videre, købe søndagsavisen, køre videre, spise en snack, køre videre, glansen i dit hår, ankomsten om aftenen: “Hvorfor kan alle dage ikke være ligesom i dag?”Forsøget klinger ud idet fortælleren vender sig fra verden og dagen, og ind mod skriften og læsningen – mens læseren opfordres til at forlade drømmen og gå ud for at sanse verden på ny. Forsøg over den vellykkede dag bliver en slags selvundersøgende, utopisk mesterlære i kunsten at leve i øjeblikket.ANMELDERNE SKRIVER“… en snurrig og poetisk blanding af fiktion, essayistik og filosofi … En helt særlig prosamusik, der sine steder er sublim” – Kristeligt Dagblad"Man kan måske tænke fortælleren i Forsøg over den vellykkede dag som en slags opdagelsesrejsende – ikke i imperialistisk forstand, men som et menneske, der med en utrolig sproglig nidkærhed forsøger at se på verden, som om det var første gang. Karakteristisk for Handkes skrift er en fintfølende registreringssans, der dvæler ved det mindste, og som gennem retoriske spørgsmål indkredser sit undersøgelsesobjekt: »Var knappernes klikken, da du greb skjorten fra stolen i morges, ikke også en slags stemmegaffel for dagen?« Disse spørgsmål, samt den evindelige selvkorrigerende tone, understreger netop skriftens forsøgsvise karakter, der på trods af at være en noget nær ubestemmelig slags litteratur står i rig gæld til essaygenren. Det er da også værd at huske på, at ordet forsøg netop er den direkte oversættelse af titlen på Michel de Montaignes Essais, der udkom i 1580, og som med et slag forvandlede essayet til en litterær genre." - Information

Fortælleren befinder sig i den span­ske by Burgos, hvor han har planer om at tage en rutebil til Soria oppe i bjergene for at skrive om jukeboksen, ligesom han allerede annoncerede i slutningen af Forsøg over trætheden. Men hurtigt viser det sig at dette forsøg tager læseren – og den skrivende – et helt andet sted hen. Forventningen om den proklamerede tekst bliver springbrættet for en undersøgelse af skriftens tilstand af evig begyndelse – og for vores forfatterhovedperson: evig udsættelse.Vi følger forfatteren i hans søgen efter jukeboksen og hans på en gang paradoksalt adspredte og totalt fokuserede re­gi­strering af alt han falder over på sin vej gennem det øde spanske landskab. Vejen lyser, farverne og formerne tager til som varmebølger i luften og ændrer karakter igen lige så snart fortælleren fornemmer dem på huden og i sproget, der umærkeligt mimer landskabets og erindringsnuets nostalgiske bevidsthed – alt imens spørgsmålet om jukeboksen fortoner sig.Faktisk når Handkes forfatter aldrig rigtig at begynde på den tekst vi som læsere nu sidder og læser, og fortællingen fortætter sig i stedet som en lang drømmende meditation over en forfatters skrivekrise.Peter Handke, f. 1942, østrigsk forfatter, der i 2019 blev tildelt Nobelprisen i litteratur »for et indflydelses­rigt forfatterskab der med stor sprog-kunst har udforsket periferien og menneskenes konkrete erfaringer«.

Den tidligere målmand og nu mon­tør Josef Bloch er uden varsel og uden nogen grund blevet fyret: ikke noget opsigelsesbrev, ikke et ord, men noget tyder på at han er fyret, og ligesom en anden af litteraturhistoriens berømte og lige så magtesløse skikkelser, Josef K. i Kafkas roman Processen, tolker nu også Josef B. dette noget som et tegn på at han er fordømt – og nu hænger han i det tomme rum. Og alt hvad han foretager sig virker formålsløst.Bloch befinder sig i et eksistentielt tomrum, lige­som en målmand når der er dømt straffe­spark, angsten i det øjeblik dommerens fløj­te har lydt og straffe­sparkskytten gør sig klar, men endnu ikke har skudt. Det er som en afgrund af tid eller snarere tidløshed, et tomrum hvor alt kan ske, men ingenting sker, og målmanden på paradoksal vis er fuldkommen magtesløs.Med efterord af Madame Nielsen.»Han er i mine øjne en af Europas store for­­fattere. Han skriver bøger som forsøger at gå ud ad veje fortællinger sædvanligvis ikke går ud ad; at bevæge sig ud i afkroge af virkeligheden.« Karl Ove KnausgårdPeter Handke blev tildelt Nobelprisen 2019 med følgende begrundelse: “For et indflydelsesrigt forfatterskab der med stor sprogkunst har udforsket periferien og menneskets konkrete erfaringer.”

“Peter Handke er i mine øjne en af Europas store forfattere. Han skriver bøger, som forsøger at gå ud ad veje, fortællinger sædvanligvis ikke går ud ad; at bevæge sig ud i afkroge af virkeligheden. Hans bøger er enkle og dog vanskelige at få tag om, de kræver noget af læseren. De er eksistentielle, de handler om at leve i vor tid, og de er samfundskritiske på en ikke-agiterende måde.” - Karl Ove Knausgaard

Det er en eftermiddag i december, den første sne er faldet. Forfatteren har afsluttet dagens arbejde ved skrivebordet og begiver sig nu ud i vintereftermiddagens skiftende skumringslys. Han vandrer ind mod byens centrum, og undervejs kommer han igennem skov, og ad marker. Han går gennem byens kvarterer, dens pladser og gader, alene og gennem folkemængder, imens natten falder på. Hans blik på omgivelserne er hele tiden en forfatters blik, som kan forvandle den mindste detalje til en dramatisk hændelse. Vandringen er på samme tid stilfærdig og begivenhedsrig, og da han til sidst når hjem, beskyttet af mørket, er noget i ham forandret. En forfatters eftermiddag er et lille værk om forfatterens egen krisetilstand og om forfatterskikkelsens plads i verden. Det er en fintmærkende udforskning af menneskets forhold til sig selv og til sine omgivelser.

Nobel Prize winner Peter Handke offers three intimate, eloquent meditations that map a self-reflexive journey from Alaska to the Austria of his childhood, while illuminating the act of writing itself.In his "Essay on Tiredness," Handke transforms an everyday experience--often precipitated by boredom--into a fascinating exploration of the world of slow motion, differentiating degrees of fatigue, the types of weariness, its rejuvenating effects, as well as its erotic, cultural, and political implications.The title essay is Handke's attempt to understand the significance of the jukebox, a quest which leads him, while on a trip in Spain, into the literature of the jukebox, the history of the music box, and memories of the Beatles' music, in turn elucidating various stages of his own life.And in his "Essay on the Successful Day," for which there is no prescription, Handke invents a picture of tranquility, using a self-portrait by Hogarth as his point of departure to describe a state of being at peace.Playful, reflective, insightful, and entertaining, The Jukebox and Other Essays on Storytelling constitutes a literary triptych that redefines the art of the essay and challenges the form of the short story, confirming Peter Handke's stature as "one of the most original and provocative of contemporary writers" (Lawrence Graver, The New York Times Book Review).

A career-spanning collection of essays by the Nobel laureate Peter Handke, featuring two new works never before published in EnglishQuiet Places brings together Peter Handke's forays into the border regions of life and story, upending the distinction between literature and the literary essay. Proceeding from the specificity of place (the mountains of Carinthia and Spain, the hinterlands of Paris) to specific objects (the jukebox, the boletus mushroom) to the irreducible particularity of our moods and mental impressions, these works-each a novella in its own right-offer rare insight into the affinities that can develop between a storyteller and the unlikeliest of subjects. Here, Handke posits a reevaluation of the possibilities and proper concerns of literature in a style unmistakably his own. This collection unites the three essays from The Jukebox with two new works: "Essay on a Mushroom Maniac," the story of a friend's descent into and ascent from the depths of obsession, and "Essay on Quiet Places," a memoiristic tour d'horizon of bathrooms and their place in Handke's life and work. Featuring masterful translations by Krishna Winston and Ralph Manheim, this collection encapsulates the oeuvre of one of our greatest living writers.

Set in 1960, Nobel Prize winner Peter Handke's Repetition tells of Filib Kobal's journey from his home in Carinthia to Slovenia on the trail of his missing brother, Gregor. He is armed only with two of Gregor's books: a copy book from agricultural school, and a Slovenian - German dictionary, in which Gregor has marked certain words. The resulting investigation of the laws of language and naming becomes a transformative investigation of himself and the world around him."Handke's eminence, displayed in a substantial oeuvre of plays, novels and poems, is reaffirmed brilliantly by [Repetition]." - Publishers Weekly

Nobel Prize winner Peter Handke--"the extravagantly talented Austrian playwright of chutzpah, novelist of sensibility, poet of linguistic games" (Kirkus)--ponders the life and early death of his mother"The Sunday edition of the Kärntner Volkszeitung carried the following item under 'Local News': 'In the village of A. (G. township), a housewife, aged 51, committed suicide on Friday night by taking an overdose of sleeping pills.'"So opens A Sorrow Beyond Dreams, Handke's reckoning with his mother's life--which spanned the rise of the Nazis, World War II, and postwar suffering--and death. Both stark and lyrical, full of love, anger, admiration, and a keen sense of history, this slim book reveals Handke at his most lucid and direct. It is the most moving and accessible work in his distinguished career; it is "indispensable" (Bill Marx, The Boston Globe).

A major new novel from the Nobel laureate Peter Handke-one of his most inventive and dazzlingly original worksOn a summer day under a blue sky a man is stung on his foot by a bee. "The sting signaled that the time had come to set out, to hit the road. Off with you. The hour of departure has arrived." The man boards a train to Paris, crosses the city by Métro, then boards another, disembarking in a small town on the plains to the north. He is searching for a young woman he calls the Fruit Thief, who, like him, has set off on a journey to the Vexin plateau. What follows is a vivid but dreamlike exploration of topography both physical and affective, charting the Fruit Thief's perambulations across France's internal borderlands: alongside rivers and through ravines, beside highways and to a bolt-hole under the stairs of an empty hotel. Chance encounters-with a man scrambling through the underbrush in search of his lost cat, and with a delivery boy who abandons his scooter to become a fellow traveler for a day-are like so many throws of the dice, each exposing new facets of this mysterious individual in the manner of a cubist portrait.In prose of unrivaled precision, lucidly rendered into English by Krishna Winston, The Fruit Thief elevates the terrain of everyday life to epic status, and situates the microgeography of an individual at the center of a book like few others. This is one of Nobel laureate Peter Handke's most significant and original achievements.

A "challenging and rewarding novel"* from Nobel Prize-winning author Peter Handke.The time is an unspecified modernity, the place possibly Europe. Absence follows four nameless people -- the old man, the woman, the soldier, and the gambler -- as they journey to a desolate wasteland beyond the limits of an unnamed city. "In this smoothly written fable, Handke forcefully summons readers to the recognition that the essence of human life lies in the striving for self-expression even though its perfect realization must always remain elusive."-*Publishers Weekly"A remarkably abstract book even for the very abstract Handke... Slippery but engrossing work, silkily translated." - Kirkus Reviews

"Those who gravitate to the regions where fiction, poetry, imaginative flights and speculative fancy converge constitute Handke's natural audience." - Publishers WeeklyNobel Prize winner Peter Handke's novel Across tells the story of a quiet, organized classics teacher named Andreas Loser. One night, on the way to his regularly scheduled card game, he passes a tree that has been defaced by a swastika. Impulsively yet deliberately, he tracks down the defacer and kills him. With this act, Loser has crossed an invisible threshold, and will be stuck in this secular purgatory until he can confess his crime.

Nobel Prize winner Peter Handke's first full-length drama, hailed in Europe as "the play of the decade" and compared in importance to Waiting for GodotKaspar is the story of an autistic adolescent who finds himself at a complete existential loss on the stage, with but a single sentence to call his own. Drilled by prompters who use terrifyingly funny logical and alogical language-sequences, Kaspar learns to speak "normally" and eventually becomes creative--"doing his own thing" with words; for this he is destroyed.In Offending the Audience and Self-Accusation, one-character "speak-ins," Handke further explores the relationship between public performance and personal identity, forcing us to reconsider our sense of who we are and what we know.

A major new novel from the Nobel laureate Peter Handke-one of his most inventive and dazzlingly original worksOn a summer day under a blue sky a man is stung on his foot by a bee. "The sting signaled that the time had come to set out, to hit the road. Off with you. The hour of departure has arrived." The man boards a train to Paris, crosses the city by Métro, then boards another, disembarking in a small town on the plains to the north. He is searching for a young woman he calls the Fruit Thief, who, like him, has set off on a journey to the Vexin plateau. What follows is a vivid but dreamlike exploration of topography both physical and affective, charting the Fruit Thief's perambulations across France's internal borderlands: alongside rivers and through ravines, beside highways and to a bolt-hole under the stairs of an empty hotel. Chance encounters-with a man scrambling through the underbrush in search of his lost cat, and with a delivery boy who abandons his scooter to become a fellow traveler for a day-are like so many throws of the dice, each exposing new facets of this mysterious individual in the manner of a cubist portrait.In prose of unrivaled precision, lucidly rendered into English by Krishna Winston, The Fruit Thief elevates the terrain of everyday life to epic status, and situates the microgeography of an individual at the center of a book like few others. This is one of Nobel laureate Peter Handke's most significant and original achievements.

A career-spanning collection of essays by Nobel laureate Peter Handke, featuring two new works never before published in EnglishQuiet Places brings together Peter Handke's forays into the border regions of life and story, upending the distinction between literature and the literary essay. Proceeding from the specificity of place (the mountains of Carinthia and Spain, the hinterlands of Paris) to specific objects (the jukebox, the boletus mushroom) to the irreducible particularity of our moods and mental impressions, these works-each a novella in its own right-offer rare insight into the affinities that can develop between a storyteller and the unlikeliest of subjects. Here, Handke posits a reevaluation of the possibilities and proper concerns of literature in a style unmistakably his own. This collection unites the three essays from The Jukebox with two new works: "e;Essay on a Mushroom Maniac,"e; the story of a friend's descent to and ascent from the depths of obsession, and "e;Essay on Quiet Places,"e; a memoiristic tour d'horizon of bathrooms and their place in Handke's life and work. Featuring masterful translations by Krishna Winston and Ralph Manheim, this collection encapsulates the oeuvre of one of our greatest living writers.

I 1971 begik Peter Handkes mor selvmord. Syv uger senere gik han i gang med at skrive Ulykkelig og uden ønsker, som udkom i 1972. Romanen er en rørende fortælling om morens tragiske liv og den dybe sorg over hendes død.Moren vokser op i en fattig østrigsk landsby med en far, der ikke lader hende få en uddannelse. Hun må som andre unge piger give afkald på sine egne ønsker for i stedet at blive husmor. Hendes liv, som spænder over nazitiden og ind i efterkrigstiden, er præget af en kærlighedsaffære med en gift tysk nazist, som hun bliver gravid med, og et ulykkeligt ægteskab med en anden mand, som hun ikke elsker. Undervejs er fattigdom, vold, barnefødsler og selvpåførte aborter indholdet i et liv, hvor hun må slå sig til tåls med for det meste ’at være uden ønsker og en smule ulykkelig’.Ulykkelig og uden ønsker er med efterord og oversættelse af Madame Nielsen, der har høstet stor ros herfor blandt anmeldere af romanen, bl.a. med ord som forbilledlig, uovertruffen og indsigtsfuld. Madame Nielsen har dertil også indlæst lydbogen.”(…) hans vigtigste, hans mest uomgængelige, og en bog, man absolut bør tage sig tid til at læse (…) et meget smukt kvindeportræt og en meget smuk kærlighedserklæring. Læs den! – Jørgen Herman Monrad, Weekendavisen“Ulykkelig og uden ønsker er oprørende og indtrængende. Uden tvivl noget af det bedste, Peter Handke har skrevet til dato.” – Henriette Bacher Lind, Jyllands-Posten ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️”Nobelpristagers fortælling om mors selvmord er intellektuel og overlegen selvunderminering” – Mette Høeg, Berlingske ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️“… nogle af de smukkeste og sørgeligste sider, jeg har læst. Nogensinde. (–) et mesterværk.” – Jeppe Krogsgaard Christensen, Kristeligt Dagblad ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️Politiken ♥♥♥♥♥Peter Handke (f. 1942) er østrigsk forfatter og dramatiker. Med sin righoldige produktion som fortæller, lyriker, dramatiker, essayist og oversætter er Peter Handke en af de tysksprogede landes mest markante men også mest omdiskuterede forfattere. I 2019 blev han tildelt nobelprisen i litteratur “for et indflydelsesrigt forfatterskab der med stor sprogkunst har udforsket periferien og menneskenes konkrete erfaringer.” Ulykkelig og uden ønsker er et centralt værk i forfatterskabet.

Bogens fortæller begiver sig fuld af retfærdig harme ud på et hævntogt i området sydvest for Paris. ”Det er altså en hævners ansigt!” siger han til sig selv i spejlet den morgen han tager afsted. Hævn? For hvad? For at hans nu afdøde mor i en avisartikel er blevet anklaget for at støtte Tysklands annektering af hendes land. Hævn over hvem? Den journalist der står bag disse falske beskyldninger og som bor en dags kørsel væk, i bakkerne omkring Paris.Men én ting er at ønske hævn, noget andet at udføre den, og historien forløber da også noget anderledes end fortælleren havde forestillet sig.Nobelprisvinder Peter Handke leger med sproget og med læseren i sin poetiske og filosofiske fortælling om et hævntogt. Den lille roman er fyldt med sanselige, knivskarpe beskrivelser af mennesker og omgivelser og sine steder også en bittersød, lavmælt humor.»Peter Handke er i mine øjne en af Europas store forfattere.« – KARL OVE KNAUSGÅRD»Tysk litteratur er utænkelig uden Peter Handke.« – DIE ZEIT